Category archive

Ikke kategoriseret

Minkskandalen

i Ikke kategoriseret af

Så er minkskandalen ellers kørende for fuld udblæsning. Jeg kan huske dengang skandalen, gik i gang. Der var jeg rent faktisk en af de få, som forsøgte at hjælpe minkavlerne så godt jeg kunne. De fleste andre, de kiggede den anden vej.

Det er måske værd at huske lidt på, hvem var der, og stod op for de stakkels avlere, da deres levebrød blev taget ud af munden på dem, og hvem plejede bare deres egne hyppekartofler.

En lidt dybere og mere politisk lære, man kan drage af miseren, er det her med at lyve. Det må man ikke. Det kan godt være, at det er blevet meget på mode med spindoktorer osv, men en politiker er rent faktisk forpligtet overfor sandheden og det er embedsmændene også, eller kan de ryge bag tremmer.

Men politisk set, så synes jeg, efterhånden, at man kan se et vist mønster. Lige når en ny statsminister kommer til, så er faren for at lave fejl størst. Lars Løkke fumlede rundt med migranterne som vandrede op af motorvejene og Mette Frederiksen fumlede, eller det der er værre, med minksagen.

Så lærer statsministrene af det, men det er faktisk for sent. For så store fejltrin er ekstremt svære at komme sig over.

Det er en lære, som den næste statsminister måske kan drage af minksagen. Pas nu på i den første del af ministertiden. At komme op på den store klinge, er faktisk virkelig svært.

Man kan se hvordan Anders Fogh gjorde det ret suverænt, han havde det hele forberedt fra start af. Alt var planlagt, til mindste detalje.

Har Søren Pape og Elleman en plan?

Det store problem bliver jo, at række ud over højrefløjen. Hvis det ikke lykkes, så bliver det en svær regeringstid.

Men altså, vær varsom den første tid i regeringsperioden, det er der fejlene typisk sker.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det politiske kaos

i Ikke kategoriseret af

Vi nærmer os et valg, og det bliver et af de her skæbnevalg igen. Lad os kigge lidt på problemerne. For det første, så har vi en gryende krig mod Rusland.

Den næste regering skal, uanset partifarve, forholde sig til det. Hvordan vil man tackle den udfordring.

Det næste er den økonomiske krise. Krig så tæt på, giver uro, som så forplanter sig til markedet. Det giver så lavere priser osv.

Der skal en ny regering have danskerne igennem den udfordring også. Det kræver tight planlægning og at man holder hus med de ressourcer vi har.

Tillige så får vi, hvis det ikke lykkes at få Ukraine krisen til at falde til ro, potentielt problemer med de muslimer som knytter sig til Saudi Arabien (hvilket er de fleste i Europa). Den gamle konge var ok overfor vesten, men kronprinsen vil krig.

Så det er nogle problemer som er så svære, at det kræver en kaptajn på broen med tæft og intelligens.

Kigger vi på det politiske landskab, så har både venstre og højre store udfordringer. Den etablerede midte er meget presset over en stærkere og stærkere frustration.

På venstrefløjen er det ikke så udtalt som på højrefløjen, men de signaler som hr. Sikander Siddique udsender er bare forløberen på de udfordringer vi får med den muslimske diaspora. I takt med at den bliver større, vil den kræve flere og flere rettigheder.

På den anden fløj, er frustrationerne også til at føle på. Her er det det omvendte fortegn, de gamle partier har slet ikke forsøgt at styre baseret på Nye Borgerlige og Danmarks demokraternes mandater endnu, men det bliver udfordringen. Min fornemmelse er, at man slet ikke er gået i gang med at tænke over det.

Jo, der er en potentiel ambition om at skabe et stort midterparti. Det er selvfølgelig en måde at gøre det på, men det fjerner jo ikke frustrationerne fra højre og venstre. Det lægger højst et låg på, indtil at befolkningen bliver så frustrerer over den manglede handlekraft, at de ender med at vælge en af de frustrerede sider ind. Det er det som er sket i Frankrig i disse dage, hvor Marine le Pen lige er valgt ind med en del mandater i underhuset.

Frustrationen bunder I det man kalder “failed policies”, altså politiske valg som tidligere politikere har taget, som er forfejlet. Det var og er en forfejlet politik, at hive halvdelen af mellemøsten til Vesteuropa. Det er ret evident om man kommer fra Mellemøsten eller ej. De konflikter vi har fået, er ved at rive vores samfund i stykker.

Det eneste valg vi har er at gå i en eskaleret konflikt med den muslimske diaspora.

Det sker i Frankrig, og vil eskalere, specielt hvis kronprinsen i Saudarabien synes, at scimitaren skal trækkes ud af skeden, og hedningene skal have nogen over nakken, sammen med Putin.

Med andre ord, dårlig politisk styring, som nu har stillet os i en så elendig situation, at det er næsten umuligt at komme ud af, uden at skulle slås rent fysisk. Det er der vi er på vej hen, hele vesteuropa.

Det ENESTE alternativ er de lejre som er i Afrika, hvor vi, stille og roligt, kontrolleret, kan sende dele af diasporaen til som gerne vil destruere vores samfund, hvis vi vil. Det vil være hårdt, men alternativet er krig.

Det er sådan landet ligger.

G-d og g-derne bevare Danmark.

PET

i Ikke kategoriseret af

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i mange år, har været en kritiker af PETs handlinger. Som islamkritiker, har jeg, på nærmeste hold, oplevet hvilken uetisk måde de arbejder på. Der er bare ingen grænser, ingen respekt for regler. De gør bare lige hvad de har lyst til.

Det var et mindre problem dengang de gik efter de allermest yderliggående politiske spillere i samfundet. Nazister, helt ekstreme kommunister. Det er i sig selv slemt nok, at de ikke respekterer, at vi har nogle spilleregler i samfundet, retsstat, lov og sådan noget. Men man kan forstå det, idet nogle af de her yderliggående politiske partier jo var til revolution og deres metoder var blodige.

Men selv de yderliggående har nu engang ret til at retfærdig rettergang og have muligheden for at kunne forsvare sig offentligt.

Det er hvad det er.

Det problem vi har på nuværende er imidlertid langt, langt, langt værre.

PET er begyndt at gå efter mainstream. Vi har set flere eksempler på det her på det sidste. Mest berømt er Lars Findsens fængsling, som helt tydeligt viser, hvor langt ude PET er. Men også tidligere minister Hjort går de efter, på ret begrænsede forseelser.

Det værste er dog, efter min mening, den ret åbenlyse kamp FOR islamisk stat. I forbindelse med debatten om islamisk stat mødrene, gik PET all in på pro islamisme.

Denne udvikling er ved at kulminere, og det er, efter min bedste mening, samfundets forpligtelse at forholde os til det. Hvad i alverden gør vi med et efterretningstjeneste som er begyndt at blande sig i samfundets politik, ofte med helt forfærdelige metoder. Er det virkelig det Danmark vi vil?

Det skal lige siges, at de går lige meget efter højre som venstre, så det er ikke fordi vi kan se noget mønster på udviklingen. PET har nogle politiske prioriteringer, som de så kæmper for, med helt absurd udemokratiske midler.

Det er altså et problem.

Vi skulle have stoppet dem, dengang de kun gik efter os islamkritikere. Nu er de simpelthen begyndt at gå efter alle i samfundet, uden blusel.

Vi skal jo bruge et sikkerhedsapparat. Men det skal være et sikkerhedsapparat som reelt respekterer samfundets regler. Ellers er det mere til skade end gavn.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Inger Støjberg

i Ikke kategoriseret af

Så er fr. Inger Støjberg tilbage i politik på Borgen. Hvad sagde jeg, har man lyst til at sige. Lidt sent i forhold til de personer som er en del af netværket. Men ok, velkommen til.

Først vil jeg lige sige, at jeg altså ikke har nogen præferencer, jeg ønsker fr. Støjberg al mulig held i dansk politik, men jeg deler virkelig mange idealer med hende. Det fandt jeg ud af, da jeg snakkede med hende for for et års tid siden. Jeg forsøgte at invitere hende ind i vores lille kunstnerkreds af islamkritikere, fordi vi er enige. Der er hun mere end velkommen stadig, som en ven.

Samtidig rykker det nok lidt ved magtbalancen på højrefløjen. De stemmer hun får, de vil jo går fra andre partier, så det er ikke sikkert, at det bliver så nemt for DF og Nye borgerlige, og hvor der ellers ryger stemmer fra. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved.

Venstre har et udfordring med Støjberg, det siger sig selv. Men jeg må nok sige, at de første meldinger fra Støjberg, som er ret forsonlige, det synes jeg peger på et stort overskud. Så vi må se, om man alligevel kan klinke skårene ved en evt. højre regering.

Jeg tror i øvrigt, at det er ved at være sidste chance for venstrefløjen meningsmålingerne taler sit tydelige sprog, og med minkskandalen på vej. Så bliver det nok ikke specielt nemt.

Jeg kan mærke, at jeg er også ved at samle ammunition til valgkampen. Erkendelsen af, at DELE af venstrefløjens økoprojekter er alt andet end humane og oplyste, det giver højrefløjen en klar mulighed for at angribe venstrefløjen på moralen. Det kommer HELT sikkert også til at ske. Venstre som parti, vil gå i offensiven her, men også andre partier. Lad os se, om Støjberg bliver antirewilding. Nu er hun jo landmandsdatter, og kan derfor forstå det potentiale som ligger i manglende dyrevelfærd for de store græssere. Yderligere så mangler vi jo også, at højrefløjen står op for skovbruget som produktionserhverv. Så der er også en interessant politisk slåskamp.

Jeg vil lige understrege, at det ikke er alle indenfor den grønne omstilling, som er så udemokratiske som rewilderne. Jeg har et utrolig godt indtryk af energi sektoren, som jo også formår at spænde utrolig vidt fra vindmøller til atomkraft. Så der er altså et akademisk miljø med nogle fremragende forskere med vid og hjertet det rette sted. At være internationalt helt fremme i skoene, og så samtidig gå så højt op i den lokale forankring. Det synes jeg bare er super god stil. Det er de dygtige, som er de mest ydmyge.

Nu må vi se. DF er direkte truet på livet. Og uanset at de ikke lige har min ryg, så er det stadig utrolig trist for DF.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Socialrealismen

i Ikke kategoriseret af

Socialrealismen, var en journalistisk genre, som var meget på mode for 20 – 30 år siden, da jeg startede som journalist. Det var før reality tv, og endeløse tv programmer med det ene selvrealiserende husprojekt efter det andet.

Det var dengang, hvor journalistik havde en samfundsmæssig funktion, støttede de svage og var deres vagthund.

I dag er det vigtigere at sidde og snakke EU med en eller anden ping, for at “ophæve” forsvarsforbeholdet. Ok, debat er selvfølgelig vigtigt. Men hvad med de svage mennesker, vi har efterladt på bunden af samfundet, som jo stadig er der, også herefter at de er gået af mode?

Hanne, en vidunderlig stærk dame, som jeg lige har snakket med, som har tre handicappede børn, sagde at journalisterne er forsvundet. I gamle dage gjorde de ellers en stor forskel. Der var en institution, som var blevet lukket, fordi en journalist var gået under cover på institutionen, og havde afsløret de forfærdelige forhold de udsatte levede under der.

Rigtige udsatte, ikke bare noget som vi siger, for at få et eller andet projekt til at køre.

Er vi journalister blevet for lade og ligeglade med dem, som vi egentlig har et ansvar for? Og hvad har det af konsekvenser for de svage, fattige mennesker, at de pludselig ikke er på mode mere?

Svaret blæser i vinden, og de svage efterlades, uden støtte, på perronen, fordi de ikke er på mode mere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Familieret

i Ikke kategoriseret af

Nye Borgelige er fremme med et lovudkast, som forsøger at forbedre forholdene for skilsmisseforældre.

Nu har jeg selv lige været møllen igennem, og var bestemt ikke imponeret over systemets integritet og evne til at overholde loven her i Aalborg. Men jeg har været personlig vidne til en sag, som VIRKELIG viser systemets inkompentence og manglende evne til at at diskutere sine prioriteringer.

Men ven, som er israeler, og derfor står svagt i systemet som udlænding og manglende evne til at få sine ting igennem på en “indforstået” måde, gik i personlig demonstration udenfor familieretshuset i over to år, UDEN at dommerne mente, at det skulle have nogen effekt på hans sag. Hvilken absurd arrogance.

Yderligere var hans sag helt utrolig ringe ud fra et retsetisk perspektiv. Der var ingen transparens i processen. Det var, såvidt vi kunne gennemskue, en god og venlig tone overfor min vens exkone, altimens min ven blev frataget muligheden for at se sine børn. Hver gang den fine frue fra det fine kvarter var inde i dommerbygningen, fik min ven frataget rettigheder. Den lille sorte mand, fik ingen rettigheder.

Yderligere brugte min vens exkone børnene overfor min ven. Hun bagtalte min ven groft overfor både retten og børnene. Min ven er en helt almindelig, venlig far. Ja, jeg oplever ham som en virkelig engageret far, som på alle mulige elsker sine børn. På trods af denne helt oplagte venlige facon, forsøgte hans exkone, at bilde retten og børnene ind, at han var voldelig.

Med andre ord en direkte ondsindet facon, som havde til formål at presse min ven til at miste sine børn.

Ud fra et retfærdighedsperspektiv er der flere helt åbenlyse fejl, som er foretaget her. Retten er sat til, at beskytte de svage. Min ven er ikke ekspert i dansk kultur, han kommer fra Israel, og har ikke så fin en adresse som exkonen. Det betyder at han er svag i systemet. Dette udnytter exkonen, til at tvinge børnene fra min ven.

Med andre ord, det er simpelthen en udførelse af retsarbejde, som er i direkte modstrid selve ideen med ret. Det er slet ikke retfærd, det er uret som retten udfører og derfor en meget svær misligeholdelse af rettens integritet. Det er simpelthen direkte i modstrid med hvad de egentlig skulle lave.

Det næste princip, som er i udu er princippet for transparens. Det er, ideelt, det som retten skal levere. Altså en retsproces, hvor alle ved, hvad der sker i sagerne. Også dette princip var der slet, slet ikke styr på. Min ven havde en eller anden ide om, at der blev besluttet noget bag lukkede døre, uden hans vidne. Det siger sig selv, at det slet, slet, slet ikke er tilfredsstillende.

I en sag med så dybe og brede samfundsmæssige konsekvenser for alle borgerne i landet, er der simpelthen brug for en langt bedre revision af de inkompetente og ufaglige familieretssystemer.

Den eneste måde, at få et så ødelagt system til at fungere igen, er en klar og velstruktureret opmærksomhed på de sager som er i landet ang. familieret.

Der skal en retslig revision ind, og den skal være benhård.

G-d og g-derne bevare Danmark og de danske familier.

Det udvalgt folk

i Ikke kategoriseret af

De fleste danskere har absolut ingen ide om, hvad der sker i resten af verden. Vi kan, for de flestes vedkommende se til Valby bakke, og det er det.

Men vi er en del af en større verden, og tro det eller lad være, hvis ikke vi tager resten af verden med i vores ideer og løsninger, så kan vi ikke løse noget som helst.

Vi har allierede, fjender, venner og folk som hader os.

Sådan er det. Yderligere er vi fedtet ind i alle mulige organisationer, som de fleste danskere ikke har den fjerneste ide om hvad er for noget, eller hvad de repræsenterer; EU, FN, NATO, WTO.

Så når vi stemmer, så tager vi udgangspunkt i det nære, og kan ligesom vurdere det ud fra om Ole har fået sin pension, eller Bente kan betale sine regninger.

Det er helt fair, der har tydeligvis ikke været det store motiv fra magtens side, til at folkeoplyse om de internationale organisationer.

Jeg synes, at det giver et skævt billede for den enkelte dansker af, hvordan verden virker.

Lad og tage islamkritikken. Danmark er internationalt ledende indenfor islamkritik. Specielt den demokratiske islamkritik.

Det betyder, at når vi så har de her kultur konflikter og religiøse konflikter, så lytter resten af verden til den danske stemme i den internationale debat.

Internationalt er der ikke rigtig andre end undertegnede, som har ført den debat, så jeg har administreret Danmarks stemme på dette svære område.

Det har jeg gjort ved, at forsøge at finde fred med vores fjender, og så samtidig isolere de fjender vi har internt i landet, så at vi kan smide dem ud, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Hvilket vil sige, hvis de ikke følger lands lov og ret, eller er antidemokratiske. Det er accepteret af de arabiske internationale miljøer. De kan godt se, at vi forsøger, med stor evne og behændighed, at kontrollere konflikten, så at den ikke går ud over alle, og skaber nogle fine og reelle løsninger.

Det kan være, at resten af Danmark ikke er enige med mig i det, men min fornemmelse, med den opbakning jeg har i Folketinget er, at det er alle med på. Det handler ikke om alle migranter, men om islamister som forsøger at opbygge kalifater, og vil indføre sharia.

Yderligere handler det om kriminelle migranter som ikke kan kende forskel på dit og mit, og som har en kedelig overrepræsentation i voldtægtsstatistikkerne.

Det er muligt, at nogle tror, at hvis bare vi presser regeringen tilstrækkeligt, så bliver alle problemerne løst. Det er dog et falsum, regeringen opererer i de internationale miljøer; FN, EU og NATO og kan ikke bare gøre hvad de har lyst til. For regeringen er der et vist handlerum, men som lille land, kan vi ikke bare gøre som det passer os, uden at blive sindsygt upopulære. Kig bare på Rusland, som gør hvad de har lyst til. Det giver dem ikke ligefrem mange venner.

Vi er en mikro nation i forhold til Rusland. Så vores handlerum er langt mere indskrænket end Ruslands.

Derfor er vores eneste mulighed, hvis vi vil forsøge at løse problemerne internt i landet, at spille spillet internationalt.

Det har vi, reelt, haft en hel del held med. Vi har skabt nogle ok sikkerhedsforanstaltninger, og vi er lykkes, med hiv og sving, og store diskussioner, at lave de her lejre i Afrika. Lejrene er sanktioneret af FN og er således anerkendt af de internationale organisationer.

Det er rent faktisk lykkes, til forskel fra Sverige, som ikke engang er inde på den internationale bane i dette spørgsmål som andet end proxyer for Hamas, at komme ret langt.

Vi er en spiller. Vi spiller vores kort, intelligent, effektivt, og til stor beundring for vores allierede. Specielt UK og USA er meget imponeret over Danmark. Det toppede under Fogh, som er den mest internationalt orienterede statsminister vi har haft. Men vi har stadig en stærk international stemme som jeg, mere eller mindre administrerer.

Det gør, at vi rent faktisk kan handle, og skabe løsninger på vores problemer.

Det er en unik situation, og effekten af en stærk diplomatisk tradition, samtidig med et ekstremt stærkt intellektuelt miljø.

Vi er seje, vi ved det bare ikke. Som Herbert Pundik sagde, danskerne er et udvalgt folk ligesom jøderne, de ved det bare ikke, og det er deres store held.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Zionisterne

i Ikke kategoriseret af

Der er mange indenfor det pro muslimske miljø, som mener, at zionisterne er bag kritikken af araberne i Skandinavien.

Det er både rigtigt og forkert.

Lad mig prøve, at forsøge at redde trådene ud.

Araberne er i front med Saud i Arabien. Et muslimsk kongedømme, som har tætte forbindelser til USA, og her på det sidste Israel.

Israel er en af Saudi Arabiens tætteste allierede.

På nuværende tidspunkt er der en klar rivalisering imellem araberne i perserne i Mellemøsten, altså Iran (perserne) og (araberne) i Saudi arabien.

Det er klart skifte fra før, hvor araberne var sammen med perserne i forhold til at hade Israel.

Kan I se skiftet?

Araberne går nu op i, at bekæmpe iranerne, helt fysisk rundt omkring i Mellemøsten end at bekæmpe Israel (zionisterne).

Dette har en effekt på den skandinaviske politik. Danmark er allieret med Israel, og ses derfor, med arabiske øjne, som en allieret imod Iran. Derfor får Danmark en mere lempelig behandling end Sverige, som slet ikke har placeret sig i den nye alliance endnu.

Hvis det står til araberne, så er det langt vigtigere at bekæmpe iran, end at bekæmpe Sverige og Danmark, og man accepterer derfor en mere hård diskurs imod araberne her i skandinavien. OK, de provokationer som Paludan laver, det er hårdt, men han ses mere som en enlig svale end et decideret folkelig eller regeringsvenligt udtryk.

Jeg har stået for fredsarbejdet i Mellemøsten (som zioinist) imellem araberne og Israel, min far var muslim af arabisk afstamning, så jeg bliver betragtet som en tæt allieret i kampen imod Iran.

Kan I se? Det er langt mere komplekst, end hvis man betragter det udefra.

Derfor er det ikke så enkelt, at man bare kan råbe op, og være vrede på folketinget, fordi de ikke har reddet situationen.

Vi er blevet involveret i Mellemøstlige politik, og det er ekstremt komplekst, hvilket vi slet ikke er vant til her i Danmark, og da slet ikke Sverige.

I Danmark er vi så ved at lære det, eller jeg er i hvert fald, efter at have arbejdet så meget med Mellemøstlig politik.

Så nej, der er ingen zionistisk konspiration nogle steder. Der er et helt åbenlyst zionistisk forsøg på, at beskytte Danmark og Israel, ved at arbejde indenfor de etablerede kanaler for diplomati og magt.

Derfor arbejder vi på, at få kriminelle asylansøgere og islamister ud af klappen i Danmark, samtidig med, at vi støtter Israel i Mellemøsten.

På den måde spiller vi spillet, og er således på brættet. Det er Sverige ikke, fordi Sverige slet ikke har fattet hvad det hele går ud på.

Jeg støtter, helhjertet alliancen imellem de arabiske lande og Israel, og derfor forsøger jeg, at minimere blodsudgydelserne imellem de lokale islamister og danskerne.

Det vil, på sigt, betyde, at vi får alle fjenderne (islamisterne) ud af klappen, og dem vi har tilbage, vil være til ufarlige og regeringsvenlige. Og hvis de viser sig at være farlige, så hælder vi også dem ud af klappen.

Det er hårdt, men sådan er mellemøstlig politik. Hvilket vi spiller lige nu.

Derfor; G-d og g-derne bevare Danmark, Israel og de israelske alliancer.

Den højeste oplysning

i Ikke kategoriseret af

Der er mange som sammenligner Danmark med Sverige i disse dage. Man peger lidt fingre og siger, der kan i se hvad der sker, hvis man propper tingene ned under gulvtæppet.

I Danmark står vi nogenlunde, der er faktisk mange migranter som køber ind på frihedsværdier som ytringsfrihed og respekterer ordensmagten.

Hvad er den egentlige forskel imellem Danmark og Sverige?

Som en af de personer, som har presset på, for at vi forholder os oplyst til problemerne, så er det, for mig at se helt klart. Det handler om det, vores oplysningstraditioner.

Specielt de kulturradikale oplysningstraditioner.

Jeg mener, som Anne-Marie Glistrup, Glistrups datter fortalte mig; de læste Politiken hjemme hos dem. Jeg har heller aldrig lagt skjul på, at jeg er humanist. Ikke bare det, jeg er humanistisk filosof, hvilket gør det endnu mere forpligtende med ansvaret overfor at hive korruptionen frem fra mørket, og skabe debat, hvor andre ikke tør tage debat.

På den måde er kulturradikalismen på en mærkelig indviklet på måde både frelsen og dommedagen for kulturmarxismen (multikulturalismen).

På den side, har de kulturradikale i Marianne Jelved jo prædiket kulturmarxisme i en uendelighed, på den anden side har de kulturradikale rebeller skabt den dialog, som dansk sikkerhedspolitik hviler på i dag.

De kulturradikale rebeller har skabt mulighed for at vi kan diskutere migrationen på en seriøs og oplyst facon.

Sandheden sætter dig fri, det er hele ideen med Jesus Krist som frelser.

Det passer jo. Det kan være, at mit engagement i oplysning kommer fra reneassance filosofi og hermetisme. Men oplysning som ide er jo både en grundværdi indenfor kristendommen, jødedommen og Islam. Det kommer fra Moses og hans opdragelse med lysets filsofi i Heliopolis, lysets by i Egypten.

På den måde mener jeg, at Danmark er et bevis på, at de ideer Brandes, den gamle zionist, forsøgte at formidle; den højeste oplysning. Endnu engang viser sin værd.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Tillykke til majestæten

i Ikke kategoriseret af

Hold da op, sikkerhedspolitik er for alvor kommet på dagsordnen. Den sidste nye meningsmåling viser at alle de partier som, traditionelt, taler for nedrustning og fonfliktafvisning, falder helt igennem rent opbakningsmæssigt.

Specielt Radiale Venstre falder fra 5,5 til 3,2. Det er faretruende nær spærregrænsen. Med Lars Løkkes nye parti Moderaterne på valgsedlen (som nok har trukket en del vælgere fra RV), vil blå blok, forudsat, at Løkkes parti vælger blå blok, kunne suse direkte ind i statsministeriet.

Det er ret interessant for Pape, som ser ud til, hvis meningsmålingerne holder, at kunne blive statsminister

Hvad sker der yderligere. Der er også en markant fremgang til Venstre, der, på trods af Støjbergs exit (Støjberg var tidligere Venstres skarpe kant) er på vej frem igen. Det er faktisk meget interessant. Det tyder på, at min tidligere person i studiet hr. Kristian Pihl Lorentzen har succes. Kristian har, mere eller mindre, overtaget Støjbergs rolle i Venstre, som den skarpe kant. Nu kan man sige, at Lorentzen ikke har markeret sig så meget mht. islamikritik, men han har trods alt været i studiet hos TV Frihed to gange, hvilket jo, mine holdninger ang. islam taget i betragtning, viser at han har en islamkritisk holdning, vil jeg tro (sig til hvis du er uenig Pihl Lorentzen). Yderligere kan det tyde på, at Lorentzens skarpe kritik af rewilding har båret frugt. Så man må sige, at Lorentzen er gået hen og blevet et stærkt aktiv for Venstre.

Det er jo også fair nok, at en ny mand i Venstre vil have sine egne folk på banen, fremfor sin forgængers. Så det viser et Venstre, som er ved at finde sig selv igen.

Mht. Pape, så er hans midtersøgende kurs, med en skarp profil imod Rusland, også en strategi, som ser ud til at bære frugt.

Der var et lille dyk i meningsmålingerne i forbindelse med bilsagen, men standhaftighed og kampvilje bliver altid belønnet af borgerlige vælgere, så længe man gør det med rigtig god stil. Dog skal hr. Pape Poulsen nok overveje, at han skal passe på med at give flere åbninger til pressen, når det gælder diskussion af skatteborgerne og partiets penge. Danskerne ser helst, at en politiker er sparsommelig. Jo mere sparsommelige en minister er, jo mere populære er de. Et godt eksempel er Anker Jørgensen, som aldrig flyttede fra sin toværelses i Sydhavnen. Det er noget danskerne respekterer. Det viser karakterstyrke, og det er det vælgerne kigger efter. Fogh havde noget af det samme. Man skal ikke forbruge skatteydernes surt sammensparede penge. Men blive ved sin læst, på trods af muligheden for overforbrug.

På den anden side af det politiske spektrum, så er det også tydeligt, at de partiet som har en skarp sikkerhedsprofil, her tænker jeg specielt på SF, vælter frem. Det var faktisk lidt af et scoop, at SF kritiserede islam og mordet på Paty. Det kommer SF til gode nu, hvor det diskuteres hvorvidt vesten skal stille sig kritisk overfor Putin. Et venstrefløjsparti, som er kritisk overfor fjenderne er åbenbart populære.

Enhedslisten går da også skarpt tilbage.

Socialdemokratiet er sådan lidt på vej tilbage, men så heller ikke så meget. Det er nok fordi S. På den ene side har haft nogle giga kedelige sager ved Lea Wermelin, som bestemt ikke er populær blandt befolkningen, men samtidig har nogle populære ministre. Her tænker jeg selvfølgelig på Mette Frederiksen, som viser lederskab og har muligheden for dels at have en skarp vinkel på islam og samtidig afvise Putin.

Så sikkerhedspolitik er de nye sort, og de partier som er stærke i dette spil, er vinderne.

Lige nu står højrefløjen til magtovertagelse, hvis altså moderaterne vinder. Da krigen desværre ikke ser ud til at stoppe lige med det samme, og palæstinenserne er ved at være desperate, fordi at mange arabiske lande søger fred med Israel, så vil sikkerhedspolitik være en central del af det politiske spil.

Jeg håber, personligt, at vi stadig kan tale lidt grøn omstilling. Det synes jeg er vigtigt. Men jeg anerkender, at Lea Wermelins politiske prioriteringer efterhånden giver mere negativ energi end positiv energi til den grønne omstilling.

Jeg håber stadig på en spændende energi omstilling i forhold til power to x, og forsøger at snakke skove op. Et emne som jeg går meget op i. Kan vi få nogle bæredygtige skove i Danmark, med en fornuftig og god træ produktion, samtidig med, at biodiversiteten forøges, altså uden at dyrene pines plages, så synes jeg, at det er godt.

G-d og g-derne bevare Danmark, og tillykke til hendes majestæt dronning Margrethe d. II af Danmark.

1 2 3 7
Go to Top