Nyheder/analyse

  • Man skal ikke lave om på en succes

    af Det er ikke nemt at være kandidat for Venstre i en tid, hvor der er så meget kaos i landet. EUs truende sammenbrud (det er efterhånden kun Macron som lægger politisk kapital i projektet), skaber utrolig meget uro ikke bare internationalt, men også nationalt. De åbne grænser har skabt så… Læs videre

Kompromis

i Topnyheder af

Så er der problemer i Venstre igen. Som sædvanlig er det den humanistiske fløj imod den konservative fløj.

Min holdning er; find et godt kompromis, og se så at få vendt kanonerne imod de politiske modstandere.

Her er en analyse af problemet i en mere udvidet facon.

At være liberal er, i bund og grund, at være tilhænger af de grundprincipper som blev indført i vestlig kultur under den franske revolution. Det vil sige; demokrati, menneskerettigheder, loven bundet op på folkeforsamlingen og frihed som grundlæggende værdi.

Ja, så har Grundtvig blandet det lidt op med Asetro og kristendom, og der er kommet frie markeder til. Men bottom line, handler det om oplysning, frihed og demokrati.

I opposition til dette meget smukke system har vi islam.

Islam er, til forskel fra de andre monotheistiske religioner en religion inklusive en stat.

Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke frihed til, med vold, at ville indføre alternative statssystemer.

Derfor er islam ikke en normal religion i en kristen eller jødisk forstand. Man kan ligesågodt kalde det en politisk filosofi som en religion.

Det liberale perspektiv, altså demokrati og oplysning er altså ofte i modsætning til islam.

Man kan se det på Saudi arabien og Tyrkiet som ikke er et demokrati eller bevæger sig væk fra demokratiet.

Så i praksis, sådan rent teoretisk, er der en åbenlys konflikt imellem islam og demokrati.

Tillige er der ofte en konflikt imellem humanismen og islam, når islam går i ideologisk renhedsmode.

Det er ikke fordi islam er ond, tværtimod stræber islam meget idealistisk efter renhed. Men som Sokrates sagde, jeg er det klogeste menneske i verden fordi jeg ved, jeg ikke ved noget. Den absolutte vished om hvad der er rigtig og forkert bringer ofte ondskab med sig. Tvivlen og reflektionen er en forudsætning for etisk udvikling. Bare se på Sverige, som ikke ligefrem har været i tvivl om multikulturalismens lyksaligheder. Se hvad det har givet dem.

Anyway. Betegnelsen “alle muslimer er” giver ingen mening. Der er så stor forskel på de forskellige muslimers ståsted at det er urimeligt, at skære alle over en kam. Kurderne for eksempel er muslimer, men kæmper samtidig en brav kamp for demokrati. I Iran er der lige nu en kamp for frihed, der er de som bekendt også muslimer.

Det nemmeste er, at trække grænserne skarpt op, og sige, alle muslimer er, eller alle muslimer er ikke.

Det er bare ikke et oplyst perspektiv. Det er dumhed, som Poul Henningsen nok ville have kaldt det. Verden er kompleks.

Derfor er mit bedste råd til Venstre, prøv at se tingene ud fra muslimernes eget perspektiv. Der er nogen som står på Christiansborgs slotsplads og råber at de vil erobre vores land. Så er der nogen som kommer til Danmark med stor beundring (kurderne).

Med andre ord, er den nuancerede forståelse af problematikken nødvendigvis der hvor diskussionen bør starte.

Det nemmeste er, forsåvidt, at fortsætte med at skelne imellem muslimer og islamister. Lade være med at sige “alle muslimer”, men sige islamister og muslimer.

Så er alle glade, og vi har et kompromis.

Det ville jeg nok insistere på.

Det er formanden der bestemmer, så nu må vi høre hvad han synes. Det må vist være det mest rimelige.

Hvad siger hr. Ellemann Jensen, kan han skære igennem og skabe et solidt kompromis?

Det tror jeg, i hvert fald vil jeg gerne sige, kom så Jacob, så er det nu.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kunsten at lytte

i Topnyheder af

Fr. Mette Frederiksen er blevet beskyldt for ikke at ville tage samtalen med kunsten, efter hun har afvist hr. Jonas Eikas personangreb imod hende og resten af Socialdemokratiet ved en prisuddeling ved Nordisk Råd.

Jeg har aldrig haft noget problem med at komme i snak med politikerne, faktisk har jeg været lidt i den omvendte rolle, specielt da Vilks komiteen havde sine bedste dage. Der var der mange borgerlige partier som støttede Vilks komiteen.

Så, hvad er min erfaring mht. kunstnernes rolle og politikerne.

Politikerne er ekstremt professionelle og travle mennesker. Halvdelen af politikerne er drevet af idealisme, halvdelen af politikerne er drevet af pragmatisme.

De fleste politikere er drevet af en blanding af pragmatisme og idealisme.

Det er denne virkelighed kunsterne skal forholde sig til. Hvad er det som driver politikerne, hvad er politikernes motiver og ambitioner.

Hvis man rammer helt ved siden af målskiven som Jonas Eika gjorde ved at anklage statsministeren for racisme, så rammer han ganske enkelt ikke statsministerens virkelighed.

Statsministeren overvejer ikke racisme, hun er optaget af at skabe sikkerhed omkring de danske borgere. Det er ikke racisme.

Hvis Eika havde kritiseret statsministeren for at bryde med borgerlige rettigheder som privatlivets fred i etablering af et stærkere sikkerhedsapparat. Så havde det været en kritik som giver mening indenfor statsministerens forståelse.

Det er reelt og konstruktivt.

På den måde er den største barriere imellem politikere og kunstnere ikke så meget manglende lydhørhed fra politikernes side, men simpelthen en stor forskel på virkelighedsopfattelse.

Det kunne jo være, at kunstnerne begyndte at lytte lidt til politikerne også. Det ville bygge bro imellem de to verdner.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Til kaffe med Jenser

i Topnyheder af

Noget af det, jeg har arbejdet rigtig meget med, er at forsøge at styrke sikkerhedsapparatet.

Det har jeg arbejdet med på mange forskellige planer.

Primært selvfølgelig mht. ressourcer. Vi har fået mange flere ressourcer til politiet, forsvaret og hjemmeværnet.

Men også mht, moral. Det er vigtigt for sikkerhedsværnene, at moralen er i top. Vi skal vide hvorfor, og hvordan.

Heldigvis har S. arbejdet videre med disse tanker, og det er mit indtryk, at sikkerhedsapparatet føler, at der er den nødvendige opbakning til deres arbejde. Ikke ligesom i Sverige, hvor moralen er i frit fald.

Der er det meget vigtigt, at sikkerhedsapparatet har den nødvendige opbakning også mht. medier. Det siger sig selv, at min lille TV station som konservativ tv station, vil bakke sikkerhedsapparatet op. Der vil selvfølgelig også være kritik ind imellem. Men jeg synes for eksempel, at vi mangler en kanal som kan tale politiet, forsvaret og hjemmeværnet op.

Jeg glæder mig for eksempel meget til, at vi kan lave en serie med danske helte. Det er noget som jeg har været irriteret over længe, at veteraner ikke får den anerkendelse for det heltearbejde de har udført på missioner rundt omkring i verden.

Så der skal køre en række portrætter og samtaler med vores danske helte fra Afghanistan, Bosnien, Libyen og Mali.

Tillige vil jeg forsøge at dække de udfordringer politiet har med at få enderne til at mødes. Der vil være en åben platform for at diskutere fagforeningsarbejde og de udfordringer politiet har med at få arbejdsmiljøet til at fungere.

Igen, der vil også være kritik, men i bund og grund vil sikkerhedsapparatet få lidt af den opmærksomhed som måske har manglet.

Så det glæder jeg mig til.

Vi ses til kaffe med Jenser og dygtige betjente.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kunsten at drikke kaffe

i Topnyheder af

Politik er langt mere kompliceret end raketvidenskab, er der engang en fysiker der har udtalt.

Nu er jeg ikke fysiker, men metafysikker. Det vil sige, at jeg har specialiseret min forskning i at forske i ånd. Det er også ekstremt komplekst, men jeg vil nok give fysikeren ret. Politik er en ekstremt udfordrende disciplin.

Hvorfor? Fordi kun hvis man som politiker forstår en mængde discipliner, akademiske som praktiske, kan man finde succes.

Men lad os starte med det mest grundlæggende. En chef kan kun være chef for de dele af ens parti eller samfund, man repræsenterer. For eksempel kan man ikke som kommunist være chef for en konservativ.

Det betyder, at en chef skal have så mange strenge at spille på som muligt.

Obama for eksempel var en unik politiker, fordi han både formåede at bygge bro imellem republikanerne såvel som demokraterne. Han kæmpede borgerrettighedskampen, (venstreorienteret) samtidig med at han kæmpede for sunde familier (højreorienteret)

Det samme kan man sige om politikeren Winston Churchill, som startede som Konservativ, skiftede til Socialdemokraterne, for derefter at vende tilbage til de Konservative.

Med andre ord, evnen til at indtage midten i politik er det en statsminister skal kunne. Mette Frederiksen er faktisk en af de politikere som formår det, og deri ligger hendes styrke.

Kigger vi på Venstre, så er der en konservativ og en liberal strømning igennem partiet. Den konservative er højskole og forsvar. Den liberale er tæt på Radikale Venstre i udsyn.

Kunsten for en chef er altså, at kunne balancere imellem disse to perspektiver.

Det gør man ved at søge balance. Jeg er selv ud af en humanistisk familie, ja min oldemor grundlagde faktisk RV sammen med Brandes brødrene. Så jeg er faktisk humanist. Samtidig er jeg meget konservativ i andre af mine perspektiver.

Derfor har jeg altid forsøgt og har også fundet balancen imellem RV og konservative. Det er denne værdi som gør mig spændende for Venstre, fordi vi er meget enige i det politiske perspektiv. Og, jeg er meget højskole, men jeg er også business og forstår begge perspektiver.

Anyway, BALANCEN er den vigtige.

Lige nu har vi en balance imellem konservative og humanistiske perspektiver. Denne balance skal stå sin prøve i samarbejdet med LA og Nye Borgerlige. Kan Venstre finde en god forbindelse med disse partier?

Det kan Venstre, hvis man taler fordomsfrit og ud af posen. Venstre kan ikke få alle sine ønsker opfyldt, men må lytte til de mindre partier, hvis Venstre skal have førertrøjen.

Her er kaffedemokratiet og samtalen det vigtigste. Man skal huske at lytte.

Det gælder selvfølgelig også det at lytte til baglandet. Men den gode chef formår at finde et kompromis med alle de forskellige politiske perspektiver man repræsenterer.

Det er heri det komplekse ligger.

Så, så er det nu, hvis den borgerlige familie skal samles.

Husk at snakke med dem, vis åbenhed og respekt og find så er kompromis alle kan være tilfredse med.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Strategi

i Topnyheder af

Jeg vil gerne lige sige tak til Venstre igen, for at have støttet min lille tv station TV Frihed. Det betyder meget for mig, så kan jeg endelig koncentrere mig om, det som jeg virkelig elsker at lave, nemlig at udvikle og støtte det politiske liv.

Ok, det var min ide med en officer som leder af Venstre. Her er mine reflektionen ang. den ide.

Det eneste reelle emne Venstre kan tage magten tilbage fra Socialdemokraterne på, er migration. Det har været det emne Venstre har holdt sig på magten på siden Fogh. Det ændrer sig nok ikke lige med det samme.

På venstrefløjen har S. lugtet lunten, og har fået en leder som er sin generations bedste. Mette Frederiksen har formået, at vende en historisk nedtur for Socialdemokratiet, idet hun har indoptaget nogle af de migrationskritiske standpunkter som undertegnede, DF og Venstre tidligere har haft.

Det har betydet, at S. har fået en hidtil uset succes. Vi skal lige være realistiske med Mette Frederiksen, hun er den eneste nyskabende Socialdemokrat i Europa. Hvor de andre Socialdemokratier er ved at blive udraderet i Europa, er det lykkes S. at gå den anden vej.

Med andre ord, vi har med en helt ekseptionel leder at gøre. Mette er utrolig dygtig.

Det vil sige, at vi skal altså være ligeså dygtige, hvis ikke bedre, hvis vi skal have en chance.

Da migration er det eneste emne, som vi for alvor har en chance for at slå S. på, så er det her vi skal være dygtigst.

Dette politiske punkt er imidlertid ekstremt svært at håndtere, fordi man bevæger sig i farlige politiske farvande, når man arbejder med emnet.

Et skridt den forkerte vej, og man er færdig rent politisk.

Min erfaring er, at den eneste reelle måde at håndtere udfordringen, er ved at håndtere den ud fra et ekstremt avanceret og nuanceret politisk perspektiv.

Man skal forsøge at gennemskue de udfordringer som ligger i emnet, og lægge de rigtige snit.

Det sværeste er udfordringen med islam. Her skal man skelne imellem den politiske islam og den religiøse islam.

Det er hele ideen med at gå imod islamismen og ikke islam.

Altså kampen imod den POLITISKE islam.

Samtidig kræver dette emne, at man taler pænt. Danskerne er et civiliseret folkefærd, de vi ikke mødes med råb og skrig, men en kølig og professionel attitude.

Det er her, at en officer kommer ind i billedet. Forsvaret har præcis den indsigt og professionalisme som skal til, for at håndtere migrationen og de udfordringer vi har med den politisk islam på en måde som befolkningen bryder sig om.

De politiske strømninger som er i Danmark som resultat af den muslimske migration, trækker tråde rundt i alle de lande muslimerne kommer fra.

Her er altså reelt den svære opgave. For at skelne de enkelte muslimske befolkningsgrupper fra hinanden, bliver man nødt til at forstå den politiske virkelighed som de bringer med sig.

Tag for eksempel Erdogan, han er ikke en ven af Europa, derfor er de organisationer som han har i Danmark et åbenlyst problem. Hvad gør vi ved det? Det ved en militærmand. Han kender til de militære teknikker Erdogan bruger i Europa; infiltration, undergravelse af fjendens institutioner osv.

Men han forstår det på en facon, så at han ikke ser det som en eksistensiel udfordring, men som en professionel udfordring.

Ser de migrationsmæssige udfordringer for hvad de er. Nogle er farlige, andre er ikke farlige.

Med andre ord, det handler om at skelne, se nuancerne, forstå kompleksiteten.

Det vil de andre partier også gerne, så længe kompleksiteten baserer sig på sunde værdier. Det skal være et forsvar for den demokratiske humanisme, ikke et racistisk projekt.

Sådan er vejen til at vinde magten igen.

Det kan hr. Ellemann Jensen godt, han har gode folk omkring sig. Så det er måske et spørgsmål om at tage de militære briller på, og så se de udfordringer vi har i Danmark for hvad de er.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Velkommen hr. Ellemann Jensen

i Topnyheder af

Det er utrolig spændende med en ny chef for Venstre. Det er jo en position, som mange store danske mænd har haft før, og det bliver nok ikke nemt at fylde skoene ud for nogle af dem som er kommet før hr. Ellemann Jensen.

Jeg skal lige skynde mig at sige tak til invitationen om interviewet på TV Frihed, som jeg sagde til Jens, så synes jeg, at vi lige skal lidt i gang, inden jeg vil tillade mig at have hr. Ellemann Jensen i studiet. Det er vigtigt for mig, at jeg kan tilbyde nogle solide og trygge rammer at optage interviewet i. Derfor synes jeg lige, at vi skal vise, at vi kan levere netop sådanne seriøse og gode rammer som politikerne kan være trygge ved. Men tusind tak, det betyder meget for mig og mit projekt at blive anerkendt af så fremtrædende en politiker. Det tegner faktisk sundt og godt.

Jeg har reflekteret lidt over talen til Venstres møde afholdt af hr. Ellemann Jensen.

Den vigtigste værdi jeg forstod ud af talen, var værdien af arbejde. Den er grundpillen under Danmark. At danskerne vil arbejde.

Det er en værdi vi har bygget vores samfund på. Jeg får lyst til, at bidrage med lidt filosofi til diskussionen. For der er en væsentlig dybde i diskussionen af arbejdet.

Vores arbejdsdisciplin er en arv efter Luther, grundlæggeren af vores protestantiske religion. Luther var munk i et katolsk kloster, og forsåvidt er Lutheranismen en mild version af et munkeliv, altså hårdt arbejde med det formål at tjene ånden. Et sparsommeligt og hårdt arbejde. Ideen var, at formålet med arbejdet var, at komme tættere på G-d.

I den tyske filosof Webers kritik af det kapitalistiske samfund, kritiserede Weber samfundet for ikke at huske på, at man altså arbejder for at tjene et godt formål. Hvis arbejdet bliver formålsløst, så bliver tilværelsen også tom.

Med andre ord, det med arbejde er ikke kun noget vi skal tvinge folk til. Vi skal også huske på, at anerkende når nogen gør noget godt for vores samfund. Det være sig forretningsmæssigt eller som simpel arbejdsmand. Vi skal virkelig værdsætte det at folk vil arbejde.

Yderligere skal vi også huske på, at uddannelse og arbejde skal hænge sammen. I dag er der for mange uddannelser som ikke sigter imod et arbejde. Det ødelægger samfundet.

Omvendt skal man efter min mening også huske på, at munkene arbejdede for at give noget til de fattige. Der var altid et varmt måltid mad til dem som ikke kunne noget. Der er nogen, som ikke kan arbejde. Dem skal vi have hjerterum til.

Jeg synes, med andre ord, at vi skal tvinge dem i arbejde som kan arbejde. Men alle de syge mennesker som er kastet rundt i jobcentrene, de skal have hjælp. Det er min holdning.

Arbejdet skal have et formål, og et af væsentlige formål i et Luthersk perspektiv er at hjælpe dem, som ikke har noget.

Så er der den anden væsentlige diskussion ang. migration og islam. Her har du ganske rigtig fat i den lange ende, men jeg savner kampen for demokratiet.

Venstre er grundlagt på kampen for demokratiet. Det var den kamp Fogh og Løkke så flot videreførte i deres venskab med blandt andet USA.

Den demokratiske humanisme, som er grundlaget under Venstre har stadig fjender rundt omkring. Engang var det Sovjetkommunismen, Nazismen, men også islamismen.

Islamismen er en hyldest til tyrannen, og har ikke noget med religion at gøre i en kristen eller jødisk forstand. Men er et politiske system som går i konflikt med demokratiet.

Denne kamp har hele verden kæmpet, ja selv mange muslimske lande har deltaget i kampen. Den værste bannerfører for tiden er Erdogan, men også i Danmark har vi en udbredt islamistisk infiltration.

Den er de faktisk med på helt ind i Radikale Venstre, og Socialdemokratiet har gjort sig til bannnerfører for kampen imod IS.

Så denne kamp burde være lige til. Forskellen er bare, at for Venstre er det så meget mere hjerteblod end de andre partier.

Men ellers, god start. Der skal sættes nogle billeder op, og indrettes nogle kontorer, og der er lang vej til næste valg.

Men jeg håber vi kan arbejde lidt stille og roligt på, at dække nogle politiske positioner af, som kan forberede Venstre til kamp, og samle højrefløjen. Der er det vigtigt at lytte til deres kritik, og se om man kan enes om noget.

Men igen, du er velkommen i mit lille studie, som er en hyldest til det smukkeste ideal i Danmark for Demokrati. Nemlig kaffedemokratiet. At man kan sætte sig ned, med respekt for hinanden og drikke en kop kaffe.

Det ideal er værd at kæmpe for, og det er vi godt nok meget enige om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nationernes lys

i Topnyheder af

Det er nu igen, blevet på mode, at diskutere jødernes rolle i Danmark. Her er min holdning til det.

Som religiøs jøde med hang til jødisk mysticisme (Kabbalah) synes jeg selv, at jeg har en god fornemmelse for hvad jødisk identitet er, og hvor jødedommen bevæger sig hen. Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg selvfølgelig ikke snakker for alle jøder, men udelukkende for mig selv, og fortolker moderne jødisk identitet ud fra mit eget ståsted.

Grundlæggende har jødedommen altid været splittet imellem jødisk indadvendthed og jødisk udadvendthed.

Vi jøder går altid rundt og kigger efter den næste trussel imod jødisk eksistens. Hvis man kigger realistisk på det, så kommer truslerne altid. Derfor er vi altid på vagt, med god grund.

Omvendt er det formålet med jødisk religion, at tjene andre nationer. Israel er, idealistisk set, nationernes lys. Det vil sige, at vi skal hjælpe, sprede sandhed og støtte verdens nationer i deres udvikling.

Det kan være meget svært at være den hjælpende, når man hele tiden er på vagt overfor overfald.

Antisemitisme og filosemitisme er tæt knyttet til mængden af konflikter jøder har med deres omgivelser. For tiden slås vi med Iran, eller rettere Netanyahus Israel slås med Iran, hvilket giver en del ballade i Mellemøsten. Det er ikke fordi jeg ikke siger at Netanyahu ikke kan siges at have solide argumenter for hans krig imod Iran, men det siger omvendt sig selv, at det giver ballade.

Problemet ved at være jøde er, at ikke bare os selv, men også resten af verden sætter os op på en piedestal. Vi er “g-ds udvalgte folk”, og så videre.

Det vil sige, at kravene til vores ageren, ikke bare etisk, men også materielt, er langt højere end kravene til alle mulige andre folkeslag.

Lykkes vi med at opfylde de ekstra højre krav til etik og støtten af nationerne rundt omkring i verden, så følger nationerne med helt af sig selv. Så opstår filosemitismen. Hvis vi fejler med støtten af nationerne rundt omkring i verden, så opstår antisemitismen.

Så det er en stor byrde at være jøde. Vi SKAL leve op til højere moralske krav end alle mulige andre. Lykkes vores støtten af folkeslag rundt omkring i verden, så får vi en masse tilbedelse, som heller ikke er særlig rar.

Med oprettelsen af Israel er kravene blevet endnu højere til jøder generelt. Nu kan vi ikke bare leve stille, vi har en nation som skal vise andre nationer et godt eksempel.

Det er så lykkes, til dels, hvilket gør, at den nye konservative bølge som skyller over verden er meget optaget af Israel som et religiøst og etisk center. Trump valfarter til Israel og hylder Israel, det samme gør Boris Johnson.

Ja selv herhjemme i Danmark har vi en stærk konservativ støtte til Israel.

Det er forsåvidt godt nok.

Men det er bare en parentes i historien. Endnu et kapitel i jødernes evige kamp for at overleve.

Det er vores lod, og vi bidrager så godt vi kan, ved at støtte verdens nationer. Det er, efter min mening, løsningen på vores ambition om at være nationernes lys.

Vi er ikke perfekte, men vi gør vores bedste.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nordfront

i Danmark/Topnyheder af

Den forfærdelige hændelse i Randers med gravskænderier af jødiske gravsten, påklistringen af nazistiske jødearmbånd og andet er helt ubegribeligt.

Hvordan er vi endt her? Da jeg var tyve, der kunne jeg rende rundt til den tidlige morgen i byen og se solen stå op over Istedgade. I dag er landet utrygt over det hele.

For at forstå den stigende klassiske antisemitisme, bliver man altså nødt til at forsøge at forstå hvilke samfundsmekanismer som skaber unge menneskers engagement i en af verdens stærkeste men også mest usympatiske ideuniverser.

Jeg kan huske min gamle mentor Per, alias Tom, en stærk modstandsmand fra Vesterbro. Han fortalte mig, at man skal ikke undervurdere styrken i nazismen. Den var, og er, effektiv.

Jeg har selv sat et af de plakater op på Thermopylae, som Tom fik lavet for mange år siden under modstandskampen.

Men, og her er vi altså nødt til at kigge lidt indad for at forstå hvad der sker. Magt opstår ikke uden en årsag.

Kigger vi på Nordfront, som efter al sandsynlighed er den organisation som står bag defamationerne af gravpladserne, så er den organisation som efter sigende er opstået i Sverige.

Det er tydleigvis også der den står stærkest. Det er en skandinavisk organisation med hovedsæde i Sverige.

I Sverige er multikulturen og kulturmarxismen langt stærkere end her i Danmark. Derfor er modreaktionen imod multikulturalismen også langt stærkere.

For at forstå hvad Nordfront er, så bliver man nødt til at forstå, at Nordfront er en modreaktion imod multikulturalismen.

Man kan sige, at det er ok at være kritisk overfor multikultur, det er jeg også selv, men det er ikke ok at hænge sin analyse op på konspirationsteorier som er usande.

Det er her Nordfront, efter min mening, kører af sporet. Multikulturen i Danmark er et føderalt projekt indført af Lykketoft og Marianne Jelved. Det er, som bekendt, ikke to jøder. De er ganske almindelige danskere.

Det betyder også, at vi, som samfund, både skal bekæmpe de konkrete trusler imod os jøder. Man skal ikke være naiv, hvis der ikke gøres noget, så bliver jøder myrdet i Danmark indenfor en overskuelig fremtid. Det er allerede sket i Frankrig, USA og mange andre steder.

SAMTIDIG bliver vi også nødt til at adressere de grundliggende årsager til at Nazismen trives. Den trives fordi samfundet er i sikkerhedsmæssig krise. Al den vold og destruktion man oplever rundt omkring i landet er motivationen bag organisationer som Nordfront. De forsøger at beskytte kvinder og børn.

Derfor er min holdning; det skal ikke kun være symptombehandling. Der skal også investeres massivt i, at sikkerheden kommer i orden igen. Som det mindste.

Yderligere skal vi investere i repatriere de banditter som udgør truslerne rundt omkring. Det er meget uheldigt, at IS krigerne pludselig kan komme tilbage til Danmark.

De skal ikke ind de skal ud.

Så der er en god strategi til at undgå at Nordfront vokser sig større, vi har bare det problem, at de internationale organisationer bekæmper vores forsøg på at løse problemerne med næb og klør.

I midten er jøderne fanget i en konflikt, som de fleste jøder absolut intet har med at gøre.

Det ægtepar som fik sat jødestjernen på deres postkasse kender jeg lidt. De arbejder for fred, og er et utrolig sympatisk par. Der er absolut intet negativt eller imperialistisk over dem. De vil bare det gode.

Sådan er der så meget, jeg håber, at vi kan komme igennem denne krise. Men det kræver altså, at vi handler på sikkerheden i Danmark, og lader være med at acceptere at Danmark skal være et safe haven for alverdens sindssyge forbrydere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvad er kunst?

i Topnyheder af

Jeg et gammelt fossil, det ved jeg godt. De unge kunstnere de kaster om sig med alverdens abstrakte teorier, som viser hvor dygtige de er. Så bygger de luftkasteller og kaster sig ud fra toppen af deres egne luftkasteller.

Jeg skriver ud fra min egen smerte, smerten over at være udskuddet og det sorte får.

Jeg har aldrig fået medaljer, og jeg har gjort en dyd ud af det. Jeg kaster om mig med brave holdninger som; “man sætter kun medaljer på idioter”, osv. Men sandheden er jo, at jeg ville egentlig også gerne have en medalje, bare en lille en. Mit ambivalente forhold til parnasset, som på den ene side er mit udgangspunkt, og samtidig føles som en undertrøje to numre for lille, er mit egentlige omdrejningspunkt.

Jeg kan huske, første gang jeg blev inviteret til Oxford for at være med i et Symposium. Det er vel den største anerkendelse en nulevende dansk kunstner har fået. Der var det ret skuffende, jeg sad der sammen med en masse søde, men lidt tørre hoveder. Jeg havde forestillet mig, at det akademiske elysium var fuldt med brændende kunstnerisk akademisk tænkning. Men det var egentlig bare hyggeligt. Ok, niveauet bliver ikke højere, men hvor var Platon, hvor var Sokrates. Jeg savnede dem virkelig.

Sådan er der så meget. Kunsten i Danmark skabes ikke i institutionerne, men i modsætning til institutionerne.

KUNSTENS ROLLE I DANMARK
Der er mange, som mener, at kunsten har udspillet sin rolle i Danmark. Det er jeg uenig i. Jo, den kunst som institutionerne promoverer, altså den falske kunst, den har udlevet sin rolle. Hvad siger Yaha Hassan os egentlig, hvis vi skal være helt ærlige. Giver han os erkendelser, eller er det bare en onkel Tom vi vil have. Altså et kunstnerisk figenblad over vores egen manglende erkendelse, eller bare so ein ding.

Kunsten skal sige folk noget, og det kan den kun, hvis den afdækker ubevidste ting i samfundet. Den skal klinge med noget af den angst, eller forklare os om vores drømme.

Det kan man kun, hvis man er sand. At den danske elite er racistisk, det er en løgn. At islamkritikken er en doped palæstinensisk ungersvend, det er også en løgn.

Løgn, på løgn, på løgn.

Kunsten i dag er en stor løgn, og derfor er det ikke kunst.

Man skal grave hvor man står sagde Knut Hamsun engang, altimens Victoria dansede sig selv ihjel, fordi hun ikke kunne få den kærlighed som hun ønskede.

Man skal danse sig selv ihjel, det er her Hamsun har sin egentlige erkendelse. For kunst er kun kunst, når man lider i den verden andre mennesker bor i.

For når man gør det, så kan man måske formulere lidt af den angst og virkelighed som hr. og fr. Danmark lever med.

Hvis man som Kierkegaard formår at sublimere denne erkendelse, så kan man også finde nogle politiske løsninger.

Det er her kunsten for alvor bliver relevant, synes jeg.

Som Kierkegaard sagde, den lidelse poeten føler bliver til smuk nektar og honning for læseren.

Således er forfatterens deltagelse i dagens og verdens lidelse forudsætningen for at kunne sige noget fornuftigt om den verden man lever i.

Det er der ikke så mange som gider.

Nu har jeg fået fast arbejde på min lille tv station. Lidt ligesom Bukowski, har jeg i en alder af 48 en fast indtægt, som knytter sig til min kunst.

Det er præcis den rette alder at få en fast indtægt som kunstner. For så er man parat.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jødefejden

i Topnyheder af

Desværre er det begyndt at rykke rundt omkring i Danmark mht. antisemitisme. Det bliver værre og værre. Senest er en jødisk gravplads i Jylland blevet overmalet, og en lille jødisk pige har svært ved at finde en folkeskole hun kan være i, bare fordi hun er jøde.

Nu er jeg selv jøde, og min familie har en lang historie af forfølgelse, men også af støtte til det danske samfund. Min tip tip tip oldefar lagde faktisk grunden til freden imellem danskere og jøder efter jødefejden, Mendel Levin Nathanson, og siden dengang har det været tradition i min familie at støtte op omkring Danmark. Jeg er vokset op med historier om min tip oldefar, som drog ud for at mødes med de slagne tropper efter slaget ved Dybbøl (han var højskolemand), og min oldemor som drog i felten for Danmark under besættelsen, altså ikke fysisk, men forsøgte sammen med få andre danske intellektuelle at tale Danmarks sag op.

Senest har jeg så stået Danmark bi i de konflikter vi har haft med de muslimske lande (Mohammedkrisen) og forsøgt at støtte Danmark så godt jeg kan i de kriser vi står i i dag.

Det betyder, heldigvis, at den generelle jødeantipati ikke har gode kår i Danmark. Vi skal være realistiske med hvor faren kommer fra, og heldigvis ikke tro, at det er alle danskere som er blevet antisemiter.

Der er nogle miljøer hvor antisemitismen trives, men der er også mange miljøer som aktivt støtter jøder, heldigvis.

Det betyder, for mig at se, at vi skal se hvor farerne er, og sætte ind imod farerne med rettighed omhu.

Hvor er farerne?

For det første, så er en af de helt slemme og stærkt oversete farer, den radikalisering af de unge som sker på Youtube. Jeg er selv i gang med at bygge en Youtubekanal op, og en af argumenterne er, at der intet public service indhold er, som giver en neutral eller støttende stemme til jøderne på Youtube. Det kan være, at det måske lyder lidt ligegyldigt. Men reelt har det en betydning, hvis ens verdensbillede bygges op af det man ser på Youtube. Det er sådan virkeligheden er for mange unge i dag. De ser ikke fjernsyn eller læser aviser, de ser youtube.

På Youtube florerer der mange uhyggelige videoer, som er helt klassiske i deres antisemitiske tilsnit. Jøder slår børn ihjel i sataniske ritualer, jøder er ikke loyale overfor deres lande men kun Israel, jøder dit og jøder dat.

Det er klassisk antisemitisme og løgn og latin.

Så der er en medievirkelighed, som vi slet ikke er begyndt at forstå konsekvensen af. Det skal vi have lavet om på. Her håber jeg, at kunne bidrage konstruktivt og udgiver Youtube videoer med et sandfærdigt indhold.

Kigger vi på politiske strømninger, som er antisemtiske, er de sådan set, de samme som de altid har været. Der er ekstremister indenfor alle politiske retninger. På højrefløjen er de nazister (de få de reelt er), på venstrefløjen er de kommunister med en stor forkærlighed for Hamas og ikke Israel. I de muslimske miljøer er det typisk islamistiske organisationer som Hamas, Erdogans netværk, nogle iranske organisation osv.

Det er altså gamle kendinge, som skal tackles af politiet osv.

Men også her står vi overfor et væsentligt problem. Problemet er, at vores verden bliver mere og mere konfliktfyldt. EU har, i bund og grund, fejlet med sit projekt, som gik på at nedbryde nationalstaterne, og opbygge føderalistiske institutioner med mennesker uden nationalt tilhørsforhold. Det er det vi dagligdags tale kalder for multikulturalisme.

Konsekvensen af dette bureaukratiske sammenbrud er konflikter på tværs af de forskellige politiske og etniske grupperinger. I dette rod og kaos trives antisemitismen, for hvem er det nemmest at skyde skylden på? På jøderne. Det er jødernes skyld at EU har fejlet i deres føderalistiske projekt. Det er jødernes skyld, at muslimerne har det skidt. Det er jødernes skyld, det er jødernes skyld.

Konsekvenserne ser vi så til dagligt i skoler, på kirkegårde og på postkasser.

Løsninger er her også reelt meget ligetil, der skal orden i nationalstaten Danmark igen.

EU må trække sig tilbage, og Danmark må se at få ryddet op efter alle de år med fejlslagen centralisering.

Det kan være, at det virker utrygt på os, at tage magten tilbage. Men konsekvensen ved ikke at gøre det, vil være mere kaos, og så ryger skylden på jøderne.

Det er ikke vores skyld, vi har sådan set, kæmpet for kompromis og for at Danmark forbliver at være et fredfyldt sted. Det er EUs skyld, at der er så meget kaos, og vi jøder styrer ikke EU, det gør EU selv.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 129
Go to Top