Nyheder/analyse

  • DR og Christian S. Nissen

    af Jeg skrev engang en kanon bog sammen med tidligere generaldirektør Christian S. Nissen. Det var et platonisk værk, i værket diskuterede vi retfærdighed. Desværre skete der det, efter at jeg havde fået bogen ud på Schulz forlag, at jeg blev bannet fra massemedierne, hvilket jeg synes var en skam. For… Læs videre

Repatriering

i Ikke kategoriseret af

Indsatsen imod islamismen og den generelle udnyttelse af det danske socialsystem er nu inde i en afgørende fase.

Efter afsluttelsen af Københavner processen, hvor menneskerettighedsrådet anerkendte den unikke danske metode i forhold til repatriering, er tiden kommet til at gå videre med processen.

For det første, så er det meget afgørende, at vi nu opererer på et internationalt mandat. Når vi skal i gang med en bred repatriering af kriminelle og antidemokratiske muslimer, så sker det med grønt lys fra Strasbourg.

Jeg ved godt, at det er fristende, at begynde at lave umenneskelige tiltag overfor muslimer generelt. Men hvis Danmark skal igennem de her problemer med skindet på næsen, og hvis det skal kunne komme igennem, uden at vi får det internationale samfund på nakken, så tingene klappes af de rigtige steder.

Det har taget os ca. ti år at komme hertil, så det er resultatet af mange års diplomatisk og teoretisk arbejde som kulminerer.

Så lad os repetere.

Vi har erkendt, at demokratiet har den indbyggede svaghed, at en antidemokratisk filosofi eller politisk strømning kan bruge det demokratiske system til at udskifte det med et antidemokratisk. Med tilstrækkelig magt, kan en politisk part sætte grundloven ud af kraft, og installere et andet system.

Det så vi med nazismen, som præcis misbrugte Weimar republikkens demokratiske system og installerede et National-socialistisk system.

For at beskytte demokratiet imod disse farer har Aristoteles argumenteret for, at et statsborgerskab skal baserer sig på to forhold 1. En deltagelse og anerkendelse af de demokratiske processer. 2. En respekt og anerkendelse af den demokratiske baserede retsstat, altså loven.

Hvis en ny borger, eller ikke borgere ikke respekterer disse instanser, så er borgeren en fare for demokratiet.

Overfor demokratiet står den POLITISKE del af islam. 1. Kalifatet 2. Sharia retsstaten. Begge institutioner er i opposition til vores system. Vi har i praksis set denne samfundsform folde sig ud i Mellemøsten med Islamisk stat. Ja, vi er faktisk i en global krig med islamisterne over hele verden. I Frankrig har vi for et par måneder siden oplevet et angreb af islamisk stat.

For at forsvare demokratiet imod disse politiske strømninger i samfundet, skal vi altså repatriere de islamister som er i Danmark.

Det er strategien, det er anerkendt og sanktioneret af Menneskerettighedsrådet, og kan derfor sættes i gang med det samme.

Måden vi gør det på, er relativ simpel. Vi overvåger de institutioner som er islamistiske, vores sikkerhedsapparat er sikkert allerede bekendt med dem. Registrerer de islamister som kommer i moskeen eller i madrassen, sætter dem for en dommer og sender dem ud af landet.

Det er en relativt omfattende process, vi snakker om et sted imellem 400 – 500.000 mennesker som i følge statistikken er islamister (sætter sharia over grundloven). Mange af de lande de kommer fra er os erklærede fjender, Tyrkiet har for eksempel lige truet Grækenland. Så de vil ikke være specielt åbne overfor at tage deres borgere tilbage. Så der skal vi altså være kreative. For eksempel kunne man sende de dømte islamister til et naboland og give dem penge til en billet tilbage til deres hjemland.

Det er noget som kommer til at tage tid og koste ressourcer. Det vil sige både politi ressourcer som hjemmeværns og forsvarsressourcer. Yderligere kan retssystemet blive en flaskehals.

Men, det er opgaven, selvom det er næsten umuligt.

Det kræver et mirakel at komme i mål uden blodsudgydelser og ballade, men det er opgaven.

Lad os håbe det kan ske effektivt og menneskeligt.

G-d bevare Danmark.

Muslimer

i Topnyheder af

I diskussionen af håndteringen af migrationen, er der sket et skifte her på det sidste. De forslag jeg har haft til at håndtere tingene er kommet igennem (repatriering af kriminelle og islamistiske migranter, og en opstramning af socialstaten), men effekten af reformerne er stadig ikke slået igennem. 

Det tager virkelig lang tid at vende så komplekst og stort system som det danske. Dels fordi mentalitetsændringen tager tid, og dels fordi vi er en del af et internationalt samarbejde med aftaler på kryds og tværs. 

At gøre det efter bogen, er derfor næsten umuligt. 

For at virke handlekraftig og score nogle billige point begynder Folketinget så at gribe til symbolpolitik. Altså lave love som alligevel er svære at håndtere for politiet, hvis de nogensinde bliver håndteret. Burka forbuddet og forbud imod omskæring. 

Jeg stiller mig ikke kritisk til de ideologiske problemer der ligger i burka og så videre, men om motivet bag. Motivet er helt klart at skræmme muslimer ud af landet. 

Det virker. Jo mere man presser muslimer på deres tro, jo mindre har de lyst til at være her. 

Problemet er bare, at metoden er forkert. Det er mere rimeligt, at blive vurderet på sine bidrag til samfundet, og om man kæmper og tror på en antidemokratisk ideologi. 

Jeg mener, også muslimer er mennesker, som oftest meget svage og ressourceløse mennesker. 

De er til fare for samfundet, men det betyder ikke at de ikke er mennesker. 

Derfor er det så vigtigt, at det er de rette krav der bliver stillet. Ydermere at det er krav, som er fair. 

Vi bør have modet til at vurdere alle de migranter der er Danmark, også dem som har fået statsborgerskab, og vægte hvorvidt de overholder to krav. 1. At de støtter og deltager i den demokratiske process. 2. At de respekterer loven. 

Yderligere skal de bidrage. 

Hvis de ikke overholder de simple krav, så skal de ud. 

Men jeg synes, at det er forkert at presse dem på deres religion. 

G-d bevare Danmark.

Den venstreorienterede censur

i Topnyheder af

Kampen imod de danske offentlige medier, og for at være ærlig, også mange af de halvprivate medier, er langt større end en simpel politisk kamp om ytringsfrihed. 

Kampen er en kamp for demokratiet. 

For at forstå sammenhængen imellem det frie ord og demokratiet, skal man forstå de taktikker, og de ondskabsfulde mekanismer som ligger bag taktikkerne. 

Jeg har forsket i det er mange år. Som tiden er gået, er det gået op for mig, at der bag min egen udelukkelse fra medierne ligger en konspiration. 

Hvad er en konspiration? En konspiration er en taktik eller metode som en af de magtspillere som spiller hemmelige har lagt. 

For denne konspirations vedkommende er der tale om KGB i 70´erne. 

Dragsdahl, Savage Rose allesammen journalister og kunstnere i KGBs sold. 

Hvad var det egentlig de foretog sig? I følge Ion Pacepa en tidligere højtstående Rumænsk efterretningsofficer, var strategien, at erobre magten i de dele af samfundet som styrer meningsdannelsen. Hvis man styrer meningsdannelsen, styrer man også landet. 

I følge Breibart, den amerikanske intellektuelle bag bloggen Breibart, så udviklede de amerikanske jøder som stod bag denne 70 bølge nogle metoder til styring af debatten. Det som i dag kaldes for “politisk korrekthed”. I sin essens går det ud på, at censurere de meninger som man vil have frem med den magt man fik over medierne. Det virker stadig, i dag kalder de det så bare “deplatformering”. 

I følge Pacepa og mange andre mennesker, så var KGB det ondeste som fandtes dengang. Mange kigger skævt til Putin fordi han er tidligere KGB agent, altimens de selv farer derudaf med KGB metoder, det er i sandhed en omvendt verden, specielt fordi Russerne i dag reelt ikke bruger KGB metoderne længere, altimens de danske medier bruger dem flittigt. 

Men det forkerte ved metoderne er selvfølgelig, at de forsøger at sætte den demokratiske meningsdannelse ud af kraft. Ved at begrænse ytringerne til at findes indenfor et snævert område, altså censurere debatten, forsøger man at definere hvad folk mener. 

Et godt eksempel er migrationsdebatten. Det er helt syret at læse de etablerede medier op imod de nye medier, fordi de præsenterer to helt forskellige virkeligheder. “Fake news” i de gamle medier er ikke at præsentere noget forkert, men at undlade at præsentere det man ikke vil have folk til at mene noget om. 

Men årsagen er altså, at de gamle medier i bund og grund censurerer de meninger de ikke kan lide, eller som ikke er venstreorienterede. 

DERFOR skal man hugge til medierne og tvinge dem til at præsentere virkeligheden som den er, oplyst. 

For ellers kan den demokratiske debat ikke basere sig på de reelle forhold. 

Det er altså en kamp for demokratiets sundhed kampen imod de gamle medier. For de censurerer og deplatformerer. 

Yderligere er der desværre et misforhold i de etiske forhold som hersker på højrefløjens medier og den korruption som hersker på venstrefløjens medier. 

Venstrefløjen bruger statens penge, og har derfor et kæmpe produktionsapparat til rådighed. Det vil vi ikke på højrefløjen, fordi vi synes det er korrupt. 

Så længe venstrefløjen har adgang til statens penge, og højrefløjen ikke vil rører statens penge, så er der selvfølgelig et misforhold. 

Så det handler om at komme den korruption til livs som hersker indenfor de offentlige medier. 

En simpel måde at komme den til livs på, er ved at fjerne de midler venstrefløjen har at lave ting og sager for. 

Det er så det vi gør. Men vi skal ikke være naive, vi har kun ridset lakken. Det viser det forhold, at de overhovedet ikke er i gang med at ændre praksis. 

De er åbenbart ligeglade. De fortsætter med at censurere så længe de kan åbenbart. De lytter ikke. 

Så vi må fortsætte med at skære i dem, indtil de, i det mindste, stopper deres politisk korrektur, proislamiske censur.

G-d bevare Danmark. 

Radio 24/7

i Topnyheder af

Vi ser nu endelig, at de kommunistiske strukturer er ved at blive endeligt afsløret. Jeg mener, Radio 24/7 med den gamle kulturmarxist Jørgen Ramskov ved roret vil hellere føre radio med de mest usympatiske migranter, der snakker om at bøsser er nogle svin, end at lade borgelige meningsdannere komme til orde. 

Her ser vi den kulturmarxistiske ondskab for fuld udblæsning. Slå på bøsser og sikkert også andre minoriteter, ok. Så længe det bare er muslimer der slår.

Borgerlige meningsdannere, ikke ok. 

Målet helliger midlet. Det handler ikke om at bygge et sundt og godt samfund, men udelukkende en skyttegravskrig imod alle borgerlige. 

HVORFOR tillader samfundet dette? At samfundsnedbrydende ideologier kommer til at styre de offentlige meninger?

Yderligere kan man se den sindsyge fanatisme kulturmarxisterne lægger for dagen. Hellere lade en tredjedel af budgettet ryge, end at lade magten over hvem der kommet på platformene ryge. 

De er ligeglade med, at der bliver fyret medarbejdere. Det er åbenbart ikke vigtigt. Hvad der derimod er vigtigt, er at bevare magten over HVEM der kommer til på platformene. De borgerlige meningsdannere skal ikke ind. Bøssehadende muslimer, de er så til gengæld topdollar. 

Det lægger bare er ekstra lag af argumentation og bevisførelse til beslutningen om at skære dem. 

Så længe de holder fast i deres usympatiske kommunistiske metoder, så giver det ingen mening for samfundet at betale til dem. 

Da slet ikke når de giver tid til bøssehadere. 

G-bevare Danmark. 

Link til dokumentation for de bøssehadende radioværter i radio 24/7. 

http://www.uriasposten.net/archives/91975#comments

Danmarks ide

i Topnyheder af

Jeg mener, at det er en god ide, at diskutere samfundets problemer nu hvor vi alligevel skal i konflikt.

Set fra et filosofisk perspektiv, så er det grundlæggende problem slet ikke en konflikt imellem den liberale/konservative orden og den socialistiske/kommunistiske.

Nej, det er et helt andet sted og en langt mere kompleks diskussion som ligger til grund for problemerne.

Hvis vi kigger historisk på problemerne, så opstod de med den kulturmarxistiske bølge.

Her koncentrerede man megen magt på meget få hænder. Medierne, kulturlivet og uddannelses institutionerne tog sig magt, som egentlig ikke var deres, men folkets.

Med denne magt, som blev brugt brutalt og hensynsløst, indførte man den kommunistiske stat. Det vi i dag kalder for velfærdsstaten.

Nogle elementer af velfærdsstaten er efter min mening helt ok, andre er stadig præget af de bøllemetoder som kommunisterne brugte ved indførelsen af den kommunistiske stat.

“Politisk korrekthed” eller “deplatformering” er bare golde ord for kommunistiske bøllemetoder.

Som sædvanlig med indførelsen af kommunistiske stater, så ender det altid i problemer og armod. Kulturtabet er enormt, og den hensynsløse magtarrogance ødelægger utrolig meget. Tag et land som Etiopien. Et land med en historie som rækker helt tilbage til det klassiske Egypten. Et virkelig historisk og smukt land. Efter kommunisterne kom til, smed de den ellers fantastiske konge i fængsel, ødelagde store dele af den kristne historie i landet og så videre. Typisk kommunistisk opførsel.

Det samme med Danmark. Her har man ødelagt en kulturstat med rødder ligeså dybe som i Etiopien. Troen er smadret, retsstaten er smadret, demokratiet er smadret, sikkerheden er som i Pol Pots Cambodia. Med brug af nogle af de mest primitive mennesker, er den kommunistiske dagsorden forsøgt presset ned over et smukt gammelt kulturland.

Det er udfordringen venner, vores land er smadret af kommunisternes hærgen. De har stadig deres bastioner rundt omkring, i staten, og dem skal jeg nok sørge for at få bekæmpet, men hele staten er jo ikke ødelagt, der er stadig mange steder hvor moralen er høj, og systemerne fungerer godt.

Yderligere er dele af den marxistiske stat et godt bidrag til det danske system. Her tænker jeg på sundhedsområdet og socialområdet. Det kunne være bedre, men det er godt nok.

Med andre ord, skal vi nedlægge nogle af de marxistiske bastioner, og bevare andre dele.

Helt grundlæggende skal vi yderligere sørge for, at IDEEN med staten er fungerende.

Lige nu er der reelt ingen ide bag store dele af staten. De marxistiske dele af staten er døde, mere eller mindre, ellers er de så demoraliserede, at de ikke har nogen effekt.

Kigger vi på ideen, så er den helt klar, og selvindlysende, hvis man kender lidt til de danske teoridannelser.

Danmark er en højskole, hverken mere eller mindre. Det er staten også.

Hvad er en højskole? En højskole er en smuk, glad, lysende skole, hvor folket dannes med frihed og ansvar.

Som min grandonkel Poul Engberg så smukt formulerede det, han gik den lysende sti.

Fælleskabet dannes i messen, hvor alle kommes ved, høj og lav, hele folket. Samtidig bygger højskolen på vid og visdom. Ikke gold teori, men noget danskerne kan bruge til noget, i praksis.

Hånden og ånden er to, og arbejder sammen.

Sunde, stærke hele mennesker bebor højskolen.

Det er det vi skal tilbage til, måske kan det give lidt håb, nu hvor vi er fanget i kulturmarxisternes Pol Pot helvede, med voldtægter over det hele, og destruktion hvor vi ser.

G-d bevare Danmark.

Storkonflikt

i Topnyheder af

Vi er nu nået ind i de afgørende timer mht. konflikten. Lad mig sige med det samme, hvad jeg mener grundlæggende er på spil; velfærdsstaten.

Velfærdsstaten er på spil, idet den er ved at afgå ved døden.

De fleste gange en reel marxistisk/ spartansk stat som den danske er oprettet, går den i sig selv igen. Hvorfor?

Fordi Marx tog fejl ang. et statsstyret samfund.

Lycurgus (grundlæggeren af Sparta, velfærdsstatens ideale forbillede) var helt klar på rammerne for den spartanske fællesstat. Den skulle være hermetisk lukket, ellers ville det ikke fungere.

Det siger også sig selv, at en stat som er pivåben for alle mulige mennesker, ikke på sigt kan opretholde den solidaritet som er forudsætningen for statens forankring i samfundet.

De rige skal have lyst til at forære store dele af deres penge til de fattige, ellers går det ikke.

Hvis den danske velfærdsstat skal bevares, og det mener jeg den skal i en eller anden form. Så SKAL vi formå at skabe en fællesskabs følelse igen, ellers falder den.

Den fælles folkelige ånd som Grundtvig kæmpede så hårdt for at skabe skal genoprettes.

Det sker kun, hvis vi stiller klare krav til alle dem som bebor de danskes øer.

Her er Folkeskolen, på trods af navnet, ikke på pletten. Den arbejder ikke ud fra at opretholde og skabe et harmonisk folk, men ud fra nogle racistiske og kulturmarxistiske præmisser.

Det er at gå den forkerte vej.

Hvis man altså, som socialist eller Grundtvigianer gerne vil bevare sammenhængskraften, så skal man altså have sparket alle dem som ødelægger velfærdsstaten et vist stykke hen.

Det er muligt, at Folkeskolen SER sig selv som grundlaget under velfærdsstaten, men deres svigt i forhold til at skabe en solid folkelig fællesramme, er årsagen til at samfundet ikke hænger sammen længere.

OK, det er måske umuligt at skabe et folk ud af den mængde mennesker som bor her i dag. Men så må Folkeskolen melde fra, og sige at de ikke magter opgaven.

Så kan resten af samfundet arbejde videre på at hjælpe Folkeskolen. Men det kommer ikke af sig selv.

Vi hjælper gerne, men så skal Folkeskolen også selv chippe postivt ind.

G-d bevare Danmark.

Hvad er en filosof

i Topnyheder af

Det har været på mode, at kalde sig filosof. Den hedengangne nu afdøde teoretiker og levemand kaldte sig filosof, Eva selsing kalder sig filosof. 

Som så meget andet i denne verden, skal man passe på med at pynte dig med lånte fjer. 

For bare fordi man kalder sig filosof, så er man det ikke nødvendigvis. 

Hvad skal der så til for at kunne kalde sig filosof?

Det første gyldige parameter, mener jeg, er at man besidder en nødvendig teoretisk dybde. Det er forsåvidt ligegyldig hvilken teori man beskæftiger sig med, men det er ikke ligegyldig om den er dyb. 

Hvor dyb kan man spørge sig selv. Jeg mener mindst på niveau med Kierkegaard. 

Han satte standarden. 

Hans niveau var langt over den samtidige akademiske stræben. Derfor kunne han besmykke sig med titlen. 

Det næste parameter er originalitet. Hvis man bare aber efter, så er man ikke filosof. Kirkegaard er her et super eksempel på en tænker som virkelig kendte sin Platon, men så byggede videre på de platoniske tekster. 

Det tredje parameter er logisk stringens. 

Det er for eksempel det som jeg mener kvalificerer min gode Kai Sørlander til titlen. 

Manden er så skarp som en ragekniv. 

Kan man fungere indenfor de parametre, så kan man bære titlen, ellers skal man holde sig til noget mere ydmygt. 

Herunder ser du Bertel Haarders kritik af Eva Selsing, kan hun finde sig til rette indenfor de tre parametre?  Hvis ikke, så er det måske på tide at slette titlen for noget mere ydmygt. 

G-d bevare Danmark. 

 

https://www.b.dk/kommentarer/bertel-haarder-eva-selsings-tankeloese-holdninger

 

 

Den liberale kant

i Topnyheder af

Der er sket noget nyt og spændende i dansk politik. Det liberale Danmark har fået kant. Politisk set, er det repræsenteret ved LA, og det har store konsekvenser for den førte politik. 

For nuværenderende slår det hårdest igennem i forhold til medieforliget, hvor DR og Radio 24/7 får på puklen. 

Men det kommer til at betyde meget for hele Danmark. 

Magten har forskubbet sig fra midten til et mere ekstremt liberalt perspektiv. 

Vi ser det i kampen imod de lokumsaftaler som medierne laver internt, vi ser det i kampen imod parralelsamfundede, altsammen noget hvor Demokratiet  står overfor stærke fjender. 

Det er en reel forandring, en varig forandring, og det kommer forhåbentligt til at redde Danmark. 

G-d bevare Danmark. 

Hvem vogter medierne?

i Topnyheder af

Vi er nu nået i mål med et foreløbigt medieforlig. Det sidste der er kommer frem via Folkets Avis, er at censureringen af primært borgerlige ideer og analyse er sat i system og oven i købet har et navn.

Se her: https://www.folkets.dk/node/2675

I følge Folkets Avis kaldes det for “deplatformering”. Prøv lige at smage på det ord, var der nogen der sagde George Orwell?

Trangen til at kalde censur for noget andet end det er, er her tydelig.

Som al mulig anden form for censur er det imidlertidig ødelæggende for den samfundsmæssige debat. Dem der censurerer er sjældent særlig oplyste og kvikke, og konsekvensen er, at samfundets motor, den frie og ofte hårde meningsudveksling sættes i stå.

Det skaber et overfladisk og stillestående samfund.

Metoden er også klar og helt klart i effekt. Den går, i sin enkelhed ud på, at skabe et hegn imellem borgerlige meningsdannere og medierne generelt. Det er ikke et spørgsmål om at borgerlige meningsdannere ikke må komme til orde på en offentlig platform som DR, men at ALLE platforme er lukkede for borgerlige meningsdannere.

Jeg har selv mærket det helt tydeligt, og mange jeg kender har fået ikke deres integritet angrebet men deres platform.

Der er tale om en skandale på linje med skandalen i SKAT. Her viste det sig, at pengene fossede ud af kassen. Mht. Medierne viser det sig, at medierne censurerer holdninger som ligger til højre for midten.

Jeg mener, jeg er centrum konservativ, og bliver censureret, så der er rimelig lavt til loftet.

Ligesom med SKAT sagen, skal der også sættes et udvalg ned, for at rydde op i mediebranchen.

De her censursystemer de har, skal simpelthen demonteres.

Debatten skal åbnes op, således at alle relevante og seriøse perspektiver får luft.

Franz Kafka beskrev i sit mesterværk Processen hvordan et bureaukrati bliver selvrefererende og kvæler den enkelte borgers frihed.

Max Weber var inspireret af dette perspektiv i hans anbefalinger til embedsværket, idet han argumenterede for, at embedsværket skal være uafhængig af de politiske dagsordner.

Med en medieklasse som har taget en bestemt mediedagsorden til sig, og kæmper, men illegitime midler for at denne dagsorden er den eneste, overtræder præcis de Weberske principper.

Det står i grundloven at ordet er frit, det er yderligere hele basisen for det demokratiske samfund, at meninger kan brydes frit blandt borgerne, og at de har adgang til de interessante debatter.

Det modvirker de kriminelle forhold som hersker indenfor de offentlige medier.

Derfor burde man gå langt længere end at skære deres støtte, man burde faktisk melde dem til politiet.

G-d bevare Danmark.

Offentlig konflikt

i Topnyheder af

Ok, jeg ved godt, at jeg ikke har været så konstruktiv ang. konflikten imellem staten og de offentlige ansatte. Jeg er nogengange bare så træt af at tjene offentligheden, at jeg bare får for meget, og føler trang til at skubbe på nogle af de opgør i samfundet jeg mener der skal skubbes på.

Men, lad os kigge lidt på konflikten, sådan objektivt og seriøst.

Grundlæggende er det store problem i det offentlige den svigtende moral. Jeg mener, at have en ofte meget fantastisk oplevelse af den ældre generation af offentlige tjenestemænd. Nede i havnen er gennemsnitsalderen 65, så der har jeg lært mange af den gamle generation at kende. En af de kendetegn som er ved den generation, er at den ubestikkelig. Som en sagde om en tidligere offentlig tjenestemand på højt niveau, man kunne spejle sig i gulvet efter han havde været forbi, der var intet at komme efter.

Den form for ubestikkelighed er sjældent fundet i dag. Den findes selvfølgelig stadig, men der er sjældnere og sjældnere imellem de her helt ubestikkelige embedsmænd. Jeg ved ikke hvad de foretager sig på statskundskab, men det er ikke godt nok. Sikkert en eller andet post synkroniseret fransk sludder som grundlæggende lægger afstand til Webers syn på staten. Altså at en embedsmand tjener borgerne, ubestikkeligt.

Så jeg ville kigge lidt på statskundskab og tvinge dem til at læse Weber igen, eller Trier Engberg, hvis de vil være lidt mere med på noderne.

Det næste helt altoverskyggende problem i det offentlige er overbureaukratisering. Det var en af Glistrups gamle mærkesager. Papirnusseriet.

Tillige har vi nu fået et nyt problem som knytter sig til indføringen af EDB i de forskellige forvaltninger. Det har været den ene katastrofe efter den anden.

Som gammel EDB mand, så forstår jeg det bare ikke. Det er ikke så smaddersvært at opbygge en database, smide noget data ind i det, og så gøre det tilgængeligt for brugerne.

Med det kendskab jeg har til EDB branchen så tror jeg problemet er, at styringen af projekterne har været for dårlige. EDB folk er ligesom håndværkere. De laver det de for besked på, og man skal have en seriøs sjakbajs for at få tingene lavet til tiden og til prisen.

I sidste ende handler det nok mere om at man ikke har tænkt lidt ud af boksen mht. IT i det offentlige. Det bedste man kan gøre når man udvikler er, at genbruge gode og solide systemer.

Man kunne garanteret have købt et system til sundhedsvæsnet i stedet for at starte forfra. Eller SKAT kunne have allieret sig med nogle bedre og mere erfarne folk end dem de allierede sig med osv.

Det handler om komptence, ikke om penge. Hvis man har nogle gode sjakbajser, så går det, ellers skal man købe velafprøvede systemer.

Det sidste problem mht. det offentlige, er den kedelige lugt af 68 som stadig hænger over store dele af specielt den holdningsbårne del af staten. Medierne, skolerne og det offentligt sponsorerede kulturliv. Vi har fået taget livtag med DR, det SKAL bare virke, de røde lejesvende skal ud. Folkeskolen, ja, hvis man insisterer på at begå selvmord, jamen så værsgo. Om ti år, når alle eleverne er sevet til private skoler, så er det projekt dødt. Desværre, det kommer til at skabe en stor ulighed i samfundet. Men vores børns sikkerhed er trods alt vigtigere end samfundets sammenhængskraft.

Så min holdning er, helt grundlæggende, at man skulle tage og se på de dele af samfundet som kan afhjælpes med solide reformer, og så lade de dele af staten som vil dø, dø.

G-d bevare Danmark.

1 2 3 89
Go to Top