Category archive

Ikke kategoriseret

Den biskoppelige autoritet

i Ikke kategoriseret af

Nå, nu troede man lige, at man kunne holde ferie, og sejle lidt med sin båd, men usandhederne og løgnene holder bare aldrig op fra venstrefløjens side.

Nu stille halvdelen af præsterne sig op, og kalder regeringens politik for jødeforfølgelse.

Lad os lige spole lidt tilbage til angrebet på Vilks komiteen, her døde en af mine bekendte Finn, som modigt angreb en af de mennesker som de venstreorienterede præster så forarget kaster sig ind i debatten for at forsvare.

Derefter gik den samme bemeldte terrorist hen og myrdede en vagt ved den jødiske synagoge. Hvis det var lykkes at komme forbi Dan Uzan, så var manden trængt ind i Synagogen, og havde mejet en Bar Mitzvah ned, tror jeg det var.

Altså, lad os lige se det fra et JØDISK perspektiv, som præsterne har det så utrolig travlt med.

Hvordan kan man trække jødekortet i forsvaret for jødehadere? For det er reelt det præsterne gør.

Giver det overhovedet nogen mening, what so ever?

Jeg mener, underskrev samme præster en bandbulle imod muslimerne, da de forsøgte at trænge ind i synagogen?

Nej, det gjorde de ikke, og det er fordi præsterne reelt intet har i klemme i forhold til jøderne. Præsterne er reelt fuldstændig ligeglad med jøderne, i hvert fald alle dem som har underskrevet det biskoppelige brev.

De interesserer sig slet ikke for Holocaust, jøder og hvordan jøder lever i Danmark. Det som interesserer dem, er at ødelægge Danmark, og det gør de nemmest ved at invitere jødernes fjender indenfor til Danmark.

Så det er det med “kortet”. Præsterne forsøger, med deres biskoppelige autoritet, at undergrave sammenhængskraften og skade jøderne.

Det er sandheden, og på den måde, ved at begive sig ud i politiske eventyr, så undergraver de reelt standens respekt.

Det er noget med moral de herrer og damer. Moral baserer sig på sandhed. Og sandheden er, at hvis præsterne fik deres vilje, ville de SKABE et nyt Holocaust. Ikke bare overfor jøderne men også overfor danskerne.

Det er sandheden, og den sandhed skal præsterne forholde sig til, fremfor at føre overfladisk usand, idelogisk, politisk forfølgelse af jøder og danskere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Ligestilling og kærligheden

i Ikke kategoriseret af

For tiden går ligestilling totalt amok. På den ene side vil kvinder insistere på, at danske mænd ikke må røre dem med en lillefinger (det er ikke for at undskylde de mænd som reelt er voldelige). På den anden side kæmper de som sindsyge for at få flere udenlandske mænd ind i landet, eller holde dem her, på trods af, at statistikken klart og tydeligt viser, at mange af disse mænd er voldtægtsforbrydere.

Det er dokumenteret i et af de tidligere udsendelser på TV-Frihed, med udgangspunkt i officiel statistik.

Det siger sig selv, at dette er et klassisk scenarie, hvor kvinder forsøger at blæse og have mel i munden på en gang.

Jeg vil gerne lige understrege, at min mission faktisk er at BESKYTTE kvinder. Som jeg gjorde, da jeg kritiserede placeringen af Syriensmigranterne midt i Aalborg på et hotel, hvorefter nogle af migranterne drog på voldtætssafari i Gaden.

N.O.T. I.N. M.Y. town.

Ligesom det selvfølgelig er forkert at nogle gamle mænd tager praktikanten på låret, og det der er værre, så er migranter på voldtægtssafari forkert.

Men, her er spørgsmålet, som jeg mener, at vi skal svare på. For jeg ved godt, at de fleste danske kvinder er med på mit perspektiv, og respekterer min kamp for at beskytte danske og alle mulige andre kvinder imod fornedrelse og undertrykkelse, hvad er ligesom lakmustesten, det som kan bringe os ud i en dybere forståelse af sagerne omkring os?

Her mener jeg, at man skal helt tilbage til 75 og starten af feminismen, hvor mange kvinder dengang også spurgte sig om noget, som mange endnu ikke har fundet svaret på. Det er; “hvad med kærligheden”?

Jeg ved det for jeg brugte et halvt år på at gennemgå mikrofilm fra alle danske aviser igennem de år hvor feminismen rasede, og skabte sammen med min gruppe på RUC, i al beskedenhed en dybere forståelse for kønsforskning og feminisme.

Det er det spørgsmål vi OGSÅ skal stille os selv; hvad med kærligheden?

For pointen er; hvis vi drukner i alle de her ligestillingsdiskussioner, som ofte er dybt, dybt destruktive, hvad sker der så med det forhold mand og kvinde har. Den indstilling der skal til for at få et parforhold til at fungere og ja, også den romantik som jo er en del af fornøjelsen ved livet?

Ægte kærlighed skabes kun basis af idealisme og sandhed, siger Platon. Vi kan sagtens møde 100 personer i byen uden at møde ægte kærlighed. For kærlighed fordrer selvopfrelse for at fungerer, sandhed, loyalitet og ærlighed.

Måske er det et svar på ligestillingsdebatten; at vi satser på de værdier som skaber kærligheden?

Som Platon også siger; ægte kærlighed skaber en bedre verden, for hvem vil se forkert ud i sin elskedes øjne? Hvis vi virkelig elsker nogen, så gør vi os umage for at være den bedste version af os selv.

Vi bliver nødt til, at forsøge at finde en vej ud af den morads vi er endt i med 68 ligestillingen. Her er en bevidst, koncentreret og fokuseret indstiling, som forsøger at trække os selv væk fra egoismen, og ind i selvopofrelsens forhold til en man virkelig elsker, en reel vej ud af den blindgyde som ligestillingen er.

Det er noget vi selv kan vælge, hver og en af os.

Vælge freden fremfor krigen i mellem en selv og den man holder allermest af.

Det er muligt, og dermed.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Friheden

i Ikke kategoriseret af

Jeg har altid bekæmpet uretfærdighed, fra dengang hvor jeg bekæmpede korruptionen i IT branchen, da jeg gik op imod redaktionen op Månedsbladet PRESS fordi jeg skulle hente kaffe, over min uendelige kamp imod Islamfascismen, samme bevægelse som venstrefløjen nu kaster sin frustrerede kærlighed over. Det er jo BØRN! Synes de at jamre, det er jo børn. Ja, der er mange børn i verden, mine børn for eksempel. Hvorfor har i ikke jamret over dem, og ment det var synd for dem, da PET ubønhørligt lukkede munden på mig, med alle mulige midler.

Hvorfor stod i ikke og jamrede der, nå nej, jeg BEKÆMPEDE jo fascismen, jeg støttede den ikke, så jeg skulle bare lukkes ned, og holdes udenfor, deplatformeres og leve med et tomme tykt knebel over munden.

Men fascisternes børn, de har bestemt fortjent denne jamren og støtte, det kan jeg godt se.

Hvorfor? Jo, fordi resultatet er mere fascisme, og det er jo godt ikke? Så kan de danske børn få mere halshugning, kvindeslaveri og udnyttelse. For det er jo så dejligt ikke?

Så friheden, menneskeligheden og demokratiet, det skal undertrykkes og holdes ned, men umenneskeligheden skal skamstøttes med grædende mennesker, som hyler over BØRNENE!

I 38 rejste min gamle mentor Pers venner til Spanien og var Spaniensfrivillige. Der bekæmpede de Francos Spanien, fascismen. De kæmpede for det Spanske folks frihed, og tabte.

Som formummede, udpinte, hærdede krigere sev de hjem til blandt andet Danmark.

Der er ingen som hylder Spaniensfrivillige i dag, de er gået i glemmebogen, fordi de tabte kampen imod fascismen.

Det samme er ved at ske med kampen imod islamfascismen, der er denne form for fascisme, som trods alt er værre end Spaniens Franco, som vittterlig var slem, ved at vinde, godt hjulpet af venstrefløjen, der er deres stupiditet og intolerance HJÆLPER fascismen.

Man fatter det ikke. Her var jeg endelig ved at komme ud af mit virtuelle fængsel, femten år efter min kamp startede, og det første jeg møder er fuld udflagning fra dem som ellers, traditionelt bekæmper fascisme i dens mange umenneskelige former.

Det er en udpint, skam jeg føler over det forræderi der folder sig ud på venstrefløjen. Støtte til fascisme er støtte til fascisme uanset hvordan den ser ud.

Jeg tager gerne femten år mere forfulgt, udpint og med statens mundbind krammet helt ned i bunden af mit svælg for kampen for menneskelighed og ordentlighed, for kvinders frihed og for ytringsfriheden.

Det gør jeg gerne, så den krigserklæring venstrefløjen, og andre, har udbasuneret imod dem som vil friheden, den er hørt, og medfølger gerne femten års kamp, gerne, eller endnu længere, hvis det er det. Jeg gør det gerne, og jeg kender mig selv, og jeg kender Pers dedikation til at samfund hvor fascismens tunge år ikke hænger over det.

Så det er det, hvis i vil slås de næste femten år, ja så velkommen i ringen. Lad mig gætte, i har ikke ligget under dynen og været bange for, at nogen kom og bankede på, for at myrde jer? Ikke har ikke levet med en evig chikane, som har ført til armod og udstødelse. Det har jeg levet med de sidste femten år, så jeg tror ikke, at i ved hvilken erfaring og styrke det giver, at have dedikeret sig selv til frihedens kamp i så lang tid, og stadig stå. Det tror jeg ikke, og derfor ved jeg, at om femten år, der er i ikke her ikke længere. Men jeg vil stadig stå her, det kan være, at PET har slået 47 ringe mere omkring mig, og de sidder oven på mig, har bygget et bur af pigtråd og andet, for at få mig ned med nakken.

Men ligesom Sharansky, der modstod femten års KGB ved at synge og danse. Der synger og danser jeg nu i udfordring til fascismens nye håndlangere. Jeg ler jer op i ansigtet, og siger, se i kan forsøge at slå mig ned, i kan isolere mig, i kan håne mig. Men jeg danser stadig i min glæde over, at jeg er fri. For friheden tages først fra en, når man accepterer det.

Så længe man ikke accepterer at man er ufri, så er man ikke ufri. Så er man fri.

Det bliver sagt, med glæde, fra mit lille fængselskammer, som er sat op for at lukke munden på mig.

I har valgt at bekæmpe glæden med dystopisk fascisme, med kvindeundertrykkelse og had. Men så længe jeg er glad, er friheden stadig levende.

Husk det om femten år, når i ligger i bunden af jeres dystopiske liv, med jeres nye venner islamisterne, der griner over jeres blødende liv. Så kan i vel sige, jamen, det er jo BØRN!

Yeah right, sig det når den næste generation af islamfascister, som i har opdyrket slår flere mennesker ihjel, når de går ud og udøver vold. Sig det til dem, og de vil sige, ja du er jo bare en nyttig, stupid idiot. Men Asger, ham respekterer vi, for han stod op for det han troede på, i stiv modvind fra dig.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Dialogen

i Ikke kategoriseret af

Så er jeg ved vejs ende med det økumeniske (interreligiøse) symposium som jeg lige har deltaget ved ved Oxford.

Her skaber man, efter min mening, den fremtid for verden som er realistisk og nødvendig.

I Danmark er konflikterne reduceret til hadske og usympatiske kampagner imod det danske demokrati for den mest ekstreme del af islam, dem som er helt derude hvor kragerne bare ikke vender tilbage.

Forståelsen og dialogen er ikke noget man betænker som vigtigt her i det danske medielandskab.

For mig at se, er det esktremt vigtigt, at vi også kan se vores modstanderes perspektiv, og forstå dem. Det betyder ikke, at vi ikke kan fortsætte kampen, men i det mindste kan vi da forstå hinanden.

Den del af islam som hylder krig imod civile; islamister, terrorister eller hvad man kalder dem er selvfølgelig ikke acceptable. Det er de ikke i Danmark, det er de ikke i Paktistan, det er de faktisk ikke i nogle lande, HELLER ikke i de muslimske lande.

I Egypten hvor Det muslimske broderskab kommer fra, der er de forbudt, af den årsag at de bruger civile som mål for at fremme deres mål.

Det samme BURDE gælde i Danmark, men det gør det ikke. Her går det debile, naive kulturradikale kleresi i selvsving for at STØTTE dem. Man tager sig til hovedet. Jeg mener, når de er forbudt i de muslimske lande, som trods alt har en del mere sympati for muslimer end vi har i Danmark, hvorfor skal de kulturradikale medier og andet så kæmpe for dem?

Det er så dumt at man næsten ikke fatter det.

Sandheden er, at ligesom i Vesten, så er der en kamp imellem liberale og konservative kræfter i den muslimske verden. Jeg synes, at det var spændende at høre nogle af de muslimske lærde, dem af dem som gerne vill fortælle om deres problemer og var åben for dialog.

Det gav mig håb om, at den muslimske verden kan bevæge sig ind i en mere human retning.

For lad os nu være ærlige. Den pakistanske professor, som bor i UK, som jeg snakkede med, fortalte, at det der var problemet og udfordringen for Pakistan var, at humanismen og sekularismen langsomt sneg sig ind i systemet.

Hans vinkel var; det var også ok, så længe man var ærlig. Men det er svært, at fjerne sig fra en verden, hvor Koranen er evig og uforbedrelig, og så til en humanistisk verden, hvor regler skabes FOR mennesker. Mennesket først, som Grundtvig sagde.

Jeg replicerede ved at sige, at i min optik skal regler laves for mennesker, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan være enige om, at ånd og spiritualitet er væsentlig.

På den måde synes jeg, at der var en form for begyndede dialog, på et seriøst og midterorienteret niveau. Den pakistanske professor er på ingen måde ekstrem, men forsøger at finde en vej, i en process som er smertefuld for muslimer. Det synes jeg, er ok. Jeg kan godt se, at det at vi udsætter den muslimske verden for sekularitet og humanisme er svært.

Det er dialog, og er kommet i gang fordi Englænderne og Oxford har nogle fremragende lærde.

Noget vi også har i Danmark, jeg er blandt andet lige blevet inviteret til det møde, fordi jeg er jøde og islamkritiker.

Men vi mangler simpelthen niveau i Danmark. Der er ikke nogen som taler for at vi snakker sammen, det ender altid med den laveste fællesnævner og intens idioti med det korrumperede kleresi vi har her i Danmark.

Ingen dialog, kun mudderkastning.

Ok, jeg skal ikke sige mig for god, jeg bliver selvfølgelig også frustreret og har svært ved at styre mig, når venstrefløjen og de kulturradikale folder sig ud i al deres imposante stupiditet. Så jeg er ikke for selv god, men jeg vil faktisk gerne dialogen, selvom venstrefløjen ikke vil.

Jeg inviterer altid mine modstandere til kaffe, når de har et eller andet interessant på hjertet. Det er sjældent Københavnerne kommer, men her i Nordjylland har jeg da snakket med en del kommunister. Så det er fint nok.

Så spørgsmålet er vel; hvornår starter dialogen med venstrefløjen?

Er vi stadig der, hvor de mener at deplatformering, cancelculture osv er vejen frem?

Jeg sidder jer med åbne arme, har kontakt med verdenseliten indenfor den økumeniske dialog, og synes selv jeg oplever en spændende fremgang. Men der er stadig ingen dialog med DR og lignende.

Hvor lang tid kan det fortsætte?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Sidste håb for minkbranchen

i Ikke kategoriseret af

Der er virkelig ved at være røre i den mht. minkavlerne. Der er mange som er utrolig skræmte, og udmeldingerne fra regeringen har været mildest talt uklare.

Det er der mange minkavlere, som er rigtig, rigtig kede af.

Men her har hele branchen en helt, som måske, ja måske kan komme ind fra højdedraget, ride som cowboyen ind over prærien og redde hele branchen.

Kaptajnen på skibet, en af dem, som ikke bare giver op. Kim Mortensen, direktør for federcentralen Limfjorden.

Han kommer med det rigtige budskab, efter min mening. Et budskab om dialog og samarbejde.

Er der mulighed for dialog? Eller skal vi fortsætte med, at kaste med mudder.

Som Kim siger; minkene har det godt, som de har det i dag. Men de kan godt få det endnu bedre. Måske kan dyreetiske hensyn komme endnu mere på tale.

Kim er i hvert fald åben for dialog, skal vi tage ENDNU mere hensyn til minkene, så er han og andre i minkbranchen parat til at tage dialogen.

Spørgsmålet er; er venstrefløjen parat til dialog?

Vi kunne, hvis det lykkes med denne process, skabe et minkavler foregangsland. Så at minkene for så gode forhold som overhovedet muligt.

Kan man, i et demokrati, afvise dialogen?

Hvor er den kop kaffe henne?

Vi her fra TV frihed, eller det vil sige undertegnede kæmper for at skabe dialogen på tværs af de politisk skel.

Er det her en mulighed ofså?

Vi slutter af med en politisk analyse af de forskellige poliiske positioner. Jeg vil opfordre minkavlerne til at lytte lidt med.

Der er håb, blandt andet er Lise Bech fra DF i stærk dialog med Mogens Jensen; spørgsmålet er; vil DF investere den politiske kapital som er nødvendig for at redde minavlerne?

Det er det det hele drejer sig om; vil DF levere på vælgerne, eller vil det ikke lykkes med dialogen.

Vi håber selvfølgelig på det sidste her fra TV Friheds side, da vi mener dialog er alfa of omega.

Se interviewet her:

Højrefløjens “cancel culture”

i Ikke kategoriseret af

Det er sjovt, som Danmark på mange måder er omvendt end udlandet.

Jeg mener, i Danmark er de reelle racister venstrefløjen, og cancel kulturen, altså det man beskylder venstrefløjen for i udlandet, det trives bedst på højrefløjen.

Hændelsen med Krasnik som forsøger at holde Læsø kunsthal og holder mange konservative stemmer ude af debatten er her et godt eksempel.

Altså svigtet af den demokratiske pluralistiske debat er noget som sker på højrefløjen og ikke venstrefløjen.

På venstrefløjen ser vi faktisk en udbredt erkendelse af at det er godt at ens læsere bliver bestøvet med indsigter som ikke nødvendigvis er venstreorienteret.

Jeg mener, det intellektuelle flagskib Information trækker rask væk Kasper Støvring ind i avisen, i min komite, Vilks komiteen var redaktøren for Information med, og så videre.

Gode folk, med et demokratiske sindelag.

På højrefløjen til gengæld kunne man ALDRIG drømme om at give plads til en radikal venstrefløjser, ja man er så knibsk, at selv konservative stemmer menes at skulle begrænses. Det er her Krasnik jo excellerer i at forsøge at klippe vingerne på snart alle konservative som ligger for “langt” fra midten.

På den måde er det faktisk højrefløjen som er et demokratisk problem disse dage, idet deres “cancel culture” spænder ben for den offentlige debat og dialog.

Det kan jeg personligt skrive under på, og Krasniks forsøg på at klippe vingerne på en kunstinstitution med det formål at styrke den demokratiske debat ang. væsentlige politiske kunsttiltag, understreger det demokratiske underskud på højrefløjen.

Jeg siger det bare.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Sort systemisk racisme på venstrefløjen

i Ikke kategoriseret af

Jeg synes, at venstrefløjen skylder højrefløjen et svar ang. sort racisme.

Nu har venstrefløjen hærget højrefløjen i fyrre år, og beskyldt os for at være racistiske. Det er vi ikke. Jo, der er måske nogle brådne kar indimellem, indrømmet.

Men generelt er vi danske af kultur og der er plads til andre hudfarver indenfor dansk kultur. Her er jeg da selv et helt godt eksempel på det. Men der er også andre mennesker som er allieret eller knyttet til Danmark. Mange iranske flygtninge som kritiserer Islam kan vi rigtig godt lide, og vi har slet ikke noget imod jøder, tværtimod.

Det vi forsøger at fokusere på, er netop IKKE racistiske ideer, men politiske og religiøse ideer.

Vi bryder os ikke om islamismen, og vi bryder og heller ikke om racismen. Slet ikke sort racisme, som som regel er blandet op med en solid dosis antisemitisme. Her er Black Lives Matter, som virker som en arvtager til PLO, Black Panther og lignende organisationer desværre meget antisemitiske.

Jeg holder personligt meget af Martin Luther Kings kristent inspirerede, samlende ideologi. Men lad mig lige sige det med det samme. King var glødende zionist og arbejdede altid for at samle.

Hvor står venstrefløjen i dette spørgsmål?

Jeg har lige overset en Danmarks Radio udsendelse som hylder dem som smadrer statuer, og snakker om racisme, altså ikke sort racisme, men hvid racisme.

Det er et klokkeklart udtryk for systemisk racisme som DR udviser her. For at gøre det endnu værre, så opdagede jeg det tilfældigvis, fordi det var en børneudsendelse som min datter så.

Jeg fik et chock, da jeg så udsendelsen.

Det er ren systemisk racismen ført an af en public service organisation.

Det bør man altså straffe DR for, kort og brutalt. Luk Ultra, det er mit bedste råd.

Men hvor starter de racistiske paradigmer indenfor de venstreorienterede institutioner, og hvor starter de.

Hvad med kulturlivet, er de også sort racistiske, uddannelsesinstitutionerne?

De er os et svar skyldig.

HVORFOR DR, skal min lille otteårige datter fyldes med sådan en omgang sort racisme, HVORFOR?

Har i ingen skam i livet?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Billede: Louis Farrakhan, leder af en sort, antisemitisk, muslimsk bevægelse.

Familiepolitik

i Ikke kategoriseret af

Det er lidt interessant i disse dage. Langsomt er højrefløjen ved at komme sig over sidste valg, meningsmålingerne kravler langsomt den rigtige vej, Stram Kurs har ikke rigtig gjort væsen af sig, og selvom vi er lidt svage, så er der håb forude.

Hvad er det egentlig der er ved at ske?

Helt grundlæggende er det gået op for venstreorienterede kvinder, at de har tabt kampen for deres børns ve og vel i deres iver efter at kæmpe for migranterne.

Deres moderinstinkt er simpelthen blevet brugt på migranter og ikke deres EGNE børn.

Det er ikke for at kritisere denne kamp de har haft for migranter. Indimellem synes jeg den har været lidt for naiv, men mere for at pege på det problem, at deres EGNE børns problemer har stået i skyggen af de udfordringer venstrefløjens søde damer har prioriteret.

Det har reelt betydet, at deres egne børn er endt i en situation, hvor de går for lud og koldt vand.

Bare tag de regler der er på arbejdsmarkedet mht. forældres rettigheder for at passe på deres børn.

Lige på det her område er vi faktisk milevidt fra Sverige. I Sverige har de LANGT bedre forhold som forældre. Længere barsel, mulighed og ret til deltidsarbejde når ungerne er små og så videre.

Altså nogle ordninger som prioriterer børnenes tarv og ikke arbejdsmarkedets tarv.

Nu mener jeg, at det selvfølgelig er vigtigt, at arbejdsmarkedet er sundt og velfungerende. Men også her er tingene faktisk bedre i Sverige, deres industri og produktion er i verdensklasse, over vores i kvalitet.

Deres forhold til migration er helt hen i vejret, men deres industri er bedre end vores. Scania, våbenproduktion og så videre.

Nu hvor venstrefløjen er ved magten, så bruger venstrefløjen ikke deres energi på det som bekymrer deres vælgere. Altså de går ikke specielt højt op i, at de danske børn får bedre vilkår, men er stadig fanget i at gå op i at migranterne har det godt.

Det er derfor vælgerne begynder at sive fra venstre til højre.

Det giver et godt fingerpeg til hvad næste valg kommer til at handle om, hvis man vil have vælgere ind over midten; familiepolitik.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Tilliden

i Ikke kategoriseret af

Det virker som om, at der endelig er begyndt at komme lidt gang i den teologiske reflektion i Danmark.

Der bliver hvisket i krogene ang. G-ds eksistens, og måske er folkekirken blevet så presset, at den endelig er parat til at vende tilbage til de ægte rødder den er bygget på, altså en Grundtvigiansk/Kierkegaard basis.

De var selvfølgelig meget forskellige de to, Grundtvig var for Israel, Kierkegaard var imod Israel.

Men i det mindste kan man sige, at der er et spænd imellem de to, som vi kan undersøge, i stedet for bare at slette Israel i biblen.

Det er altså primitivt, undskyld jeg siger det.

Hvad er så fremtiden for dansk tro?

Her mener jeg, at man skal tage fat i den sidste store tænker K.E. Løgstrup. Hvis man ikke gør det, så risikerer vi, at vi klipper navlestrengen til en tradition som er både meget smuk, og umådelig positiv.

Men for også at række ind i det nye årtusinde, så er vi tvunget til at bygge videre på den basis som vi har fået videregivet af Løgstrup.

Den etiske fordring.

At være et ordentligt menneske, det er bundlinjen hos Løgstrup.

Så kan man mene, at tillid, åbenhed og barmhjertighed er dårlige værdier. Men er det ikke præcis de værdier vi betragter som meget danske?

Tilliden. Er det ikke netop tilliden vi værner så meget om, i disse dage hvor multikulturalismen æder vores samfund op, og vender det på hovedet?

Hvis ikke vi starter med at undersøge hvad etikken er med udgangspunkt i tilliden, så mener jeg, at vi mangler at vise respekt for den sidste store teolog.

Så det er det vi skal kæmpe for, i min bog, at kunne bevare tilliden til hinanden.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Socialismens mål

i Ikke kategoriseret af

Der er så meget socialister ikke forstår, blandt andet forstår de ikke deres egne ideer.

Her er der en gennemgang, som måske kan løfte diskussionen ang. lighed lidt.

FORMÅLET med at tale lighed eller at stræbe efter lighed er glæde. Eller som Platon formulerer det; harmoni.

Democrit, den materialistiske filosof som Marx var meget inspireret af, for at skabe lighed var samtidig GLÆDENS filosof.

Man ser ham tit afbilledet som en glad mand.

Simple Living, som også er lidt af en venstreorienteret fad, kunne med fornuft gå tilbage til Democrit, og læse ham.

FORMÅLET med at leve simpelt både hjemme og på arbejde, er at være glad.

Husk lige det socialister, når feminismen harcellerer over den manglende lighed eller kapitalismen bekæmpes.

Formålet er glæde.

Hvis man ikke skaber glæde, så rammer man forbi målet med den materialistiske ide.

Husk det nu, vi andre er lidt trætte af den meget negative attitude.

Vi siger det bare.

Vi ville ønske, at socialister blev lidt gladere, hvis ikke, så er de ganske enkelt ikke socialister, og så må de nok se sig om efter fejlen i deres egen filosofi.

Lad mig afsløre fejlen her. Socialister gør midlet til mål.

Målet med socialismen ikke lighed. Lighed er midlet til at nå glæden.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 5
Go to Top