Topnyheder

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at takke fr. Mette Frederiksen for den cadeau, som støtten til Vilks komiteen og vores ofre er. Det er faktisk en smuk gestus, og en gestus som, for mig at se, som en af grundlæggerne eller i hvert fald den ideologisk bagmand bag Vilks komiteen, er ned af den rigtige retning.

Vilks komiteen er en prodemokratisk, islamkritisk forening.

Der er intet etnisk i den diskussion vi har haft ang. islam, udelukkende en filosofisk diskussion af forholdet imellem demokrati og politisk islam. Islamisme.

Denne platform er nu blevet ikke bare politisk comme il faut, men også en integreret del af sikkerhedsapparatets raison d´etre, og er hermed med til at skabe vores forståelse af de problematikker som vi har mødt med den politiske drevne migration fra Mellemøsten.

Jeg vil gerne fred her til lands, men det kræver to til en tango, og når vi i vores land har muslimske kræfter som er stærkt pro kalifat, så er det statens pligt at gøre noget ved denne forfærdelige udvikling.

Det sker så nu også med fuld opbakning fra Folketinget.

Vi kan i praksis ikke gøre det bedre i Danmark, med de ressourcer vi har.

Er det nok?

Nej, det er ikke helt nok. Det er meget tvivlsomt, at vi kan klare de udfordringer alene som ligger foran os. Men vi kan starte, og være i front.

Der er ingen tvivl om, at det kræver en fælles indsats med andre lande for at klare vores problemer. En central samarbejdspartner er Sverige, idet Malmø jo er faldet som demokratisk by og fostrer meget voldelige og uhyggelige krigere for blandt andet islamisk stat.

Imagine that.

Men pointen er, vi har en mission, og vi er nu i gang med den. Missionen er, at forsvare vores demokrati imod den politiske islam.

Fordelen ved denne strategi, ud over at den rent faktisk er mulig, hvilket der ikke er andre strategier der er, er at den giver den enkelte migrant et valg.

Man kan vælge at støtte de antidemokratiske kræfter, eller man kan vælge at lade være.

Hvis man bruger hudfarve som udvælgelsesparameter, så giver man ikke det enkelte menneske et valg.

Så vi har en chance, men skal vi ikke være ærlige og sige det som det er. Det er en god chance for at undgå at blive destrueret som civilisation, men vi er slet ikke i mål endnu.

Det er uendelig vigtigt, at vi holder fast i den gode ide, men også det positive mål; mere demokrati.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg synes umiddelbart, at de takter som Socialdemokratiet lægger op til i finansloven er gode.

Der er en ny balance imellem DF/konservative perspektiver og socialistiske perspektiver.

Det er en ny balance, som på en gang sikrer at den kommunistiske stat ikke bare demonteres uden mening, og så samtidig beskyttes imod erodering forårsaget af migrationen.

Jeg er ikke tilhænger af en kommunistisk stat a la Lykketoft, altså en stalinistisk, firkantet traktorfabrik. Men jeg kan godt se ideen i en fælles financiering af uddannelse, helse, forsvar, sikkerhed og så videre.

Jeg går ind for en form for “højskole” velfærdstat, hvor folket mødes i spisesalen, høj som lav, og finder ud af at klare problemerne i en demokratisk samtale.

Denne model er, forsåvidt, jo en model som har tjent Danmark siden Grundtvig fandt på den.

Der er imidlertid nogle livtag som regeringen skal gøre, hvis den vil bevare statens sociale elementer.

Som systemet er skruet sammen nu, kan man vandre fra Irak og gå direkte ind i fællessalen i højskolen uden kendskab til hverken ideen med en højskole eller begreb om det fællesskab som højskolen også fordrer.

Det giver disse besværlige problemer, fordi den frihed som migranterne har ikke nødvendigvis fordrer fællesskabet.

Altså, mange migranter tager sig desværre en del friheder uden at støtte fælleskabet. Det er det som sker, når man er kriminel eller på anden måde udviser foragt for det fælles demokratiske sindelag.

Det er klart, det holder højskolen ikke til.

Her er det, forsåvidt, godt, at vi har fået en opgradering af sikkehedsstyrkerne, så at denne kriminalitet kan holdes nede.

Men vi skal passe på med, at det ikke bare bliver symptombehandling. Det er fint at slukke brandene, og det er godt at sikkerhedsstyrkerne får de nødvendige redskaber til at slukke brandene. Men vi skal huske på at tage fat i de egentlige problemer rundt omkring i de indvandrer miljøer som er i Danmark.

Her tænker jeg på paradigmeskiftet. Vi skal formå, at finde løsninger på de udfordringer vi har med utilpassede migranter.

Hvis man ikke kan finde ud af, at overholde loven, synes det sejt at posere med maskingevær, eller køre vanvidskørsel på gader og stræder. Så har man ikke respekt for fællesskabet, og så er det også ok, at staten beder de personer som er en del af disse indspiste miljøer med foragt for loven at finde tilbage til det land de oprindelig kommer fra.

Den frihed disse miljøer tager sig overfor fælleskabet skal ikke tolereres.

Det er et spørgsmål om vilje og indsats. Vi kan godt bekæmpe disse forfærdelige miljøer som ikke vil integreres i fælleskabet.

Det synes jeg vi skal, og jeg hører S. gerne vil være med her.

Velfærdsstaten er et Socialdemokratisk projekt, vi vil gerne hjælpe til med at beskytte velfærdsstaten, for vi synes også, at nogle af de elementer som er i velfærdsstaten skal bevares. Det skal bare være på en dansk højskolefacon, med frihed til fælleskab som den ledende ide.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg har fået licensen på projektet TV Frihed igennem, og tak for det. 

Det tog ca. et halvt år, uendelige mængder afbidte negle, og en kolonorm mængde stress. 

For at sige det helt ærligt, så var det vel efterhånden kun mig selv som troede på det til sidst. 

Men nu er det altså gået igennem, og jeg kan kalde mig redaktør for en lokaltv station, med en meget lille beskedent budget, men dog trods alt så meget, at jeg kan koncentrere mig om at lave fjernsyn. 

For mig som tænker og intellektuel er det en kæmpe milepæl. Fra de første sindssyge dage i SIAD, over den internationale kamp sammen med Barack Obama, rollen som højrefløjsguru og så nu som tv chef. 

Spørgsmålet er så, hvad nu?

Betyder det, for mit vedkommende, at jeg bliver mere korrupt, kommer “ind i systemet” osv. Den fare som altid ligger, hvis man spiser af systemets hånd. 

Her er der vel grundlæggende det at sige til det, at jeg jo selv ER systemet. 

Nå man som platonisk filosof har nogle forslag til hvordan systemet skal indrettes. Så har danskerne eller rettere, så har alle samfund det med at rette sig efter det som jeg siger. 

Det er vel også ok, al den stund, at jeg jo ved hvordan systemet BØR være. 

Så jeg flytter ikke samfundet i anden retning end den som følger samfundets egne regler. 

Det er også derfor det virker det som jeg foreslår. For det er i virkeligheden bare en seriøs STYRKELSE af systemet. 

Hvis vores sikkerhedsapparat lider under stigende kriminalitet, så foreslår jeg strategier i forhold til at styrke sikkerhedsapparatet. Hvis velfærdsstaten lider, så kommer jeg med ideer til hvordan vi redder den. Og så videre. 

Hvis systemet således vil have mig til at foreslå ændringer som ødelægger systemet, så ville jeg jo svigte systemet, hvis jeg foreslog de ændringer, og det er ikke i systemets egen interesse. 

Det er også derfor systemet nu accepterer mig, for systemet kan godt se, at jeg reelt er systemets mand, selvom forandringerne indimellem er svære. 

Forandringer er svære, fordi gamle vaner skal ændres og nye skal skabes. Men verden forandrer sig, og så skal man møde de nye forandringer med fornuft, viden og visdom, som Grundtvig nok ville have sagt. 

Så, hurra for mig. Jeg håber ikke, at jeg korrumperes af magten eller systemet. Men fortsætter, idealistisk, med at foreslå ændringer, konstruktive ændringer på systemet, således at vi bevarer og udvikler et sundt og positivt samfund. 

Et samfund hvor de svage passes på, og danskerne kan mærke en tro på fremtiden. 

Det er min ambition. Det lyder måske ikke af meget, men i denne situation, hvor jeg har overtaget inspirationsforpligtelsen fra en naiv generation, så er det uendelig svært. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Det ser endelig ud som om, at støvet er ved at lægge sig efter Socialdemokratiets sejr ved sidste valg, og højrefløjens sammenbrud.

Skal vi zoome ind på årsagen til sammenbruddet, så er det ret klart hvad der gik galt, og så også årsagen til, at S nu får mange år ved roret, i hvert fald med Elleman ved roret hos Venstre.

Højrefløjen gik ned, fordi Løkke ikke ville smide alle de kriminelle islamister ud.

Det vil S gerne.

Med det har S de facto en strammere udlændingepolitik end Venstre, og så er højrefløjens eneste stærke kort reelt spillet ud af hænderne på højrefløjen.

Med de svingende og svage signaler Elleman udsender, jeg har for eksempel skullet kigge i vejviseren efter støtte til min ansættelse ved Nordisk Råd. Så er det tydeligt, at der i hvert fald fra Ellemans side ikke er støtte til den stærke håndtering af migrationspolitikken.

Det er klart, at når det er situationen, så vinder højrefløjen ikke lige med det samme. Det er jeg ked af, men det er desværre den kolde analyse. Det er bedre, at være realistisk end at håbe på noget som ikke sker.

Omvendt kan man sige, at for Danmark står vi i en helt unik situation, hvor vi, sammenlignet med vores naboer, er stærkt kørende. Det betyder, at vi reelt bevarer en økonomi, vil styrke vores intellektuelle førerposition internationalt, vil kort sagt, bevæge os imod bedre tider.

Når Sverige, som jo ellers har været Skandinaviens førende magt kommer til os for at finde løsninger, så er vi altså ret godt kørende.

Det er så her, at vi skal forsøge at finde optimismen frem. Jeg kan se, på de politiske projekter jeg har kørende rundt omkring, at de virker.

I USA, hvor jeg har haft mulighed for at sætte nogle politiske projekter i vandet, der er landet på vej frem.

Det samme er ved at ske her i Danmark.

Så, det går bedre og bedre.

Det vil, over en 30 års tid, som min levetid er, forhåbentlig gøre, at vi kommer ud på den anden side af det morads Lykketofts generation har bragt os ud i.

Det er status som tingene ligger lige nu.

Venstres tid som leder af landet er færdig, uanset om det smerter. Så har S nu overtaget førertrøjen på udlændingepolitikken, og så har Venstre ikke mere at komme med.

Desværre, sådan er det desværre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvor er Venstre på vej hen?

Efter at Løkke er røget på den politiske elefantkirkegård, så går vi og venter på, hvad der nu sker med Venstre.

Lad mig lige sige det med det samme, jeg vil gerne Venstre det godt, men jeg har desværre nogle meget negative erfaringer med Venstre og specielt Lars Løkke.

Jeg har ene mand, forsvaret Venstre igennem mange af de meget svære år det har været under Løkke, og var der skarpt, da pressen forsøgte at sænke Løkke, det som endte med at splitte Venstre.

Venstre blev splittet fordi Løkke ikke havde orden i sine ting, og dermed gav pressen mulighed for at sætte kniven ind hist og her.

Jeg reddede faktisk Venstre dengang i formandsopgøret fra et komplet sammenbrud.

Så det er ikke min skyld med al den interne fnidder i Venstre, tværtimod

Men det ændrer dog ikke på det faktum, at Venstre i dag ikke længere sidder med ledelsen af højrefløjen som en naturlig ting.

Pape er dygtig, og forsåvidt hvad det angår statsministerposten, så er Mette Frederiksen og ret dygtig.

Hun gør det godt, synes jeg.

Grundlæggende er jeg meget spændt på, hvor dybt udlændingepolitikken egentlig stikker hos Venstre.

Det virker ikke som om, at det er noget som interesserer hr. Jakob Elleman. Så hvad vil han så egentlig rent politisk?

Det her med at række over midten til de Radikale Venstre kommer ikke til at ske under Østergaard, i praksis har Østergaard fuldstændig bundet sig til migranternes stemmer, hvilket jo ikke er en midterposition, men en meget yderlig politisk positionering indenfor politik.

Så midteraksen, hvor RV står på midten eksisterer jo ikke længere. DF repræsenterer midten i dag.

Jeg håber Elleman finder kadencen, ellers risikerer han at ende som sin far. Formand for et stort parti, men statsministerposten kommer aldrig rigtig indenfor rækkevidde.

Fogh og Løkke kunne noget, fordi de havde noget naturlig råstyrke. Det kunne vælgerne på højrefløjen mærke.

Det har vi stadig til gode fra Ellemans side.

Vil han vise det dybe fightergen som Fogh og Løkke havde, eller vil han virke for let?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg har lige en generel kommentar til dansk politik, og min rolle i dansk politik.

For snart 15 år siden, da jeg startede min karriere som filosof, var reaktionen først fra offentlig hold og parnasset generelt, at jeg skulle bare holde min mund, skulle begraves under tre tons sten, og jeg i øvrigt var en idiot uden forstand på noget som helst. 

Jeg skulle ignoreres, sættes ud på et sidespor, og på den måde bare ødelægges rent intellektuelt. Det sker indimellem for nogen intellektuelle eller politiske spillere, hvis de stikker for meget udenfor. 

Nu er der snart gået over halvandet årti, hvor parnasset har forsøgt at lukke munden på mig. 

Lad mig komme med nogle af metoderne; tortur af mit ene barn (Helle Thorning Schmidt), offentlig æreskrænkelse ved tre retsinstanser (Lars Hedegaard), berufsverbot, Caponemetoden (systemet stjæler mine surt sammensparede penge) og hvad ved jeg. 

Jeg står her stadig, og er i mellemtiden blevet en international blogger rockstar. Imagine that. 

Against all odds. 

Efter sådan en omgang forfølgelse og terror, så bliver man langsomt mere og mere skeptisk overfor det man møder fra systemet. 

Det synes jeg ærlig talt også, at jeg har optjent retten til. Jeg stoler ikke på nogen over en dørtærskel. 

Men, og det er så her vi har problemet. Min FUNKTION i samfundet er nogenlunde uændret fra da jeg startede til nu. Jeg er samfundets filosof, og arbejdet dydigt på at forsøge at løse de problemer som er i samfundet. Hvorfor i alverden samfundet så gør hvad de kan for at lukke munden på mig, det går mig over forstanden. Jeg mener HVORFOR? Hvordan kan det på nogen måde give mening, når jeg forsøger at arbejde med de problemer vi har på et oplyst grundlag?

Yderligere er problemet, at den eneste måde jeg kan få systemet til at holde sig fra at yde overgreb mod min ringe person og mine børn, er ved at true og skabe mig. 

Jeg er et voksent menneske, som forsøger at udleve mine politiske ambitioner, som rent ud sagt, går på at forsøge at fremme oplysning, humanisme, demokrati og retsstat i samfundet. Så interesserer jeg mig for andre ting også; velfærdsstaten, vores unger osv. Men jeg har INGEN interesse i at ødelægge det for nogen i det her samfund. Tværtimod. 

Men fordi forfølgelsen stadig er i gang, så bliver jeg ofte nødt til at slå brutalt i bordet, og skære rundt omkring i samfundet, ved de instanser som er fremmest i forfølgelsen. Der er da ikke noget jeg hellere vil, end at være med til at udvikle DR, politiet, SKAT og så videre i en positiv retning. Men når jeg hele tiden mødes med afstandstagen og forfølgelse, så er det ærlig talt lidt svært. Så opstår konflikterne, og jeg slår ret hårdt. 

Konflikter løses ved dialog, men der er ingen som vil snakke med mig, når vi er i konflikt, så konflikterne fortsætter i en uendelighed. 

Radio 24/7 er et godt eksempel på en offentlig instans som nægtede dialogen, og derefter begik rituelt selvmord som konsekvens af det. 

Det er jo komplet idiotisk. 

Yderligere har jeg en masse projekter og ting og sager jeg gerne vil lave. 

Jeg har for eksempel lige søgt en stilling ved Nordisk Råd. Det har jeg gjort fordi jeg virkelig gerne vil hjælpe svenskerne med deres sikkerhedspolitik. 

Men det vil Venstre ikke tillade. Det giver jo ingen mening. Bare fordi samfundet har bestemt sig for at kule mig ned, så skal det gå ud over svenskerne som står i en af deres værste kriser nogensinde. 

Eller Amerikanerne, som jeg har blogget for i snart ti år. Når de kommer her for at søge inspiration, så kan jeg ikke mødes med dem. Fordi jeg persona non grata. Det er absurd. 

Hvornår stopper det?

Hvad er meningen?

Jeg er så træt af det, træt af alle dem som skal ofre alt muligt på at holde min nede. 

Det koster at holde en international blogger/filosof nede. Det koster i anseeelse, tabte karrierer, ja indimellem koster det liv. Som da Seidenfaden døde efter en lang kamp med mig. Eller Joy Mogensen som nu har mistet sit barn. 

Det er stress, det er stærke åndelige kræfter som er i spil rundt omkring mig. 

Det koster at forfølge jøder, på den ene eller den anden måde. 

Jeg håber hermed, at vi kan OPHÆVE forfølgelsen, og give mig det albuerum jeg har brug for, for at kunne lave mit arbejde. 

Jeg er ikke ude på at ødelægge det danske samfund, tværtimod har jeg faktisk lige reddet det. 

Så, kan svanen nu snart få lov til at blive erkendt og behandlet som en svane? Eller er vi ude i 30 års mere grimme ælling. 

Bare tanken om det gør mig irriteret. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

DR FORSTÅR bare ikke, hvorfor resten af samfundet ikke vil give dem penge til deres overfladiske underholdning.

DR kan enten vælge at være en understøtter af det demokratiske samfund eller levere lettere underholdning til danskere 45 +.

Det er reelt der den ligger.

I den ideelle verden havde DR samlet op på de interessante diskussioner, som resten af samfundet har ang. samfundsspørgsmål, og så leveret disse diskussioner videre til hele Danmark.

Men det NÆGTER DR.

Hvis man for eksempel er blogger, så er man persona non grata i statsradiofonien.

Ikke af nogen POLITISK indholdsmæssig årsag, men bare fordi de ikke kan lide bloggere.

I DRs optik leverer bloggere politiske ideer som ikke er værd at dække. Ja, de ideer bloggerne leverer, som er en reel og integreret del af samfundets politiske liv, de skal ikke med ind i den debat de dækker.

Det betyder i praksis, at ca. halvdelen af den offentlige debat ikke bliver dækket af DR.

Så det her med, at DR er en demokratisk spiller, det holder bare ikke i praksis.

Der sker jo ikke.

Så er der den anden del af det som DR leverer, underholdningen.

Bingoprogrammer, madprogrammer, datingprogrammer, børnemusikprogrammet med Mohammed evig og altid.

Hvad er det samfundsmæssigt vigtige i, at DR laver alt det underlødige skrammel?

Jeg mener, det er da ikke fordi, at det ikke er meget sjovt at se hvordan man laver en kage. Det er da meget sjovt, men hvorfor i alverden skal samfundet betale for at danskerne kan se hvordan man laver kage?

Ville pengene ikke være bedre brugt til at vores børn får det bedre?

Eller at skabe et mere sikkert samfund?

Når DR nægter at have en seriøs samfundsrelevans, og satser på at underholde, hvad skal samfundet så med DR?

Min holdning er; ja DR skal leve, men det skal altså være med et seriøst formål, som ikke bare er ideer på et papir.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Samfundets moral er en underlig ting. Hvordan kan det være, at vi KOLLEKTIVT foretager handlinger, som ofte er dybt korrumperede og forkerte. 

Jeg mener, logisk set, så er det da underligt, at ALLE i Sodom og Gommorah ikke ville hjælpe Lot. Eller at ALLE tyskere støttede folkemordet på europæiske jøder, eller at ALLE er enige om at forfølge den jødiske filosof. 

Hvad er det der sker i den kollektive moral? 

Platon beskriver det i sin hulelignelse. 

Her er hans påstand, at menneskeheden ikke VIL have præsenteret sandheden for dem. 

Jeg mener, jeg var tidligt ude, og argumentere for, at retstaten ville bryde sammen i ghettoerne, den sandhed er nu næsten blevet afsløret. Vi er så tæt på, at når DR, den sidste bastion for løgnens opretholdelse, afviser en dokumetar de selv har lavet, som dokumenterer problemet, så mister DR opbakning. 

Vi ved det godt. 

Men alligevel, så forfølger vi dem, som ser det som deres opgave at afdække de FAKTISKE forhold. 

Det som fascinerer mig alligevel, er den KOLLEKTIVISME, som ondskaben er udtryk for. 

Hvordan kan det være, at vi KOLLEKTIVT er så onde ved hinanden. 

Det er fordi, at den regulerende etiske faktor i et samfund er OPLYSNINGEN. 

Man siger at tyven stjæler om natten. Med andre ord, hvis vi kan komme afsted med vores ondskab, så er vi mere end parate til at foretage ondskaben. 

Det viser noget om moralens egentlige dybde. 

For de fleste mennesker handler moral ikke om at skulle leve op til en indre moralsk målestok. Det handler om ikke at blive afsløret, hvis vi gør noget forkert.

Det er præcis her medierne får så meget magt. For hvis de regulerer hvem der bliver afsløret, så kan de samtidig regulere samfundsmoralen. 

Jeg mener, når venstrefløjens ekstremister ikke bliver konfronteret når de foretager sig noget uetisk, så bliver de ved med det. Mediernes accept af venstrefløjens ondskab giver plads til ondskaben. 

Samtidig eksponeres højrefløjens ondskab, hvilket gør at højrefløjens excess kontrolleres og holdes nede, altimens det modsatte er gældende for venstrefløjen. 

Forsåvidt gør medierne venstrefløjen en bjørnetjeneste, fordi den manglende etiske regulering i sidste ende ødelægger venstrefløjen selv.

Derfor mener jeg, at vogternes vogter. Altså filosofferne i et platonisk perspektiv IKKE skal holdes nede. 

Forsåvidt er vi jo heller ikke perfekte. Vi foretager alverdens fejl, men i det mindste går vi op i etik og moral, og KAN se vores egne fejl. 

Og det er præcis her, at den kollektive ondskab er farligst. For piller man først den etiske regulering ud af systemet som vogterne repræsenterer. Så gør systemet helt bananas i ondskab. 

Spørg de unge piger som er ofre for det multikulturelle samfund, hvad de synes. 

Heri ligger det enkle og desværre deprimerende svar. 

Når samfundet mister sine moralske pejlemærker, så får ondskaben lov til at florere med forfærdelige ofre til følge. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Jeg synes virkelig, at der er mange gode takter i udspillet til den nye finanslov. Jeg forventer selvfølgelig, at jeg også bliver tænkt på, mit lille projekt er nok ikke lige det det handler om. Men det SYMBOLSKE i, at jeg slipper ud af det fængsel Helle Thorning Schmidt satte mig ind i, det betyder noget for den frie debat.

Skal filosofferne være undertrykt og forfulgt, eller skal de være en naturlig del af den politiske udvikling. 

Min fornemmelse er, at vi er på hen imod det første, og med det er der ikke noget jeg hellere vil, end at spille konstruktivt ind. 

Det store spørgsmål er vores børn. Det er et spørgsmål som jeg i hvert fald har været meget optaget af hele mit liv, og samtidig også mener at kunne udtale mig kvalificeret omkring. Jeg har selv to små søde unger, og jeg har arbejdet med børn i mange år. Som socialpædagog, som handicaphjælper for udsatte børn og som lærer på pædagogseminariet. 

Prøv at høre her. 

For at forstå hele manøvren mht. vores børn, biver man nødt til at forstå problematikken i dybden. 

Mogens Lykketoft indførte en kommunistisk stat. Det meste af denne kommunistiske stat er langsomt blevet pillet fra hinanden, eller ændret undtagen på børneområdet. Børneområdet står nogenlunde uændret siden 68. 

Socialismen, som er udgangspunktet for vores børneområde har sine svagheder og styrker. Hvis det står stærkt, kan det skabe en god fælles løsningsmodel. Hvis det står svagt eller i modsætning til folks behov, kan det blive et dødeligt tyranni. 

Mht. vores børn, er det mere i sidste afdeling end første afdeling. Hvis vores børn havde haft muligheden for at sige fra, hvilket de ikke har, så ville de have skreget om hjælp. Eller det gør de faktisk, mange af dem hver morgen, men vi har vænnet os til, at mene at det er ok at de skriger, for det for det bedste…..

Det er dybt, dybt forkert, at behandle vores børn som høns i bur. De er levende væsner med store behov for deres forældre, og den tryghed forældrene giver dem. 

I de første fem år af deres liv, har de ekstra stort behov for deres forældres omsorg. 

Oven i købet har vi nu skabt en situation, hvor børnene har endnu dårligere kår i institutionerne end de havde for ti år siden, idet normeringerne er sat ned, og inklusionen har skabt nogle institutioner hvor syge børn render rundt sammen med raske børn. 

Med andre ord, hvis vi vil skabe bedre rammer for vores børn, så skal vi gøre to ting. 

1. Sørge for ordentlige normeringer

2. Sørge for fleksibilitet på arbejdsmarkedet så at man kan vælge at prioritere sine børn

Som systemet er skruet sammen lige nu, så TVINGER vi forældrene til at arbejde begge to. Den disponible indkomst som en person skaber er ganske enkelt ikke tilstrækkelig til at kunne få en husholdning til at løbe rundt. 

Derfor er det mest oplagte, at skabe en fradragsmulighed for de forældre som vil opprioritere deres børn. 

Det virker som om, at HOLDNINGSÆNDRINGEN er sket. Det er gået op for os, at det skader vores børn med al den institutionstid. Så skaber vi et mere fleksibelt arbejdsmarked, vil småbørnsforældre automatisk skabe forandringen selv. 

Der kan så komme en diskussion ang. ligestilling, altså kommer kvinderne så bagefter i karrieren?

Her synes jeg, at mit eget eksempel er meget godt. Jeg har selv været den som har passet mest på vores unger altimens min kone, som jeg elsker meget højt, og som er glødende SFer, har skabt en karriere indenfor bæredygtighed. 

Med andre ord, jeg ved at der er mænd som gerne vil passe på deres unger. Det kan godt være det ikke er ligeligt fordelt, men vi findes. 

Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at jeg har nydt hvert et sekundt sammen med mine børn, på trods af nogle lidt negative kommentarer om “hjemmegående husfar”. 

Det har været mit valg. 

Så jeg tror, at vi er kommet så langt i hele debatten ang. ligestilling, at vi sagtens kan finde ud af det selv. 

Det handler om at skabe nogle meget bedre rammer skattemæssigt og institutionsmæssigt, for at give småbørnsforældre de bedst mulige vilkår. 

Så penge er en ting, en forandring af skattesystemet er mindst lige så vigtig.

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Jeg er videnskabsmand. Forstået på den måde, at jeg betragter det at søge imod sandheden som min egentlige ide og kald. 

Det har gjort, at jeg har gjort op med islam som værende en fredelig religion. Men har påvist, at der hvor islam går imod vores demokrati og retsstat, der er Islam demokratiets fjende. Det man også har formuleret med kampen imod islamisme og politisk islam. 

At gøre det, er at bryde den liberale konsensus, eller det var det i hvert fald. Efter jeg har gjort op med islam og kommunismen for den sags skyld, så er jeg blevet sat i husarrest. Jeg kan ikke få et job indenfor en akademisk institution, ja, jeg kan næsten ikke få et job. 

Det minder mig meget om den samme skæbne som Galileo havde. Galileo var også en pioner indenfor sit felt, og fandt ud af, at jorden drejer om solen og ikke omvendt, det såkaldt Heliocentriske system. 

Det gjorde op med den gængse verdensopfattelse, og det fik den katolske kirke til at fare i flint, og sætte ham i husarrest. De TVANG Galileo til at forsværge sine nye ideer. 

Det tog næsten 500 hundrede år fra da den katolske kirke tvang Galileo til at forsværge sine ideer, til de gav ham en undskyldning. 

Sådan er systemets anatomi. Når det først har sat sig fast på en ide, uanset om den er rigtig eller forkert, så vil det ikke indrømme sin fejl. Jo måske når den de har behandlet forkert er død i sådan ca 500 år. 

Det er oplysningens mekanisme. 

Det paradoksale ved Danmark er, at vi BETRAGTER os som humanister allesammen. Vi ser os selv som bedre end andre, fordi vi TROR, at vi er oplyste og tillader den frie tanke i samfundet. 

Dette gør vi ud fra en dyb menneskelighed, synes vi selv. 

Sagen er, at det jo er en løgn. Vi er ikke humanister, når vi behandler tænkere inhumant. 

Hvorfor mener vi, at det er vigtigt at være humanist?

Det er fordi vi ikke vil skade nogen. 

Skader det tænkere at blive sat i intellektuel husarrest?

Ja, prøv engang at kigge på Julian Assange. Manden sad i to år og kunne ikke komme ud af et lille hummer på en ambassade. 

Da de endelig fik ham ud, var der et vrag af et menneske tilbage. 

Hvorfor? Fordi det at sidde indespærret i to værelser, det er skadeligt for mennesker. 

Det samme er det, ret beset for mig. Det er meget skadeligt, hele tiden at skulle være lukket ude og møde foragten. 

Jeg kan se det på min fysik. Langsomt bliver min fysik, altså min krop brudt ned. 

Samtidig har der været forfølgelsen fra myndighedernes side. 

Jeg synes selv, at jeg er rimelig tough, og meget troende, så jeg synes selv, at troen holder mig oppe. 

Min tro på det gode, på englene på G-d. 

Men selv med en stærk tro som jeg selv har, så kan jeg ikke undgå sindsygen og paranoiaen. 

Man siger, at paranoiaen holder de politiske forfulgte i live. 

Hvis du for eksempel er kristen i Iran, så er du konstant på vagt. 

Men det er ikke særlig sundt at leve med en evig paranoia. 

For samfundet skaber den intellektuelle udskamning og foragt for ny viden en meget overfladisk samfund. 

Galileo løftede jo virkelig samfundet. Men hvis man tror man er humanist uden at være det reelt, så er det jo at leve på en løgn. 

Det har også den betydning, at de resultater filosofien kommer med, bliver overfladisk. 

Svend Brinkmann er lige kommet med en bog som handler om det at være menneske. Altså forsåvidt en hyldest til humanismen. 

Det er skrupforket rent teoretisk og meget overfladisk. 

Det er så hvad det være vil. Jeg under gerne Brinkmann en karriere og han er meget positiv og vil noget godt.

Men er det godt for samfundet at hylde det middelmådige?

Nej, det skaber en middelmådig kultur. 

På den måde er udskamningen og forfølgelsen af de stærkeste intellektuelle kræfter en destruktion af samfundet indefra. 

Det er min opgave at forsvare og skabe et sundt samfund. 

Det kan jeg selvfølgelig ikke, eller det svært, når jeg ikke må arbejde med filosofi, fordi jeg er i husarrest efter at have kritiseret islam. 

På den måde er det dansk samfund en stor løgn, som vi allesammen fortæller hinanden hele tiden. 

Det gælder om at råbe så højt, at vi kan overdøve vores egen inderste erkendelse af, at vi lever på en løgn. 

Det danske samfund er en stor intellektuel løgn. 

Det er nok lidt vigtigt at forholde sig til. For at leve på en løgn er meget skadeligt og usundt. 

Vi er ikke et humanistisk samfund. 

Vi er et ekstremt diktatorisk og forfærdeligt ondskabsfuldt samfund overfor humanister. 

Derfor er vi reelt et folkeligt diktatur, et overfladisk inkvisatorisk samfund. 

Det synes måske vi skulle forholde os til. 

G-d og g-derne bevare Danmark.