Category archive

Demokrati

Danmark

i Demokrati af

Jeg har i snart mange år været førende internationalt når det kommer til fredsarbejde og strategi.

Det er jeg stadig, men det har faktisk, efter at Trump er kommet til, blevet en lidt mere ensom post.

Det startede med mit reelle samarbejde med Barack Obama, men Obama er ikke længere præsident i USA, så nu er der kun undertegnede.

Som en ekstra katastrofe, så har Trump performet virkelig skidt i den første tid, så de fredsting jeg har arbejdet for ligger nu tungt på mine skuldre. Mellemøsten, Østeuropa, opløsningen af EU og USA som sådan.

Et sådant internationalt fredsarbejde er, på den ene side, meget prestigefyldt. De fleste nationer vil betale deres egen sjæl for at have denne førerposition. Bare kig på Sverige som reelt har solgt landet for at bevare deres position som “humanistisk stormagt”. En magt de har tabt nu. På den anden side er det enormt opslidende og utaknemmeligt. Førerpositionen opnår man kun hvis man er parat til at give virkelig meget af sig selv.

International lederskab, i hvert fald i den version jeg har været en del af, er karakteristeret ved en stor altruisme.

Nu er jeg så på vej til Liberal fredagsbar med vores nye udenrigsminister. Et job som jo reelt er fuldstændig tomt, med mindre man har en eller anden relation til undertegnede, men samtidig også meget perspektivrigt, hvis man har en relation til undertegnede.

Det har fået mig til at reflektere lidt over hvad det ville betyde, hvis jeg blev en del af det etablerede system.

For at være helt ærlig, jeg tror simpelthen ikke at udenrigsministeriet har kompetencerne til at løfte opgaven. Jeg er bange for, at de er til mere skade end gavn, og vil spilde min tid. Men ok, nu giver vi det en chance, så må vi se om de er vågne nok, eller de bare er til besvær.

Som sædvanlig har den danske offentlighed et meget ambivalent forhold til sine internationale folk. Det er H.C. Andersen om igen, i stedet for at omfavne sine intellektuelle stjerner, forfølger de dem og sætter alle ænderne op på piedestalerne, i stedet for svanen.

Jeg tror ganske enkelt ikke den danske offentlighed har det spænd der skal til, til at komme op på et internationalt niveau.

Samtidig er denne process utrolig dødelig for Danmark i denne internationale netværksverden. De sædvanlige taktikker i forhold til sine svaner duer ikke for Danmark. Det her med at torturere og holde svanerne udenfor virker virkelig kontraproduktivt i en verden hvor processen kværnes op på forsiden af Washington Post, just saying.

Så det er på en måde en dødsdans Danmark er inde i, vil man formå at finde det internationale niveau, høste den internationale ære, bidrage konstruktivt til verdens udvikling og dermed vokse. Eller vil man, som sædvanligt, forfølge sine bedste folk, for at bevare middelmådigheden og dermed trygt kunne bilde sig ind, at der ikke sker noget af interesse rundt omkring i verden, og vi er et lille puslingeland som ingen relation har til andre.

Illusionen skal enten briste eller føre til landets død, det er de odds vi er oppe imod.

Lad os håbe landet formår at udvikle sig, og blive en moderne ansvarlig stat, og ikke bare en sumpet dam, som den er nu.

G-d bevare Danmark.

Demokratiets forsvar

i Danmark/Demokrati af

Det er meget væsentligt at forstå hvad der sker i Danmark lige nu, for at kunne handle fornuftigt. Det er enkelt; vi har for meget frihed og for lidt ansvar.

Som Platon beskriver demokratiets dårlige sider, så er problemet at det i sidste ende giver så meget frihed at staten opløses. Al moral forsvinder og alle bliver irriterende, borgerskabet tages ikke seriøst, loven overholdes ikke, lærerne respekteres ikke og alt flyder.

I denne situation kommer den stærke mand, tyrannen og “rydder op”. Det er det vi er oppe imod, vi ser det tydeligt i sydeuropa, hvor de stærke mænd huserer. Her er Nazismen i stærk fremgang.

Derfor skal det etablerede system forsøge at give etik og moral og styrke til retsstaten igen. Det er Folketingets opgave, men det kræver mod og energi.

Det er i al enkelhed opgaven. EU er sådan set bare resultatet af demokratiets opløsning. Det er kun fordi vi tillader at det opstår fordi vi ikke er loyale overfor staten, at det kan ske. EU er ikke en redning, det er en acceleration af demokratiernes korruption, kun hvis det forsvinder kan vi redde Europa fra de stærke mænd rundt omkring.

Demokratiets ansvarlige skal træde i karakter nu, og forsvare det imod frihedens alt for vide rammer. Frihed og ansvar skal være i balance, ellers vælter korthuset.

Det er enhver Folketingspolitikers opgave, men det virker ikke som om at de er klare over det. Tværtimod virker det som om de socialistiske partier og de kulturradikale hylder mere frihed og mindre ansvar, præcis det modsatte af hvad der er deres opgave i denne situation.

G-d velsigne de modige.

Finansloven

i Demokrati af

Det ser ikke ud til, at der bliver noget kompromis dennegang. Der er ikke noget at gøre ved det, Socialdemokraterne vil åbenbart hellere blive siddende på taburetterne og så tage balladen med EU, end at gå af. Det er sådan set gode nyheder for Venstrefløjen, men dårlige nyheder for højrefløjen. Der bliver tre år mere med socialistisk styre.

Så længe den ekstreme Radikale indvandringspolitik får lov til at fortsætte, så er der sådan set ikke noget at gøre, så vinder højrefløjen ved næste valg.

Nu må vi se, imellemtiden er der ikke så meget andet at gøre end at vente.

G-d bevare Danmark.

Islamistaktionen

i Danmark/Demokrati af

Der er en del reflektion man bør gøre sig her i halen på det islamistiske/PET infiltrerede projekt.

Først og fremmest er det efter min mening meget væsentligt at vi i Danmark ikke gentager samme aktion en gang til. Vi har, som et lille land, ikke råd til at fornærme vores tætteste allierede på den måde, ja faktisk har ingen lande, heller ikke de store, råd til at fornærme nogensom helst på en sådan måde. Bare tænk på Terry Jones i USA som har lavet en anti muslimsk film, som har fået Mellemøsten på den anden ende, eller, ja vores egen Mohammedkrise som jo også var en strategisk brøler, selvom den selvfølgelig var helt indenfor dansk tradition og noget som man skal beskytte og forsvare.

Imidlertid er min pointe ikke at man ikke skal kæmpe for sine principper, min pointe er, at vi ikke lever i en osteklokke, og klare diplomatiske udtryk for støtte til islamisterne, det har vi ikke råd til i Danmark.

Diplomati handler ikke om hvad man siger, men om hvad man “signalerer”. Altså ens venner og fjender forsøger at analysere på den bagvedliggende mening, på det man gør. Hvis man ikke har den erkendelse, så kan man komme til at fungere som en hund i et spil kegler, hvilket vi vil roligt kan sige at PET og det Kulturradikale parnas med Anna Mee Allerslev i spidsen, har gjort med dette lille stunt. For at sige det som det er, hvis jeg ikke havde givet min udelte støtte til amerikanerne, som jeg gjorde her: Link. Så havde vi rodet os ud i en diplomatisk krise. Nu kan vi ikke forlade os på, at jeg skal rydde op efter staten og regeringens klumpe dumpe opførsel hver gang. Specielt fordi jeg ikke er en del af systemet og kun gør det af min egen fri vilje uden anden tak end at blive forfulgt af det selvsamme politi, som har klokket eklatant i det. Staten bliver simpelthen nødt til at lære spillets regler at kende.

Det er ok at man er ny, og lige skal finde sine ben, men regeringer er ikke ny længere, det er på tide man forholder sig lidt mere realistisk til sagerne.

De Kulturradikale har alt for længe, efter min mening, kunne spille deres spil politisk såvel som diplomatisk. Hvad har resten af Danmark ud af det? At vi, ligesom Lars von Trier, skal sættes i samme båd som Ahmadinejad? Er det fornuftigt?

Jeg synes, at Lars Aslan Rasmussen var ualmindelig fornuftig i sin reflektion over sagen med Scharf. Han baserer sine ideer på demokratiets principper, og forholdet sig til hvad der er ret og rimeligt. Det er vejen frem, det er det i USA med Hr. Barack Obama, og det er også den vej man kan gå, for at give en reel fornyelse i Socialdemokratiet her i Danmark.

Godt gået Lars, mere af det!

G-d bevare vores land og give os fred.

PET igen, igen

i Danmark/Demokrati af

Som sagt, efter at have set denne lille disput imellem Anna Mee Allerslev og Lars Aslan Rasmmussen, så er det vel efterhånden klart for enhver hvor problemet med hensyn til at tackle islamisnen er; PET.

Link til: Radioprogram

Arrangementet blev planlagt og eksekveret af PET, og godkendt af deltagelse af den øverste chef for PET; Scharff.

Hvad er så det grundlæggende problem ved PETs indstilling, ja, som jeg har forsøgt at beskrive de sidste mange år; PET er ikke klare på bolden mht. hvad der er op og ned på retsstatens præmisser.

Lad os lige rekapitulere i forhold til hvad der er tilladt og ikke tilladt indenfor for en retsstat, en demokratisk retsstat som vores jo er.

Alle kan tillade sig at ytre sig frit om hvad de har lyst til indenfor for retsstatens rammer (jeg er imod racismeparagraffen). Men denne udstrakte frihed er samtidig rammet ind af et klart forbud imod at ville gennemføre sine politiske projekter med vold. Der står helt klart i grundloven at foreninger som har vold til formål skal opløses.

Det er rammerne, og det er, reelt, det som PET skal forholde sig til. Det er deres bundne opgave at følge retsstatens regler, ja det er faktisk deres opgave at forsøge at få hele samfundet til at følge grundreglerne i grundloven. De har til formål at forsøge at få loven til at gælde for alle danskere, helst af egen fri vilje, men hvis der nogle samfundsgrupper der ikke forstår dette, skal de altså opløse de foreninger, der ikke kan finde sig til rette indenfor statens rammer.

Godt, det vil altså sige, at hvis man har en ambition om at omstyrte samfundet med vold eller jihad, så er man udenfor retsstatens rammer, og skal derfor stoppes med vold (politiet har voldsmonopol).

Læs videre

Udlandet

i Danmark/Demokrati af

Det er ikke sådan at skulle løse problemet med vold fra indvandrere og eskalerende kaos i samfundet. Problemet er, at det er komplekst. Der findes ingen lette løsninger, men en meget kompleks verden at skulle navigere for at løse problemerne.

Men lad os kigge på de grundlæggende problemer først.

Det grundlæggende problem er, at vi underlægger os nogle internationale konventioner som fødes i organisationer som FN og EU. Disse konventioner, og håndteringen af dem ved deres domstole, opererer ofte ikke efter Danmarks bedste, men efter den gældende holdning hos overklassen i de vestlige lande.

Det har i mange år været god latin at betragte immigranter som lidende sjæle, som havde brug for hjælp. Det er der også mange af dem der er, men der opstår problemer, når man blander de meget fremmedartede kulturer, de fattige immigranter får nye vaner, som de ikke for alles vedkommende havde i hjemlandet. Den løse retsorden (sammenlignet med der hvor de kommer fra) får dem til at føle at de er kommet til et land hvor de kan tillade sig næsten alt. De oplever, sammenlignet med deres hjemland, ingen konsekvens. Læg hertil de fjendtlige overtagelsesforsøg fra magter som Iran, og vi har en rævekage af uhyggelige dimensioner.

Konsekvensen ser vi alt for tydeligt; vold, bandehærgen, afpresning, prostitution, truen og så videre. Retsstaten er i disse dage, reelt, ved at give op overfor den stigende kriminalitet.

Det vil altså sige, at det grundlæggende problem; den manglende erkendelse af realiteterne hos de siddende vestlige eliter, er det første problem man skal forholde sig til. Det har jeg, med svigtende held, forsøgt igennem de sidste fire års tid. Det er væsentligt, for mig at se, at forsøge at forklare eliten, at retsstat og demokrati ikke bare er statiske størrelser, men er en indre, psykologisk, eller måske lidt mere højtidelige; sjælelig størrelse. Hvis man ikke forsøger at forstå, at retsstaten er afhængig af borgernes overholdelse af den, så falder den. Og med angrebet på Odense sygehus af mange indvandrere, så må man sige at virkeligheden beviser teorien.

Denne erkendelse er langsomt ved at sive ind i bevidstheden hos de siddende eliter, da virkeligheden snart er blevet så grel, at det er åbenlyst for enhver.

Godt, løsningen er selvfølgelig, at kæmpe for at retsstaten genindføres i hjerte og sind hos alle borgere. Hvis man ikke vil respektere retsstaten, så har man ikke noget at bestille i Vesten generelt, og Danmark specifikt.

Så er der det næste problem. Problemet er, at de internationale konventioner og regler vi har forpligtet os til at følge ikke altid er skabt af guds englebørn. Tag for eksempel Menneskerettighedsrådet, her styres denne organisation af de værste tyranner og sharia forblændede ledere. Det vil sige, at de undskyldinger FN har for at vi ikke kan sende asylansøgere hjem, ikke altid bunder i ærlige motiver, men, ofte, i motiver som er mindre ærlige.

Læs videre

Hedegaardssagen og retsstaten

i Demokrati/Retsstat af

I retssagen imod Lars Hedegaard, som just er overstået og faldt ud til Hedegaards fordel er der flere reelle retslige spørgsmål at stille sig selv. Man sætter en retsfilosofs ære op imod en journalists ære, og dømmer til journalistens fordel. Uanset at filosoffens argumenter er vandtætte og kan dokumenteres.

Hvorledes stiller det retsstatens højeste organ højesteretten?

Lad os kort gennemgå sagens forløb. I første omgang blev Lars Hedegaard frikendt af byretten for at have udtalt sig racistisk. Denne frikendelse skete på den baggrund at Hedegaard påstod, at han ikke havde lavet et interview, men at jeg skulle, sammen med en blogven have “snydt” ham til at lave interviewet. Vi skulle, under en julefrokost have snigoptaget nogle sætninger, som vi så sendte ud på nettet.

Dette var beviseligt forkert, idet jeg kunne dokumentere at vi havde aftalt interviewet. Det kan man se her:

http://edens-lys.dk/sandheden-om-interviewet-med-lars-hedegaard

Ellers man er velkommen til at rekvirere mailen.

Det fortalte jeg så byretten, og det hørte anklageren, som så rekvirerede mailen, og ankede til landsretten.

Her blev forsvarets sag så gennemhullet af anklageren, idet han havde mailen.

Sagen blev så anket til højesteret, som så frikendte Lars Hedegaard i en mærkværdig sag. Jeg forstår det sådan, at forsvareren rodede sig ud i en diskussion om at sagen skulle eller burde have været til gennemsyn.

Ja, set i bakspejlets lys, skulle manden selvfølgelig have haft interviewet til gennemsyn. Det havde været rimeligt, men er der nogen garanti for at han havde rettet i det? Jeg mener, bagefter har manden skrevet en hel bog hvor han dokumentere sin påstand.

Nej, det havde han sandsynligvis ikke, for han mente det, og han mener det.

Yderligere stiller det min ære i et skidt lys, det er ikke rimeligt, i det mindste burde jeg have haft en chance for at give mit besyv med.

For, det er tydeligt, at manden lyver. Han løj i byretten, hvorfor skulle han så ikke lyve i højesteret?

Kigger man på de etiske diskussioner som ligger under sagen, kan man diskutere det etiske fundament som ligger under retsstaten. Altså diskussionen af retfærdighed.

Hvad er det?

Set i et Alf Ross lys er det retsfølelsen. Altså retfærdighed er en fælles ide eller fornemmelse som ikke bare ligger i den enkelte, men er et fælles ubevidst. Hvordan har retsfølelsen det med at man stoler på en løgner og ofrer en filosof?

Så kan man diskutere det i et platonisk lys. Platon mener, at retfærdighed er det sunde. Er det sundt eller er det ikke sundt for et samfund at stole på en påbevist løgner? Er det sundt for samfundet at undgå det sår det ville være at have en tidligere højt respekteret samfundsstøtte afsløret i sit korrupte spil?

Jeg mener, i al enkelhed at det sundeste ville være, for samfundet hvis han gik fri, men for mig ville det være hvis han blev dømt.

Så kan man diskutere; skal man ofre en enkelt person for samfundets bedste?

Nej, det kan man ikke tillade sig. Jeg mener, prøv at høre her. Jeg har et barn på vej, hun får store problemer med at få mad i munden og tøj på kroppen fordi i har ofret mig. Er det retfærdigt? Nej, det er ikke retfærdigt.

Så er der transperensen. Det er i samfundets interesse at samfundet er gennemsigtigt, det vil altså sige, at dem som gemmer ting, lyver eller har andre korrupte gøremål for, de bliver afsløret. Det var min mission med interviewet med Hedegaard. Det viste sig så bare, at det ikke kun var Islam som var korrupt, men også Hedegaard. Det har i så nu fumlet rundt i, er det en højesteret værdigt?

Der bør stilles skarpt på retfærdigheden når man dømmer, og retsstatens højeste instans bør, efter min mening stramme sig op.

Det bør være en sag, som diskuteres i dybden, her og på de juridiske fakulteter.

Det er, mig bekendt, første gang i dansk retshistorie, at højesteretten har dømt i så principiel en sag, og så så lemfældigt.

Med respekt for retten, men med en kritik af dens udøvere.

Heraklit siger, at i en polis er murene som oppebærer samfundets fundament ikke de ydre fysiske mure, men de indre mure som står i hvert bryst. Disse mure er loven.

Den mur står stadig i mit bryst, men er den sunket i grus, i den institution som burde opretholde den?

Jeg mener at det er til diskussion.

Retssagen med Hedegaard

i Demokrati/Humanisme/Journalistik/Kritik af

Jeg har grublet en del over signifikansen af den just overståede retssag imod Lars Hedegaard fra statens side. Jeg har, på uheldig vis været indblandet og har haft en meget central rolle, idet Hedegaard hoppede af krogen, idet han påstod at jeg havde snydt ham. Han påstod at han ikke ville have offentliggjort interviewet, hvis han havde haft interviewet til gennemsyn, og derfor ikke mente at interviewet var produceret til offentligheden.

Det er en direkte løgn, det har jeg tidligere dokumenteret her:

http://edens-lys.dk/sandheden-om-interviewet-med-lars-hedegaard

Vi havde aftalt hvordan og hvorledes interviewet skulle foregå, til mindste detalje.

Og flere kommentarer:

http://edens-lys.dk/retssagen-imod-lars-hedegaard-%C3%B8stre-landsret

http://edens-lys.dk/jeg-falder-med-min-%C3%A6re-i-behold

Så er det lykkes Hedegaard at overbevise højesteret om det modsatte, hvilket jeg vil berøre i en senere artikel, idet dette retslige svigt reelt stille spørgsmålstegn ved retsstatens autoritet. Jeg mener, man står med en naturretsfilosof på den ene side, og en journalist på den anden side. Så vælger man at støtte journalisten, på trods af at filosoffen kan dokumentere sine påstande. Hvordan hænger det lige sammen? Det stiller spørgsmålstegn ved det naturretslige fundament under sagen. En direkte konsekvens af en uhæderlig dom. Det kommer jeg som sagt tilbage til.

Hvad der imidlertid er mere interessant er, at sagen har afsløret, på grum vis, to fløje i islamdebatten. Den ene fløj; Hedegaards, har intet problem med at lyve, og stikke knive i ryggen på folk, hvis de kan få noget ud af det. Præcis de forhold der har skabt de uheldssvangre forhold i vores land. Det kaldes også for moralsk korruption. For dem handler det ikke om principper, men om karriere, hvilken en ko de nu kan malke, og hvor de kan tjene fedt, så de kan flyve på førsteklasses og sidde med i smarte bestyrelser. Det er bagsiden af demokratiets medalje vi ser her, og det som jeg har svoret jeg ville forsøge at oplyse, således at det kunne forsvinde. Hvilket så faktisk er lykkes med Hedegaard.

På den anden side er de etiske mennesker. Uwe, Helle Merete Brix, undertegnede og flere andre, er ikke i denne kamp for at skabe karriere, tværtimod er vi her fordi vi ikke vil have karriere. Sådan føles det i hvert fald. Vi er her fordi der er en principiel kamp som skal tages. Principper som oplysning, retfærdighed og solidaritet.

Det gør, at vi ikke kan acceptere at Hedegaard ofrer en kammerat for at slippe for en dom. Hvad er det for en gang svineri, jeg mener, jeg har et barn på vej, hvordan skal hun kunne få mad i munden og tøj på kroppen når Hedegaard mener at det er opportunt at kaste mig på møddingen?

Præcis heri ligger rimeligheden af resten af samfundets fordømmelse af islamkritikken. Fordi hvis man fra venstrefløjens side kan se at højrefløjen handler dybt uetisk, så vil man, med rette, kunne konkludere, at kampen imod islam ikke handler om at gøre verden bedre, men om at forfølge en minoritet.

Hermed bliver Hedegaards arbejde bare en gigantisk selvmordsaktion. Yderligere sviner han Danmarks omdømme til i udlandet. Jeg mener, når nu udlandet finder ud af, at manden er dybt korrupt. Hvordan vil de så have det, med at skulle støtte ham i hans “hellige mission”, som altså gik ud på at stikke mig i ryggen. Hele retssagen som han har høstet internationale roser af i udlandet gik på at ødelægge min karriere.

Flot, og sikke et eksempel vi sender rundt i verden for at repræsentere Danmark. Når jeg har snakket med Melanie Philips for eksempel, altså en type som ligner mig selv, så får jeg det indtryk at Hedegaard har bagtalt mig. Det er selvfølgelig surt for mig, men det er også pinligt for landet. Fordi jeg er ung, og forsvinder ikke lige med det samme. På et tidspunkt bliver Hedegaard så gammel og affældig at han mimrer i graven, og så er det måske muligt for mig at komme til udlandet og snakke med dem, uden at skulle have hr. knivstikker til at forfølge mig.

Vi har delt det islamkritiske miljø op i de rene og de urene. Hvis man kan sige det sådan, med et glimt i øjet. De urene, og korrupte er de samme gamle karrieremagere som det altid har været, de rene er de unge og de idealistiske.

Kunne man overveje snart at se at komme af vejen, gamle korrupte stoddere?

Jeg spørger bare, og den ret har jeg fortjent.

Den demokratiske kamp for Danmarks frihed

i Demokrati af

Der et fantastisk at vi nu endelig er på vej til et forår i dansk politik.

I de arabiske lande har internet revolutionen ført ufattelige ændringer med sig; regimer er blevet omvendt, nye demokratiske tilstande er indtruffet, og vi er langt fra enden på denne demokratiske revolution.

Samme udvikling ser vi også i Danmark; staten undertrykker de tiltag der imod en frigørelse af befolkningen, fra de snærende bånd de har bundet dem med; medier, gadevold og islamistisk voldtægtsregime.

Det vil danskerne helst være fri for, og det er gået op for danskerne at det ikke bare er tilfældigt med de autonome som pludselig dukker op til demonstrationer, der vil give danskerne frihed, nej det er organiseret af LO. Altså staten.

Hermed bliver de nye tiltag som reelt er drevet af blogs og internettets opståen det tiltag som, ligesom i de arabiske lande, er folkets forsøg på at rive sig fri af magten.

Det er de samme som driver det i både de arabiske lande som i Danmark.

Hermed bliver det forsøg vi ser ved at lave demonstrationer a la DDL, i virkeligheden starten til noget som forhåbentligt ender med en demokratisering af staten. Således at folket får lov til at selv at give deres mening til kende, udenom det magtapparat som styrer dem.

Staten er helt på hælene, folket er ved at rejse sig imod det voldsdiktatur, som Danmark reelt er. Det danske folk er, igennem den forøgede dialog og reelle forståelse for hvordan staten i virkeligheden hænger sammen, ved at finde et nyt ståsted.

DET! er det det reelle argument imod DDL´s demonstration. De ville ikke have, at folket får lov til selv at bestemme, derfor bekæmper de folket med alle de magtmetoder de har; vold, hærværk, voldtægt og islamisering.

Det er sandheden.

Correct me if I´m wrong.

Kan du stave til frihed Clement Kjærsgaard?

i Danmark/Demokrati/Forsvaret af

Det er nu anden dagen efter demonstrationen imod sharia og for demokrati. Det er på tide at gøre en status på hvordan de forskellige parter opførte sig på forskellige planer. Men lad os starte med at rejse begge hænder højt over hovedet og råbe af vores lungers fulde kraft:

DET VAR EN SEJR FOR FRIHEDEN!

Der var sat hele det socialistiske magtapparat op for at forsøge at ødelægge demonstrationen; det hemmelige politi, medierne, LO, de autonome, islamisterne. Det lykkedes dem ikke at forpurre demonstrationen. Tværtimod blev den afholdt under god ro og orden (af islamkritikerne) og under et voldsorgie af islamisterne/socialisterne.

Det må vel siges at være en sejr idet, at hele det socialistiske medieapparat havde forsøgt at fremstille demonstationen som frådende voldsbøller, hvem var det der viste sig, at være frådende voldsbøller? Det socialistiske magtapparat.

Men måske vigtigst af alt; det lykkedes at samle hele den liberale islamkritiske fløj, kontakterne er formidlet, nu skal vi så til at oparbejde det internationale samarbejde der var målet med demonstrationen. Jeg har samlet alle de vigtigste adresser og snakket med alle de ledende deltagere, og nu skal vi så i gang med det, det i virkeligheden handlede om; den opbygning af det internationale samarbejde. Der skal lægges strategier, handlingsplaner, der skal udveksles ideer, og der skal sættes målrettet ind for at stoppe islamiseringen. Så må vi se om de socialistiske stater overhovedet overlever i den nære fremtid. De er ved at nedlægge sig selv, det intellektuelle overskud er til at overse, og det går ikke så godt. Den eneste de har er Clement Kjærsgaard, og han kan ikke stave til islamist 😉

Som jeg kan fornemme den post demonstrations strategi der kører fra det socialistiske magtapparats side, så forsøger de nu bare at fremstille os som dumme. Tak for det, det ville Platon nok mene var lidt af en tilsnigelse, eller Grundtvig eller en af de andre utallige tænkere som er en del af vores bagkatalog. Så, den kommer de ikke så langt med.

Vi kan så til gengæld, med rette, stille os kritiske overfor det åbenlyse voldsorgie staten møder sine modstandere med. Er det retfærdigt? Jeg gentager, er det retfærdigt? Hvad synes du Clement Kjærsgaard, eller kan du heller ikke stave til retfærdighed? Jeg spørger bare, du går jo højt op i at stave til ting og sager.

Altså åbenlyst hykleri, voldsorgier, 83 anholdte, en stor del af dem hardcore islamister, kan du stave til det? Nå ikke, så kunne det være, at du skulle lave et fjernsynsprogram med et sæt staveplader. På nogle af dem kunne der stå sådan noget som; DIKTATUR, TYRANNI, FASCISME, INTOLERANCE, UNDERTRYKKELSE, BERUFSVERBOT, DUMHED. Men det vigtiste er vel FORFØLGELSE.

Det må jeg ikke sige i de danske medier, de forbeholder sig retten til at forfølge dem, som ikke lige mener det samme som dem. I en udvasket, farvesvag, fad halvislamistisk socialisme på vej ud over afgrunden med en tåbe ved roret der kun kan sige “Der kommer en god løsning i morgen”. HELT SIKKERT! Den gode løsning var altså at forfølge dem, som ikke lige gider at stille op og gøre honnør overfor den racistiske, antisemitiske, islamistiske stat. HELT SIKKERT!

Lad mig sige det med rungende tale, som Grundtvig ville sige; Nu kommer vi. Vi vil lægge jeres fascistoide ideologi ned, og ændrer verden til det bedre. Det vil vi gøre i kærligheden og frihedens navn.

Bare vent.

G-d bevare Danmark!

1 2 3 4
Go to Top