Ligestilling?
Ligestilling… hvad betyder det egentlig?
Jeg har nu i mange år forklaret alle, der har gidet at høre på mig – og det har været ret få – at grundpræmissen for alt ligestillingssnak er meningsløs, da kønnene er forskellige men komplementære, og derfor ikke kan måles med hinanden.
Det vil sige at mænd er mænd, og kvinder er kvinder – og at mænd er mænd netop i kraft af, at kvinder er kvinder og vice versa.
Der er ingen fælles målestok at vurdere kønnene på baggrund af, og derfor giver det ikke mening at sammenligne dem. Og noget der ikke kan sammenlignes, kan heller ikke gøres lige. Det svarer i min optik til, at sammenligne højre og venstre eller op og ned: Det ene eksisterer kun i kraft af det andet – og dermed i kraft af sin forskel fra det andet.
I samme perspektiv er det naturligvis tilsvarende meningsløst at tale om, at mænd skulle være bedre end kvinder og omvendt i en absolut forstand – for slet ikke at tale om i en moralsk. Der er naturligvis ting, som mænd helt generelt er bedre til end kvinder (f.eks. at tisse stående), ligesom der er ting, kvinder er bedre til end mænd (f.eks. at føde børn). Og der findes også mange specifikke undtagelser fra de generelle lovmæssigheder: Selvom mænd f.eks. i alt almindelighed er bedre til at tjene mange penge end kvinder er, så findes der stadig kvinder, der tjener flere penge end de fleste mænd gør. Sådan er den menneskelige topografi nu engang.
Dermed siger jeg selvfølgelig ikke, at der ikke findes mænd, der tænker at manden står over kvinden, eller kvinder der tænker, at kvinden står over manden, for der gør der ganske åbenlyst. Jeg siger derimod, at sådanne mennesker fra mit perspektiv lider under præcis samme vrangforestilling, som ligestillings-flokken gør, nemlig at det overhovedet giver mening at sammenligne.
Den lommespsykologiske forklaring på fænomenet lyder som følger: Hvis du selv føler dig mindreværdig i kraft af dit køn, men ikke vil erkende den følelse, så antager du en ydre positur af at være overlegen, for at kompensere for dine egne underlegenhedskomplekser (sexisme). Men hvis du føler dig underlegen i kraft af dit køn, og ikke kan slippe væk fra den følelse, selvom du virkelig gerne ville, fordi du ser den eksemplificeret over alt i verden omkring dig, så vil du omvendt identificere stærkt med behovet for ligestilling (feminisme).
Summa summarum: Feminisme og sexisme er for mig at se bare kønsligt betinget mindreværd i to forskellige former.
…MEN…
Nu har jeg efterhånden erkendt, at det perspektiv er alt for kompliceret og utilfredsstillende for de fleste. Der er for meget kedsommelig forståelse og for lidt lidenskabeligt patos involveret.
Jeg har med andre ord forstået, at folk VIL HAVE en hierarkisk magtordning mellem kønnene, fuldstændig uafhængigt af om jeg mener, det giver mening eller ej.
Og da jeg nu engang er en mand af folket – og samtidig lyder min grundlæggende filosofiske loyalitet overfor KOMPLEMENTARITET-PRINCIPPET – er jeg nået frem til følgende dobbelt-bundede og dog endegyldige sandhed om kønnenes relative værdi i forhold til hinanden. For det skulle jeg jo nu engang.
Nu skal I høre:
HELT GENERELT står kvinden under manden i ét og alt.
…men…
HELT SPECIFIKT vil enhver mand imidlertid kende 4-5 kvinder, der individuelt er hævet over alle mænd, og måske endog står højere end nogen mand nogensinde vil kunne nå.
Grunden til sidstnævnte er, at kvinder kan legemliggøre den idéelle stræben hos hele kulturer og subkulturer af mænd, og dirigere hele deres virke simpelthen ved at være det, de er. Og tilmed gøre det med en (ofte semi-ubevidst) skødesløshed, der røber, at deres personlige interesser ligger et helt andet sted end i det, som mændene attrår ved dem, og ser legemliggjort i dem.
Den endelig dom bliver altså, at manden regerer den generelle, universale og abstrakte sfære, mens kvinden er herskerinde over det specifikke, nærværende og konkrete.
MEN!
Så vil den skarpsindige læser måske indvende: Står det specifikke så over det universelle eller omvendt?
Og til vedkommende vil jeg sige: Læs op på middelalderens filosofiske strid mellem nominalismen og realisme. Det er skam slet ikke så frugtesløst som det lyder.
Vi lever jo trods alt midt i middelalderens kollektive ubevidste.