Category archive

Retsstat

Firoozehs retssag

i Danmark/Retsstat af

I Platons berømte værk “Retfærdighed” begynder bogen ganske dramatisk. De græske herrer sidder og diskuterer, og pludselig, med et mægtigt rabalder, afbrydes diskussionen af den truende og ubehagelige type, ved navn Trasymachos.

Trasymachos himler op, og truer sig, eller forsøger at true sig, til retten. Han er stor og stærk, og har derfor en hvis evne til at sætte sig i respekt. Heldigvis, for Platons dialoger søger altid imod den ægte skønhed og retfærdighed, lykkedes det ikke Trasymachos at true sig til retten. I det oplyste samfund Platon forestillede sig, var det ikke den stærke, som med sine muskler eller andre former for magtmidler, der havde retten på sin side.

Sådan grundlægges retsstaten. Den grundlægges idet, den forsøger at beskytte de svage imod de stærke. For at bekæmpe den stærkes ret. For at skabe civilisation. I første omgang, hellensk civilisation, og i moderne tider, dansk civilisation.

Nu er en af mine bekendte, ja jeg kan måske tillade mig at kalde hende en ven, blevet stævnet for retten.

Anklagen går på, at hun har forhånet den muslimske mand i en generel forstand, idet hun har sagt, at han voldtager og undertrykker kvinder.

Denne sag ligger altså i tråd med Trasymachos dialogen, idet meningen med retsstaten jo er, at beskytte den svage imod den stærke.

Er der i Firoozehs tilfælde tale om en stærk person, som undertrykker en svag person? I første omgang må man forsøge at kigge på hvem de to parter er. I virkeligheden er der ikke tale om en kvinde som kritiserer eller muligvis håner alle muslimer. Anklageren er dansk og retssystemet er dansk. Så der er tale om at den danske stat, på vejne af den muslimske mand, forsøger at stoppe angrebet imod ham.

Allerede her, kan man se, at sagen er tynd. Der er altså tale om en part der, pr. stedfortræder, skal beskyttes. Hvis parten; den muslimske mand, virkelig følte sig truet af en kvinde på 1.60, så havde han nok kunne finde ud af at rejse sagen selv.

Eller, der har været en tidligere sag imod den anklagede kvinde. Her blev Firoozeh truet på det groveste, idet hun af en konkret muslimsk mand, blev truet med at han ville slå hende ihjel, voldtage hende og skære hende i stykker.

Denne sag blev imidlertid ikke ført til retten, idet den danske retsinstitution tydeligvis ikke mente, at det var en sag den kunne involverer sig i.

Her ser vi altså hvordan styrkeforholdet, og hvem der i virkeligheden er parter sagen. Det handler ikke om at der står muslimske mænd overfor en enlig muslimsk kvinde. Det er sket tidligere, og der reagerede en konkret muslimsk mand med gruve trusler.

Nej de reelle parter i sagen er, på eget initativ, den danske retsstat. Her gælder det ikke, at sagen blev anmeldt, idet anmelderen tydeligvis ikke var interesseret i at følge sagen til ret, og retssystemet har i en lignende sag rettet imod Firoozeh, ikke ville føre til retten.

Det er det danske retssystem imod Firoozeh. Det er useriøst.

Kigger vi på et andet gældende retsfilosofisk princip. Så taler Alf Ross om den danske retsfølelse. Den danske retsfølelse er, i min fortolkning, lidt at sammenligne med det grundtvigianske begreb; folkesjæl. Altså, hvis der i folkesjælen generelt er en opfattelse af, at denne eller en anden kriminel handling er uretfærdig, så er den uretfærdig.

Læs videre

Hedegaardssagen og retsstaten

i Demokrati/Retsstat af

I retssagen imod Lars Hedegaard, som just er overstået og faldt ud til Hedegaards fordel er der flere reelle retslige spørgsmål at stille sig selv. Man sætter en retsfilosofs ære op imod en journalists ære, og dømmer til journalistens fordel. Uanset at filosoffens argumenter er vandtætte og kan dokumenteres.

Hvorledes stiller det retsstatens højeste organ højesteretten?

Lad os kort gennemgå sagens forløb. I første omgang blev Lars Hedegaard frikendt af byretten for at have udtalt sig racistisk. Denne frikendelse skete på den baggrund at Hedegaard påstod, at han ikke havde lavet et interview, men at jeg skulle, sammen med en blogven have “snydt” ham til at lave interviewet. Vi skulle, under en julefrokost have snigoptaget nogle sætninger, som vi så sendte ud på nettet.

Dette var beviseligt forkert, idet jeg kunne dokumentere at vi havde aftalt interviewet. Det kan man se her:

http://edens-lys.dk/sandheden-om-interviewet-med-lars-hedegaard

Ellers man er velkommen til at rekvirere mailen.

Det fortalte jeg så byretten, og det hørte anklageren, som så rekvirerede mailen, og ankede til landsretten.

Her blev forsvarets sag så gennemhullet af anklageren, idet han havde mailen.

Sagen blev så anket til højesteret, som så frikendte Lars Hedegaard i en mærkværdig sag. Jeg forstår det sådan, at forsvareren rodede sig ud i en diskussion om at sagen skulle eller burde have været til gennemsyn.

Ja, set i bakspejlets lys, skulle manden selvfølgelig have haft interviewet til gennemsyn. Det havde været rimeligt, men er der nogen garanti for at han havde rettet i det? Jeg mener, bagefter har manden skrevet en hel bog hvor han dokumentere sin påstand.

Nej, det havde han sandsynligvis ikke, for han mente det, og han mener det.

Yderligere stiller det min ære i et skidt lys, det er ikke rimeligt, i det mindste burde jeg have haft en chance for at give mit besyv med.

For, det er tydeligt, at manden lyver. Han løj i byretten, hvorfor skulle han så ikke lyve i højesteret?

Kigger man på de etiske diskussioner som ligger under sagen, kan man diskutere det etiske fundament som ligger under retsstaten. Altså diskussionen af retfærdighed.

Hvad er det?

Set i et Alf Ross lys er det retsfølelsen. Altså retfærdighed er en fælles ide eller fornemmelse som ikke bare ligger i den enkelte, men er et fælles ubevidst. Hvordan har retsfølelsen det med at man stoler på en løgner og ofrer en filosof?

Så kan man diskutere det i et platonisk lys. Platon mener, at retfærdighed er det sunde. Er det sundt eller er det ikke sundt for et samfund at stole på en påbevist løgner? Er det sundt for samfundet at undgå det sår det ville være at have en tidligere højt respekteret samfundsstøtte afsløret i sit korrupte spil?

Jeg mener, i al enkelhed at det sundeste ville være, for samfundet hvis han gik fri, men for mig ville det være hvis han blev dømt.

Så kan man diskutere; skal man ofre en enkelt person for samfundets bedste?

Nej, det kan man ikke tillade sig. Jeg mener, prøv at høre her. Jeg har et barn på vej, hun får store problemer med at få mad i munden og tøj på kroppen fordi i har ofret mig. Er det retfærdigt? Nej, det er ikke retfærdigt.

Så er der transperensen. Det er i samfundets interesse at samfundet er gennemsigtigt, det vil altså sige, at dem som gemmer ting, lyver eller har andre korrupte gøremål for, de bliver afsløret. Det var min mission med interviewet med Hedegaard. Det viste sig så bare, at det ikke kun var Islam som var korrupt, men også Hedegaard. Det har i så nu fumlet rundt i, er det en højesteret værdigt?

Der bør stilles skarpt på retfærdigheden når man dømmer, og retsstatens højeste instans bør, efter min mening stramme sig op.

Det bør være en sag, som diskuteres i dybden, her og på de juridiske fakulteter.

Det er, mig bekendt, første gang i dansk retshistorie, at højesteretten har dømt i så principiel en sag, og så så lemfældigt.

Med respekt for retten, men med en kritik af dens udøvere.

Heraklit siger, at i en polis er murene som oppebærer samfundets fundament ikke de ydre fysiske mure, men de indre mure som står i hvert bryst. Disse mure er loven.

Den mur står stadig i mit bryst, men er den sunket i grus, i den institution som burde opretholde den?

Jeg mener at det er til diskussion.

A new age is moving in

i Demokrati/Retsstat af

Det er dejligt, for en gangs skyld, at kunne se tilbage på et stykke arbejde og sige; job well done! Sådan har jeg det med min kamp for at oplyse de hemmelige selskaber lidt i Danmark.

Lad os rekapitulere; afsløring af PETs arbejde med Danmark i en hidtil uset størrelse. Da jeg, for snart tre år siden, begyndte at kritisere PET for at have lidt for meget med mig at gøre, og generelt kritisere PET for at have stor magt, var der mange der mente, at jeg var direkte skudt i bøtten. I dag viser det sig, med Assanges afløringer og en stigende kritik at PET fra de politiske partiers side, at jeg havde fat i den lange ende. Ja, det er muligt jeg ikke havde ret i alt, men det er klart, at retsstatens beskyttelse gælder alle her i landet. En uhæmmet brug af de nye gadgets politiet har fået til rådighed, skal selvfølgelig reguleres indenfor retsstatens rammer. Et nul til Asger.

Afsløringen af KGBs lidt for heldige hånd med at styre venstrefløjen, specielt i 70´erne, hvor de i en absurd dødedans gik fra at være støttere af DKP, til at udnytte deres kontakter, i en sidste uhyggelig tour de force i korruption og destruktion. Det er nu også afsløret med opgøret med Ole Sohn. Godt for Sohn i øvrigt, som nu kan komme videre.

Var det uvigtige sager jeg tog frem? Nej, jeg mener, at oplysningen her viser sin styrke, idet den, på demokratiets egne præmisser formår at fjerne demokratiets fjender, og sætte grænser hvor der skal sættes grænser.

Det ærgelige er vel bare, at folket så småt er ved at vågne op, ærgeligt på den måde, at de nu skal til at forholde sig til verden, som den i virkeligheden er. Nej, verden er ikke bare god, der findes masser af fjender, masser af hemmelige organisationer, ikke bare KGB og lign., nej nu kæmper vi også med de muslimske hemmelige terrororganisationer, som har infiltreret vores samfund big time.

Det er ikke sjovt at skulle vågne af vores tornerosesøvn. Vi skal vågne, vågne, vågne, for først når vi er vågne kan vi kæmpe reelt.

Det sjove er, at mange af dem som har undervist mig faktisk ikke er danskere, men er udlændinge. Typisk iranere, som jo reelt er på vores side. Iranerne er mestre i hemmelig krig, og derfor kender hele befolkningen til det som sker under overfladen, dem kan vi lære meget af, hvis vi formår at lytte til dem.

Har du nogensinde set filmen Matrix? Hvis du har, så kan du måske huske den scene hvor Neo bliver spurgt om han vil spise den blå eller den røde pille. Den blå pille får ham til at falde tilbage i matrixen igen, den røde for ham til at vågne op. Hvilken pille vil du tage? Den røde eller den blå pille?

Vil du se verden som den er? Med al dens svindel, korruption, hemmelige selskaber som forsøger at manipulere med os, og så videre?

Hvad vil du?

Det er dit valg, men det er et væsentligt valg at tage. Hvis du tager den røde pille så har du et ukompliceret og kedeligt liv. Måske kan du hygge dig med søndagsslik, og se det sidste nye kapitel af “Forbrydelsen”. Du vil kunne spille smart nede på cafeen, fordi du har alle de meninger den ene eller den anden efterretningstjeneste mener du skal have, men du vil være en nar.

Når du så møder mig, så vil du hade mig, fordi jeg har spist den blå pille. Du vil vide, at jeg er anderledes end du, jeg har haft modet og visdommen, du har bare været en tabernar.

Tingene er ved at ændre sig, der er flere der spiser de blå piller end dem der spiser de røde piller for tiden.

D.A.D siger det flot synes jeg:

Islamisterne og os

i Demokrati/Islam/Renæssance/Retsstat af

Vi har det med at kaste med mudder imod den anden side af ligusterhækken, ofte er det nemmere at se de ting der skiller os ad end de ting vi har til fælles.

Udfordringen mht. islamisterne er ikke så meget de ting vi ikke er enige om, men de ting vi er enige om, og på en underlig måde har vi også fælles fjender; hyklerne og krysterne.

Lad os kigge lidt på hvad vi er uenige om; retsstaten der skal styres af G-d eller den folkelige forsamling. Retfærdigheden som en spirituel ting eller en naturlig ting vi finder i samtale. Målet; retfærdighed eller kærlighed. Kvinderne; slaver eller ligeværdige partnere.

Men så er der faktisk også nogle ting vi er enige om; retfærdighed f.eks.. Vi er enige om, at retfærdighed er et mål i sig selv. Islamisterne har det højere oppe på deres prioriteringstavle, end vi har. Vi går højere op i at være frie og retfærdige end kun retfærdige (ansvarlige), men vi er stadig enige i, at retfærdighed er et mål. Her ligger den grundlæggende fælles kritik at det multikulturelle samfund. Både islamisterne og vi er enige i at det forfald som det reelt er udtryk for er foragteligt. Hverken de eller vi synes at det er rimeligt at forråde sine egne værdier, at tilpasse sig bare for at tilpasse sig, at mene at andres kultur er langt bedre end vores egen. Vi er begge enige i at man skal stå værn om de kulturelle værdier, der er væsentlige i vores samfund.

Hermed er vi faktisk enige i kritikken men selvfølgelig dybt uenige i løsningen. Hvor islamisterne mener at løsningen er et voldsdomineret, konservativt, kvindeundertrykkende, idiotisk system. Mener vi, at det skal være et humanistisk, demokratisk system bygget på en holdning til det gode samfund, sat i system i dialogen.

Det vi så slås om, er hvilken løsning der skal skabes på problemet. Man skal ikke være blind for de problemer der ligger i vores eget system, ja korruptionen er helt ude af kontrol i vores system, og det er, reelt bagsiden af vores demokratiske system.

Men løsningen er ikke islamisme, løsningen er at oplyse samfundet, således at det retter sig op, og med sine egne magtmidler fortrænger korruptionen.

Ja, det er svært, specielt når det politiske niveau ikke helt lever op til sine egne idealer, og forsøger, med meget svigtende held, at være ærlige og reelle. Men det er, ikke desto mindre den vej vi må gå. Ellers vinder islamisterne og den stærke mand, og det vil være det samme som at indføre en form for nazisme, for det er reelt det islamismen er, en form for nazisme; det lette valg, det simple, konforme, traditionelle system, hvor alle har deres prædestinerede plads uden diskussion. Det er ikke en menneskelig organisationsform. Det bedste system, viser alle erfaringer er et åbent, transparent, demokratisk styre, hvor dialogen og kritikken er drivende, og hvor politiet og retsstaten tager sig af konflikthåndtering, og har voldsmonopolet.

Det er det vi kæmper for, et åbent og trygt samfund hvor der er plads til alle dem som accepterer grundreglerne.

G-d bevare Danmark.

Politiet og det danske territorium

i Forsvaret/Kritik/Retsstat af

Det danske politi er en farce, lad os se hvad deres opgave er:

At opretholde lov og orden. Klarer de denne opgave? Set i lyset af den reelle voldtægtsbølge, som langsomt er ved at brede sig fra Norge til Danmark, så NEJ!

Det er klart, at en voldtægtsbølge stiller store reelle spørgsmålstegn ved politiets håndtering af deres opgave; at beskytte de enkelte borgere imod kriminalitet. Og i sagen med den lille, pige; kriminalitet af den allerværste slags.

Problemet ved undergravningen af loven, er at befolkningen begynder at tvivle på statens evne til at kunne håndtere deres arbejde. Det logiske ræsonnement er; hvis politiet ikke kan finde ud af at beskytte os imod så uhyggelige overgreb som overgreb imod vores børn, så er det måske er dårlig ide at have politiet. For så afvæbner vi os samtidig med at vi ikke er reelt forsvaret.

Hermed mister politiet voldsmonopolet og borgerne begynder at bevæbne sig selv, retsstaten falder.

Lad os kigge lidt på hvad ideen med en retsstat er. I følge Hammurabis stele, det første vidnesbyrd for lov i den vestlige verden, så er lovens formål at beskytte de svage. Ideen er, at man i naturen har det som kaldes “den stærkes ret”, altså her er det den største orangutang som bestemmer over den mindre orangutang, fordi han kan slå ham ihjel eller pine ham på anden måde.

Dette er lovens reelle udgangspunkt. Loven sikrer så “den lille orangutang”, for at blive slået oven i hovedet, således at han kan leve et fredeligt liv. Denne grundide er det man kalder civilisation. Civilisation er, helt grundlæggende, at man beskytter det svage imod de stærkes ret.

Når politiet ikke formår at opretholde loven i bestemte områder, indføres den stærkes ret igen. Og her bliver danskerne reelt svage, idet de, på den ene side, aflægger voldsmonopolet, idet de lægger det hos politiet, og på den anden side skal underlægge sig stærke indvandreres magt. I ekstreme situationer går det så ud over helt små piger, som jo reelt er de allersvageste i vores samfund.

Hermed bliver politiets manglende forsvar for loven de svages allerværste fjende.

Lad mig sige det på en anden måde: DET ER BØRNENE DER BETALER FOR AT POLITIET IKKE KAN FINDE UD AF OPRETHOLDE LOVEN!.

Undskyld de stærke ord, men det virker ikke som om politiet, indtil videre, har været motiveret for at opretholde loven i mange af de ghettoer som ligger under den stærkes ret, eller rettere ligger under shariaretten.

Kigger vi specifikt på de områder hvor shariaretten hersker, er der en yderligere skærpende omstændighed. I disse områder har muslimske indvandrere indført en alternativ retsstat. Altså en retsstat bygget efter mange af de samme forskrifter som den danske; den har dommere, filosofi, love og så videre. Retsstaten knytter sig yderligere til den muslimske nation ummaen.

Her er altså tale om en fjendtlig nations erobring af dansk territorie. Danmark er kun der hvor dansk lov og ret gælder.

Dette er, i følge grundloven, noget af det værste man kan gøre imod Danmark, der er tale om en reel erobring af dansk jord af Danmarks fjender.

Hvis det så havde været sådan, at vi ikke kæmpede imod islamisterne andre steder i verden, så havde konflikten selvfølgelig ikke været så hård, men da vi kæmper imod islamisterne i det meste af verden, så bliver den konflikt der er med de herboende islamister så meget værre.

Man kan altså, fra forsvarets side, stille det grundlæggende spørgsmål om politiet dækker deres ryg imod de fjender de kæmper med rundt omkring i verden. Klarer politiet kampen på hjemmefronten, mens soldaterne klarer deres på udefronten. Den lille tiårige piges skæbne taler vist for sig selv.

Hermed er det reelle problem, og den reelle løsning også klart; politiet skal ganske enkelt se at komme ud af starthullerne, udføre deres job; at dække deres kolleger i udenrigstjenesten, og beskytte de danske børn.

Hvis de ikke kan det, så skal de råbe vagt i gevær, og smide håndklædet i ringen, jeg har sagt det før, så det var måske ved at være på tide man gjorde det?

Når man så samtidig kan mobilisere store kræfter på at nedkæmpe platoniske filosoffer og folkelige bevægelser det gør det enkle at de stiller spørgsmålstegn ved politiets arbejdsprojekt, på en fredelig måde, så er det jo tydeligt, at det ikke er manglen på engagement og mandskab der er problemet. Det er evnen til at motivere sig selv for at gøre det enkle arbejde; at stoppe fjenden, og ulovlighederne.

Vi venter stadig på at politiet løser deres opgave. Ja, vi har nu politikere som ikke kan kende forskel på deres venstre og højre sko, og som er dybt korrumperede, men det løser ikke politiet for deres opgave; at sørge for at loven opretholdes af alle i det danske territorium.

G-d bevare Danmark.

Pigerne der bliver voldtaget

i Demokrati/Humanisme/Islam/Politik/Retsstat af

Det er utrolig smerteligt med alle de voldtægter vi er vidne til i Danmark og Norge. Scenen er ellers rimelig klar; primært muslimer voldtager danske og norske piger i et futilt forsøg på at hævne sig over Mohammedtegningerne.

Det er ganske enkelt umenneskeligt, og set i lyset af Mohammeds eksempel, og det reelle diskusionsgrundlag der ligger under koranen; sharia og haditherne, så er det en uhyggelig fortolkning, som selvfølgelig ikke kan findes grundlag for nogen steder.

Islam er, på trods af sine fejl, ikke en voldtægtsreligion. Det er en religion som søger hævn idet den mener sine ædle idealer overtrådt. Det er noget andet end at voldtage små piger, det er en idealistiske mission som bare ikke er i synkronisitet med filosofi og forståelse af naturen.

Lad os kigge lidt på det retfærdige i handlingerne. Lad os tage en pythagoransk vurdering. Pythagoras var matematiker, og mente at retfærdigheden kunne ses i tal. Retfærdighed er, logisk og rationelt set, at man får en straf som er relativ i forhold til den forbrydelse man har begået. Slår jeg f.eks. en mand ned, skal jeg have en bødestraf, fængselsstraf eller lignende, der er ligeså tungtvejende for mig, som det var for manden at blive slået ned.

Kigger vi på voldtægtsscenariet, så er forbrydelsens offer små piger. Har de små piger et ansvar overfor Mohammedtegningerne. Nej det har de ikke. Så kan man mene, at den danske kultur har et kollektivt ansvar for Mohammedtegningerne, men da den lille pige ikke var mere end fem seks år da Mohammedkrisen startede, så var hun så lille, at hun på ingen måde kan have et ansvar.

Hermed begår muslimerne, i voldtægterne, handlinger som er uretfærdige. Kigger man på den lille piges liv herefter, så vil det være ødelagt, det vil altså være et helt liv som man, som udøvende i gerningen skal betale for. Hvad er straffen for det? Livsvarigt fængsel, hverken mere eller mindre.

Går vi lidt videre ud, kan man betragte de ansvarlige myndigheders respons på udåden. Hvad gør staten og politikerne, som ultimativt har skabt situationen, idet de har importeret gerningsmanden? Hvis de vidste at han ville foretage udåden, ville de være direkte ansvarlige. Det vidste de ikke, men kunne have en formodning om det, da kriminaliteten er steget drastisk i takt med immigrationen, og islam er kendt for at være en voldelig religion.

Hermed kan man sige, at de politikere og embedsmænd som ikke har formået at stoppe immigrationsbølgen af voldelige islamister og lignende, også skal bære deres straf.

Hvordan det skal regnes ud, ved jeg ikke, men jeg ville, hvis jeg var politiker. Forsøge at mindske omfanget af konflikten ved i det mindste at sætte konflikten i tale, og sørge for at der blev oprettet en dialog imellem de berørte parter.

De fleste danskere er jo ansvarlige for den lille piges situation, og man skal, hvis man vil være et ordentligt menneske, tage dette ansvar alvorligt.

Det gælder os allesammen, nogle mere end andre.

G-d bevare Danmark.

PET og amatørismen

i Demokrati/PET/Retsstat af

Det er så som så med PET. Jeg har tidligere underholdt store dele af offentligheden og blogverdnen med mine egne ubehagelige oplevelser med PET; en agent som infiltrerede min sambaforening, en af mine tidligere venner som pludselig var ansat af PET, og vidste ubehageligt meget om min verden og færden.

Lad os nu sige det som det er; PET er fuldstændig ude af kontrol, har absolut intet seriøst fokus, og spilder ganske enkelt skatteborgernes penge på overvågning og censur som ingen verdens nytte har, ja faktisk er modproduktiv.

Her er min, personlige lille analyse af hvad PET foretager sig.

De censurerer og overvåger personer, som de mener ikke må have lov til at udtale sig i mainstream debatten. Jeg har hørt det utallige gange; pludselig, fra den ene dag til den anden, lægger der sig et jerntæppe af censur ned over udvalgte personer. Når samme debatindlæg sendes i en andens navn som blev afvist, så kommer det igennem. Der var sagen med Nikolai Sennels, som pludselig var på en “blacklist” ved en avis.

Censuren er ikke kun i de daglige massemedier, den florerer også på de forskellige nettjenester. Det er helt tydeligt for mig, at nogle af mine opslag på Facebook kan vedhæftes mere information end andre. Da jeg drillede PET med en bestemt video på Youtube, var det pludseligt umuligt at kommentere, og der var en sjov begrænsning på hvor mange hits videoen viste.

Og så videre, og så videre. Jeg har levet med PET på nakken siden jeg var et enkelt år ved SIAD. Det er så snart fire år siden.

Kald mig konspirationeteoretiker, kald mig gal. Men når man lever med al den kontrol, som jeg kan se jeg bliver udsat for, så er det ikke længere bare nogle tilfældige hændelser, det er den irriterende virkelighed.

Efterretningstjenesterne har mulighed for at styre debatten via de offentlige medier og nettjenester, det er jeg næsten sikker på.

Problemet ved denne mulighed, som ikke bare PET har, men sikkert også alle mulige andre efterretningstjenester, er at den er ulovlig. Man må ikke censurere offentligheden, og da slet ikke ledende intellektuelle.

Det er sådan noget man går i bananrepublikker, noget vi her i Danmark gerne vil have os frabedt. Det er muligt, at andre lande censurerer og styrer den offentlige debat, men i Danmark bilder vi os ind, at vi har ytringsfrihed.

Nu er det snart på tide, af flere årsager, at nogen tager fat i at censurere PET. De bruger deres krudt på at styre debatten, ikke på det de får deres penge for; at styre islamisterne.

Helt ærligt, jeg har virkelig gjort en forskel i forhold til islamismen; jeg har, uden vederlag, brugt det meste af min tid på det de sidste fire fem år. Det har betydet et nyt fokus og en reel renæsance for demokratiet. Det har intet kostet samfundet.

Hvad har PET foretaget sig? De har brugt deres penge og krudt på at censurere mig. Islamisterne lever videre i bedste velgående rundt omkring.

Nettoresultatet af PETs arbejde er altså negativt. Hvis de ikke havde været der, havde jeg haft mulighed for at diskutere i de offentlige medier. Hvilket havde styrket samfundet.

Så, ja jeg mener at alle de milliarder PET modtager af staten, kunne bruges betydeligt bedre på at betale mig, for at gøre en seriøs indsats imod islamismen; fortælle, diskutere debattere. Det ville betyde en stor forandring i landet, og give landet en reel chance for at slippe af med islamisterne.

Just joking.

PET skal tage sig selv seriøst, lade være med at bruge krudtet på at censurere, overvåge potientielle ministre, og se at komme i gang med at neutralisere islamisterne.

G-d bevare Danmark

Socialismen og islam

i Demokrati/Grundtvig/Islam/Retsstat/Socialisme af

Vi ser det igen og igen; æresrelateret vold; vold mod kvinder, vold imod børn, vold imod jøder, vold imod bøsser, vold imod snart sagt alle der ikke lige har det firkantede menneskesyn som imamerne på Vibevej 25 har. Det handler, lad os være ærlige om; sharia.

Sharia er det redskab islam typisk bruger, når det skal implementere sin teologiske ideer, der hvor det har magt, hvorfor? Fordi loven kan bruges til at presse folk ind i de rammer, de gerne vil have. Det er uendeligt effektivt, på under femhundrede år, er det byzantinske rige forvandlet fra et æon gammelt kristent rige til et muslimsk land. Nordafrika, der var civilisationens udgangspunkt; Fønikien, Egypten er nu næsten helt muslimske. Iran som var et fabelagtigt Zoroastrianistisk land med fokus på det gode, er nu i Ayatollaernes magt. Vi ser det igen og igen, og det er shariaen som bruges til at presse folk, stille og roligt ind i armene på dette monster af en politisk ideologi med et religiøst fundament.

Hvornår erkender magthaverne dette? Hvornår ser de, at den næste fjende ikke er den ydmyge borger på værtshuset som ikke vil makke ret? Hvornår forstår de, at islam er hele Vestens antagonist, der er intet kompromis med denne størrelse, ingen mellemvej, der er kun en vej islams vej. For sådan er systemet skruet sammen, det er en statsform som virker ved at islam har magten over et territorie.

Nu er der måske ved at ske noget, SF er langsomt ved at komme til sine fulde fem. Leder af partiet Villy Søvndal raser imod salafisterne. Endelig har man lov at sige, hvorfor skete det ikke da Kamal Quereshi blev truet? Hvorfor skete det ikke da Københavns borgerrepræsentation godkendte gigantmoskeen på Vibevej? Fordi SF var for fokuseret på magten, og for lidt engageret i at tale den ideologiske stemme.

Kigger vi lidt på de forhold, der er gældende for de danske borgere i de muslimsk dominerede områder, er det forhold som er langt værre, end de forhold som socialismen oprindeligt tog sit udgangspunkt i. Marx gjorde op med udbytningen af arbejderne af kapitalisterne. Denne udbytning gav arbejderne uhyggelige arbejdsvilkår, men blev de forfulgt? Blev de drevet ud af deres hjem? Blev de voldtaget hvis de ikke havde slør på? Nej, terroren fra islam er langt værre end udbytningen af arbejderne. Derfor må kampen imod islam også have et tilsvarende stærkt ideologisk fokus. Vi taler om ideologien fra helvede, som plager de demokratiske borgere.

Socialismen er ved at dø, fordi de problemer socialismen kæmpede imod; udbytningen af arbejderne, er af mindre betydning i forhold til lidelsen islam påfører samfundet. Derfor skal socialismen, hvis den skal følge med tiden, og finde et projekt som er reelt etisk og frigørende, forholde sig til den revolution de står i nu. Hvor fjenden før var kapitalismen er den nu islam.

Sharia er det som vi bekæmper, for at genoprette den demokratiske retsorden, for at skabe et oplyst samfund, for at give reel solidaritet imellem de demokratiske borgere, et fællesskab på menneskets præmisser, en erkendelse af folkeoplysningen som det der driver; ægte viden i en kærlig og kreativ sammenhæng.

Længe leve demokratiet!

PET og islamisterne

i Humanisme/Politik/Retsstat/Socialisme af

Der er vid diskussion af PETs rolle og den øgede åbenhed som offentligheden kræver. Det er rimeligt al den stund at etaten er en væsentlig magtfaktor i det danske samfund. Det må den nødvendigvis være, når den aftager over en milliard kroner af statbudgettet pr. år.

Ingen ved i praksis hvilken indflydelse PET har og hvilke prioriteringer det hemmelige politi gør sig. Jo statsministeren, men det er meget begrænset hvad hun reelt kan diskutere med på, når hun ingen erfaring har med efterretningsarbejde.

For mig at se, er det derfor vigtigt at PET giver offentligheden en mulighed for at diskutere med på deres prioriteter, og det kan man kun, hvis man får at vide hvad man tænker, og hvorfor man tænker som man gør.

Hvis ikke ender det i situationer hvor samfundets krav og prioriteringer ikke er synkroniseret med PETs.

Et godt eksempel er opståelsen af sharia dominerede områder i Danmark. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det stod så slemt til. Man kan ikke sige så meget andet end at det burde ikke være muligt, at vi et et moderne oplyst demokrati, pludselig har store dele af landet som reelt har i indført et alternativt retssystem.

Havde offentligheden været erkendt med problemet, hvilket de havde været hvis PET havde været mere åbne omkring udviklingen, så havde man kunne råbt vagt i gevær og formået af engagere både PET, men også andre offentlige institutioner i at genoprette dansk ret i de berørte områder.

Videre fremad er det meget væsentligt diskutere hvad vi gør og hvordan vi gør. Det er ganske enkelt en skandale at den danske retsstat er sat ud af kraft i dele af Danmark, og det skal, hvis det skal give mening af have en stat, selvfølgelig stoppes.

Kigger vi lidt på det politiske landskab og politikernes prioriteringer, så er der ingen tvivl om at hele det politiske institutionelle liv bakker op om en relativt proaktiv handleindstilling fra PETs side.

Det er et problem som skal løses, og jeg kan vel uden at være helt ved siden af, sige at det er et politisk problem regeringen vil have løst før næste folketingsvalg. Lad os være realistiske, hvis det problem ikke er løst, så er den socialistiske regerings muligheder for at blive genvalgt væsentligt forringet.

Det sætter reelt PET i en meget penibel situation; de skal, hvis de skal løse deres opgave, og gøre deres arbejdsgiver interesseret i at blive ved med at sponsere deres aktivitet, vise resultater, men hvordan gør de det?

En del af regeringen er meget fremme med multikulturelle tiltag og mener at indvandrere herunder muslimer skal stryges med hårene, en anden del af regeringen, herunder justitsministeren og andre ministre mener det modsatte.

Hermed står PET i en meget svær situation; de skal formå at nedbryde de statslige institutioner som muslimerne har bygget op i Danmark, samtidig med at det ikke skaber for store ofre i indvandrermiljøerne. Hvordan gør de det?

Der er ikke så meget andet at gøre end at fortsætte den strategi som jeg har udstukket tidligere, og som har virket efter hensigten; repatriering af islamister.

Denne strategi har på den ene side en meget præventiv effekt på potientielle islamister; de har ikke lyst til at blive repatrieret, og har samtidig en meget effektiv effekt på de lokale miljøer; det kan virkelig rive de islamistiske miljøer op med rode, og effektivt forhindre islamisterne i at lægge fjendtlige planer for landet.

Alternativet er isolering af forskellige slags; herunder fængselsstraffe og lignende.

Meget afhænger af det internationale miljøs indstilling til repatrieringsproceduren. Jeg kunne forestille mig at den kørende sag imod den palæstinensiske forbryder ved navn Fis Fis, vil give en form for præcedens.

Man skal imidlertid huske på, at menneskerettighederne er et lovkompleks, så det er klart at den direkte ulovlige praksis som sharia udøverne har, burde være i strid med det flotte lovkompleks som menneskerettighederne er.

Det gælder om konsekvens og kærlighed.

Kærlighed overfor dem som reelt vil bygge vores land op og forsvare det, og konsekvens overfor dem som vil nedbryde det.

G-d bevare Danmark

Go to Top