Angsten æder sjælene op

i Topnyheder af

Angsten æder sjæle op, sagde salig Günther Wallraff engang. Det har han ret i. De fleste danskere er bange for islam.

Man kan se det tydeligt på den berøringsangt lærerne har det overfor Mohammedtegningerne, eller den komplette beskyttelse islam har i de offentlige medier.

Islam bliver aldrig kritiseret af de kojunerede danske medier, kulturinstitutioner, eller af de fleste kunstnere.

Politiet, specielt PET har haft RIGTIG travlt med at chikanere alle der havde modet til at kritisere islam, og sådan skaber vi tystnad, som de siger i Sverige, stilheden, stilheden før stormen.

For hvad sker der egentlig, hvis man IKKE analyserer og kurerer en sygdom. Så spreder den sig, stille og roligt. Hvor mange islamiserede områder har vi i Danmark lige for tiden. 40, 50?

Men de berettes ikke om, alle, næsten er enige om IKKE at nævne de unævnelige.

Desværre har det store omkostninger for meningsdannelsen, specielt sådan nogle kulturradikale forkæmpere som undertegnet. Vi skal lukkes munder på, af alle kræfter, for det dæmper angsten.

Angsten får folk til at foretage sig horrible ting, for at dæmpe angsten.

Kender i det, der ligger et blødende dyr midt på gulvet, men alle lader som om det ikke er der. Dette blødende dyr er ikke set, ikke anerkendt.

Det giver den falske tryghed, at vi ikke skal forholde os til problemerne.

Når problemerne så dukker op indimellem, når nogle islamister kører små børn ned, eller torturerer unge kvinder. Så sættes alle sejl for bortforklarelse og forglemmelse. De var alene, det var et uheld, det er mørke kræfter osv. osv.

Det er bare fornægtelsen, den svage psykes fortvivlede forsøg på bortfoklaringer.

Og så sættes ellers alle sejl, for at få flere banditter ind i landet.

Angsten æder sjælene op. Det er det vi ser, løgnene, duknakketheden, another brick in the wall.

Os, som ikke er angste, men altid har set angsten i øjnene, vi er forfulgte med frie. Der er ingen angst som binder os, og vi er sunde for vores sjæle er hele og komplette.

Det er det sandheden gør, den holder sjælen rask.

De fleste vil sælge deres sjæl for lidt ro og fred, en bekymringsfri tilværelse.

Men der er nogen som ikke vil sælge deres sjæle for freden. For en udhulet sjæl, som de fleste render rundt med, når de bøjer sig for islam, den er ikke værd at have.

Det er en udhulet sjæl, skabt af kujoneri og angst. Jeg siger det bare, og jeg har arene på min sjæl som vidne til, at jeg har ret.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Ligestilling?

i Topnyheder af

Det her med ligestilling har kvinderne misforstået.

For det første handler ligestilling om at undgå at blive undertrykt. Der er ingen danske kvinder der bliver undertrykt af danske mænd, tværtimod er det ofte omvendt, danske kvinder der undertrykker danske mænd, det er i hvert fald min personlige erfaring.

Men helt grundlæggende, så misforstår kvinder det med karriere.

Jeg har haft blændende karrierer, først som it mand, så som forfatter, nu som filosof.

Jeg ville til hver en tid bytte hele min karriere for at være sammen med mine børn. Til hver en tid. Ikke kun for ungernes skyld, men også for min egen skyld.

For tiden, så er min ældste blevet så gammel, så at vi for alvor kan dele interesser. Så vi sidder hver dag og spiller computer sammen. Ikke et voldeligt eller uhyggeligt spil, men et spil hvor man dykker rundt nede under vandet. Det er simpelthen bare så fedt. Vi hygger os, har en fælles tid, og min datter lærer at arbejde med computeren.

Hvis jeg sammenligner den tid jeg har sammen med min datter med den tid jeg kunne bruge på at skrive eller en af de andre jobs jeg har, så er tiden med min datter bare det bedste. Det er så dejligt.

Hvorfor i alverden skulle jeg bytte den tid jeg har prioriteret sammen med min datter ud med noget idiotisk papirarbejde som rigtig, rigtig, rigtig mange kvinder har i dag?

Det giver jo ingen mening.

For samfundet, så er der alligevel grænser for hvor mange tåbelige projektstillinger vi skal oprette til at de kvinder som hellere vil sidde og få en fladere og fladere bagdel fremfor at være sammen med deres unger.

Men, helt ærlig, hvis min kone synes det er så skønt og sidde og vende papirer hele dagen, og jeg så kan hygge mig med mine unger, hvem er så vinderen?

Jeg får lov til at hygge mig med mine unger, og kvinderne får en fladere bagdel.

Med andre ord, de materielle ting som kvinder åbentbart synes er så vigtige at få fat i, de er tomme og indholdsløse. De giver ingen mening. Det der giver mening, er at være sammen med sine børn.

Det at være sammen med ungerne har været kvinders privilegie i mange, mange år, det vil de så åbenbart ikke længere. Jamen så vil jeg da gerne have den tjans, i hvert fald i de år hvor børnene er små og har brug for en god far.

Så kan det godt være, at jeg ikke får så meget anerkendelse for det, men det er jeg fuldstændig ligeglad med, for den tid man har med sine børn når de er små, den kommer aldrig igen.

At have tid sammen med sine børn, er ikke dårligt, det er et stort privilegie.

Det er i hvert fald min erfaring. Der er ikke noget bedre end at have tid sammen med sine børn, det er langt, langt, langt at foretrække fremfor at have et r–sygt job.

Jeg siger det bare.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Når medierne censurerer den grønne omstilling

i Topnyheder af

Jeg har været deplatformeret i over tyve år, det startede med mit engagement i Mohammedkrisen, og det er sådan set fortsat lige siden.

Ligesom dommen over hr. Mogens Glistrup var en livstidsdom, så har min dom også været censur for livstid i den offentlige meningsdannelse.

Det samme gælder de fleste andre fra min generation. Lars Hedegaard kan skrive på Facebook, hvis han overhovedet kan det. Vi taler altså om en af de fornemste redaktører Danmark nogensinde har haft.

Sådan er det, der ligger også et martyrie i at være censureret af de korrumperede offentlige medier, ja alle de andre medier. Men det giver selvfølgelig et rimeligt stort demokratisk problem. Den del af meningsdannelsen som jeg er del af, for eksempel nu her klimadebatten, bliver underprioriteret, og den grønne omstilling lider ret kraftigt under censuren af klimadebatten.

Helt konkret har vi det problem for tiden, at jeg, i al beskedenhed, har været med til at definere et nyt klimaideal baseret på Nordjylland.

Da jeg er censureret og deplatformeret er problemet, at de andre medier og resten af offentligheden ikke kan diskutere idealerne.

Det ville for eksempel have været en del sundere for samfundet, hvis vi kunne have diskuteret rewilding op imod Livø da jeg rejste diskussionen. Men da jeg er deplatformeret, vil parnasset ikke diskutere denne klare opposition.

Det skævvrider samfundet, og ødelægger den offentlige debat.

Det er derfor vi for eksempel lukker DR, fordi DR ikke opfylder sit demokratiske formål.

Jeg tror slet ikke, at det er gået op for toppen af Socialdemokratiet hvor dyb og filosofisk modstanden imod rewiliding er her i Nordjylland. Det lyder som om, at de tror de kan komme herover og forklare os at der overhovedet ikke er noget problem.

Det siger sig selv, at censureren af meningsdannere skaber en meget skæv meningsdannelse, nu her i den grønne omstilling.

Det dur jo bare ikke, og hvis det er vejen frem for de forskellige medier, altså, at de vil censurere meningsdannelsen indenfor den grønne omstilling. Hvad skal vi så med de andre medier. Har de overhovedet nogen relevans længere?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det Aristoteliske natursyn op imod Empedochles

i Topnyheder af

Nu hvor vi er ved det, så mener jeg, at det kan være en god ide, at udvide vores defintion af natur til at omfavne Aristoteles også.

Aristoteles naturforståelse er meget langhåret, men i sidste ende, har den en stor betydning for, hvordan vi forstår verden. Forstår vi verden igennem rewilding briller, så genskaber vi “fluernes herre” samfundet, men så bare for dyr. Men forsøger vi at forstå hvad natur er i et Empedochleansk/Aristotelisk perspektiv, altså i et strengt videnskabeligt perspektiv, så kan vi måske nå hen til en mere omfavnede og hel verden.

Udgangspunktet for vores naturforståelse er Aristoteles som definerede det primære fysiske verdensbillede indtil Newton.

Man kan stadig bruge Aristoteles til en hel del, idet han betragter bevægelsen som det primære i naturen. Bevægelsen fra enhed til pluralitet, diskussionen af finite og infinite systemer og meget andet.

Det er ret langhåret, men jeg ser det i Empedochleansk perspektiv. Empedochles, som også diskuterede natur, men så naturen som en del af et system hvor kaos blev afløst af kærlighed.

Anyway, min pointe er, og her skal videnskabsmændene altså lytte efter, og lade være med at bære al den uduelige verdensforståelse ind i verden, i sidste ende går det ud over naturen, big time.

Men altså, den mekanistiske verdenssyn, som var effekten af industrialiseringen, har som kerne, at skabe bevægelse. Det var det som Newton gik så meget op i, da han skabte industrialiseringen. Newton tog Aristoteles naturforståelse, og skabte bevægelse i den materielle verden. Damplokomotiver, biler, maskiner. Alle disse ting er at sætte bevægelse i verden, som regel uden menneskets indgriben andet end styring.

Kan i se? Industrialiseringen er, forsåvidt, Aristotelisk fysik foldet ud verden.

Det vil sige, og hør nu godt efter, så vi ikke får flere af de rewilding bommerter; løsningen i forhold til at diskutere mekanisering, som de fleste biologer jo er imod, er at stille det Aristoteliske verdensbillede og forståelse op imod et andet fysisk verdensbillede som er mere komplet og menneskeligt.

Aristoteles kritiserede sine samtidige intellektuelle for at have misforstået dit og dat. Men havde Aristoteles det mere komplette verdensbillede, eller havde Empedochles det mere komplette verdensbillede?

Jeg har så argumenteret for det sidste. Idet jeg mener, at naturen veksler imellem kærlighed og strid, det kan man se.

Yderligere skal biologerne, efter min mening, også FORSTÅ det Aristoteliske verdensbillede lidt bedre.

For hvad er det der bevæger alt det som bevæger? Det er den ubevægelige bevæger. Med det mener Aristoteles ånd. Det som bevæger alt er G-d.

Dermed har vi en langt mere kompleks og sand forståelse af verden, som sigter på det væsentlige, nemlig en god og harmonisk verden, hvor kærligheden prioriteres over striden og destruktionen.

Det kan vi objektivt vælge at satse på, rewilding og alle mulige andre ideer indenfor den biologiske verden satser på strid, jeg mener, at vi skal satse på kærligheden.

Hvor ender vi henne; i striden eller kærlighedens prioritet. Det er det som biologer og andre naturinteresserede skal forholde sig til.

Rewilding eller Livø?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Naturfilosofi

i Topnyheder af

Ok, så lad os prøve at folde kritikken af den eksisterende naturpleje ordning lidt mere ud. Nu ser det endelig ud til, at vi kan komme i gang med diskussionerne på et kvalificeret niveau.

Natur er ikke et kaotisk proces, den følger klare retningslinjer, som er erkendt igen og igen over de sidste par tusinde år.

Sidst, men ikke mindst, var Göethe førende i diskussionen af natur. Han delte naturens motivation op i kamp og kærlighed. Eller strid og ånd.

Denne ide videreførte Darwin i hans studier på Galapagos og kom til den konklusion, at disse “drivere” i naturen kan defineres som strid og sex (Darwin levede lige midt i Freuds storhedstid, og var måske inspireret af Freud).

Da den victorianske tid ikke lige var parat til at erkende sex som en motivation i naturen, endte vi med at se naturen udelukkende som en stridens kampplads. Det gav os socialdarwinismen, som bekendt førte til masseudryddelser af jøder, sigøjnere og handikappede.

Imidlertid har naturfilosofien ikke udviklet sig en tøddel, indtil jeg kom til. Jeg ved det lyder absurd, men nu er der faktisk gang i en seriøs diskussion af naturfilosofi igen.

Jeg har forsøgt at trække Göethe frem igen, men det stopper ikke der, jeg har også forsøgt at diskutere Livøs model, som jo knytter sig til en diskussion af hvad natur er, og hvordan vi udvikler på basis af et seriøst natursyn.

Livø er et spændende sted fordi det rent faktisk er lykkedes at skabe en harmonisk verden kultur, natur og økonomi imellem.

Med andre ord, Livøs projekt rækker, langt, langt, langt ud over den Darwinistiske ide, som biologerne forsøger sig med, uanset hvad biologerne kalder det.

Det som Livø viser og tilbyder, er en videreførelse af Grundtvigs ideer. Grundtvig gik meget om i samværd, glæde og lighed for alle danskere.

Det kender de fleste danskere, og biologer har vel også været på højskole.

Hvordan kan man relatere Grundtvig til Darwin?

Det kan man, idet Grundtvig bygger et lag af civilisation ovenpå naturen. Ideelt set, har Grundtvig skabt et system, hvor den spartanske ide; vi mødes lige i messen, er spredt ud på en lille ø, nemlig Livø.

Kan i se? Grundtvig FORÆDLER vores forståelse af naturen.

Naturen i sig selv er ikke god, men er ofte utrolig ond. Det er derfor vi HAR en civilisation. For at afbøde naturens “stærke ret”. Læs preamblen til jydske lov, med lov skal man lov bygge. Hvorfor? Fordi hvis man ikke har lov, vil naturen skabe en verden hvor den stærke har ret, og dermed et samfund fyldt med lidelse.

Det at have rettigheder er en beskyttelse af det enkelte individ imod overgreb.

Alt det her går selvfølgelig rimelig meget hen over hovedet på Lea Wermelin, som mener at vi skal belæres om de myter vi stiller os kritiske overfor, aaahhh, jeg bliver sindssyg!!

Nå, men for at skære det ud i pap. Naturens mekanismer skaber fluernes herre samfundet, den stærkes ret.

Civilisationen herunder primært loven, søger at skabe et samfund som er lykkeligt og fyldt med harmoni.

Kulminationen af dette arbejde her i Danmark, ovenpå tusinder af års makken med det danske samfund er Livø.

Et sted fyldt med lykke, fordi det er civiliseret.

Det fantastiske ved Livø er, at NATUREN også er med i vores lille højskole.

DERFOR skal vi tage udgangspunkt i de eksempler vi har, som har en empirisk bevist kvalitet. Det er Einstein og Bohr om igen. Hvis lyset både bølger og strømmer, så gør lyset det, uanset teorierne.

Hvis Livø har skabt et smukt og harmonisk samfund med plads til alle, så er det den vej vi skal gå.

Så ved jeg godt, at der i den biologiske verden diskuteres op og ned af stolpe, men i og med, at den biologiske verden aldrig kommer op på det filosofiske teoretiske og praktiske niveau, så bliver det bare en gentagelse af grundideerne indenfor den biologiske verden.

Det er derfor vi hippie filosoffer er her, og vi hedder Göethe eller Trier, det er for at udvikle på grundkoncepterne.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Dumhed er slaveri

i Topnyheder af

Den inkompetence som den nye klimaminister ligger for dagen er mega irriterende, men den er ikke bare irriterende, fordi den er så plat og klodset, men også fordi den er så begrænsende.

Bion af Borysthenes formulerer det som følger;

“Good slaves are really free, and bad freemen really slaves.”

Pointen er, at inkompetence begrænser de inkompetente så at de bliver slaver af deres egen inkompetence. Forudsætningen for at være fri, er at man kan gennemskue verden, og handle fornuftigt på den erkendelse man har af verden.

Når miljøministeriets inkompetence forsøges at blive presset ned over andre frie og mindre inkompetente mennesker, så vil den slavetilværelse hun selv følger udvides til dem som er frie fordi de kan gennemskue tilværelsen.

Det er dette slaveforhold som er det farligeste når man arbejder med mennesker som intet ved, og ikke har indsigt. Deres manglende indsigt fører os allesammen ud i mentalt slaveri, slaveri af manglende indsigt.

Så, det må nødvendigvis være udgangspunktet, når fr. Wermelin kommer til Nordjylland, kan vi undgå at blive slavebundet af hendes dumhed?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Natur og kærlighed

i Topnyheder af

For at udvide kritikken af “rewilding”, så mener jeg, at det er væsentligt at gå til kilderne.

Min primære kilde er hr. Rune Engelbrechts bog “Danmarks genforvildede natur”.

Denne bog giver et ekko af de diskussioner man fører indenfor biologiske forskningsmiljøer ang. naturpleje. Her er begreber som “selvplejende” eller “selvforvaltende” centrale for biologer. (Engelbrecht, Danmarks genforvildede natur, s. 35)

Ideen er, enkelt set, at mennesket skal overlade naturen til sine egne principper for styring. Det er her diskussionen efter min mening kører af sporet, for hvilke principper FORESTILLER biologerne er styrende for dyrenes regulering.

Det er klart, at med Darwin som den regerende inspiration og baggrund for biologisk arbejde, så bliver det Darwins ideer som kommer til at ligge som baggrund for ideerne.

Man kan læse det på de forestillinger biologerne har omkring rewilding ideerne; mennesket skal “trække sig tilbage”, og “overlade det til dyrene selv” og “undlade at fodre dyrene”, hvad sker der så? Ja så begynder de stærke dyr at slås imod de svage dyr og slå dem ihjel. Nogle dyr vil sulte, andre vil æde dem osv.

Nu har jeg selv ført en lang kritik af Darwin i mit arbejde med klima, som jeg fremførte på Oxford her for et års tid siden.

Kritikken går, helt enkelt på, at Darwins natursyn er falskt. Det er ikke sådan, at naturen udelukkende er styret af kamp og strid. Jeg har fremført et natursyn af Empedochles, og diskuteret det i et Goetheiansk perspektiv.

Pointen er, for at skære til kernen, at der også er ånd og dermed kærlighed i naturen. Det er, efter min mening, at skabe forhold, hvor kærligheden blomstrer og dyr og menneske er i balance. Derfor SFs og andre klimaentusiasters fokus på Livø, hvor netop kærligheden og balancen er i fokus.

Man kan også mærke det stemningen, på Livø er der kærlighed og harmoni, i Rewilding projekterne er armod og destruktion.

Så denne naturfilosofiske diskussion mangler at blive taget i Danmark. Den kører sådan set fint internationalt. Kirkerne har forelsket sig i ideen, og bruger det som et nyt kapitel indenfor teologi. Senest har det dannet grundlag for et fælles arbejde imellem den katolske kirke, den anglikanske kirke (Oxford er hovedsæde for den anglikanske kirke) og den ortodokse kirke. Det er første gang, at det er sket i flere tusinde år. Det taler lidt om kvaliteten af ideerne synes jeg, i al beskedenhed.

Nå, men så kommer fr. Wermelin så an og skal belære Nordjyderne hvorfor rewilding ideerne skulle være så fremragende. Jeg mener, er hun kvikkere end Oxford? Verdens ledende universitet. Jeg tror det ikke, jeg tror, at problemet er, at hun slet ikke fatter et kvæk af nogensomhelst.

Rune ved godt, at han er, hvis vi skal være ærlige, en kopimaskine af andres ideer. Han vil naturen, men han er ikke en opfinder eller nyskabende indenfor teori. Det siger jeg ikke for at underkende det arbejde Rune har lavet med rewildingideerne, han er grundig. Men hvis grundideerne ikke er i orden, så bliver det ikke godt.

Så det er udgangspunktet for dialog imellem København og Nordjylland.

Yderligere skulle man måske lige tilføje, at vi rent faktisk har mange utrolig velfungerende naturprojekter herovre i Nordjylland; Thy nationalpark, Lille Vildmose, Læsø, Livø og sikkert flere jeg ikke kender.

Så vi har en konkret erfaring med naturarbejde som er udviklet over årtier.

Vi har altså både en praktisk erfaring såvel som en teoretisk indsigt som langt, langt, langt overstiger hvad der tænkes i København.

Jeg siger det bare, så det var måske lige værd at tage med, når Wermelin kommer til Nordjylland.

Hun er i øvrigt velkommen i TV Frihed, hvis hun vil, men det vil hun nok ikke. Sådan plejer det at være.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Rewilding

i Topnyheder af

Nu er klimaminister fr. Lea Wermelin på vej til Nordjylland for at fortælle os dumme nordjyder, hvorfor rewilding skulle være så fremragende en ide.

Hun er hjertelig velkommen, men når hun nu er så venlig at komme til Nordjylland, (det er HELT sikkert, at hun ikke vil snakke med TV Frihed), kunne vi så ikke starte med at diskutere problemstillingen på et seriøst niveau?

Jeg har tidligere diskuteret rewilding med Dorthe Brauner og Ulf Nielsen, begge stærke kritikere af Rewilding ideerne.

Jeg forsøgte også at snakke med Rune Engelbrecht, som er den filosof som står bag ideerne, men han ville ikke dialog, på trods af, at jeg købte hans bog.

Men, lad os rekapitulere kritikken.

Rewilding er en udenlandsk ide, som knytter sig til projekter i Holland blandt andet.

Kigger vi på de hollandske erfaringer, så skabte rewilding ideerne en massiv lidelse for dyrene, og mange dyrelæger måtte virkelig råbe vagt i gevær i Holland.

I Danmark har vi ligeså haft erfaringer, dårlige erfaringer, i Mols bjerge, hvor dyrene også har lidt om vinteren.

Så, det er erfaringerne vi har haft her i Nordjylland.

Så har jeg så taget den filosofiske diskussion med Dorthe, og kigger vi på de ideer som ligger til grund for rewilding ideerne, så er det, langt hen af vejen, tale om utrolig usunde ideer. Specielt de darwinistiske ideer har tidligere ført til nazisme og andet ubehageligt skidt, så derfor mener jeg, at man kan føre en endda meget skarp kritik af rewilding ideerne. Faktisk eksperimenterede nazisterne med de darwinistiske ideer på alle mulige måder også med dyr, og det var ret ubehageligt for de fleste involverede både dyr, jøder, sigøjnere og kandikappede.

Nu er det ikke fordi vi ikke kan se, at kritikken er blevet taget til efterretning i København. Vi oplever skriv som, meget pinefuldt, forsøger at komme den kritik i møde, at dyrene skulle lide. Det på trods af, at vi jo ved, at det er sket mange steder med de her forfærdelige ideer.

Det er muligt, at man kan sminke ideerne med lidt pudder, men en skidt ide er nu stadig en skidt ide.

Anyway, jeg mener, at man bør tage diskussionen der hvor den hører til; på det naturfilosofiske niveau.

For projekter er altid effekten af ideer.

Så, hvad vil i så med jeres darwinistiske ideer, som tidligere har ført til al mulig form for lidelse i Danmark?

Det kunne vi godt tænke os at vide herovre i Nordjylland, og lad være med tale ned til os. Følg hellere den debat der er skabt herovre, og svar på den, tak.

G-d og g-derne bevare Danmark.

De frie danske bønder

i Topnyheder af

For omkring tohhundrede år siden var min tipoldefader Mendel Levin Nathanson just kommet ud af en kæmpe krise med sin forretning sammen med hans kompanong Trier.

Han havde været i centret for jødefejderne i København, og som jøde blev han beskyldt for, at ødelægge de danske finanser, ved at låne penge til for højre renter.

Hans reaktion på disse beskyldninger synes jeg, viser hvor fint et menneske han egentlig var, og hvor meget man kan komme med at snakke sammen og skabe fælles løsninger.

Hans reaktion var, sammen med en del andre tiltag, blandt andet Karolineskolen i København, at overtale danskerne til at satse på landbruget.

Mendel havde været i England på sine forretningsrejser, og havde dér set hvordan England rejste sig som en industrination.

Det blev startskuddet til en fantastisk omvæltning indenfor dansk landbrug, hvor andelsbevægelse og kæmpe overskud på betalingsbalancen blev kulminationen på over tohundrede års udvikling.

Nu står vi så her, over tohundrede år efter, og skal i gang med den grønne omstilling. For et landbrugsland som Danmark, som altså tjener størstedelen af sin indtægt til fælleskassen gennem landbrug, så er det en svær opgave.

På den ene side, så nytter det jo ikke noget, at vi saver den gren over vi sidder på rent økonomisk, og på den anden side, så har steder som Limfjorden det jo ikke så godt.

Det er virkeligheden.

Nu har jeg så, med en uendelig respekt for min tip, tip oldefaders livsværk; et internationalt konkurrencedygtigt landbrug, for det var hans ide, forsøgt at afdække området så godt jeg kunne. Der har været repræsentanter for begge sider af konflikten i studiet; Bæredygtigt Landbrug der har forsvaret landmændenes interesser, forbilledligt synes jeg man må sige. Der har været Hav NGO´er i studiet og har forsvaret havets interesser, også forbilledligt.

Så vi har været helt vejen rundt.

Yderligere, har vi forsøgt, med en kæmpe respekt for venstrefløjens ideer, at trække nogle idealer frem, som bygger bro og ikke skaber fjendtlighed. SF´s spændende arbejder med Livø, hvor alt er i balance, dét er et udgangspunkt for dialog.

“Morten Korch revolutionen”, som hr. Jesper “Lynge” Bergholdt, den store stærke viking, fra Livø kalder det.

Målet; et højskoledanmark med den glade syngende bonde, som lever i idyl med naturen. “Er du dus med himlens fulge”, synes at være indenfor rækkevidde.

Til slut har jeg så haft selve hr. Morten Korch; hr. Ole Risager, i studiet. Ole har været med ude og snakke løsninger med. Han siger, at den danske bonde vil gerne være med på at tænke løsninger, han elsker naturen, den danske bonde.

Ole har selv foreslået et projekt som renser de danske åer, som slet ikke er dimensioneret til den megen regn som er begyndt at komme som konsekvens af den globale opvarmning.

Med andre ord; Ole arebjder for samarbejde på tværs af de politiske skel.

Dialogkaffen hen over kaffebordet.

Vi kan godt, der er masser af spændende ideer. Ole nævner selv den fantastiske udvikling som sker indenfor robotter. Med en stigende præcision kan vi målrette gødningen til områder som præcis mangler så meget gødning osv.

Bønderne indrømmer fortidens synder, og er parate til at tale løsninger, helst løsninger som ikke inkluderer at lægge god dansk landbrugsjord brak.

Vi skal tage hensyn til alle i denne forhandling, og så skal vi huske på noget meget væsentligt. Målet er MERE menneskelighed, ikke mindre menneskelighed.

Jeg er selv utrolig optaget af naturen, ja, jeg har lige udviklet en klimafilosofi som breder sig igennem store dele af de internationale kirkenetværk, så jeg ser naturen som G-ds skaberværk. Derfor har jeg absolut ingen intention om at skabe mindre af G-ds skaberværk og en mindre biodivers natur, tværtimod.

Men jeg stoler på bønderne, når de siger, at de vil samarbejde om at skabe bedre rammer for dansk natur, så ser jeg absolut ingen grund til at tvivle på de danske bønder. Alle de bønder jeg har mødt, og jeg har efterhånden mødt mange danske bønder, er nogle venlige, rare og dygtige mennesker.

De står op kl. 5 om morgenen for at kigge til dyrene, og arbejder meget mere end alle os andre. Ja måske bortset fra sådan nogle arbejdsnarkomaner som undertegnede.

Jeg forstår deres ildhu, deres engagement deres brændende ønske om at stå på egne ben, og have hver deres lille gård, som de selv bestemmer over. Det forstår jeg kun alt for godt.

For den frihedstrang de danske bønder repræsenterer, den skal vi respekterer, ja, jeg vil ligefrem sige, fremdyrke som noget som er ligeså meget værd som naturens præmisser.

Stærke, frihedselskende mennesker, dem skal vi have flere af i min bog, ikke færre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Energiplanen

i Topnyheder af

Nu har jeg forsøgt, at få rejst en diskussion af planlægningen og eksekveringen af regeringens klima/energiplan over flere omgange.

Det er også lykkes til dels, men her er nogle af de mellemregninger som jeg måske skulle have fremlagt lidt tidligere.

For, hvorfor er det, helt objektivt, en bedre måde at skabe og lagre energi ved Power to X end at bruge de nye vindmøller til at proppe energi ind i bilernes batterier.

For det første fordi vinden skaber energi, når vinden blæser. Det vil sige, at man har kæmpestore udfordringer med at skabe en stabil energiforsyning. Den eneste måde man kan skabe en stabil energiforsyning er ved at lagre energien (eller køre kulkraft og andre energiformer). Det kan man forsåvidt godt, man har en del måder at gøre det på, men det er dyrt og det kræver store anlægsarbejder.

Yderligere er der den bagdel ved batterier at de er lavet af specielle metaller som lige nu høstes i Afrika af børnearbejdere, det synes jeg også er et problem.

Så den strategi vi kigger på, er kostbar og uetisk.

Hvis man skaber biobrændstof, så kan man skabe brændstoffen når vinden er der, og dermed lagre en energiform, som ikke skal konverteres igen.

Ved lagring af vindmølleenergi til brug for bilbatterier er lagringen typisk noget med at hælde en masse vand ind i et stort kar, og så skabe energi ved at lade nogle turbiner køre, når der er brug for det.

Man skaber altså et fleksibelt og fremtidssikret loop, som yderligere har den fordel, at den genbruger de teknologier vi i forvejen har forstand på. Vi laver stadig bådmotorer i Danmark, og kan relativt nemt skabe en bådmotor som kører på ammoniak.

Yderligere genbruger vi den infrastruktur som allerede er på plads. Hvis man skal til at sejle på batterier, skal man lave en hel del om på infrastrukturen.

Så synes jeg, at problemet med den strategi vi kører lige nu er, at den udelukkende sigter imod bilparken. Hvad med tungindustrien og skibsfarten?

Ved at satse på power to x, som vi er verdensledende indenfor, så vil vi kunne ramme langt bredere, og til konkurrencedygtige priser.

Jeg siger det bare, og jeg har været rundt og snakke med G-d og hver mand.

Yderligere er der markedet, som ikke er tænkt ind i den eksisterende strategi. Det skal løbe rundt og gerne skabe overskud. Lige nu eksporterer vi energi når det blæser for meget, det bliver vi ikke ved med, for de andre lande omkring os bygger også vindmøller.

Det er bare det sædvanlige “ekspertvælde”, som ikke tænker alle elementerne af processen igennem, men formår kun at se deres egen lille del af processen. Sådan er det altid, og det går, næsten, altid galt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 171
Go to Top