Nyheder/analyse

  • Tillykke Jakob Ellemann-Jensen

    af Kære Jakob Ellemann-Jensen, hjertelig tillykke med formandsposten, og den mulige chance for at vinde statsministerposten. Jeg synes, personligt, at det tegner meget lyst. Men som enhver som har været i politik ved, så er der mange farer som lurer fremad. Hvedebrødsdagene vil sikkert hurtigt fortone sig, og så kommer kampen.… Læs videre

Naturen

i Topnyheder af

Klimaet er, som tidligere beskrevet, i bund og grund en drift imod det åndelige. En glemt og ubevidst trang imod G-d, forstået på den måde, at vi jo anerkender, at vi er en del af naturen, men ikke kan finde ud af at have med naturen at gøre.

Måske er det fordi vi ikke forstår naturen?

Hvad er naturen?

Jeg har filosoferet meget over hvad naturen er. Indimellem støder jeg på visdom, som jeg mener kan bringe os tættere på at forstå hvad naturen er.

Det paradigme (for at bruge en populært ord), altså den forståelse vi har af naturen er rundet af Darwin. Darwin, den engelske videnskabsmand beviste ved sine studier på øen Galapagos, at der er en konstant kamp imellem arterne. Det kaldte han “survival of the fittest”.

Denne ide blev politiseret af Hitler og Nietzsche og skabte en af de mest dystre kapitler i menneskets eller i hvert fald Tysklands historie. Tyskland gik fra Göethe til Nietzsche, ned af den civilisatoriske trappe….

Anyway, jeg har forsket en del i Darwin, og heldigvis har vi, til dels, misforstået Darwin. Darwin mente, at der er TO drivkrafter i naturen. Både engagementet i at overleve, men også engagementet i at få afkom. Den seksuelle drift.

Denne ide er glemt, og har efter mine kilder noget at gøre med den tid som Darwin levede i, som var meget sexforskrækket.

Anyway, når nu vi har det på plads. Altså, at Nietzsche og Hitler faktisk misforstod Darwin og det man kalder for Socialdarwinismen, så kan vi måske komme videre i vores fælles liv, og glemme denne nazifobi som store dele af venstrefløjen lider af.

KÆRLIGHEDEN
Jeg har imidlertid ikke været tilfreds med Darwins forståelse af naturen, jeg nægter simpelthen at tro, at vi er så forfladigede og primitive os mennesker. Skal alt bare handle om overlevelse og sex?

Det mener jeg ikke, og har derfor udvidet Darwins forståelse af naturen med en naturforståelse som jeg mener er mere komplet og udvidet, nemlig Democrits naturforståelse.

I Democrits naturforståelse er naturen at sammenligne med en sfære, hvor centret af sfæren er kærlighed og sfærens omkreds er strid.

Altså, her ser vi Darwins sex og survival of the fittest reflekteret i kærlighed og strid.

Samme begreber men med en større dybde.

Yderligere mener Democrit, at naturen svinger imellem kærlighed og strid i en form for pendulbevægelse.

Hermed har Democrit også et udviklingsperspektiv på debatten og forståelsen som Darwin ikke har.

Med dette kan vi sige, at vi har etableret en dybere forståelse af naturen og kan hermed også politisk søge en dybere forståelse af hvordan verden udvikler sig.

FØNIKERNE
Her på det sidste har jeg imidlertid interesseret mig for en kilde, som jeg mener måske kan tage os skridtet videre i forståelsen af menneskets forhold til naturen.

I følge den mystiske jødedom lever mennesket i en bevægelse i det man kalder det Kabbalistiske træ.

Det er meget ukendt for de fleste videnskabsfolk og religiøse folk, men jeg har efterhånden sporet dette centrale etiske pejlemærke for jødedommen tilbage til dets rødder.

Det kommer sandsynligvis fra en arv vi har fra Fønikerne. Den ekstremt avancerede kultur som gav os vores alfabet (jeg skriver lige nu med fønikiske bogstaver), Hannibal med hans krigselefanter, handel som princip og store dele af vores forståelse af etik.

Men altså da Salomon byggede sit tempel i Jerusalem gjorde han det med hjælpe fra fønikerne, og dette temple mindede utrolig meget om templet i Tyre (den vigtigste fønikiske by på den tid).

TO søjler foran, som i det kabbalistiske træ.

Anyway, lang historie kort.

Fønikerne var naturelskere og tilbad moder jord.

Det kabbalistiske træ, er en tilbedelse af naturen som princip.

Her er det fornuftigt at FORSTÅ den stemning og ide som fønikerne havde af naturen, for de var virkelig tæt på, og havde en ekstremt udviklet civilisation.

Det tætteste vi kommer på fønikernes forståelse af moder jord er Aphrodite, den græske/fønikiske gudinde.

Altså en poetisk, lysende skønhed.

Man kunne måske sige at man når hende af den poetiske livsoplysning?

Jeg er ikke helt sikker, men store dele af den blidhed og menneskelighed som ligger i jødedommen og dermed også i kristendommen og dele af islam, det er arv fra fønikerne.

Det er, i sidste ende, vores tilbedelse af naturen i naturens egentlige format. Skønheden, blidheden, roen.

Det er det vi savner i dag, hvor vi har bildt os ind, at alt er krig.

Det er det ikke, det er OGSÅ blidhed og kærlighed.

Det er en blanding.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Tonen

i Topnyheder af

Jeg har lige en undskyldning jeg bliver nødt til at komme med. I går aftes, da jeg bloggede om retsstaten, der endte jeg med at kalde dem som mener at jeg er en mørkemand for en halalhippie.

Det er jeg ked af, jeg blev provokeret til at blive personlig, og fjernede mig fra den intellektuelle, sandhedssøgende kritik.

Nu skal Venstre altså have en frisk start, og der nytter det ikke noget, hvis vi starter processen med at kalde hinanden kedelige ting.

Forstå mig ret, der er spisesalen og foredragssalen på en højskole.

Spisesalen repræsenterer fællesskabet. Her mødes vi på tværs af hieraki og snakker sammen. Her skal vi respektere hinanden og udvise åbenhed for andres perspektiver.

I foredragssalen må vi gerne være optændt og engagerede i forhold til at søge sandheden.

Det er det det handler om i foredragssalen, folkeoplysningen.

Derfor mener jeg, at i en Folkehøjskole SKAL der være højt til loftet og langt til døren. Det skal være muligt at diskutere og være uenige.

Men vi skal altså formå at mødes i spisesalen igen bagefter.

Det er svært, hvis vi kalder hinanden negative ting som mørkemænd og halalhippier.

Derfor synes jeg, at vi skal tænke lidt over TONEN.

Jeg ved godt, at det er sådan et irriterende radikalt begreb. Men det er altså vigtigt, at vi giver ledelsen i Venstre et godt afsæt til at skabe et nyt og helt parti.

I de her dage, hvor det er på mode at kalde hinanden alt muligt, der skal vi måske huske på, at spisesalen er der hvor fællesskabet trives, og det er altså irriterende at få placeret elastikker under pølsemadden.

Det synes jeg vi skal lade være med.

G-d bevare Danmark og Venstre.

Man skal behandle andre som man vil behandles selv

i Topnyheder af

Nu vil hr. Lars Løkke Rasmussen gerne bestemme hvad der er hans eget eftermæle. Altså, det er jo ikke Løkke selv som bestemmer eftermælet, det er hans handlinger og hvordan disse handlinger har skabt en positiv eller negativ udvikling for samfundet.

Det er en relativt objektiv ting. Det er noget vi allesammen diskuterer og så finder en konklusion på.

Da jeg var fedtet rimelig meget ind i alle Løkkes skandaler, først da han åbnede portene for alle migranterne fra Syrien, og derefter Marrakech traktaten, så mener jeg selv, at jeg har en del erfaring og noget at skulle have sige i forbindelse med Løkkes eftermæle.

Lad mig sige det som det er. Løkke er en kanon kommunikator, han er en dygtig politiker i forhold til at skabe kompromisser. Men han har en væsentlig brist; han har ikke orden i sit moralske forhold til sine venner.

Venner skal man passe på, bakke op omkring og udvise anerkendelse overfor.

Det minder lidt om dengang han hældte Bertel Haarder ned af brættet. Haarder havde fået en trøstepræmie for ikke at blive formand for folketinget. Men denne trøstepræmie var en position i Sønderjylland som var taget fra en anden dygtig mand.

Det kunne Bertel ikke leve med, og så blev han ydmyget og degraderet.

Det samme kan man sige om undertegnede. Jeg ville gerne have en mulighed for at have noget beskyttelse i forbindelse med det opgør der skulle tages med islamismen i Danmark. Det var bare ikke lige noget som passede direktøren.

Altså, jeg ved godt at det er ynkeligt, at jeg ikke har styr på min egen sikkerhed.

Men det har jeg altså ikke. Jeg er helt alene, jeg har ingen ressourcer til at beskytte mig.

Så er det altså det mest naturlige at bede sine venner om hjælpe.

Men når ens venner ikke er venner alligevel, ja så bliver man lidt trist og ked af det. Helt ærligt, og så er det venskab nok ikke lige det bedste efter det.

Det mener jeg, at Løkkes største fejl, han er en skidt ven.

Det kom til at koste ham magten, og i sidste ende kommer det til at give ham et skidt eftermæle, for den vigtigste egenskab en chef skal have, er hans eller hendes evne til at stå op for dem han et tættest på. Formår han ikke det, så bliver han selv hældt ned af brættet, ligesom han selv har hældt alle mulige ned af brættet.

Han skaber en situation, hvor karmaen rammer ham selv.

Man siger man skal behandle andre som man gerne vil behandles selv.

Det glemte Løkke, og det kom til at koste ham magten og æren.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Klima er humanisme og ånd

i Topnyheder af

Grundlæggende er hysteriet omkring klimadebatten en dyb og inderlig trang imod ånd. Det vil sige en trang imod at det åndelige bliver og er en del af ens hverdag.

Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor mange partier på venstrefløjen ser klimadebatten og de ting der skal til som noget fysisk.

Det er ikke fysisk, det er åndeligt.

Omvendt kan man sige, at der er god grund til at danskerne og vesten generelt søger imod ånd, da vi jo har haft en lang periode hvor vi har vendt os imod ånden.

Derfor er det helt naturligt, at vi vender os imod den del af livet vi har forsømt.

Det startede med Newton, den britiske fysiker/magiker.

Newtons filosofi og ideer var det som startede den industrielle revolution, som vi stadig lever i.

Newton var en usympatisk type, som efter mange år som akademisk udskud formåede at vende sin skæbne med lyssky midler. Der var vist nogle konkurrenter som måtte lade livet for at Newton kunne komme frem.

Grundlæggende er det det Newstonske menneskesyn vi kæmper imod. Altså at alting er koldt mekanisk.

Newton var formidabel, det er var han, men han var altså ikke særlig venlig.

For mig at se kulminerede kritikken af Newton med Joseph Conrads (en stor humanist som levede for 150 år siden) kritik af det mekaniske menneskesyn.

Conrad (forfatteren til bogen Heart of Darkness) beskrev en sømand som blev sat på land, fordi der ikke længere var brug for hans viden om vind og sejl.

Der skrev han under med et tegn, for han kunne ikke engang skrive.

Men som Conrad så viist sagde; måske havde manden med mange års visdom og erfaring fra havet noget andet han kunne.

Hard knocks university, livets hårde skole, kontakten til naturen. Viden om vind og vejr.

KONTAKTEN til naturen.

I dag når man er landmand, så er en stor del af ens arbejde et spørgsmål om at bruge de rigtige kemikalier.

Kan du se parallelen? Newton er på den ene side kold og kynisk industrialist, sømanden LEVER med naturen.

Igen, det er ikke fordi industrialiseringen og rationaliseringen af verden ikke har skabt fremgang, men måske er der et barn som er smidt ud med badevandet?

Altså vores kontakt til ånden, naturen og det metafysiske lag under vores verden.

Man kan ikke koldt og kynisk veje og måle alt, det er nødvendigt at have en åndelig målestok overfor verden også.

Hvorfor?

Fordi moral har udgangspunkt i ånd.

Det rigtige og det forkerte er ikke en rationel målestok, det er en åndelig målestok.

Tag hele diskussionen af retsstaten, og vores børns forfærdelige tilværelse rundt omkrig i det danske land.

Hvorfor er det kun de konservative der siger fra? Fordi de er religiøse, og dermed har en stærkere moralsk indstilling til verden.

Det er forkert, fordi målet med verden er blidhed og kærlighed.

Når man skaber en verden som har så svare konsekvenser for vores børn, så er det nu engang forkert, fordi det bringer os længere væk fra den ideelle naturlige harmoni.

Derfor synes jeg, at vi skal forholde os til de metafysiske ideer bag hele klimahysteriet, og forsøge at FORSTÅ hvad det betyder for vores verden, hvordan vi med denne politiske bølge kan gøre verden bedre og ikke dårligere.

Hvis det hele bare kører på overfladen, så bliver det ligegyldigt synes jeg.

Men kan vi bruge klimadebatten til at forstå os selv, vores natur og hvad der er etisk op og ned på verden, så giver det mening.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Et svagt politi skaber ulighed

i Topnyheder af

Det var ikke så længe før vi skal til at lave et, forhåbentlig, bredt forlig over midten mht. politiets arbejde.

Hr Oxfeldt, formand for Politiforbundet, har lige skrevet et længere indslag i politiforbundets blad mht. politiets rolle og underbemanding.

Det er, i følge Oxfeldt, virkelig dramatisk problematisk.

Når en så centralt placeret institutionel aktør melder så klart ud, så er der nu engang noget om snakken.

Selvom vi fra konservative lykkes med at tilføre flere ressourcer til politiet, så er politiet stadig groft underbemandet.

Det har mange uheldige effekter. For det første giver det selvfølgelig et stort arbejdspres på de dygtige betjente, men samtidig øger det uligheden i samfundet.

Lad mig prøve at forklare.

For nogle år siden arbejdede jeg som seminarielærer i københavn. På Frøbelseminariet havde vi et godt samarbejde med politiskolen, idet vi jo, pædagoger og politi ofte står med de samme sager, bare fra hver vores vinkel.

Pædagoger forsøger at forebygge og støtte, politiet strammer op og straffer.

Men altså vi havde på skolen en dag hvor politieleverne kom ud til skolen og vi så lavede noget undervisning sammen, for at forberede eleverne.

Pædagogerne gjorde selvfølgelig et stort stykke arbejde mht. passe på børn som kom i problemer, men det var når der virkelig var udfordringer, at politiet troppede op.

Jeg kan huske sådan en kæmpe politielev, næste to meter høj og hærdebred, som kastede sig ind i en situation for at redde et barn (vi lavede nogle opstillede situationer eleverne skulle agere indenfor). Den dedikation og styrke han lagde for dagen, ja hans engagement i at redde det lille barn som havde problemer i den udsatte familie vi havde at skulle forholde os til, det imponerede mig.

Han ville virkelig gerne gøre noget for det stakkels barn.

Det er den egentlige politibetjent. Den stærke betjent, som forsøger at redde de svage.

Det er det vi investerer i, når vi bruger flere penge på politiet. Det er ikke et politisk undertrykkelsesinstrument, det er stærke hænder til understøttelse af de svage hænder.

Det kan jeg ikke se at der er noget galt i.

Problemet er jo netop, at for tiden går politiets tid jo med at lave alle de højprofilerede ting, så at de IKKE har tid til at komme ud til husspetakler og almindelige menneskers triste problemer.

Taberen bliver ikke politikeren, eller de højtprofilerede sager. Det bliver det barn, som ikke får hjælp da det havde allermest brug for det. Og det er altså ulighed.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kilde: https://politiforbundet.dk/nyheder/leder-politiet-er-dyb-krise

Miljøplaner

i Topnyheder af

Hvis højrefløjen skal lave en seriøs og realistisk miljøplan, så bliver vi nødvendigvis nødt til at have landbruget med i vores planlægning.

Det siger sig selv, at en miljøplan som ødelægger landbrugets evne til at skabe afkast og dyrke jorden ikke vil fungere i praksis.

Derfor skal planerne rafles af med landbrugets organisationer.

Jeg kender kommunikationsmedarbejderen ved en af de centrale landbrugsorganisationer, og hun gjorde det meget klart, at landbruget er bange for miljøtiltag, fordi de ødelægger det for landbruget.

Det mener jeg, at man skal lytte meget seriøst til.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan have ambitioner.

Her i Nordjylland har vi arbejdet med en ambitiøs genopretningsplan af Limfjorden, som var helt ødelagt af al den industri som ligger i Aalborg. (Industrien smed deres spildevand ud i Limfjorden).

Det er gået sådan, at hele Limfjorden nu er et paradis for sæler og Marsvin. Man kan spise de skaldyr som lever i fjorden, og i det hele taget er Limfjorden blevet en herligt sted. Jeg er selv sejler, så jeg nyder fjorden hver sommer.

På samme måde kunne man også tænke en genopretningsplan for landet. Men her er det jo meget vigtigt, at vi fra start af har landbrugets organisationer med i denne plan.

Det nytter simpelthen ikke noget, hvis vi fjernstyrer sådan et projekt. Men kan landbruget se fornuften i, at vi skaber smukke egetræsskove med den oprindelige danske natur, så er der her en mulighed for at skabe en miljøplan, som alle vil være glade for.

Samtidig er det meget vigtigt at lytte til landbrugets behov, og sørge for at landbruget får en stærk stemme ved Tinge.

Dansk landbrug laver noget det bedste kvaliteters mad i verden, så der er da lidt at være stolt af. Mad som sælges i hele verden til toppris.

Så der er også en økonomisk gevinst at hente ved at tænke landbrugets behov og styrke dansk landbrug.

Så vi taler altså om en form for balanceakt mellem miljøhensyn og landbrugets behov.

Måden at løse det på, er ved at have nogle fornuftige visioner som tager HENSYN til landbruget og som landbruget også kan nyde godt af. Smukke egetræsskove måske med planlagte naturruter og legepladser kan bønderne måske bruge til deres børn også.

Det må man FORHANDLE med dem om. Høre hvad de siger på en fornuftig og hensynsfuld måde.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Klimaet

i Topnyheder af

Der er utrolig megen snak om klimaet, naturen og NU skal vi gøre noget, for ellers brænder hele verden sammen.

Jeg har tit undret mig MEGET over hvad al den virak egentlig handlede om, VED folk overhovedet hvad det handler om.

Det virker ikke sådan, for så havde de vel brugt naturen noget mere. Mange af de storbytosser som himler op om klimaet er dem som er længst væk fra naturen, men bor inde i byen uden kontakt til skov og hav.

Hvorimod dem som bor ude på landet, de hader diskussionen, mange af dem, og betrager det som farlige sværmeriske ideer fra storbymennesker som ikke har et kvæk forstand på naturen.

Så hvad HANDLER det så egentlig om, det med naturen?

Jo, lad mig prøve at forklare med en lille historie. Her for nogle år siden gik jeg Caminoen, det var før jeg blev jøde, og altså derfor en kristen pilgrimstur.

Det var en stor oplevelse, som man siger, Caminoen starter først når man kommer hjem.

Men altså, jeg gik der ad støvede veje, og op i høje bjerge, ned i dale og over klukkende bække for at finde ånden.

Caminoen er sådan en hård tur, hvor man forsøger at finde sig selv i et åndeligt perspektiv.

Lige før jeg nåede til den sidste kirke på vejen, Santiago de Compostella, gik jeg igennem en meget smuk spansk skov. Et sted hvor lyset faldt som g-ds søjler ned igennem det grønne løv, og sommerfuglene svirrede imellem bladene.

Det slog mig, at det var min kirke, og ikke så meget den endelige kirke, altså den hvor vi sad der alle os pilgrimme og lugtede bænket op.

Nej skoven var min kirke, eller mit åndelige sted.

Det er det det handler om, det handler ikke om benzin eller dieselbiler eller vindmøller. Jo, de ting som er udenom skoven i sin harmoni og skønhed er bare “means to an end”, værktøjer til at skabe det åndelige naturens tempel.

Men hvorfor? Hvorfor er den lille skovlund vigtig med alle sine mystiske ånder?

Jo, for at forstå det, skal man nødvendigvis forstå hvad ånd er.

Før vi fik videnskaben havde vi religionen, og før vi fik religionen havde vi magien.

Vi kender det stadig herhjemme med opblomstringen af sejder, vølver og sandsiersker. Men alle kulturer har haft deres troldmænd. I England hedder han Merlin, indenfor jødedommen hedder han Moses.

Alle var de troldmænd i en tid før religionen formaliserede trolddommen i en mere distanceret tro. I dag er troen og magien praktisk taget glemt, og er noget vi læser om, ikke noget vi oplever i vores hverdag.

Det er denne trang efter magien klimahysteriet handler om, i bund og grund. Det er ikke erkendt, og vi har svært ved at sætte ord på. Men tag for eksempel filmen “Avatar”, som er sådan en moderne klimahistorie. Her kæmper mekaniseringen og altså den moderne videnskab imod skovens ånd, magien, og det autentiske oprindelige. Giver det mening?

Klimahysteri er trangen imod den verden vi har mistet for tusinder af år siden. Vølverne og sejdernes verden.

Når vi erkender det, så er det også meget nemmere at handle på klimahysteriet. For har vi noget oprindelig natur tilbage i Danmark, som vi kan opdyrke igen?

Ja, det har vi faktisk, men det eksisterer i små afsondrede lommer, som næsten er glemt.

Jeg ved det, for jeg har fundet nogle af de lommer i min bådfærd rundt omkring i Danmark. De er der stadigvæk, de glemte egetræsskove med den ekstremt komplekse biodiversitet, skabt gennem millioner af års udvikling.

Danmarks urskov er egeskov.

Det er derfor vores fyrretræsskove virker så døde, det er fordi den biodiversitet som er en del af en urskov ikke findes i fyrretræsskove i Danmark, for fyrretræerne er ikke den oprindelige skov.

Hvis man vil noget med klima i Danmark, handler det altså om, at tage de få lommer af egetræsskove vi har rundt omkring er genopdyrkes dem, stille og roligt. Give de gamle oprindelige skove mulighed for at brede sig igen.

På den måde genskaber vi lidt af magien i Danmark igen. Den oprindelige ånd i landet.

Det er meget komplekst, og nedenunder denne fortælling gemmer der sig en dyb, dyb videnskabelig metafysisk diskussion, som ikke lige er på plads at forholde sig til her.

Men er du klimatosse med hang til den oprindelige danske ånd, så prøv at genskabe noget af den oprindelige natur vi havde i Danmark, stille og roligt, og med dyb respekt for landet beboere, som jo nu lever af at dyrke ting på landet.

Men, stille og roligt kan man genskabe den tabte ånd, for oprindeligt var vi i kontakt med naturen her i Danmark. Vi var en del af en større åndelig virkelighed som vi i dag har kastet vrag på. Men denne virkelighed er virkelig, i hvert fald hvis man spørger den metafysiske teori, som jo er på et reelt højere niveau end fysikken, spørg selv fysikerne.

G-d og g-derne bevare Danmark og den danske natur.

Den højeste oplysning

i Topnyheder af

Jeg får snart svar på min ansøgning i forhold til det tv projekt jeg har foreslået kulturministeriet.

Projektet er en kulmination på en lang process, som startede for mange år siden i mit opgør med den eksisterende presse.

Siden dengang er jeg jo blevet en integreret del af mediebilledet, på godt og ondt, men heldigvis mest på godt.

Der er brug for sandhedssøgere og kritikere i mediestrømmen, selvom vi skaber megen bevægelse og irritation.

Som Sokrates sagde da de dømte ham til at drikke bægeret med skarntyde; ja jeg er en bi som stikker den stolte ganger Athen, finest i forhold til kultur og dannelse. Men uden bien vil gangeren som hesten Bellerophon flyve op imod solen og brænde op.

Jeg holder min kultur og mit land sundt og realistisk i forhold til de prioriteringer som er vigtige.

Sandheden er altid smertefuld, men uden erkendelse af hvordan verden er, vil demokratiet ikke kunne fungere.

Denne sandhedssøgende og kompromisløse kritik af magten har magten godt af. Og det bliver spændende at se, om vi som samfund PRIORITERER kritikken af magten. Den sunde, humanistiske kritik, eller vi hellere vil have et samfund, hvor alle skal holde til højre for hinanden, for ellers er der nogle som bliver kede af det eller krænkede.

Vil vi folkeoplysningen i sin egentlige, allerfineste essens, eller vælger vi den nemme løsning, at lade som om, at tro at det går nok, hvis vi ikke kigger under gulvtæppet.

Man siger frelsen ligger i sandheden, det tror jeg er rigtigt. Forstået på den måde, at uden den højeste oplysning, vil samfundet ikke kunne navigere i forhold til sine problemer og udfordringer.

Uden den højeste oplysning vil mørket sænke sig over de få lys som vi allesammen navigerer efter på det oprørte samfundshav.

REND MIG I TRADITIONERNE! Vrængede PH, når han skabte de smukkeste lamper.

Med det mente han, at traditioner er gode, hvis de skaber noget godt, men hvis de fastholder samfundet i stilstand og tystnad, så er de dårlige.

Derfor er min holdning; REND MIG I TRADITIONERNE, men lad os finde nye og gode traditioner, som passer til den verden vi lever i i dag.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kriger eller poet?

i Topnyheder af

Der har i Berlingske Tidende været diskuteret kønsroller, primært har det taget udgangspunkt i fr. Dietz frustration over, at hun ikke kan finde sig en god mand.

Hvordan man kan diskutere det ud fra et kønspolitisk og filosofisk perspektiv. Jeg mener, hvordan er vi endt her som samfund, hvor vi har nogle skønne, smukke kvinder med højt til loftet litterært set, som ikke kan finde en forfatter?

Jo, for det første, så er livet nu engang sådan, at accepten af andre menneskers fejl er noget man bliver nødt til at leve med.

Familieliv, som diskussionen jo i bund og grund handler om, for fr. Dietz vil jo gerne have en mand hun kan få børn sammen med, er ikke kun en dans på roser.

Familieliv minder mere om en skyttegravskrig, hvor din bedste allierede er din ægtefælle. Fjenden er alle de krav og meningsløse forventninger vi stiller til hinanden.

Fr. Dietz tænker ikke så meget på virkeligheden. Jeg er selv forfatter, og lad mig sige det som det er. Det hjælper ikke specielt meget at kunne citere Oedipus når ens bette pige skriger for 7000 gang den uge. Så er det helt andre kvaliteter i en selv man forsøger at finde frem; evnen til at ofre sig, stamina, det at sætte sine egne behov til side.

Ja, alt det man lærer som kriger og soldat. Det er min erfaring at de bedste fædre er gamle krigere, for de ved hvad det vil sige at være i en skyttegrav, og ofre sig for sin kampfælle.

På den måde er der en manglende realisme over kvinders prioritering i disse dage. De vil have de lette ting, men det er de meningsfulde ting imellem kvinder og mænd som betyder noget.

I gamle dage kaldte de oprindelige danskere Danmark for “Mannaheim”, men samtidig var de danske møer meget kendt for OGSÅ at kæmpe. Da Tacitus observerede de frygtelige Cimbrere for et par årtusinder år siden. Var han forfærdet over, at først skulle de igennem en lang kamp imod mændende, men da de så skulle til at rydde lejrene for ting og sager, så skulle de også kæmpe imod kvinderne!

Det er denne kampånd og selvopholdelsesdrift vi ikke har øje for i os selv. Kampånden, men det er kampånden der giver en god familie.

Husk lige det piger, når i skal finde jer en god mand. Det måske bedre at finde en kriger end en poet.

G-d og G-derne bevare Danmark.

Nordisk Råd

i Topnyheder af

Hvis vi skal have rykket Norden frem i bussen, så bliver vi også nødt til at investere de ressourcer i projektet som skal til for at det kan lykkes.

Her har jeg peget på organisationen Nordisk Råd, som Hr. Bertel Haarder er formand for.

Denne organisation kan vende bøtten, men det kræver at de rette mennesker bliver ansat.

Jeg mener, at man her kunne tænke lidt ud af boksen. Typisk vil man i sådanne råd ansætte departementchefer og andre erfarne folk, men hvorfor ikke prøve at sprænge rammen, og ansætte andre typer folk som kan levere det som er relevant mht. politisk udvikling? Personer som kan skabe seriøse policies og personer som har erfaring med det politiske spil og mediespillet.

Det mener jeg man SKAL gøre.

Systemet vil sikkert ikke rykke rundt på det selv, men så kan det politiske niveau måske gøre noget.

Det ville jeg i hvert fald gøre, TVINGE embedsapparatet til at åbne dørene for nogle mennesker de måske ikke lige tænkte kunne være interessante.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 125
Go to Top