Quangos

i Topnyheder af

Jeg synes, på godt og ondt, desværre mest på ondt, at vi er ved at komme ind til kernen af diskussionen af minkskandalen.

Det handler om politisering af embedsværket.

Grunden til, at det er så diskuterbart det som er sket under minkskandalen, ud over selv lovbruddet, er at embedsværket helt åbenlyst politiseres af fr. Mette Frederiksen.

Det er noget nyt at det sker så åbenlyst, men det er ikke noget nyt at det sker.

I England har de et navn for en embedsmand, som er politiseret, de kalder det for en Quango. Og det skal lige siges, at det er ikke noget, som er positivt ment.

Forskellen imellem England og Danmark er, at i England siger man det bare helt åbenlyst, og gør så det, når en ny regering kommer til, at de ansætter embedsmænd, som passer i partifarven.

Jeg har for længst afskrevet mig ideen om, at vi har et embedsværk som er neutralt. Det har vi ikke. Vi har et embedsværk som er ekstremt politiseret, gennemsnitlig, i en rød retning.

Jeg mener, tag min egen sag (undskyld at jeg snakker så meget om mig selv), men fordi jeg som en af de få meningsdannere har lagt mig i slipstrømmen på DF synspunkter, så har; alle undervisningsinsitutioner være lukkede, intet kvalificeret job været muligt, censur fra statsmedierne, chikane fra PET, osv. Det er jo, lige præcis, politisering af embedsværket. Det er EMBEDSVÆRKET, som agerer politisk.

Så jeg synes, at det er helt fint, at vi har fået diskussionen op til overfladen.

Hvis vi skal have et neutralt embedsværk, hvilket selvfølgelig er idealet. Så er det fint at vi forholder os til, hvordan vi får det. For lige nu, så har vi et giftigt politiseret embedsværk, og hvorvidt Mette Frederiksen sparker til dem eller ej, ændrer intet.

Jeg er meget enig i, at det var helt forkert det hun gjorde, men at det er noget nyt, det passer ikke.

Sådan har det været siden jeg selv startede som meningsdanner, og det har været det i mange år før min entre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Minkskandalen

i Ikke kategoriseret af

Så er minkskandalen ellers kørende for fuld udblæsning. Jeg kan huske dengang skandalen, gik i gang. Der var jeg rent faktisk en af de få, som forsøgte at hjælpe minkavlerne så godt jeg kunne. De fleste andre, de kiggede den anden vej.

Det er måske værd at huske lidt på, hvem var der, og stod op for de stakkels avlere, da deres levebrød blev taget ud af munden på dem, og hvem plejede bare deres egne hyppekartofler.

En lidt dybere og mere politisk lære, man kan drage af miseren, er det her med at lyve. Det må man ikke. Det kan godt være, at det er blevet meget på mode med spindoktorer osv, men en politiker er rent faktisk forpligtet overfor sandheden og det er embedsmændene også, eller kan de ryge bag tremmer.

Men politisk set, så synes jeg, efterhånden, at man kan se et vist mønster. Lige når en ny statsminister kommer til, så er faren for at lave fejl størst. Lars Løkke fumlede rundt med migranterne som vandrede op af motorvejene og Mette Frederiksen fumlede, eller det der er værre, med minksagen.

Så lærer statsministrene af det, men det er faktisk for sent. For så store fejltrin er ekstremt svære at komme sig over.

Det er en lære, som den næste statsminister måske kan drage af minksagen. Pas nu på i den første del af ministertiden. At komme op på den store klinge, er faktisk virkelig svært.

Man kan se hvordan Anders Fogh gjorde det ret suverænt, han havde det hele forberedt fra start af. Alt var planlagt, til mindste detalje.

Har Søren Pape og Elleman en plan?

Det store problem bliver jo, at række ud over højrefløjen. Hvis det ikke lykkes, så bliver det en svær regeringstid.

Men altså, vær varsom den første tid i regeringsperioden, det er der fejlene typisk sker.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det politiske kaos

i Ikke kategoriseret af

Vi nærmer os et valg, og det bliver et af de her skæbnevalg igen. Lad os kigge lidt på problemerne. For det første, så har vi en gryende krig mod Rusland.

Den næste regering skal, uanset partifarve, forholde sig til det. Hvordan vil man tackle den udfordring.

Det næste er den økonomiske krise. Krig så tæt på, giver uro, som så forplanter sig til markedet. Det giver så lavere priser osv.

Der skal en ny regering have danskerne igennem den udfordring også. Det kræver tight planlægning og at man holder hus med de ressourcer vi har.

Tillige så får vi, hvis det ikke lykkes at få Ukraine krisen til at falde til ro, potentielt problemer med de muslimer som knytter sig til Saudi Arabien (hvilket er de fleste i Europa). Den gamle konge var ok overfor vesten, men kronprinsen vil krig.

Så det er nogle problemer som er så svære, at det kræver en kaptajn på broen med tæft og intelligens.

Kigger vi på det politiske landskab, så har både venstre og højre store udfordringer. Den etablerede midte er meget presset over en stærkere og stærkere frustration.

På venstrefløjen er det ikke så udtalt som på højrefløjen, men de signaler som hr. Sikander Siddique udsender er bare forløberen på de udfordringer vi får med den muslimske diaspora. I takt med at den bliver større, vil den kræve flere og flere rettigheder.

På den anden fløj, er frustrationerne også til at føle på. Her er det det omvendte fortegn, de gamle partier har slet ikke forsøgt at styre baseret på Nye Borgerlige og Danmarks demokraternes mandater endnu, men det bliver udfordringen. Min fornemmelse er, at man slet ikke er gået i gang med at tænke over det.

Jo, der er en potentiel ambition om at skabe et stort midterparti. Det er selvfølgelig en måde at gøre det på, men det fjerner jo ikke frustrationerne fra højre og venstre. Det lægger højst et låg på, indtil at befolkningen bliver så frustrerer over den manglede handlekraft, at de ender med at vælge en af de frustrerede sider ind. Det er det som er sket i Frankrig i disse dage, hvor Marine le Pen lige er valgt ind med en del mandater i underhuset.

Frustrationen bunder I det man kalder “failed policies”, altså politiske valg som tidligere politikere har taget, som er forfejlet. Det var og er en forfejlet politik, at hive halvdelen af mellemøsten til Vesteuropa. Det er ret evident om man kommer fra Mellemøsten eller ej. De konflikter vi har fået, er ved at rive vores samfund i stykker.

Det eneste valg vi har er at gå i en eskaleret konflikt med den muslimske diaspora.

Det sker i Frankrig, og vil eskalere, specielt hvis kronprinsen i Saudarabien synes, at scimitaren skal trækkes ud af skeden, og hedningene skal have nogen over nakken, sammen med Putin.

Med andre ord, dårlig politisk styring, som nu har stillet os i en så elendig situation, at det er næsten umuligt at komme ud af, uden at skulle slås rent fysisk. Det er der vi er på vej hen, hele vesteuropa.

Det ENESTE alternativ er de lejre som er i Afrika, hvor vi, stille og roligt, kontrolleret, kan sende dele af diasporaen til som gerne vil destruere vores samfund, hvis vi vil. Det vil være hårdt, men alternativet er krig.

Det er sådan landet ligger.

G-d og g-derne bevare Danmark.

PET

i Ikke kategoriseret af

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i mange år, har været en kritiker af PETs handlinger. Som islamkritiker, har jeg, på nærmeste hold, oplevet hvilken uetisk måde de arbejder på. Der er bare ingen grænser, ingen respekt for regler. De gør bare lige hvad de har lyst til.

Det var et mindre problem dengang de gik efter de allermest yderliggående politiske spillere i samfundet. Nazister, helt ekstreme kommunister. Det er i sig selv slemt nok, at de ikke respekterer, at vi har nogle spilleregler i samfundet, retsstat, lov og sådan noget. Men man kan forstå det, idet nogle af de her yderliggående politiske partier jo var til revolution og deres metoder var blodige.

Men selv de yderliggående har nu engang ret til at retfærdig rettergang og have muligheden for at kunne forsvare sig offentligt.

Det er hvad det er.

Det problem vi har på nuværende er imidlertid langt, langt, langt værre.

PET er begyndt at gå efter mainstream. Vi har set flere eksempler på det her på det sidste. Mest berømt er Lars Findsens fængsling, som helt tydeligt viser, hvor langt ude PET er. Men også tidligere minister Hjort går de efter, på ret begrænsede forseelser.

Det værste er dog, efter min mening, den ret åbenlyse kamp FOR islamisk stat. I forbindelse med debatten om islamisk stat mødrene, gik PET all in på pro islamisme.

Denne udvikling er ved at kulminere, og det er, efter min bedste mening, samfundets forpligtelse at forholde os til det. Hvad i alverden gør vi med et efterretningstjeneste som er begyndt at blande sig i samfundets politik, ofte med helt forfærdelige metoder. Er det virkelig det Danmark vi vil?

Det skal lige siges, at de går lige meget efter højre som venstre, så det er ikke fordi vi kan se noget mønster på udviklingen. PET har nogle politiske prioriteringer, som de så kæmper for, med helt absurd udemokratiske midler.

Det er altså et problem.

Vi skulle have stoppet dem, dengang de kun gik efter os islamkritikere. Nu er de simpelthen begyndt at gå efter alle i samfundet, uden blusel.

Vi skal jo bruge et sikkerhedsapparat. Men det skal være et sikkerhedsapparat som reelt respekterer samfundets regler. Ellers er det mere til skade end gavn.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Uffe Ellemann Jensen

i Topnyheder af

I det her liv der kæmper vi meget. Vi har lige lagt en af Danmarks helt store statsmænd Hr. Uffe Ellemann Jensen i graven, og selvom han ikke var på min side når det handler om islamkritik, så vil jeg gerne anerkende Uffe som en stridsmand.

Politik er en blodsport uden regler sagde John Berkowich, first whip i det engelske parlament engang. Vi slås i politik, helt uden regler.

Der var Uffe Ellemann en af de kæmper, der stod på det som han nu engang troede på. Det respekterer jeg. Hellere modstandere og medspillere som slås for deres holdninger, fremfor politikere som er der for pengene eller pensionens skyld.

Den gamle stridsmand Uffe Ellemann gik bort efter at have slåsset hele sit lange liv.

Der er en sandhed i det med kamp, som vi skal huske på. Det er, at det er det som holder samfundet i live. Som de sagde i gamle dage, livets træ holdes i live med heltenes offerblod.

Sådan er det i kamp, man bløder for det man tror på, og på den måde holdes samfundet i live.

Samtidig skal man også huske på, at striden har en følgesvend, som er ligeså vigtig, det er kærligheden. Hvis man kun strides og aldrig har kærlighed i livet, så ender man i kun strid og ødelæggelse.

Det virkede også som om, at Uffe havde styr på det.

Så på den måde, lægger vi en gammel kæmpe i graven, som havde det hele, kampen og kærligheden i mange mål.

Æret være hans minde.

Og G-d og g-derne bevare Danmark.

Inger Støjberg

i Topnyheder af

Jeg har lige lavet et interview med hr. Niels Christensen, medlem af Fremskridtspartiet ang. fr. Inger Støjberg.

Jeg sender det her lidt senere, men igennem samtalen, så var der alligevel nogle erkendelser, som fortjener at blive skrevet ned.

For det første, så er Niels og jeg meget enige om, at det vigtigste lige nu, er at finde en løjtnant. En som kan holde styr på tropperne, skabe den nødvendige partiorganisation, sørge for, at tingene kører. Hvem det skal være, det ved vi selvfølgelig ikke, men det skal være en god en. Det er den vigtigste rolle at udfylde lige nu.

Så er der en mere grundlæggende erkendelse af arbejde med højrefløjspartier. Fremskridtspartiet startede som en rodebutik. Ok, Glistrup spændte vidt og blev forfulgt hårdt af systemet, men der var ged i den. Det var den erkendelse DF blev skabt på. Det har givet en meget stram styring af partiapparatet. PROBLEMET med denne måde at håndtere det på er, at det ikke giver rum for talentudvikling. Det var det samme problem man havde i Sovjet. Så snart at det aldrende politbureau var døde allesammen, så var der bare ikke nogen med gode nok kvalifikationer til at tage over.

Det er sympomatisk, at Inger Støjberg nu overtager Pia Kjærsgaards arbejde, men Støjberg kommer ikke fra DF hun kommer fra Venstre. Venstre har en hel anden kultur for talentudvikling.

Det samme kan man se på SF, som virkelig også har en fremragende talentudvikling. Man siger at Jacob Mark er sin generations bedste politiker. Nu har jeg mødt ham, og jeg må sige, at jeg faktisk må give Vanopschlag ret. Jacob er bare sej.

Jacob fik sin chance med et taltentudviklingsprogram som Villy Søvndahl lavede, han var en af de “unge løver” ham og Tesfaye. To af de dygtigste politikere vi har i Danmark i dag. Jacob kommer til at gøre en kæmpe forskel for SF.

Det tror jeg, kunne være en vigtig erfaring at tage med over i Støjbergs parti. Det skal være stramt, så at vi kender politikken. Vi skal vide, hvad kaptajnen vil på broen. Men samtidig, skal de nye talenter som kommer ind, også have muligheder for at have opmærksomhed fra de ældre partimedlemmer, og sørge for, at de kan blomstre.

Jeg prøvede lidt det samme med Solbjørg og Alex Vanopschlag fra LA, men det gik desværre i vasken. De unge skal ville det selv.

Så, det var de ting vi ligesom snakkede om. Vi håber det kan bruges fremadrettet. Og jeg vil lige understrege, at jeg skriver det her som medlem af K. Det er ikke et forsøg på partihop.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Inger Støjberg

i Ikke kategoriseret af

Så er fr. Inger Støjberg tilbage i politik på Borgen. Hvad sagde jeg, har man lyst til at sige. Lidt sent i forhold til de personer som er en del af netværket. Men ok, velkommen til.

Først vil jeg lige sige, at jeg altså ikke har nogen præferencer, jeg ønsker fr. Støjberg al mulig held i dansk politik, men jeg deler virkelig mange idealer med hende. Det fandt jeg ud af, da jeg snakkede med hende for for et års tid siden. Jeg forsøgte at invitere hende ind i vores lille kunstnerkreds af islamkritikere, fordi vi er enige. Der er hun mere end velkommen stadig, som en ven.

Samtidig rykker det nok lidt ved magtbalancen på højrefløjen. De stemmer hun får, de vil jo går fra andre partier, så det er ikke sikkert, at det bliver så nemt for DF og Nye borgerlige, og hvor der ellers ryger stemmer fra. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved.

Venstre har et udfordring med Støjberg, det siger sig selv. Men jeg må nok sige, at de første meldinger fra Støjberg, som er ret forsonlige, det synes jeg peger på et stort overskud. Så vi må se, om man alligevel kan klinke skårene ved en evt. højre regering.

Jeg tror i øvrigt, at det er ved at være sidste chance for venstrefløjen meningsmålingerne taler sit tydelige sprog, og med minkskandalen på vej. Så bliver det nok ikke specielt nemt.

Jeg kan mærke, at jeg er også ved at samle ammunition til valgkampen. Erkendelsen af, at DELE af venstrefløjens økoprojekter er alt andet end humane og oplyste, det giver højrefløjen en klar mulighed for at angribe venstrefløjen på moralen. Det kommer HELT sikkert også til at ske. Venstre som parti, vil gå i offensiven her, men også andre partier. Lad os se, om Støjberg bliver antirewilding. Nu er hun jo landmandsdatter, og kan derfor forstå det potentiale som ligger i manglende dyrevelfærd for de store græssere. Yderligere så mangler vi jo også, at højrefløjen står op for skovbruget som produktionserhverv. Så der er også en interessant politisk slåskamp.

Jeg vil lige understrege, at det ikke er alle indenfor den grønne omstilling, som er så udemokratiske som rewilderne. Jeg har et utrolig godt indtryk af energi sektoren, som jo også formår at spænde utrolig vidt fra vindmøller til atomkraft. Så der er altså et akademisk miljø med nogle fremragende forskere med vid og hjertet det rette sted. At være internationalt helt fremme i skoene, og så samtidig gå så højt op i den lokale forankring. Det synes jeg bare er super god stil. Det er de dygtige, som er de mest ydmyge.

Nu må vi se. DF er direkte truet på livet. Og uanset at de ikke lige har min ryg, så er det stadig utrolig trist for DF.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Trumpisterne

i Topnyheder af

Det er et problem, hvis man sætter fanatikere til at styre samfundet. Fanatikere har det med, ikke kunne tage imod kritik, og mene, at de har det endelige svar. Det er det fascismens fejl er. Når man mener, at man har det “rene svar” og alle andres ideer er ligegyldige, underlødige, uinteressante og forkerte. Så er det næste skridt at brænde deres bøger.

Uheldigvis er vi i Danmark kommet til, at sætte sådan en omgang fascistoide fanatikere til at styre vores natur.

Ok, jeg er ikke en der går stille med dørene, hvis der er optræk til undertrykkelse. Så råber jeg op, og siger fra. Så jeg anerkender, at jeg er pænt provokerende. Hands down, det er jeg. Jeg ved bare, at hvis de her fanatiske rewilding biologer får lov til at gennemføre deres projekter, så kommer det til at ødelægge vores skove, og vil være synd for dyrene. (De fælder bare skovene).

Man kan ikke diskutere med en fanatiker, de afviser bare ens ideer, ligemeget hvad man kommer med.

Det er lidt sjovt, jeg har, dengang jeg havde en lang slåskamp med Ahmadinejad, under Obamas præsidentperiode, så jeg har faktisk mødt muslimske fanatikere, sådan rigtige fanatikere. Ahmadinejad var det reneste udtryk for den iranske revolution.

Men jeg må sige, at disse rewilding forskere slår Ahmadinejad med mange længder. De er ganske enkelt ikke modtageligt for noget som helst. Selv når man fortæller dem, at deres projekt vil blive lukket, hvis de ikke lytter. Så fortsætter de ufortrødent.

Hvis det ikke er udtryk for en bundt fanatikere som har den rene tro, så ved jeg ikke hvad.

Jeg kalder dem trumpister, og det mener jeg faktisk. Dengang Hillary Clinton kæmpede imod Trump under det amerikanske valg, der støttede jeg Hillary Clinton, og kender derfor Trump fra egen erfaring.

Trump var, ligesom disse fanatiske rewildere meget grim i sin mund. Han truede med, at sætte Hillary Clinton i fængsel, han råbte og skreg.

Det er som om, at Facebook har opdraget en generation af mennesker til at bruge hadretorik mod dem de ikke kan lide.

Ligemeget hvor meget man giver dem af chancer, så vil de ikke snakke med en.

De forsøger sig med karaktermord, vil ikke anerkende andres faglighed og så videre.

Skal vi ende et sted, hvor dialogen skal stoppe, eller skal vi være åbne overfor hinanden?

Trumpisterne vil ikke dialogen, og er de så værdige til at ivaretage vores naturs interesser?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kærligheden

i Topnyheder af

I disse tider, hvor kærligheden jo virkelig lider under meetoo og mænds frustration over ALLESAMMEN at være udset som krænkere. Så er der meget få, som forsøger, at tale modsætningerne ned og det fælles op.

Det synes jeg, for os alle sammen, er trist. For er vi virkelig så forskellige?

Ja, vi er forskellige, men VI KAN også få det bedste frem i hinanden, ligesom vi kan få det værste frem i hinanden.

Det bedste får vi frem i hinanden, når vi går op i, at vise at vi er dygtige, gode og venlige.

Når vi gerne vil ses i den vi kan lide, som noget godt.

Det er der romantikken, efter min mening kan have en formidlende effekt. I stedet for, at vi hele tiden ser det værste i hinanden. Så kan vi, i romantikken, se det bedste i hinanden.

Broen imellem os, skabes idet vi forsøger at se hinandens kvaliteter.

For hvis vi taler forholdet ned, så bliver det ofte også nedtur, destruktion, og ofte hæmningsløs lidelse. Hvis vi derimod forsøger at tale hinandens kvaliteter op, så kan vi også pludselig blive bedre som køn.

Da jeg var ung, der var den offentlige sfære ikke så seksualiseret. Det var en naiv og smuk tid. Der var intet der var rigtig farligt, som i dag. Ingen vold, bare hygge når man gik i byen. Mine ungdoms sommeraftener var evige og fyldt med glæde.

I dag er vores verden blevet farlig. Vi tør ikke gå ud, er bange for hvad der kan ske. Volden er blevet en baggrundsstøj, for det at gå ud.

Hvis de unge generationer kan lære noget af os, som levede før verden blev så dyster som den er i dag, så er det, at man skaber sin virkelighed selv. Når man går efter romantik og renhed, så er det ofte det man finder. Hvis man går efter spænding og det farlige, så er det det man finder.

Med andre ord, de smukke forhold vi gerne vil have, KAN vi skabe selv, vi skal bare tale det op, og ikke ned, som vi har været ret slemme til her på det sidste.

De fleste kvinder er skønne, dejlige og seje. De fleste mænd er ligeså magiske og vidunderlige som kvinder er ligeså.

Det er virkeligheden, og lad os da til at tale det op, vi har snakket forskellene op. Lad os nu tale lighederne op i stedet.

G-d og g-derne bevare Danmark og kærligheden.

Rewilding

i Topnyheder af

Ok, hvis nu jeg var minister og skulle vælge imellem to projekter, hvad ville jeg så gøre.

Lad os, prøve at sætte de to projekter op imod hinanden. På den ene side, det projekt jeg, sammen med mange dygtige og vidende folk indenfor skovfeltet, har udviklet. På den anden side rewilding projektet.

Lad og først tale om lokal forankring, som vi jo ved fra energi sektoren, at det er ekstremt vigtigt.

Rewilding er udklækket på nogle isolerede kontorer primært på Aarhus universitet. Efter sigende skulle ikke engang Københavns universitet være med på den. Asgers projekt er skabt ude i felten. Han har snakket med hippie skovmanden, savværket, den blændende forsker fra Københavns universitet, hesteelskerne, biejerne og den internationale filosofi.

Det ene er FORHADT af befolkningen, det andet er raflet af ved kaffebordene.

Det ene fælder store dele af vores statsskove, det andet sørger for at VI FÅR FLERE SKOVE.

Det ene er skabt af en isoleret klike af forskere på Aarhus universitet, det andet har en forankring i den internationale tænkning, og har potentialet til at sætte Danmark HELT FREM I BUSSEN internationalt.

Det ene er skabt af en bande forskere som ALDRIG HAR HAFT SUCCES MED ET PROJEKT. Det andet er skabt af en mand, som SAMTIDIG HAR VÆRET CENTRAL I UDVIKLINGEN AF DE TO ANDRE OMRÅDER INDENFOR DEN GRØNNE OMSTILLING SOM ER SUCCESER.

Hvis man nu var minister, og REPRÆSENTEREDE FOLKETS INTERESSER. Ville man så vælge det ene eller det andet projekt?

Det afhænger af, hvad man gerne vil med sit projekt. Hvis man gerne vil GENVÆLGES for eksempel, er det så ikke smart at satse på et projekt som er populært. Nej, nej, lad os da bare tage det mega upopulære projekt, helt sikkert, god ide!

Hvad hvis man nu gerne vil være foregangsland, skal man så tage det projekt som anerkendes i hele verden, eller det projekt som ikke engang er anerkendt i Danmark? Ah, lad os da tage det dårlige projekt.

Hvad nu hvis ens motiv er lokaldemokrati og borgerinddragelse. Ville man så tage det ene eller det andet projekt. Sådan kan man blive ved.

MEN så kommer argumentet FOR det dødsdømte, usympatiske, ødelæggende projekt. Fagligheden. Ok, det er nok mig, men et eller andet sted, så er der noget jeg har misforstået.

Jeg ved ikke engang hvilken faglighed der er tale om. Jeg har haft Rune Engelbrechts bog i hånden. Den er flot, men faglighed det er ikke ligefrem dens stærke side. Så er der alle de her inspiste rewilding biologer og alle deres biller. Skal vi virkelig mene at indsigt i biller er så vigtigt, for hvem?

Med andre ord, det giver absolut ingen mening. Men det gennemføres, til alles utilfredshed, alligevel.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 190
Go to Top