Danmark

Der er desværre ikke så mange, der har set mit interview med hr. Uffe Elbæk. Jeg synes ellers, at det er et kig værd. MEN, for ikke, at nogen skal gå glip af, hvilken fantastisk pointe, som hr. Elbæk og jeg nåede frem til. Så vil jeg lige præsentere det motto, som vi endte med, efter at have snakket træer i San Franscisco og og natur generelt:

“FLERE TRÆER”!

Vi skal have FLERE træer. Store, gamle, fantastiske træer, som er kloge og som kan give os noget. Evighedstræer, lige træer, krogede træer, gamle og nye.

Uffe fortalte om en oplevelse han havde i San Francisco, hvor en skov som ligger tæt på byen er lavet sådan, at man føler, at man går rundt inde i en katedral, og jeg fortalte ham, at den katedral har vi allerede i Hans Kjeldsens skov. Yderligere snakkede Uffe også om at bruge træ i byggeri. Han mener, at vi skal kunne snakke sammen, og er også med på videnskabsmændenes vogn.

Men altså, vi kom frem til et motto, som måske kan bruges af alle, og det er: FLERE TRÆER!!!

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det er et meget stort problem, når de offentlige instanser kommer, politisk set, ude af balance i forhold til resten af samfundet.

Ved den sidste politiske affære, altså diskussionen af islamistbørnene, her er de danske sikkerhedsapparat helt ude af sync med resten af samfundet.

Deres holdning; at islamistbørnene skal til Danmark, og muligvis deres terroristmødre med, flugter med kommunisternes holdning, og det er oven i købet ikke alle kommunister som støtter dette perspektiv, der er store dele af de kommunistiske bagland som er lodret uenig.

Med andre ord, repræsenterer FE og PET den mest yderliggående tendens indenfor politik. OK, dele af LA har så meldt sig under fanerne sammen med kommunisterne, forstå det hvem der kan. De var jo ellers kendetegnet ved at være islamkrititkere. Men alle de store partier; Socialedemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti ja selv store dele af Radikale Venstre, og så selvfølgelig Nye Borgelige er direkte imod PET og FEs holdning.

Så er man godt nok ude af sync med det politiske liv, og dermed selvfølgelig også med befolkningen.

Yderligere er de hasarderede udmeldinger en kæmpe fare for Socialdemokratiets stramme udlændingepolitik, som PET og FE helt åbenlyst forsøger at undergrave.

Det er et meget stort problem. Det er et gigant problem for Socialdemokratiet, som er ved at få undergravet sin politik af embedsmænd. Men det er også et meget stort problem for PET og FEs opbakning i samfundet. Det er vigtigt, at samfundsinstitutioner afspejler samfundets holdning. Ellers bliver det disse institutioner laver samfundsnedbrydende, og i sidste ende en udfordring for den demokratiske retsstat.

Voldsmonopolet hviler på en samfundskontrakt. Denne samfundskontrakt er, at borgerne giver retten til vold til de offentlige myndigheder, for så til gengæld at være fri for, at der begås vold imod dem.

Denne samfundskontrakt brydes, idet politiet og hæren skaber mere vold imod borgerne, for det er, helt oplagt resultatet af den kampagne som politiet fører for Islamisk stat.

Det er et problem, et problem vi bliver nødt til at diskutere i samfundet.

Når først vores institutioner svigter deres opgave, så lider borgerne. I dette tilfælde, hvor en statsinstitution svigter det grundlag det er bygget på, så har vi et problem.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Der er åbenbart mange, som ikke helt forstår, hvorfor jeg ikke bare kan respektere det her med, at de stakkels små islamfascistbørn skal til Danmark.

Ok, prøv at lade mig forklare.

For fem år siden snakkede jeg med en af mine venner, som, på det tidspunkt, var spændt for den demokratiske/humanistisk vogn imod islamfascismen. Han røg ind og ud af fængslet for at sætte klistermærker op på elkasser.

Derinde, hvor han sad i fængsel sammen med mordere og stortyve kunne de andre indsatte ikke rigtig forstå, hvorfor han sad der. De sagde, jeg har slået et menneske ihjel, hvad har du gjort, jo jeg har sat klistermærker op for at provokere.

Det er min virkelighed, hvor var tudekoret af politikere og meningsdannere dengang, da min ven han var i fængsel for at sætte klistermærker op. Nå nej, han var jo ikke fjende, så han skulle undertrykkes, nu har vi endelig en fjende som vi kan støtte, på en syret omvendt måde, så skal alle sejl sættes.

Eller en anden ven, som også var demokratisk/humanist. Han blev fængslet uden grund og sat ind et sted, med det åbenlyse formål at dem som sad i fængslet skulle slå ham ihjem. Han blev sat i en celle, hvor de andre i fængslet hver dag smed lort ind igennem vinduet. Samtidig gjorde myndighederne hvad de kunne, for at chikanere hans familie. Hvor var tudekoret henne dengang?

Eller en anden ven, som blev fængslet for at lave en happening imod Islamisk stat, vel og mærke også en af dem som kæmpede, på det tidspunkt for humanisme og demokrati.

Eller min egen ringe person, som har været censureret i femten år.

Selvsamme myndigheder som har udført denne klapjagt på de demokratiske humanister, de kaster nu deres støtte ind i kampen for islamisk stat.

Det er ikke fedt, og det er et forræderi imod dem som har stået op for frihed og demokrati imod Islamisk stat.

Jeg har længe arbejdet på at normalisere tingene, skabe dialog og forsoning.

Det kan man vist ikke lige sige at venstrefløjen har været åben overfor, nej, de vil åbenbart mere krig og støtte til Islamisk Stat, nu helt åbenlyst.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg driver en lokal tvstation med offentlige midler bag sig.

Det betyder, at jeg bedriver det man kalder “public service”. Årsagen til at jeg er gået ind i det projekt, og tro mig, det har ikke været populært alle steder, er fordi jeg er træt af at brokke mig over DR, og derfor forsøger at vise hvad det egentlig er jeg vil.

Jeg vil gerne styrke samtalen i samfundet, ikke bare med mennesker jeg er enig med, men sørge for, at alle kan komme til i tv.

Så vil jeg gerne gøre op med al den irriterende overfladiskhed som er i fjernsynet. Det er som om alle programmer i dag er sådan nogle dåseprogrammer. Det er designet i et eller andet kontor med nogle mennesker som reelt ikke er særlig idealistiske. De tror ikke på Grundtvig og demokrati. For dem er det bare et job som skal udføres.

Jeg er troende højskolemand. Jeg kæmper for Grundtvigs ideer om Folkeoplysning og Sandhed i samtale.

Jeg tror på, at hvis vi formår at skabe dialog imellem borgerne i samfundet, så får vi også et bedre samfund.

Her skal fjernsynet forsøge at tjene borgerne, og ikke omvendt. Finde de mennesker i samfundet som ved noget om en problematik, og så formidle deres holdninger til magthaverne.

Man kan komme utrolig langt med Grundtvig. Hans ideer holder bare.

Så nu render jeg rundt i Nordjylland og forsøger at tale Nordjyllands udfordringer op til Folketinget.

Helt ærligt, meget af det er teknisk set ikke helt på plads. Indimellem er der nogle grimme farver på billedet, og lyset er underligt. Det arbejder jeg på.

Men samtalerne jeg har forsøgt at formidle har allesammen været relevante og har betydet noget for nogle mennesker.

Det er Grundtvig, og måske Poul Engberg min grandonkel fra Snogerup. Den poetiske livsoplysning i Himmerland, på Læsø, i Dronninglund og Aalborg.

Poesien ligger I at man kan tillade sig at tage sig tid, høre hvad folk har at sige, uden at afbryde dem hele tiden, og sætte sig selv i centrum.

Ernst Trier min tipoldefar og Vallekildemand, han rejste fra bondehus til bondehus for at fortælle dem sandheden. Ikke sin egen sandhed, men den demokratiske ide som Grundtvig havde ment han skulle fortælle om.

Det er bare så dejlig en opgave, lad mig sige det på den måde.

Det kunne man måske lære lidt af på DR.

Højskolen er ikke en dårlig ting, og den har altså værdier som vi er ved at glemme i samfundet, undtagen på TV Frihed.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er vi ved at være i mål med DISKUSSIONEN af de nye værnsmidler og metoder der skal tages i brug af de danske værn i forbindelse med sikkerhedsapparatets paradigmeskifte.

Med andre ord, et skift fra et RV ideologisk drevet politi, hvor islamkritikere forfølges og islamister aes med håret.

I det nye paradigme accepteres og støttes islamikritikere og islamister bekæmpes indenfor retsstatens rammer.

Her er det meget vigtigt, at en af de helt grundlæggende ændringer indenfor det sikkerhedsmæssige paradigmeskifte er, at loven lægges til grundlag for det politimæssige arbejde. Skredet fra respekten for lov og ret som RV stod for, skal ganske enkelt vendes den anden vej, og respekten for loven skal genindføres som det reelle grundlag under politiets arbejde.

Det vil sige; ingen caponemetoder, chikanerier af islamkritikere uden dommerkendelser, forfølgelse af islamkritikere på den ene eller anden facon. Skal politiet handle, skal det ske på et reelt lovgrundlag.

Hvis man er interesseret i en kriminel, så skal den kriminelle handling føres for en dommer, og vedkommende skal dømmes.

Alt det her snask, for at sige det som det er, som har udviklet sig under RVs ideologiske ledelse skal ganske enkelt stoppe, og det skal stoppe i går. Er det så bøjet i neon og helt klart forstået?

Ingen lovoverskridelser indenfor værnene.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Institutionerne promoverer inkompetence for at beskytte sig selv.

For ganske nylig læste jeg en fremragende blog-post fra en tidligere katolsk præst, der heri gav en beskrivelse af skandalen om seksuelt misbrug i kirken som den havde foldet sig ud indefra.

Her kom han med en formulering, som jeg har tænkt over siden. Noget i retning af:

’Der smerter mig umådeligt at sige, men det ser grangiveligt ud til, at mange elsker kirken højere end de elsker kristus.’

Hans version af begivenhederne var, at misbrugsskandalerne havde fået lov at vokse til uhørte proportioner, fordi der ganske enkelt var for mange af kirkens folk, der lod stå til, og undlod at gøre noget, fordi de ikke ønskede at rage uklar med nogen, og sætte deres egen plads i kirkehierarkiet på spil.

Hvis vi ser hvad der ligger helt symbolsk i udtalelsen om at ’elske kirken højere end Kristus’, ser vi en tendens udtrykt, som er voldsomt dominerende i de vestlige samfund som sådan, og som – det er jeg overbevist om – gennemsyrer stort set alle vores magtfulde institutioner:

Nemlig at institutionen som sådan sættes uendeligt meget højere end den FUNKTION, som institutionen hævdes at varetage.

Når vi fra universiteternes side, f.eks., ser en fuldstændig disproportional promovering af queer-teori, post-kolonialistisk teori og lignende, og samtidig må undre os over det totale fravær af kritisk ikke-venstreorienteret teori, seriøs beskæftigelse med underbelyste spørgsmål som national identitet og fællesfølelse, og ikke-frivillige gruppetilhørsforhold, og når vi aldrig hører humanistiske ’eksperter’ nære skepsis overfor radikal omfordelingspolitik eller skattestigninger eller bureaukrati-vældet… ja, så er det ikke fordi at disse sidstnævnte ting ikke ligger lige til højrebenet, men fordi at du som professionel akademiker vil komme i stormvejr fra ’venner’, kollegaer og ledelse, hvis du kæmper for dem.

Hvis et seriøst ikke-venstreorienteret perspektiv fik akademisk fodfæste, ville det jo betyde, at en stor mængde af det, som akademikerne beskæftiger sig med i dag skulle til at retfærdiggøre sin egen eksistensberettigelse. Forskerne ville være nødt til at BEVISE deres relevans.

Men det behøver de ikke pt., og det behøver de ikke så længe, at der ikke eksisterer seriøs kritisk modvægt til den herskende diskurs indenfor institutionens vægge.

…og alt den tænkning der foregår udenfor institutionen, kan man belejligt stemple som useriøs. For ’hvis det var seriøst ville det jo være repræsenteret på universitetet’.

Spørgsmålet om samfundsmæssig og teoretisk relevans er ikke i spil. Det handler om at holde den selvreferentielle boble-verden kørende så man kan have sine penge, sin prestige og sin selvforståelse i fred.

Kristus er ikke velkommen i kirken.