Category archive

Islam

Venstrefløjens strategiske spor

i Demokrati/Humanisme/Islam/Israel af

Det er, som sagt, ikke nemt at være socialist disse dage, tingene ramler ned over ørerne på det ellers så driftsikre politiske lebensstykke.

Hvorfor?

På den korte bane handler det om elendig strategisk projektering, på den lange bane handler det om en manglende erkendelse af den politiske situation socialisterne står i, idet de står som i en klemme imellem islamisterne og liberalisterne.

Lad os kigge på den korte bane først. Hvem står egentlig reelt med magten i den nuværende regering, Socialdemokratiet, Radikale eller SF?

For at forstå det, bliver man nødt til at kigge lidt på hvad partierne egentlig har af agenda. Det er, reelt, en fejl at se Folketinget som splittet imellem den røde og blå blok, det passer ikke. Kigger man på den reelle politik, er folketinget splittet imellem de lokale og de globale kræfter. “Centrum” af folketinget er global, “de yderliggående” er lokalt orienteret. Eller sagt med lidt andre ord; SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bekymrer sig om Danmark, resten af partierne bekymrer sig om det globale niveau, eller rettere sagt EU.

Det er tydeligt i Socialdemokraternes prioritering, hvorfor var det lige Helle Thorning Schmidt og ikke Frank Jensen som blev boss for Socialdemokraterne? Fordi Helle Thorning Schmidt er EUs valg. De Radikale og Venstre taler for sig selv.

Tricket er egentlig meget enkelt, magthaverne har kørt en “del og hersk” politik, der ganske enkelt har samlet magten på deres egne hænder. En af årsagerne til at medierne og resten af parnasset har så travlt med at splitte DF og SF, Enhedslisten er, at de reelt så ville miste deres magt hvis de stod sammen.

Med dette i baghovedet, er SF og Enhedslistens forhandlingsposition faktisk udtrolig god. For hvad er det der er sket lige nu? Danmark har overtaget EU formandsposten, og det største politiske kup; Europagten er på danske hænder i forhold til forhandling.

Der er virkelig stor nervøsitet i EUs haller og deres allierede for at det hele falder til jorden, for hvis det gør det, så er de færdige. Hvis jeg forstår protokollen rigtigt, så giver den Europas Centralbank fuld råderet over de europæiske økonomier. Det vil betyde en uhyggelig samling af magt i Bruxelles og, i øvrigt, ødelægge Europa.

Derfor er der alle mulige argumenter for det danske, lokalt orienterede folketing, for at forhindre det monster i at opstå.

Da, Socialdemokraterne og De Radikale jo godt ved, at de står i en situation hvor de har brug for Enhedslisten og SF, så er de, reelt, fuldstændig i lommen på Enhedslisten og SF.

De vil gøre alt for at undgå uro på bagsmækken.

Indtil videre har de nøjes med at slå Villy Søvndahl oven i hovedet, hvis han ikke makkede ret. Så længe det virker, bliver de ved med det, hvis det ikke virker, vil de sælge deres gamle bedstemor for at få deres støtte.

Socialdemokraterne og Radikale, er i en ufattelig svag forhandlingsposition.

Det kan udnyttes til at få SF og Enhedslistens mærkesager frem, men her bliver det svært, for de vil sælge Mærsk, alle familieforetagender osv. hvorfor? Fordi det jo, i bund og grund, er meget upopulære tiltag, som sværter SF og Enhedslisten til.

Kunsten er altså at finde nogle mærkesager, som reelt er gode, og som er vindersager.

Den mest oplagte vindersag er optrævlingen af PET. PET er gået alt for langt i deres overvågning af danskerne, dels er der den elektroniske overvågning. Men hvad er det egentlig de bruger alle de milliarder af kroner på? Er det på at fjerne shariazoner? Næ, de består i bedste velgående, de bruger dem på at holde de danske politiske spillere under fode, både dem på den ene som dem på den anden side. Og så spionerer de lidt på nogle wannabe islamister. Hele optrævlingen af miljøet omkring moskeen Vibevej 25 sker ikke, Hamas og Hezbollah får allernådigst lov til at leve som de vil, på statens regning vel at mærke. Det er selvfølgelig det man kan kalde en fejlprioritering. Man skal se at komme i gang PET med sit arbejde, og SF og Enhedslisten har her en mærkesag som er nem at følge til dørs, og vil give noget fremgang.

Den næste oplagte vindersag, er selvfølgelig selve EU. Her er der ingen diskussion, hvis man ser det både ud fra et strategisk som et etisk perspektiv. Det skidt skal stoppes. Offentlige udmeldinger om EU kritik, spænden ben osv, vil hurtig gøre madammerne sure, og reelt give en masse opbakning i befolkningen.

Det gælder om at se en positiv og bedre verden, og det er helt sikkert at EU ikke er svaret på det.

Til sidst er der udviklingen på den lange bane. Et af de værste problemer for socialisterne er, at de ikke har skabt en politik som ligger imellem de liberale og islamisterne. Denne klemte position er virkelig svær, jeg har forsøgt at skitsere det tidligere. Men altså, det giver lidt sig selv, globalisterne vil ikke noget opgør med islamismen, da islamismen ikke er nogen reel trussel for dem, den er tværtimod en støtte, da den jo ødelægger de lokale kulturer, og de lokale kulturer er en trussel imod den globale ide.

Derfor kan man trygt basere sig på demokratiet og menneskerettighederne i opgøret med islamismen. Der er selvfølgelig en lang filosofisk diskussion af forholdene, som man skal tage. Den skal jeg være behjælpelig med, hvis jeg får noget igen. Ikke noget stort, men bare noget, ellers er der tale om udnyttelse, og det er ikke noget jeg kan lide.

Så, man kan starte med at invitere den israelske ambassadør til kaffe, give ham en ordentlig behandling, og den respekt han fortjener, og så give mig et klap på skulderen, så finder vi ud af det.

Så, se at komme ud af starthullerne, se globalisterne i øjnene, og kæmp for Danmark.

G-d bevare kærligheden

Danmarks strategiske situation og overvejelse om kærlighed

i Amerika/Demokrati/Grundtvig/Iran/Islam/Israel/Socialisme/Undertrykkelse af

I erkendelsen af den næste storkrig, bør vi, som danskere (ja jeg er også jøde), være bevidste om det simple faktum, at vi skal forberede os ordentligt.

Det har vi, på ingen måde, gjort ved at vælge en regering som viser sig, at være ganske ueffen, og uden noget seriøst internationalt overblik. Det er den reelle baggrund for den store diskrepans imellem den røde og den blå blok.

Det er ganske enkelt gået op for det fleste vælgere, at den røde blok er uerkendt, udygtig, dårligt klædt på ideologisk, klodsede, storladne uden seriøs grund og ganske enkelt ikke egnet til at sidde på magten.

Det betaler de selvfølgelig for.

Vi bør, som danskere, være os bevidste, at vi vil miste det eneste vi reelt har at stå imod med i forhold til de store EU lande; vores suverænitet.

På nuværende tidspunkt vil der ikke være muligt at trække i land længere; Helle Thorning Schmidt er parat til at sælge Danmark, det hele kongerige, fra Dannevirke til nordøstlig Skåne for at sæt Pradabriller og et knald i… nå, låget kan man måske ikke kalde det, det ville være at overdrive den mindre ædle dames manglende intelligente overblik.

Lad os kigge lidt på verden.

P.t. er det store drama for verden den kamp der imellem Putins KGB tro folk og det gryende demokratiske census korps som den behjertede Medvedev står for. Vi har altså en kamp imellem demokrati og en form for røver/efterretningstjenestes styre. Det virker som om, at folket har valgt; de vil have Medvedev. Hans ærlige demokratiske idealer er noget for russerne, de har sagt fra overfor Sovjet og vil have et seriøst retsstatesstyret demokrati.

Det betyder, på den lange bane, at Sovjets sidste rester, som det nu lidende KGB står for, er ved, for alvor at forsvinde.

Hvad betyder det for Danmark?

Det betyder, at de sovjettro kræfter som står stærkt i Mellemøsten; PFLP, PLO usw, er ved at uddø. Ja, der er stadig Abbas, som på magisk vis har haft lidt af et comeback imod Obamas ellers velkomponerede forsøg på at skabe fred i Israel. Han lykkedes kun at stikke en kæp i hjulet, det var godt nok ærgeligt, jeg havde undt Obama den sejr, men Libyen var stadig noget vi kan være stolte af, det satte håbet i gang i Mellemøsten, og vil, for altid, være det startpunkt som vi kan se tilbage på, når de demokratiske kræfter skal se deres genese. Sikke en start 🙂

Nå, men den langsomme døende effekt af Sovjets sidste korrupte systemers svigt har selvfølgelig en indenrigspolitisk effekt.

Hvordan ser det ud? Ja, Hamas står relativt stærkt i Odense og i København/Malmø. I København har de teamet op med det iranske styres direkte frontpost; moskeen Vibevej 25. Bare det at skrive det her, sætter mit liv lidt i fare.

Anyway. Vi har altså at gøre med en iransk frontpost som både inkluderer deres korrupte islamistiske håndlangere og flere Københavnske politikere, som er i direkte kontakt med flere af de ledende islamistiske/palæstinensiske ideologer, også kaldet imamer.

Dette samarbejde kan måske give mening i København, hvor islamisterne efterhånden har fået opbygget et meget stærkt netværk som de Københavnske politikere er meget rædde for. Bedre hjælper det vel ikke, at politiet virker handlingslammede, og ikke vil pille ved de reelle sharialovzoner som er over alt i landet.

Vi har altså at gøre med en kombineret indenrigs og udenrigspolitisk situation at gøre. Det er lykkedes det socialistiske parnas at give rum for en meget stærk islamistisk opbygning af infrastruktur, missionsvirksomhed, og politisk propagandavirksomhed, som de ikke kan styre.

Denne angst gør sig så gældende i det samarbejde politikerne har med islamisterne; de kryber for dem, og formår ikke at beskytte de demokratiske kræfter i landet som bekæmper dem. Jeg taler selv af erfaring.

Den krybende og underdanige strategi er nu ved at sætte Danmarks strategiske position i fare. Der er ingen tvivl om, at de bedste allierede for Danmark lige nu er Israel og USA. Der er sket meget i Mellemøsten siden Libyen krigen, og Israel har reelt et potientiale til at sprede demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten. Samarbejdet med USA er evident, og denne dua har det der skal til, for at vende verden imod et bedre potientiale. Nej befolkningerne i Mellemøsten vil ikke have islamisme i sidste ende, de vil have demokrati.

Når, Hr. Villy Sleepingdale så anerkender menneskerettighedsorganisationer som reelt er frontorganisationer for hedengange kommunistiske systemer, som er udkonkurreret af Hamas, så er det ikke ligefrem udtryk for et reelt overblik over den nationale og internationale trendsetting.

Når man så samtidig spiller kålhøne overfor den israelske ambassadør, altså det land som, potientielt kan vende hele Mellemøsten om, så har man ikke lige fattet hvad verden egentlig handler om.

Med andre ord, vi har en udenrigsminister uden strategisk overblik, med et bagland som er fanget i et verdenssyn som ikke er gældende længere, en gammeldags og outdated ideologi, som ikke kan virke.

Vi taler om en mand med en katastrofal dømmekraft, en mand som ødelægger Danmarks sikkerhed ved sin klodsede tale, og uintelligente handlemåde.

Vi taler om en mand som, potientielt, kan køre Danmark helt ud i en position hvor vi ikke kan bunde. Vi skal ikke stå og hænge på en sympatitilkendegivelse overfor et islamistisk folk, hvis vi kan stå som demokratiforkæmpere i Mellemøsten, eller hvad?

Hjertet bør tale; vil vi islamisme, eller vil vi demokrati og menneskerettigheder. Hele banden; Hamas, Hezbollah, Iran, de fleste og afgørende stemmer i Gaza, har valgt. Hvad vil Danmark vælge? At gå med Napoleon før hans Waterloo?

Ja, hvis vi er dumme nok, så ender det som sidste gang vi engagerede os i en konflikt; vi mister Norge. Problemet er bare at vi ikke har mere at miste end den sidste bid af Danmark. Vil vi så også miste den, fordi vi satte en halvforstående person op som udenrigsminister, en mand der ikke kan andet end at tale efter munden uden at fatte hvad det hele handler om, og så samtidig forsøge at snyde vores tætte allierede bag om ryggen.

Ja, og så skal man måske lige overveje, at deres undertegnede, den ydmyge filosof, Hr. Asger Trier Engberg efterhånden er den eneste der reelt taler med en seriøs stemme overfor vores allierede. Så den manglende anerkendelse og reel heksejagt overfor hans person, er måske heller ikke det mest taktiske at gøre på nuværende tidspunkt. Det er vel også noget man kan overveje, sådan rent strategisk.

Min loyalitet ligger hos Grundtvig, han placerede min jødiske tipoldefader som højskoleforstander for Vallekilde. Den opgave er derfor gået i arv, og kun fordi at Grundtvig gjorde dette er min loyalitet for Danmark indiskutabel. Det skal man måske forstå at værdsætte.

Men never mind, kærlighed er at give, og jeg giver mit intellekt til Danmark og Israel.

G-d bevare os allesammen

Hvad kæmper vi for

i Demokrati/Forsvaret/Humanisme/Islam af

Det er ikke nemt at forklare hvordan man får succes, det er ofte noget flygtigt, man ved ikke lige hvorfor. Men en ting er helt sikkert; det gælder om at have en objektivt set positiv dagsorden. Hvis man vil noget godt for verden, så er der større chance for at man får succes. Sådan fungerer politik.

Ofte er der mange hyklere som klæder sig i ideologiens pæne klædebon. Så mener man, at man skal være “god ved dyrene”, samtidig med at man skovler indsamlingspengene ind til sig selv. Eller initierer en organisation som har “et godt formål”, men i virkeligheden har et skidt eller destruktivt formål.

Sådan fungerer mange interessegrupper; Amnesty f.eks. Amnesty er en meget politiserende organisation, som klæder sig i moralens fine redebon.

Det er hemmeligheden bag det græsrodsarbejde, jeg har været med til at tænke med. Jeg har forsøgt at opstille et reelt positivt projekt, og eliminere de negative konsekvenser. Det er derfor vi kæmper for demokrati, imod racisme, for frihed imod undertrykkelse.

Fordi det er et positivt projekt.

Nu er det meget in at tænke kristendommen ind i diskussionen af hvad man skal gøre, for at finde en positiv vej for den reelle konflikt, vi har med Islam.

Ligesom Israel, mener jeg, at vi i Danmark skal se kampen som en idealistisk kamp. Det er ikke meningen at vi skal omdanne Danmark til et dårligt sted, det er meningen vi skal omdanne Danmark til et godt sted.

I det gamle testamente taler man om kampen imellem lysets og mørkets sønner. Mikael, ærkeenglen, står ved den ene af lysets sønners vagttårne og dirigerer kampen. Krigerne står med broderede skjolde og holder gyldne faner.

Overfor dem står mørkets sønner.

Hvordan kan man forstå denne ligning? Jeg forstår den sådan, at man kan fokusere på det lyse eller det mørke i en selv. Hvis man fokuserer på det mørke, så vil man handle med sin skyggeside; ødelægge, snyde, svindle og værre ting. Hvis man handler med sin lysside, som en ægte ridder, så vil man tale sandt, være etisk og forsøge at være et godt menneske i opposition til det man møder.

Sådan kan man altså hele tiden forsøge at forholde sig til hvad der er godt, hvad der er positivt, og hvordan man vælger sin slåskamp.

Ligningen er gammel, og kommer sandsynligvis fra Egypten, hermed knytter man sig, helt grundlæggende til egyptisk filosofi, men det er en hel anden historie.

Vi kæmper for det gode, for det positive, for det kærlige i opposition til svigtet, hadet og destruktionen.

Det er vel det vi kan forstå ved lysets sønner og mørkets sønner ligninger.

Vi kæmper derfor for demokrati, frihed, rankhed, i sandhed og kærlighed.

G-d bevare Danmark

SIAD og EDL

i Demokrati/Forsvaret/Islam/PET af

Det var superfint med demonstrationen imod islamisterne i Gullestrup. Mange kalder nu SIAD og DDL for “højreorienterede”, og hvad ved jeg.

Man skal være opmærksom på, at store dele af debatten reelt bare handler om, at mainstream ikke formår, eller vil se problemerne i øjnene.

Man er fanget af sit eget korrupte selvbillede. Man mener at have “en indre svinehund”, altså en iboende ondskab, som man vil bekæmpe. Det er i lyset af denne selvoptagne indstilling til politik, man skal se det store had til DDL og SIAD.

Hvordan forholder man sig til det? I første omgang er det væsentligt, at se sig selv som andet end det billede andre har af en. Det er muligt at mainstream og PET synes at det er interessant at se os som “onde”, men det kan vi ikke bruge til noget. Vi er de gode, og det er i egenskab af en moralsk handlen og væren, at vi skal bekæmpe islam.

Hvad er det etiske fundament vi så kan bygge på? Her mener jeg, at vi, som grundtvigianske demokrater kan kigge lidt på Grundtvigs idealer.

Grundtvig var folkemindesamler. Eller han dyrkede det folkelige i en relation til den danske historie. Hvor mange moderne historikere ser historien som en kedelig og firkantet ting, så ved vi, at historien er til for at danne og oplyse det danske folk.

Grundtvig kendte, som få, den danske historie, og han fremhævede selv et væsentligt historisk kildemateriale; Saxo. Saxo var en af Valdemarernes dygtigste skrivemænd.

Denne samling af myter og historier er et vindue ind til vores fortid. Her fortælles om Rolf Krake og Skjold, og det er her i disse historier, man kan finde en positiv forståelse af det danske. Ja, det er lidt romantisk højsvungent, men det er samtidig også en positiv forståelse af Danmark.

Det er her Grundtvig kan give os noget, idet han viser hvad dansk er i en smuk kontekst. Jeg vil derfor anbefale “Danske heltesagn” af Axel Olrik. Her kan man finde nogle gode, smukke idealer, som Grundtvig selv troede meget på.

Vi er stridsmænd vi danskere, og den stemning der er i forhold til det sagnmytiske, er måske lidt for positiv, men vi skal, synes jeg, holde os på den side af hegnet som er reelt.

Da jeg tog stærk afstand fra vold imod politikerne, gjorde jeg det af flere årsager. For det første er det ikke et demokrati værdigt at slå sine repræsentanter ihjel. Vi må acceptere at der er folk i Danmark som ikke vil, ikke har forstået, eller vil noget andet end os. Ja, det er sygt på nogen måder, men det er ikke desto mindre sådan et demokrati fungerer.

Så er der en anden meget væsentlig grund; vi skal ses som de gode. EDLs succes i England bygger på det faktum, at de siger nogle ting på en måde som er rigtige. Samtidig har de skabt en organisation som undgår de argumenter som ellers bliver kastet imod islamkritik; racisme osv.

På den ene side demonterer det vores fjenders angreb på os, på den anden side giver det os muligheden for at blive anerkendt som positive, progressive kræfter i debatten.

Det er en balancegang imellem det der sker i gaden, og det der sker i medierne.

Nu er Danmark et utrolig lukket land mht. medier. Det er næsten umuligt at nå igennem til offentligheden, og man må sige, at også medierne bærer deres skyld i, at det er gået så galt. Ja, selvfølgelig er det ikke kun modstanden imod islamiseringen der er problemet, det er ligeså meget dem som ikke vil anerkende problematikken der er problemet. Hvis dialogen havde været større, kunne vi have undgået meget. Det er EDL´s succes i England vidne om.

De politiske græsrødder der lavede politisk teater og satte gang i diskussion i 70´erne er gode at lære noget af i den forstand, at de have evnen til at trænge igennem med et budskab på en nem, spiselig og sjov måde.

Det er selvfølgelig ikke altid sådan man skal gøre, men pointen; at se alle sine handlinger i et politisk/mediemæssigt lys er meget afgørende.

Jeg er forfulgt at PET for tiden, derfor kan jeg ikke tale helt frit, men jeg støtter jer, har hele tiden gjort det, og vil vedblive med at gøre det. Det koster, men det er det værd.

G-d bevare Danmark

Islamisterne og os

i Demokrati/Islam/Renæssance/Retsstat af

Vi har det med at kaste med mudder imod den anden side af ligusterhækken, ofte er det nemmere at se de ting der skiller os ad end de ting vi har til fælles.

Udfordringen mht. islamisterne er ikke så meget de ting vi ikke er enige om, men de ting vi er enige om, og på en underlig måde har vi også fælles fjender; hyklerne og krysterne.

Lad os kigge lidt på hvad vi er uenige om; retsstaten der skal styres af G-d eller den folkelige forsamling. Retfærdigheden som en spirituel ting eller en naturlig ting vi finder i samtale. Målet; retfærdighed eller kærlighed. Kvinderne; slaver eller ligeværdige partnere.

Men så er der faktisk også nogle ting vi er enige om; retfærdighed f.eks.. Vi er enige om, at retfærdighed er et mål i sig selv. Islamisterne har det højere oppe på deres prioriteringstavle, end vi har. Vi går højere op i at være frie og retfærdige end kun retfærdige (ansvarlige), men vi er stadig enige i, at retfærdighed er et mål. Her ligger den grundlæggende fælles kritik at det multikulturelle samfund. Både islamisterne og vi er enige i at det forfald som det reelt er udtryk for er foragteligt. Hverken de eller vi synes at det er rimeligt at forråde sine egne værdier, at tilpasse sig bare for at tilpasse sig, at mene at andres kultur er langt bedre end vores egen. Vi er begge enige i at man skal stå værn om de kulturelle værdier, der er væsentlige i vores samfund.

Hermed er vi faktisk enige i kritikken men selvfølgelig dybt uenige i løsningen. Hvor islamisterne mener at løsningen er et voldsdomineret, konservativt, kvindeundertrykkende, idiotisk system. Mener vi, at det skal være et humanistisk, demokratisk system bygget på en holdning til det gode samfund, sat i system i dialogen.

Det vi så slås om, er hvilken løsning der skal skabes på problemet. Man skal ikke være blind for de problemer der ligger i vores eget system, ja korruptionen er helt ude af kontrol i vores system, og det er, reelt bagsiden af vores demokratiske system.

Men løsningen er ikke islamisme, løsningen er at oplyse samfundet, således at det retter sig op, og med sine egne magtmidler fortrænger korruptionen.

Ja, det er svært, specielt når det politiske niveau ikke helt lever op til sine egne idealer, og forsøger, med meget svigtende held, at være ærlige og reelle. Men det er, ikke desto mindre den vej vi må gå. Ellers vinder islamisterne og den stærke mand, og det vil være det samme som at indføre en form for nazisme, for det er reelt det islamismen er, en form for nazisme; det lette valg, det simple, konforme, traditionelle system, hvor alle har deres prædestinerede plads uden diskussion. Det er ikke en menneskelig organisationsform. Det bedste system, viser alle erfaringer er et åbent, transparent, demokratisk styre, hvor dialogen og kritikken er drivende, og hvor politiet og retsstaten tager sig af konflikthåndtering, og har voldsmonopolet.

Det er det vi kæmper for, et åbent og trygt samfund hvor der er plads til alle dem som accepterer grundreglerne.

G-d bevare Danmark.

Azeri journalist critical of Iran’s regime, Islamism, dies following stabbing

i Demokrati/Islam af

BAKU, Azerbaijan — Rafiq Tagi, a prominent Azeri journalist whose publications criticized Iran’s regime and Islam, has died in the capital of the ex-Soviet nation following a brutal assault.

Hospital official Adil Salahov said that the 61-year-old reporter died Wednesday, four days after he was stabbed six times by an unknown assailant.

Tagi claimed the attack was retaliation for his opinion piece published earlier this month that criticized the government of neighboring Iran.

The Iranian embassy in Azerbaijan said Tuesday that the claims were “ungrounded.”

In May 2007, Tagi was convicted and sentenced to prison for inciting hatred with an article criticizing Islam. Following international pressure, President Ilham Aliyev’s government granted amnesty to the reporter later that year.

http://www.washingtonpost.com/world/europe/azeri-journalist-critical-of-irans-regime-islamism-dies-following-stabbing/2011/11/23/gIQAto0SoN_story.html

Associated Press

Pigerne der bliver voldtaget

i Demokrati/Humanisme/Islam/Politik/Retsstat af

Det er utrolig smerteligt med alle de voldtægter vi er vidne til i Danmark og Norge. Scenen er ellers rimelig klar; primært muslimer voldtager danske og norske piger i et futilt forsøg på at hævne sig over Mohammedtegningerne.

Det er ganske enkelt umenneskeligt, og set i lyset af Mohammeds eksempel, og det reelle diskusionsgrundlag der ligger under koranen; sharia og haditherne, så er det en uhyggelig fortolkning, som selvfølgelig ikke kan findes grundlag for nogen steder.

Islam er, på trods af sine fejl, ikke en voldtægtsreligion. Det er en religion som søger hævn idet den mener sine ædle idealer overtrådt. Det er noget andet end at voldtage små piger, det er en idealistiske mission som bare ikke er i synkronisitet med filosofi og forståelse af naturen.

Lad os kigge lidt på det retfærdige i handlingerne. Lad os tage en pythagoransk vurdering. Pythagoras var matematiker, og mente at retfærdigheden kunne ses i tal. Retfærdighed er, logisk og rationelt set, at man får en straf som er relativ i forhold til den forbrydelse man har begået. Slår jeg f.eks. en mand ned, skal jeg have en bødestraf, fængselsstraf eller lignende, der er ligeså tungtvejende for mig, som det var for manden at blive slået ned.

Kigger vi på voldtægtsscenariet, så er forbrydelsens offer små piger. Har de små piger et ansvar overfor Mohammedtegningerne. Nej det har de ikke. Så kan man mene, at den danske kultur har et kollektivt ansvar for Mohammedtegningerne, men da den lille pige ikke var mere end fem seks år da Mohammedkrisen startede, så var hun så lille, at hun på ingen måde kan have et ansvar.

Hermed begår muslimerne, i voldtægterne, handlinger som er uretfærdige. Kigger man på den lille piges liv herefter, så vil det være ødelagt, det vil altså være et helt liv som man, som udøvende i gerningen skal betale for. Hvad er straffen for det? Livsvarigt fængsel, hverken mere eller mindre.

Går vi lidt videre ud, kan man betragte de ansvarlige myndigheders respons på udåden. Hvad gør staten og politikerne, som ultimativt har skabt situationen, idet de har importeret gerningsmanden? Hvis de vidste at han ville foretage udåden, ville de være direkte ansvarlige. Det vidste de ikke, men kunne have en formodning om det, da kriminaliteten er steget drastisk i takt med immigrationen, og islam er kendt for at være en voldelig religion.

Hermed kan man sige, at de politikere og embedsmænd som ikke har formået at stoppe immigrationsbølgen af voldelige islamister og lignende, også skal bære deres straf.

Hvordan det skal regnes ud, ved jeg ikke, men jeg ville, hvis jeg var politiker. Forsøge at mindske omfanget af konflikten ved i det mindste at sætte konflikten i tale, og sørge for at der blev oprettet en dialog imellem de berørte parter.

De fleste danskere er jo ansvarlige for den lille piges situation, og man skal, hvis man vil være et ordentligt menneske, tage dette ansvar alvorligt.

Det gælder os allesammen, nogle mere end andre.

G-d bevare Danmark.

Faren

i Islam/PET/Politik af

Den “racistiske højrefløj” er mere end bare en samling skydeglade texasinspirerede nutcases. Min oplevelse med miljøet er, at det er et intelligent, handlekraftigt, dødsensfarligt miljø, som ofte er kompromisløst i sin ageren.

Det undrer min ikke at PET nu udsender en advarsel for de miljøer. Det har været min fornemmelse her på det sidste, og, uden at vide noget konkret, også min rædsel, at der skal ske noget som skete i Norge med Breiviksagen.

Lad mig sige det helt klart; faren er større nu end nogensinde før; fronterne er trukket hårdt op, politikerne virker helt upåvirket af de faresignaler der lyder fra det ekstreme højremiljø, og det er virkeligt naivt.

Konkret er analysen klar; der er ingen forskel på den ene eller den anden regering; Danmark bliver fjernstyret fra Bruxelles, og der er ingen erkendelse af den fare islam udgør. Hvis der ikke handles nu, så er det for sent for Danmark og for Vesten generelt.

Analysen er korrekt, men konklusionen er forkert. Det er ikke i orden at skyde på politikerne, de er mennesker, og de har, ligesom resten af det danske statsapparat, et problem i forhold til de overstatslige magter som kigger dem over skulderen.

Vi har stadig mulighed for at klare ærterne med et vågent PET og en handlekraftig politistyrke.

Jeg vil med al den autoritet der ligger i at have tegnet nogle af de ideologiske strøg i forhold til kampen imod islam, fraråde at begynde at slå politikere ihjel. Det er ikke fornuftigt på nogen måde.

Men hvis man vil gøre noget, så kig på de muligheder der ligger i at kombinere mediearbejde med demonstrationer, på den ene og den anden måde.

Set fra politikernes side, så må man tage truslen alvorligt. Det er ikke særlig smart at fortsætte islamiseringen af landet samtidig med at man har et rødglødende, agressivt undergrundsmiljø af danskere som udsættes for islamiseringen. Det konkrete handlemønster er forkert, men det er, reelt, forståeligt.

Jeg har tidligere advaret meget kraftigt; PAS PÅ! Hvis ikke tager folks aggression alvorligt, men fortsætter med at handle som om politik foregår i en boble som kun dækker Christiansborg, så går det galt.

Nu er i advaret, og hvis i fortsætter uhindret, så er i, reelt, meget lette mål for bare en enkelt voldsmand.

Det er oppe over, og hvis i ikke handler med omtanke, så bliver konsekvensen uoverskuelig.

Nu er i advaret, ikke bare af mig, men også af PET. Hvis i bare kører videre af samme spor, så er det med reel fare for jeres eget liv.

G-d bevares Danmark.

Det endelige opgør med kommunismen

i Demokrati/Grundtvig/Islam/Socialisme af

Der diskuteres disse dage omkring PET og de hardcore kommunister som ingen efterhånden vil kendes ved, mindst af alt dem selv. Lad os gøre det klart; vi skal have et opgør med den kolde krig, og de kollaboratører der var dengang. Det er ikke usikkert hvad der er sket. Det er en skam, ja en skændsel for demokratiet, at de kommunistiske medløbere løb så langt, stærkt hjulpet af KGB.

Jeg har tidligere forsøgt at skitsere processen, og det er som om, at det langsomt er ved at gå op for den danske presse, som har været stærkt influeret af KGB´s metoder, at den er helt gal.

Det man har set som et frigørende projekt, var i virkeligheden bare et stærkt manipuleret stykke KGB arbejde. Mange af værdierne var selvfølgelig rigtige. Men den måde KGB kynisk brugte den danske venstrefløj i halvfjerdserne og starten af firserne, var ikke med en god verden for øje, men et sidste desperat forsøg på at vinde på karrusellerne hvad der var tabt på gyngerne. På det tidspunkt stod skriften skrevet med tydelige bogstaver på væggen; kommunismen er død. Men den danske venstrefløj agerede, gladeligt, statister i kommunismens sidste afdansningsbal. Skulle man stoppe festen, skulle det ske med manér. Det gjorde det så, i Danmark.

Problemet for store dele af den kommunistiske og dermed intellektuelle verden var imidlertid, at den blev fanget i spindet, og testet negativ hen af vejen. På nuværende tidspunkt sidder de kommunistiske professorer stadig som afdankede ringvrag rundt omkring, uden at kunne slippe op af hullet.

De er i vildrede, og ved ikke rigtig hvilken vej de skal vende; mod demokratiet, eller mod islam. Der er allerede mange af de ledende kommunister, som har konverteret til islam. Men heldigvis er det lykkedes os, ved at presse det kommunistiske bagland, og også give kommunisterne et reelt alternativ, at få mange af kommunisterne over på den demokratiske fløj.

Lige nu står hele butikken og svinger; skal vi gå den ene vej, skal vi gå den anden vej. Lad mig sige det som det er; demokratiet er løsningen for de desillusionerede kommunister. Her kan man finde den filosofiske tyngde, den stolthed, og de værdier man troede man kunne finde i kommunismen. I den danske version, taler vi jo for fællesskab, ansvar og retfærdighed. Vi har skabt en højskolemodel, som også inkluderer en solidarisk del. Velfærdsstaten er klart et fællesskab vi værner om allesammen, og som kommunisterne har til opgave at værne om.

Men først når man har taget det opgør, når endelig PET formår at overtale sig selv til at åbne arkiverne, vil vi kunne se tingene i øjnene, og komme videre.

Ja, nogle må tage nogle hug, men samtidig bør sandheden og tilgivelsen også være de to motorer, der skal drive maskinen. Vi har ikke tradition i Danmark, for at vi forfølger hinanden, og det bør vi heller ikke gøre denne gang. Men vi skal, formå at se vores fejl i øjnene, og har vi gjort noget som reelt er ulovligt, ja så må vi jo tage den dom der følger med.

Det er ulovligt at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, det var det i halvfjerdserne, det er det i dag.

Derfor mener jeg, at man skal tage den straf man står til, hvis man har gjort det, og så se at komme videre.

Det er et skarpt hjørne vi skal udenom, men hvis vi ikke gør det, så kommer vi aldrig videre, og nu må vi altså se at komme i gang.

Så, min anbefaling; luk op for arkiverne PET, forklar præcis hvad der skete, og giv befolkningen en mulighed for at dømme selv.

Kun på den måde kan vi komme videre som land.

G-d bevare Danmark.

Go to Top