Category archive

Nyheder

John Salvesen

i Nyheder af

Det er med glæde, at jeg kan præsentere min ven John Salvesen. John er anklaget for blasfemi, idet han har brændt koranen af.

Spørgsmålet er; er det korrekt at bruge denne lov i forhold til afbrændingen? Dette spørgsmål optager det danske politiske liv, og selvfølgelig offentligheden.

John og jeg har diskuteret det meget, og vi har skrevet en pressemedelelse, som sendes til den nationale og internationale presse.

Den står herunder, men princippet er helt klart; vi mener, at Islam er i konflikt med vores demokratiske principper og institutioner. Derfor er afbrændingen af koranen en politisk handling og ikke en religiøs handling.

Hvis man har lyst til at snakke med John, kan man gøre det ved at henvende sig til Asger, altså mig.

Der vil, ved interviews, være meget stramme rammer for diskussion. John er ikke så erfaren med pressen, og vil sikre sig, at han kommer klart og sandt igennem.

Hvis man har lyst til at diskutere de teoretiske principper, er man selvfølgelig velkommen til at spørge mig. Men vi ser helst at John kommer i fokus.

PRESSEMEDELSE

25 April 2017

Mr. John Salvensen chose to burn the Koran, the holy book of the Muslims four years ago. The consecutive hoolabaloo was not much to behold. Some death threats, the usual Facebook harassment, but apart from that, not much.

Not until the state, that is the proislamist deep state of Denmark chose to take an interest in the matter.

First it tried to charge mr. Salvesen with a racist accusation, but how can burning a religious book be racist? The Koran represents the religion Islam and not a race.

After some reflection the state did an unprecedented move and charged mr. Salvesen with blasphemy. The first case of a blasphemic indiction in over 70 years in Denmark.

It has come to that, that in order to protect islamistic infiltration of Denmark, the rebels of such a process are blasphemers.

In order to clarify the intention behind mr. Salvesens burning of the Koran, he hereby declares himself a burning Republican. A firm believer in the democratic system.

Burning the Koran was a democratic act, an act to clarify the essence of democratic virtue; the first amendment – freedom of speech.

Without freedom of speech, there is no democracy.

If the corrupted Danish pro islamist state uses the very same tools of statecraft as the islamist, that is, using blasphemy as an argument in the democratic debate. It has chosen side with the islamists against the democratic rebels.

Mr. Salvesen hereby declares his right to, unbridled, with our any restraints to be free in his speech on anything, be it religion, be it political discourse.

He declares, that the Danish state has become a part of the tyrannical state of an islamist colour.

Because as he says; Democracy dies in Darkness.
To contact mr. Salvesen please use the following mail asger@rubicon.dk.

Yours truly John Salvesen.

John Salvesen

Asger@rubicon.dk

De danske helte

i Nyheder af

Danmark står lige nu i et vadested; vil vi acceptere vores internationale rolle som forsvarer af demokrati og menneskerettigheder, eller vil vi fortsætte med at dukke nakken.

Min Facebookven Jaarghkob Baryshnikovf har nogle dybe reflektioner over vores nuværende tilstand. I sin essens kan man koge det ned til, at vi allesammen lever med et evigt angstforhold til alt og alle.

Psykologisk set kan man tænke denne indstilling helt tilbage til nederlaget ved Dybbøl og den risiko vi havde for at forsvinde helt som land.

Man kunne også trække tråde tilbage til Christian den IV og hans manglende strategiske overblik.

Men lad os kigge lidt på Dybbøl scenariet. Som vi sagde dengang; hvad udadtil tabes skal indadtil vindes.

Strategien var, at vi måske ikke havde så meget territorie, men så måtte vi opbygge dansk kultur.

Det gjorde vi med højskole, andelsbevægelse, dansk design, Hedeselskabet, folkeoplysning.

Dette kulminerede, foreløbigt med Mohammedkrisen, som var en reel kamp imellem danske højskoleværdier og islamisk terrorisme.

Vi vandt, os fra højskolen, og siden har kampen stået udadtil og indadtil.

Denne samlende og styrkende udvikling som Grundtvig satte i gang, har rejst os, som folk og nation, op på et internationalt niveau. Det er der jeg befinder mig lige nu. Jeg har støttet Obama administrationen, og hjælper nu USA og mange andre lande med at finde fred og forsøger at styrke vestlig og østlig kultur.

Men vi har også andre helte. Vi havde soldaterne som kæmpede ved Helmand, vi har Morten Storm, vi har dansk kurderen Joanna Palani.

Alle står de op for frihed og folkelighed, alle kæmper de imod en af de værste trusler imod verden siden nazismen.

Indadtil har denne process afstedkommet konflikter. Store dele af embedsstanden vil stadig ikke omstille sig til denne internationale indstilling, men kæmper for at Danmark ikke deltager internationalt. Primært er det embedsmændene som forfølger undertegnede, Palani og vist ikke har været alt for flinke ved Morten Storm. Heltene fra Helmand har heller ikke fået deres anerkendelse. Der burde allerede være oprettet en mindelund for dem, de faldne og de burde anerkendes for deres heltemod.

Pointen er, at forudsætningen for at danskerne kan blive hele igen, i krop og sjæl, er at de finder modet og stoltheden over at være danske igen.

Ranker ryggen og siger sandheden.

Det er ikke tilstrækkelig, at heltene kæmper, de skal også hyldes. Alle danskerne skal hylde deres forbilleder, dem som, med livet som indsats, kæmper for det danske folk.

Den process skal sættes i gang, og man kunne starte med at oprette en mindelund for de falde fra Helmand, eller måske sætte nogle dokumentar film i gang med Morten Storm, undertegnede og Palani.

Ville det ikke være rart, at vi dokumenterede og hyldede nogle ægte mennesker, som havde fortjent det, fremfor at blive stopfodret med tomme kalorier som X Faktor og realityshows?

Det synes jeg, det har fortjent og det var det Grundtvig og min tipoldefar Ernst Trier ville.

G-d bevare Danmark.

Det debile Danmark

i Nyheder af

Jeg synes, at terrorangrebet i Stockholm er forfærdeligt, jeg har bekæmpet IS med næb og klør de sidste mange år. Ja jeg var faktisk med til at starte hele kampen imod dem sammen med Obama.

Men at påstå at man er overrasket over at de bekæmper Europa er, som mange mener, tæt på komplet sindsyge.

Jeg mener, det er jo ikke fordi vi ikke er blevet advaret.

Ja, helt fra starten har man her i Danmark haft en stædig modstand imod migrationen, idet Glistrup sagde; de kommer for at slå os ihjel.

Det er jo, ganske enkelt, fuldstændig debilt ikke at ville erkende denne helt elementære sandhed.

Hvis man tillader islamister at bygge og bo i landet, ja så går de nu engang som islamister gør.

Jeg synes, at det mest deprimerende med debatten er dumheden ved dem som fortsætter de politikker som undergraver sikkerheden i Europa.

Jeg har tænkt meget over hvad i alverden der sker. Jeg synes at hovedet blev slået på sømmet ved at se hvordan EU behandler østeuropa i deres afvisning af at tage flere migranter. EU truer med at smide Østeuropa ud!

Jeg mener, hvor idiotisk og arrogant kan man være. Man sætter migranterne over hele EUs fortsatte eksistens.

Migranter, nogle af dem med en reel flygtningestatus, skal man håndtere humant. Men det giver da ingen mening at ødelægge hele EU for at gøgle rundt med hvordan man skal håndtere migranter og flygtninge.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Vi kan ikke bekæmpe mennesker som er så debile, de kan ikke lave noget om, og hvis de beslutter sig for et eller andet, så er det, som regel, til mere skade end gavn.

På den måde ophæves hele den filosofiske debat, for forudsætningen for at debatten virker er, at politikerne bruger de pointer som debatten arbejder sig frem til.

Men det nægter de jo, og deres argumenter er så stupide, så man ikke kan modsvare dem.

Jeg mener argumentet “internationale konventioner”. Det er jo helt tydeligt endnu en løgn. Østeuropa går imod EU for at slippe for migranter.

De arbejder ikke imod “internationale konventioner”.

Med andre ord, det er ikke internationale konventioner som forhindrer os i at føre vores egen migrationspolitik. Det er EU. Da vi i forvejen har undtagelser som burde forhindre EU i at bestemme over denne politik, så er poltikerne nødt til at lyve, og sige at det er “internationale konventioner”.

Det vil altså sige, løgn, svindel og snyd.

Når det sker, så er den rationelle debat jo ligegyldig. Politikerne gør bare hvad de får besked på fra EU, og lyver for danskerne.

Længere er den ikke.

G-d bevare Danmark, for politikerne er ikke specielt interesserede i det, de er mere interesserede i at støtte galehuset nede i Bruxelles. Hvordan det giver mening for dem, det har jeg endnu ikke rigtig fundet ud af.

Gasledningen

i Nyheder af

Danmark har, for engangs skyld, en rolle at spille i det internationale magtspil. Vi har nøglen til gasledningen som kan gøre russerne uafhængige af den gasledning som løber igennem Ukraine.

Vi kan give Putin grønt lys i forhold til at lave ledningen og dermed fratage Ukraine et våben i kampen imod russiske interesser.

For det første vil jeg sige, at vi bliver nødt til at finde et kompromis.

Hvis vi skal lægge jord til, skal vi samtidig kræve, at der findes en fredsløsning i forhold til østeuropa.

Vi skal så være i stand til at administrere en sådan gasledning. Det vil give os en stor magt over russerne, og den skal vi administrere fair.

Når først ledningen er bygget, skal vi ikke udnytte magten på nogen måde. Men give den til russerne som en service, og for at hjælpe dem ud af deres økonomiske problemer. Russerne har virkelig brug for pengene.

Så der er altså tale om en diplomatisk balancegang. Vi skal forsøge at være neutrale, og samtidig hjælpe fredsprocessen på vej.

Det er en balancegang, men det er vigtigt vi formår at klare denne balancegang, for ellers kommer vi virkelig i problemer.

Der er tale om topdiplomati, så det er en opgave for Kristian Jensen.

G-d bevare Danmark, og Kristian Jensen.

New New Journalism

i Nyheder af

Journalistikken er på en gang både reddet og på vej ind i sin død. Da jeg, for snart mange år siden, startede min jourrnalistiske karriere på Månedsbladet PRESS, gjorde jeg det ved at lukke bladet.

Jeg lavede simpelthen så megen ballade, at bladet ikke kunne holde til det.

Men nu, efter mange, mange år med journalistisk arbejde, har jeg, på en måde, genoplivet PRESS.

Hvordan det? Ved at bruge de jødiske værdier jeg lærte på PRESS (halvedelen af journalisterne på PRESS var jøder) og kombinere dem med min families kulturradikale traditioner.

Dette arbejde, som ikke har kunnet rummes af nogen aviser, har skabt præcedens og været et forbillede for mange af de nye medier.

Den Korte Avis, Jeppe Juhls mange projekter, og måske kan jeg se det lidt i den sociale indignation og høje niveau på Folkets Avis i mine ideer.

I USA har jeg også inspireret de store dagblade til at komme tilbage til rødderne, men i Danmark er det langt mere kraftfuldt.

På den måde er journalistikken blevet noget helt nyt, langt mere ægte og hårdtslående, og er dermed med til at skabe en mere oplyst verden.

Det vil få en langt større effekt på dansk politik og udvikling end vi tør tænke på.

Lige nu er det reelt kun Det Konservative Folkeparti som har fanget trenden og forsøger, så småt, at følge med. De andre partier har slet ikke forstået den forandrende kraft nye medier har på politik. I stedet for at omfavne forandringen, og gå med bølgen, så stritter de imod.

Man kan ganske enkelt ikke bekæmpe alle nye medier. Man kan bekæmpe et nyt medie, som med mit Lykeon, men ikke tre nye medier.

Derfor vil de politiske vindere nødvendigvis være dem som har fanget og forstået de nye trends.

Vi skal give det et navn synes jeg, det fortjener dette gudebarn. Det skal, til ære for PRESS hede New New journalism. Altså en journalistik, som tager udgangspunkt i den sociale indignation som drev New Journalism, og tillægger et stærkt oplysende element.

Ligesom jeg dengang slog PRESS ihjel, for at der kunne komme noget nyt, har jeg slået dansk journalistik ihjel, for at der kan opstå en ny form for journalistik, som er mere ægte og er på et højere niveau.

G-d bevare Danmark, og det gør vi kun ved at være ærlige, helt ærlige og have hjertet med for alle dem som bliver trampet på; jøder, børn og bøsser for tiden.

Embedsværket

i Nyheder af

Jeg kan se, at regeringen tager min kritik alvorligt, og forsøger at bruge mine redskaber. Respekt for det, det vil trække os ud af den kedelige spiral vi er inde i, hvor islamkritikere forfølges af staten og islamister går på jihad eventyr på SU eller kontanthjælp.

Det er ikke hvad man siger, men hvad man gør.

Jeg vil derfor trække min analyse af Danmark som en nettobidragyder til IS tilbage, og lade Danmark komme ind under NATOs seriøse bidragsydere.

Det skal dog siges, at jeg holder øje med den danske stat og de embedsmænd som reelt fører en primitiv kulturradikal politik.

For det er der den ender. Der er ingen på Christiansborg som vil aktivt støtte islamister, det er noget som sker i de enkelte kommuner af embedsmænd af en kulturradikal farvning.

Det er de enkelte borgmestres ansvar, og jeg mener at der skal slås hårdt ned på embedsmisbruget og denne negative flagning.

Hvis de enkelte kommuner ikke formår at holde orden i deres huse, så må dele af administrationen enten stilles i bero og styres fra centralt hold, eller med en megen striks styring fra centralt hold.

Jeg mener også, at finder man ud af, at en islamkritiker forfølges og islamister støttes så bør der, som minimum, sættes en tjenestemandssag i gang og helst føres en klar og konsekvent linje mht. fyringer og lignende.

Man kunne passende sende en embedsmand fra justitsministeriet af sted og undersøge hvordan Aalborg har kørt mine sager, for at se om der var nogle embedsmænd som skulle stilles for en ret. Eller det er der, spørgsmålet er om de kan gribes med hænderne i kagedåsen.

Det er præcis som med SKAT sagen, udtryk for slendrian, manglende embedsetik og en sammenblanding af politik og embedsførelse.

Denne politisering af embedsværket er ulovlig og ødelæggende for embedsværkets moral.

G-d bevare Danmark.

DR

i Nyheder/Top nyheder af

Jeg har længe været med meget kritisk overfor DR, det er fordi jeg mener at denne statsinstitution, som så mange andre statsinstitutioner, ikke opfylder sin grundlæggende opgave.

DRs opgave er at skabe folkeoplysning. Det vil sige, at det skal skabe en seriøs ramme omkring den demokratiske udvikling, og dermed give mulighed for ALLE dele af den demokratiske debat kan udfoldes.

Nu er Ulrik Haagerup, endnu en korrupt DR medarbejder stoppet på DR. Det er meget interessant at høre hvilke overvejelser han har gjort ang. nyhedsdækning. Han mener det skal være “konstruktivt”. Med det forstår jeg, at det skal kunne bygge noget op.

Men det at bygge noget op i en demokratisk dialog sker altid i brydning af meninger. Her er det så at Haageups misforståelse af public service kommer til udtryk. Han mener at DR “konkurrerer” med netmedier som er “højtråbende”.

Med andre ord, man skal tale lavt, ikke støde nogen, så er public service forpligtelsen opfyldt.

Hvordan harmonerer det med at skabe rammer, for at der krydses klinger i den demokratiske debat.

Debatten SKAL være voldsom, det er selve grundkarakteren i politisk debat. Prøv engang at kigge på Folketinget. Tænk hvis Haagerups public service kriterie blev lagt ned over det. Så kunne man ligeså godt nedlægge Folketinget, for ikke at tale om demokratiet som sådan.

I stedet for at forsøge at konkurrere med netmedierne, så burde DR skabe rammer for at de nye medier kom i dialog med de gamle medier. SKABE RAMMERNE FOR DEN DEMOKRATISKE DEBAT.

Faktisk er den konkurrence forståelse som DR med Haagerup lægger for dagen direkte gift for demokratiet.

Jeg vil faktisk gå så langt som at stille mig så kritisk overfor DR således at mene, at DR er en direkte fare for demokratiet. DRs manglende evne til at skabe dialog på tværs af partiskel, klasseskel og landsdele er et kæmpe problem for landet.

Derfor mener jeg, at enten reformerer man DR grundlæggende, eller også skærer men det helt ned. For demokratiets skyld.

G-d bevare Danmark, for DR er ikke interesseret i det.

Fællesskabet

i Nyheder af

Min gode ven Uwe Max Jensen har lige skrevet en lang tirade omkring de problemer han finder er i det konservative, politiske land.

Lad mig lige starte med at sige, at jeg er uenig. Jeg mener faktisk ikke at vi har så store problemer med at nå hinanden, det kan vi sagtens. For mig at se er det store problem SAMARBEJDET.

I dag forholder vi os hele tiden til det korrumperede socialistiske systems definitionsret. Jeg mener; DR, dagbladene, skolerne, kulturlivet, og er hele tiden utrolig angste for hvad de måtte mene om os.

Denne magt bruger de jo til at skubbe os indenfor deres politiske rammer.

Gode eksempler er jo for eksempel Vilks komiteen. Jeg var selve årsagen til at komiteen blev oprettet, men jeg er ikke blind overfor hvad der er af farer i arbejdet med komiteen.

Jeg er en del af bestyrelsen, men jeg er ikke så naiv at tro, at det giver mig en større eller mindre politisk magt. Det er lille flig af mulig vej ind i det korrumperede mediespil. Hvis jeg opfører mig ordentligt, ikke er ekstremt højreorienteret osv, så får jeg et ben at gnave i. Jeg har en lille mulighed for at blive købt.

Vilks komiteen gør en kæmpe forskel, jeg støtter den ubetinget, men jeg gør det ikke for at få definitionsret indenfor de korrumperede medier.

Hvad skal jeg med en position indenfor det korrupte parnas? Jeg mener, jeg arbejder med at udvikle politik, internationalt. Det gælder både venstre og højre og alle de store spillere i hele verden. Hvorfor i alverden skulle jeg dog indordne mig under de middelmådige politiske rammer som det danske parnas opstiller. I sidste ende ville det være at indordne sig under mine egne ideer i en udvandet form, idet jeg jo arbejder på at genrejse den demokratiske side af den amerikanske politik.

Hvad der derimod giver mening er at forholde os til, hvad VI, altså den del af det politiske liv som er reelt konservativ står for.

Her kommer et godt forslag. Da jeg lavede min anden bog var jeg inde hos hofmarskallen Ove Ullerup. Vi havde en fin snak, meget på nogle “politisk korrekte” præmisser. Men off the record, som man siger, sagde han, at han savnede en værdi, værdien loyalitet.

Det er den værdi som kan samle os, for hvem er loyale overfor Danmark i disse dage? Er det den korrumperede medieklasse? Er det kunstnerne generelt? Er det størstedelen af den socialistiske klasse?

Nej det er os “udskud”. Os der så gammeldags har et lille Dannebrog hængende i vores vindue. Os som ofrer os for fællesskabet, ikke EU eller noget i den retning. Men det danske fællesskab.

Som med den moder til en veteran som kæmpede i Egedalsvænge, som Glistrup som ofrede sin ellers lovende karriere, som de bikere som ofrer sig uden at få noget igen, som de få intellektuelle som jages hid og did af parnasset, og mange mange flere.

Alle har vi det til fælles, at vi står vagt om fanen.

G-d bevare Danmark.

G-d bevare Danmark

i Nyheder af

Der er mange som undrer sig lidt over hvad i alverden der er ved at ske med vores samfund. Næsten alle offentlige myndigheder viser sig, på samme tid, at være inkompetente, uduelige, lave noget andet end det de egentlig skulle, være dybt korrumperet eller noget der er værre. 

Med alle de fejl, så tror man nærmest ikke sine egne øjne. Nu gik vi her og troede at det hele gik fint, vi havde tillid og så videre. Well, som alle mulige andre dele af det menneskelige samfund så er tillid godt, men kontrol bedre. Forudsætningen for, at man kan have tillid, er at man har en meget høj moral. En høj moral forudsætter at man går op i at have høj moral. 

Det er karakteristikken ved et religiøst samfund, altså høj moral. Den enkelte person er ansvarlig overfor G-d og har hermed en samvittighed. 

Det socialistiske samfund har ingen samvittighed. Der er ikke noget som trækker det i den rigtige retning. Det hele er lige godt. 

Ayn Rand beskriver det tydeligt i sit mesterværk Atlas Shrugged. Hun havde oplevet Sojvetkommunismen på tæt hold, og set hvordan den på overfladen var moralsk, men reelt ikke var det. Hvordan den tog værdigheden og menneskeligheden fra arbejderne, selvom den påstod det modsatte. 

Den samme udvikling har vi haft her i Danmark. Ingen er ansvarlige, ingen kæmper for et højere formål. Alt er ligegyldigt. 

Man kan se det tydeligt i Folkeskolen. I gamle dage var det at være lærer et kald. Det vil sige, det var en indre, moralsk drevet faglighed. 

Sådan er det ikke længere. Socialistiske lærere er ikke kaldet, de er små bier i den store korrupte myretue. De går på arbejde og hjem igen, ingen indre samvittighed bekymrer dem. 

Det er det grundlæggende problem. Socialismen har taget vores moral fra os. Når det sker, så kan man heller ikke have tillid til det offentlige længere. Man kan ikke regne med, at direktørerne arbejder for det fælles bedste, og står til ansvar overfor sin egen samvittighed, er loyal. 

Det bedste ville selvfølgelig være, at samfundet skiftede kurs, og den enkelte borger i samfundet igen stillede sig til tjeneste for et højere Webersk formål. Men der er ikke noget der rigtig tyder på det for tiden. Bare tag DR. De er sådan set ligeglad med at de bliver kritiseret, de fortsætter bare ufortrødent. 

Læg så lige alle de politiske skandaler til, og man kan se, at vi er ilde stedt. HELE vores system er ved at gå til i korruption, ikke økonomisk korruption, men moralsk korruption. 

Heldigvis har i undertegnede, det skal i være glade for. For det kan godt være, at i hader at bliver stukket den ene gang efter den anden. Men jeg holder jer vågen, og selv om i har forsøgt en uendelig omgang gange at presse skarntyden ned i min svælg, så er jeg på mirakuløs vis overlevet. 

For det det handler om er, at G-d bevarer Danmark, ikke socialismen.

Medierne

i Nyheder af

Det er sådan, at når medierne skifter, så skifter verden også. Den sidste gang hvor verden for alvor skiftede, det var med bogtrykkerkunstens indførelse. Det gav os protestantisme, et kæmpe løft i viden, grundlæggende skabtes en revolution, som reelt er fortsat lige siden. Så kom den franske revolution, så kom den russiske revolution, så kom nazismen. 

Pointen er, at den dynamik som bogtrykkerkunsten skabte, forsatte siden dengang, og har gjort Europa til en revolutionsmaskine. 

Den næste store skiftsker nu. Det er internettets indførelse. Hvor man før trods alt skulle kende en som havde en trykkemaskine for at sprede sine ideer, skal man nu bare have en blog. 

Den dynamik som startede med bogtrykkerens opfindelse er nu speedet op. De revolutionære har fået langt bedre forhold. 

Det etablerede system har slet ikke fattet hvad i alverden som er gang med at ske. De gamle aviser sidder stadig og piver over at deres magt, som de har haft i mange hundreder år,er gledet dem af hænde, og de ved ikke hvad de skal gøre. 

De nye medier; bloggerne og de blogagtige aviser har kronede dage, men med blandet held i praksis.

Alt det med, at NU sker der en masse vold og voldtægter og migranter gør dit og dat, det er slet ikke nyt. Det nye er, at vi får det at vide. Jeg mener, hvad med den gang bekingegadebanden smadrede om sig til højre og venstre, eller kommunisterne (som havde infiltreret Socialdemokratiet) indførte den stalinistiske stat. Hvorfor var der ikke nogen som brokkede sig der? Fordi det ikke vidste det, de var uoplyste, fordi staten og nogle få rabiate kommunister sad på magten. 

Forskellen i uhyrligheder er reelt ikke særlig stor. Forskellen er, at vi nu ved at EU laver numre, og politiet svindler med tallene. Det vidste vi ikke før internettet dukkede op. 
Hvad får det så af konsekvenser for verden? Well, det er svært at sige, men det er helt sikkert, at noget kommer til at ske.  

Jeg har lidt fornemmelsen af, at politikerne sidder oven på en vulkan som snart vil springe i tusind stykker. 

Jeg mener, vi kan ikke blive ved med at have størstedelen af de nye medierne til at rapportere om vold og voldtægt, og så ikke få nogen reaktion fra magthaverne. Det går bare ikke. Hvis ikke snart politikerne og systemet får gjort noget ved det, så sprænger vulkanen i udbrud. At demonterer DF´s systemkritik er ikke svaret, det skaber bare endnu mere tryk i kabinen. Det der skal til, er at politikerne får taget sig sammen og får gjort noget ved problemerne i stedet for at lave de de lappeløsninger ved laver nu. Det er for lidt og for udueligt. 

Der skal til at ske noget. Ellers ender vi med en reel revolution. 

G-d bevare Danmark.

Go to Top