Category archive

Topnyheder

Den hele sjæl

i Topnyheder af

Nu er der gang i gaden post Corona, og det skal vi så til at forholde os til.

Men først synes jeg lige, at vi skal slå en krølle på den udvikling der har været UNDER Corona.

For, hvad er det egentlig der er på spil, når man har en stat, som, indimellem, begår overgreb imod dele af befolkningen.

Det er der er på spil, er ens egen integritet.

Jeg har ikke været så aktiv i denne diskussion ang. corona af forskellige personlige årsager, men jeg kender processen fra dengang jeg selv diskuterede islam.

Når man går op imod den offentlige mening, tillader sig at mene noget andet end det de fleste medier salvesesfuldt prædiker, og står i sit eget lys, så og sige.

Det der er på spil er ens egen selvværd. Vil man tilpasse sig noget, som man synes er forkert, eller vil man stå op for det man tror på.

Det er ens idealisme som kommer i spil.

Platon forklarer med sin hulelignelse hvordan filosoffen skal kravle UD af hulen og ud i sandheden, derude vil han være sammen med få andre filosoffer, ude i lyset.

Det er der man ender, hvis man følger sin trang til at sige sandheden uanset. Man ender sammen med få andre mennesker, som har rygraden, til at sige sandheden og leve ærligt.

Det er en form for vask af ens liv man foretager. Alle de overfladiske, følgagtige mennesker, som helst vil fodres med propaganda, de vil ikke have noget med en at gøre, alle dem, som vil leve ægte og sandt, det bliver ens venner.

Det vil sige, at man ender med at være omgivet af sande, ægte, stærke mennesker.

Det er faktisk ikke så dårligt et sted at være.

Det er hårdt med al den kritik man hele tiden skal høre af ens person, men i sidste ende skaber det altså en lysere verden for en selv.

Så er der det her med ungdommen. Børn og unge er naturligt idealister. Så man har også en direkte kontakt med børn og unge generelt og specielt med sine egne børn.

De fleste børn betragter deres forældre som store helte, det er svært i disse tider, hvor så mange voksne retter ind og gør hvad de får besked på.

Så derfor har de unge meget få helte tilbage at se op til.

Det betyder dermed, at man ikke bliver “voksen”, man bliver ved med at være ung af sind.

For voksen i vores verden, betyder at man retter ind og mister sin idealisme.

Som filosof, bevarer man altså sin ungdommelighed. Lyset i øjnene, og smilet. Verden er stadig fuld af muligheder og man kan stadig drømme.

Det er den reelle fordel ved at være oplysningsmenneske. Man bevarer sin sjæl hel.

G-d og g-derne bevare Danmark.

i Topnyheder af

Nu er vi da nået lidt af vejen mht. Klima, men vi er kun lige startet, og der er allerede, efter min, og de fleste andre danskeres mening, sket nogle helt forfærdelige fejl. Minkskandalen er tæt på at koste regeringen livet, og det er, på alle humanistiske parametre, en katastrofe. 

Når så mange minkavlere lever i mismod og armod, så har humanismen fejlet. 

Der var muligheder for at udvikle os ud af problemerne med dyrevelfærd, jeg snakkede selv med to forskere fra Faulum som arbejdede med det, og Bengt Holst, tidligere formand for dyreetisk råd var med på den. Det er sådan set hans viden om dyrenes adfærd man arbejdede med på Faulum. 

Hvad kan man så lære af det?

For det første kan man lære, at man ikke skal bruge samfundets magtapparat i arbejdet med klima. Et magtapparat er kun den sidste udvej, når alle andre muligheder er forbrugt. Vi var ikke engang gået i gang med diskussionen af minkens velfærd, og så sætter man hæren ind…

Nå, men jeg er snart træt af at min humanistisk indstilling bliver så forarget over det med mink, så jeg kunne godt tænke mig, at forsøge at vende det til noget positivt. For det er reelt det, som klima handler om, en bedre verden. 

Henry David Thoreau, den humanistiske tænker som gav os den ikke voldelige bevægelse som rev. Martin Luther King og Mahatma Ghandi fulgte, han havde også en naturfilosofi. Selvfølgelig havde han det, han var nemlig ægte humanist. 

Han boede indimellem ude i en skov, prøv at forestille dig den tids hippier (1850’ish) og sad der og var i kontakt med naturen. Det har set lidt underligt ud, at sådan en starut har siddet der midt i en skov og tænkt. 

Men her er hans grund erkendelse, som vi altså bliver nødt til at forholde os til, og så stoppe med at sende militæret ud efter landmændene!

Thoreau havde siddet hele dagen, og kigget på en grankogle, det havde han så gjort i lang tid, måske et år eller to. Efter et år eller to, så fik grankoglen et skud, og begyndte langsomt at vokse. Thoreau grublede en del over det, og hans erkendelse var, at natur vokser meget langsomt, men det er levende og det er når vi forstår den rytme naturen har, den langsomme, tyste udvikling med at plante et frø, som så forsigtigt og langsomt vokser sig større, at vi forstår naturen. 

Vi byfolk har altid så travlt. Vi forestiller os, at hvis vi bare laver nogle hurtige love, så er klimaet reddet, jo hurtigere jo bedre. Sådan fungerer natur ikke. 

Hr. Hans Kjeldsen har brugt 50 år på at lave en skov med ægte biodiversitet. 50 år. 

Naturens rytme er meget, meget langsom. Så langsom, at vi ikke engang lægger mærke til det, men pludselig, efter mange, mange år opdager, at ok, der var alligevel dukket en skov op der. 

Vi skal så, før vi kan høste, og at bruge militæret til at gribe ind i naturens udvikling det er nogenlunde det længste vi kan komme fra Thoreau, ikke vold, civil ulydighed, Mahatma Ghandi og rev. King. 

Nu er det så sagt igen, og så regner jeg med, at jeg ikke skal gentage mig selv mere. Hvis i sætter militæret ind en gang til imod svineavlerne eller noget andet, så stopper mit engagement i klima her i Danmark. Det vil jeg simpelthen ikke være med til, det er et direkte brud på hele naturalist filosofien helt tilbage til Thoreau.

“Walden” hedder Thoreaus værk i øvrigt, hvis man skulle have lyst til at læse det, det er et fascinerende værk. 

Godt, når vi nu har fået den erkendelse, at natur er noget organisk som skal vokse, have gødning, passes og plejes med en dyb viden om naturens forhold, så kan vi endelig gå i gang. 

For hvor får det os så hen? Det får os derhen, at vi skal finde vores naturmennesker i Danmark, og spørge dem, hvordan vi så, med en dyb indsigt i naturens rytme, får en bedre natur. Hvordan vi får bedre dyrevelfærd, ja natur i balance.

Der er det jo så heldigt, at vi har en masse kloge mennesker i Danmark, der virkelig ved noget om naturen. Jeg har selv snakket en del med hr. Evald fra Bæredygtigt landbrug. Han ved virkelig noget. Evald har en ven som hedder Jan E. Olsen som vi også skal have snakket med, han ved noget. Hans ved noget, fiskerne ved noget om havet, og sådan kan man blive ved. 

Vi skal snakke med dem, som virkelig ved noget, og som selvfølgelig er engageret i naturen på nogle gode præmisser. Ja Bengt Holst skal vi også have snakket noget mere med. 

Det betyder, med Thoreaus erkendelse, at ligesom vi ikke kan ændre verden med ikke vold “overnight”, så vil en skønnere natur heller ikke opstå “overnight”, det vil tage tid, og vil kræve et stille engagement. Vi skal have tålmodighed til at se grankoglen slå rødder og se de første spæde spirer spire frem. 

De flådeegetræer som Christian firtal bestilte for 400 år siden, er lige blevet meldt færdigvokset, sådan er naturen. Den tager meget lang tid for at ændre sig. 

Men, vi kan godt skabe noget smukt og positivt, hvis vi sætter os ned, og bruger tiden på at tænke os om. Det er vi begyndt på, så lad os fortsætte med det. Ting tager tid, man skal så før man kan høste, vi skal have tålmodighed. 

Der er i virkeligheden andre ting som presser sig langt mere på, primært forgiftningen af atmosfæren med CO2. Der kan vi faktisk foretage os noget, som vil forandre verden ret hurtigt. 

Vi kan sørge for, at energiforskernes power to x planer bliver sat på skinner, og vi SIGNALERER, at specielt skibsfarten vil vi gerne have gjort grøn, hurtigst muligt. (Hørte i det Haldor Topsøe) det var et SIGNAL. 

Med de rette SIGNALER kan vi relativt hurtigt få vores skibsfart til at sejle på grøn ammoniak, og så har vi taget er gigantisk forbrug af fossile brændstoffer ud af CO2 forbrugs ligningen. 

Igen, vi skal ikke sætte militæret ind imod Haldor Topsøe, eller på andre måder forsøge at tvinge udviklingen frem. Men støtte åndeligt såvel som økonomisk, hvis der er brug for det. 

Det er også en udvikling, som giver fint plads til vindmølle energi øerne, selvom det er lige lovligt dyrt. Der er mange som snakker om at bruge de gamle boreplatforme i stedet for, det skulle være en del billigere. 

Anyway; Power to X, fuld skrald på den tekniske udvikling, få samfundet til at bakke op, og så har vi bidraget til reduktion af CO2 udviklingen med en hel del, med noget vi relativt let kan lave selv. 

Sådan ville Thoreau nok se på det, og han var bagmand bag rev. King og Ghandi, så han er vel værd at lytte lidt til. 

G-d og g-derne bevare Danmark.

Etik og klima

i Topnyheder af

Nu virker det faktisk som om, at venstrefløjen endelig er blevet parat til at tage et skridt, sammen med hr. Trier på den sti, som for altid vil forandre Marxismen, socialismen og kommunismen. 

Det er nok også en god ide, idet den eksisterende teori er endt i en blindgyde, og derfor udelukkende trækker verden og de steder det eksisterer ned i døden og destruktionen. 

Kig bare ud af øjnene, det eneste som venstrefløjen lige nu har at byde på, at klima, og det så i en ekstremt destruktiv og ødelæggende version for den verden den påstår at gøre bedre. 

Jeg har for eksempel lige haft en dame til samtale, som fortalte at syv minkfarmere har taget deres eget liv, som en konsekvens af den eksisterende klima ideologi, syv liv på samvittigheden har klima ideologien, og måske flere. 

Hvis man ender der, så skal man virkelig lægge roret om, jeg siger det bare. Ikke fordi jeg ikke støtter klimabevægelsen, men fordi så tragiske konsekvenser af ens politiske projekter ikke er set i landet i mange, mange hundrede år. Det er simpelthen uden sidestykke den største politiske synd siden…

Derfor bliver man nødt til at forholde sig til, hvad moral egentlig er. Hvad er det, som man basere sine politiske projekter på, og så have en formodning om, at de skaber en bedre verden. 

Her er en af de interessante bøger jeg er i gang med en god base at basere en seriøs og positiv vinkling på etik og moral. 

For tiden læser jeg Enochs bog. Et klassisk jødisk/teologisk værk, efter sigende den bog som fungerer som et baggrundstæppe for det nye testamente. Altså et af de helt tunge værker indenfor teologien, den jødiske såvel som den kristne. 

Her er grundpointen mht. Retfærdighed, altså det gode i et klassisk teologisk perspektiv, at det er regler for at skabe en glad og lykkelig verden. 

Lad os lige lade det stå et sekund, gentage det, og forsøge at se verden ud fra dette perspektiv. 

Moral er regler til at skabe lykke og glæde. Hvis man er ond, er det fordi man skaber smerte og lidelse for sig selv og for andre. Hvis man er god, så er det fordi man skaber glæde for andre. 

Det synes jeg er et godt sted at starte. Sætter vi denne regel op imod minkprocessen, så kan man vist rimelig let sige sig selv, at det var en ond handling. Ok, man kan diskutere minkenes leveforhold og den smerte de måske oplevede, men som flere har sagt, glade dyr giver et godt afkast, triste og plagede dyr giver et dårligt afkast. Så det har aldrig været i minkfarmerens interesse, at gøre deres dyr ondt, tværtimod. Jeg kan selv stå indefor dette. Jesper, den minkfarmer jeg mødte, han havde tydeligvis et meget tæt og ja, ligefrem, varmt forhold til sine mink. Han fortalte varmt om hvordan de blev født som små bitte væsner og derefter voksede op som en slags kæledyr. 

Det var hans oplevelse. Virker Jesper som et ondt menneske?

Omvendt har den magtudøvelse som regeringen og venstrefløjen har udøvet mod minkfarmerne været resultat i uendelig lidelse, jeg har snart ikke tal på alle de stakkels mennesker som har siddet i mit studie og tudet, brudte familier, selvmord, ja, en helt igennem ond og gemen behandling de her mennesker har været udsat for. 

Bottom line, hvis man behandler sagen om mink ud fra et etisk perspektiv, så har det været udvisning i gemenhed og latterlige dimensioner af ondskab, så gennemført, at det aldrig før har været set i Danmark. 

Danmarksrekord i gemenhed, meget godt gået. 

Derfor er det nok meget smart, lige at vende skråen inden vi fortsætter med at pløje vores ideer igennem uden at forholde os til dem etisk. 

For det gælder altså om at finde de handlinger og principper som skaber glæde og lykke, og undgå de handlinger som skaber lidelse. 

Jeg synes, at jeg har advaret om og om igen, og hver gang, har jeg haft ret. 

Det er det samme med den nuværende klimaprocesser, vi skal RESPEKTERE landmændene, fiskerne og skovmændene, hvorfor, fordi det er det rette at gøre, det er en god handling. Ikke?

Vi skal formå at forholde os moralsk og etisk til de ting vi sætter i gang, indbefatte både mennesker og natur i vores ideer og handlinger. 

Fanatismen har aldrig været en god ting, men derimod venlig omtanke, dyb refleksion og ydmyg respekt for dem vi har med at gøre, ja måske endda en kærlighed til det vi har med at gøre, det er, efter min mening vejen frem, for at skabe en bedre verden. For i sidste ende er det det det handler om; venlighed, respekt og accept af at vi ikke kan bestemme alt muligt, men forhandle os frem til en verden som er god for os allesammen. 

G-d og g-derne bevare Danmark.

Verdensreddernes moralske dom

i Topnyheder af

Jeg har tænkt lidt videre over det her med, at mange unge mennesker af verdensredder kategorien betragter sig selv som de gode, og sådan nogle aldrende (ja, jeg er faktisk ved at være lidt aldrende, og det er jeg stolt af) platoniske filosoffer som onde. 

Jeg mener, ved hvilken standard er det præcis disse ofte ateistiske mennesker uden den store livsvisdom, regner efter. 

For at forsøge at forstå det, kan man gå til noget af den klassiske jødiske litteratur, du ved den litteratur som ligger bag biblen og som afkoder dette mesterværk ud i etik. 

I følge Sepher Raziel, englen Raziels bog, er forudsætningen for at vide hvad der er godt eller ondt; livsvisdom. 

Man skal have været igennem et langt liv, have smagt livets frugter, gode som onde, for reelt at vide hvad ondskab og godhed er. Det er en af årsagerne til, at vi sætter præster så højt, for de har studeret i langt liv hvad der er op og ned i den etiske verden. 

Er disse unge verdensreddere M/K i en position, hvor de har den fornødne visdom til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert. Har de smagt livets smerte ved død og fødsel? Ved de hvad krigens grusomhed er, eller hvad det vil sige, at stå ansigt til ansigt med døden, hver dag i lang tid?

Nej, men de ved en masse om at holde fest, og have skiftende partnere, så det er da en eller anden form for basis for at vide hvad der er rigtigt og forkert, og dermed kunne skyde med moralsk skarpt imod de gamle filosoffer. 

Men den løs levned som de unge lever i i dag, og som de så mener, at de kan vurdere verden ud fra, er det en kilde til viden om moral?

Her siger Sepher Raziel, at viden om det gode og det onde forudsætter renhed, altså moralsk renhed, at man er uden synd, forsåvidt. Forstået på den måde, at man rent faktisk går op i at være et ordentligt menneske, hele tiden. Være noget for nogle andre, udvise ydmyghed osv. 

Er det på menuen i gymnasiet til festerne, altså der hvor alle de unge mennesker sidder og hidser sig op over hvor onde de gamle filosoffer er?

Ja, man kan sige, med en sidste pointe, at ydmyghed er, at man bevæger sig væk fra æren, og anerkendelsen, og accepterer at man ikke får anerkendelse. 

Er det noget alle verdensredderne går op i, eller er det tværtimod at flagge deres evige godhed ved at tage billeder af sig selv i alverdens stillinger, hvor nogen skal se hvor gode de er. 

De udbasunerer konstant deres egen godhed, det er det det ofte handler om for alle verdensredderne, at vise hvor gode de er, så at de får nogle billige point nede i fredagsbaren. 

Med andre ord, har alle verdensredderne overhovedet nogen som helst ide om hvad der er rigtig og forkert, eller er de i deres hysteri bare så overbeviste om deres egen moralske overlegenhed, at de slet ikke forholder sig til det det egentlig handler om med moral; ens egne handlinger, ikke hvad alle mulige andre render rundt og laver. 

De kunne jo starte med, at tage udgangspunkt i hvad de selv kan gøre af gode handlinger i verden i kærlighed og ydmyghed. Når de så har gjort det i praksis et stykke tid, så kan vi jo snakke om, hvad de så har lært af det. 

Indtil da, vil jeg tillade mig, med den visdom det nu giver reelt at have været i kontakt med verden, og et komplet overblik over alle mulige underlige platoniske grene af videnskaben, at vurdere hvad der er rigtig og forkert, baseret på mine egne forudsætninger, meget gerne uden indgriben fra en 18 årig verdensredder, mange tak. 

G-d og g-derne bevare Danmark.

i Topnyheder af

Nå, så fik vi da endelig gang i debatten ang. støttepartiernes indflydelse på klimadebatten, der er så meget på spil og så store frustrationer, så jeg virkelig godt kan forstå, at der er stor glæde over, at der endelig gik hul på bylden, og vi kom i gang med snakken. Super, og mere af det.

MEN, vi bliver nødt til at se kompleksiteten i klimaforhandlingerne, og vi er efter min mening, også tvunget til at tænke rimelig meget ud af boksen, hvis vi skal skabe noget, som er ud over det sædvanlige.

Her er min grundanalyse af det forløb vi har været igennem so far. Vi er tvunget til at SKELNE imellem de krav vi har, og hvordan de implementeres smartest muligt.

Hvis vi kigger på de fire grundkrav:

1. Formindsket CO2 udledning
2. Skønnere natur
3. Bedre dyrevelfærd
4. Mere vedvarende energi

Så er der her, efter min mening, en vigtig matrix vi skal have etableret, tingene hængere sammen, men det er kun hvis vi forstår HVORDAN vi kommer i mål med de mange krav, at det kan lykkes.

For det første tror jeg, at det er meget væsentligt, at forholde sig til det simple faktum, at den forøgede CO2 udledning i bund og grund er RESULTATET af et forøget forbrug af fossile brændstoffer, det vil sige primært kul, og sekundært olie. Det er i hvert fald hvad jeg fik ud af snakken med Jørgen Evald.

I det regnskab er landbruget ikke den store synder. I landbruget er der et naturligt regnestykke; planterne optager CO2 dyrene og menneskerne spiser planterne og udleder CO2. Det er reelt en cyklus.

Så kan man godt, via landbruget, skabe en CO2 reducerende effekt, det gør man ved at bibeholde det planteved som binder CO2 en. Et RIGTIG godt eksempel og noget som virkelig kunne give Danmark en førerposition indenfor ikke bare bæredygtigt landbrug men også bæredygtig arkitektur er at skabe skove, som man så bruger til at bygge med.

Det sparer en del cement, og kan, potentielt, skabe en utrolig spændende danske bæredygtig arkitektur. Det er altså mega spændende.

Det kræver, at man i forhandlingerne OPPRIOTERER skovbrug, det vil sige, skaber nogle fordelagtige ordninger for skovbrug.

Helst skovbrug som KOMBINERER en produktionsskov med bæredygtighed og en meget høj biodiversitet. Det er her Hans erfaring kommer ind i billedet, flere indianer svedhytter, tak.

Ok, i erkendelsen af, at vi ikke kan skabe den store forandring på CO2 regnskabet med landbruget, hvad gør vi så?

Her er det så, at i kan kigge på krav nummer fire; mere vedvarende energi.

Prøv lige at holde fast her, og lad være med at lade jer rive med, men forsøg at kig nøgternt og intellektuelt på det potentiale vi arbejder med.

Power to X. Med Power to X, den gryende innovation indenfor energisektoren kan vi, hold nu fast, og lyt meget nøje efter; skabe morgendagens bådbrændstof (og bilbrændstof og industribrændstof).

Kan i se det for jer; Danmark har en af verdens største flåder, hvis vi kan få den til at sejle på biobrændstof, så vil vi VIRKELIG skabe en KÆMPE forandring i forbruget af fossile brændstoffer, som er den EGENTLIGE synder.

Hvordan gør vi det?

Ja, det er her det bliver svært, hvis man mener at vi skal køre stalinistisk industri politik. For udvikling og innovation bliver lynhurtigt kvalt i moderstatens varme omfavnelse.

Vi skal ikke STØTTE Power to X miljøet, vi skal tværtimod sætte det fri.

Det er faktisk en smuk aktion her, kan i se det. I stedet for at bruge vores magt til at styre og bestemme, bruger vi vores magt til IKKE at styre og bestemme, men sætte alle energiforskerne, som, alle som en, er på vores side, i gang med at gøre det de er bedst til; at skabe morgendagens rene verden.

Der er ikke noget de hellere vil, og vores pilfingeri er bare negativt i regnskabet.

Jeg ved godt, at når man er frustreret over, at man ikke får noget igennem, det har jeg også været, så er ens første impuls at forsøge at bestemme noget og styre noget. Men der er ikke nogen større gave, end at give andre mennesker frihed, hvis de har det moralske kodeks at de SELV er drevne henimod en bedre verden. Det er sådan set MÅLET med et socialistisk samfund, at folk SELV tager ansvar.

Det vil energimiljøet faktisk utrolig gerne, så skal de, efter min mening, også have lov. Sæt dem fri, og se hvor dygtige de er til at skabe en grønnere verden.

Det vil sige, fjern alle regelforhindringer for dem, og støt dem kun, hvis de kommer med et fedt projekt der kan skabe mere vedvarende energi.

Det er sådan man skaber udvikling, ved at lade æggehovederne få frie hænder.

Det ville være mit take på det.

Mht. Dyrevelfærd, så skal vi i gang med at snakke med Bengt Holst, for at høre, om han har nogle gode ideer. Han ved hvad han snakker om, og har gode kontakter indenfor landbruget.

På den måde kan vi skabe smukkere natur, nedsætte CO2 forbruget i en vægtklasse som er langt over vores størrelse, skabe et grønt industrieventyr, skabe bedre forhold for dyrene, få en skønnere natur, og glade landmænd.

Ja, vi skal også huske at give igen, og det kan vi gøre, ved at skabe bedre forhold for generationsskifte for landmænd og fiskere.

Sådan kan vi skabe klima i verdensklasse, på basis af indsigt, viden og overblik.

Så, hvad venter vi på?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Samtalen

i Topnyheder af

Jeg har fornyet det socialististiske perspektiv, eller retterer forsøgt at få det til at flugte med den moderne verden.

Vi bliver for eksempel nødt til at erkende, at den fascime som vi bekæmper i dag ikke er konservatisme, men islamfascisme.

Det er virkeligheden. Oriana Fallaci var på sporet, men de handlinger vi ser i islamfascismens navn overgår langt det som skete i Spanien. I dag har vi en liberal pave osv.

Det er nok en lidt svær omstilling, men fascisme er fascisme er fascisme.

På den anden side, er der et stort spring fra den virkelighed vi præsenteret landmændene med og den reelle virkelighed. Som en de få der går op i klima, har jeg rent faktisk forsøgt at række ud og forstå de mennesker som bor på landet. Det har været meget lærerigt, her er min grundlæggende erkendelse.

Landmænd generelt er højskolefolk, tænk Bertel Haarder. De har nydelige hjem, lytter til Benny Andersen og læser Grundtvig og Ingemann.

De elsker at lære om verden, og er meget videbegærlige. Om sommeren tager de på højskole for at lære om verdens tummel, høre skøn musik og gå lange ture i naturen.

Samtidig er de drevne forretningsfolk og arbejder utrolig meget med produktudvikling; nye sorter, nye dyrkningsmetoder, nyt grej. De er innovative og ekstremt hårdtarbejdende.

Tit om morgenen når solen står op, så kan de finde på at fløjte en lille melodi med lærken, tage en halmstrå i mundvigen, og synge en Morten Korch sang.

Det er den verden vi skal forholde os til i diskussionen af klima. Det er dejlige, sunde mennesker vi skal have med på vores ideer.

Her kommer så det mest fantastiske, de er med på vores ideer, hvis bare vi opfører os med minimum af anstændighed og går i dialog med dem. Jeg mener en hel verden af højskolefolk skulle da ikke være så svær at kommunikere med.

Men det skal ske på et seriøst hold.

Her er samtalen efter min mening essentiel. Jeg har forsøgt at skabe den samtale, for at bygge bro og skabe forståelse. Det er reelt den platform vi har at stå på lige nu, for der er ikke andre der har forsøgt sig med dialog indtil videre.

Jeg mener det, jeg synes for eksempel, at vi skal have mere dialog med landmændene, for at finde gode eksempler.

Det er lidt bedre end al den kamp og uvenskab.

Så, skal vi kke fortsætte med det?

G-d og g-derne bevare Danmark.

At lytte

i Topnyheder af

Hvad er egentlig på spil i landbruget i disse dage, og hvordan kommer vi hen til et godt kompromis, som alle kan stå indenfor både landbrug såvel som humanisterne?

Forsåvidt går diskussionen helt tilbage til mekaniseringens opståen og industrialiseringen. Industrialiseringen er en engelsk opfindelse og den starter helt tilbage i middelalderen og materialiserer sit fulde filosofiske udtryk med Newton. Oppositionen til denne trend blev formuleret af store humanistiske forfattere som Joseph Conrad og poeter som Yeats.

Jeg har læst rigtig meget Conrad, og hans episke fortælling om den erfarne sejler som gik på land og kun kunne skrive sig navn med et kryds, men kendte alle havets farer, historier og vidste alt om sejl, er for mig højdepunktet i opgøret imod mekaniseringen i England ved de humanistiske forfattere. Det er en pessant også derfor jeg ikke helt forstår den store modvilje imod de gode fiskere, de er jo netop idealbilledet vi gerne vil hen til.

Det samme gælder skovmænd som Hans og mange landmænd.

Nå, men mekaniseringen som jeg har læst brudstykker af hos blandt andet John Dee, den store engelske magiker fra 1500 tallet i hans beskrivelse af de Enochianske engle, og så selvfølgelig Newton, som også var en stor engelsk magiker/naturvidenskabsmand, var, forsåvidt meget kold.

Specielt Newton var en nar.

Det er nok hvad der sker, hvis man har snuden for meget nede i de alkymistiske gryder.

Anyway, på den ene side har vi at gøre med en filosofisk indstilling der i sin essens ser natur som noget mekanisk man kan manipulere med. På den anden side har vi den poetiske forståelse af naturen som noget helligt. Og menneskets deltagelse i naturens mønster som noget godt.

Det er i sammensmeltningen imellem det poetiske/romantiske perspektiv og det mekaniske perspektiv, at løsningen findes.

For det siger sig selv, at hvis humanisterne bare betragter landmændene som onde (har vi hørt den sang fra de varme lande før) så udsættes ellers normale og venlige mennesker for en behandling som ikke er sand.

Landmænd er ikke onde.

Landmænd går OGSÅ og bokser med forholdet imellem mekaniseringen og naturens harmoni.

De har mest forstand på denne balance, og de elsker virkelig naturen, det er det samme jeg ser hver eneste gang jeg er ude og snakke med landmændene, de elsker natur.

Derfor bliver vi, i mine øjne, nødt til at smide vores fordomme væk, og se landmænd som samarbejdspartnere og ikke fjender.

Skabe dialog og samtale.

For at løse problemerne sammen, og ikke i opposition til hinanden.

Det kan vi faktisk godt, hvis vi bare laver den sværeste af alle øvelser; at lytte.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Dansk Landbrug

i Topnyheder af

Nå, nu er forhandlingerne ang. regeringens klimaudspil gået i gang, og er allerede røget ind i sin første hurdle. Hvis man vælger at sætte NOGLE af landbrugets organisationer som Bæredygtigt Landbrug ud på sidelinjen, så siger det sig selv, at der bliver ballade.

For at skabe et bredt forlig, skal man altså have hele samfundet med. Det kræver selvfølgelig kompromispower, og det skal vi se om vi kan skabe lidt af.

Yderligere er jeg meget skuffet over, at der slet ikke ses til regeringens støttepartier, for at give deres krav noget luft også.

Men altså, hvis vi forsøger at kigge lidt på det udefra, kan vi starte med at være LIDT klarere mht hvilke krav regeringen REELT har.

Der er følgende, i ikke prioriteret rækkefølge.

1. CO2 udledningen i landbruget skal reduceres
2. Der skal skabes mere og skønnere natur
3. De grønne energiformer skal støttes og udvides
4. Bedre dyrevelfærd

Til det kan man lægge støttepartiernes krav:

RV: Mere fokus på nye former for protein afgrøder
Frie Grønne: Engagement i “oprindelige” sorter som vi har haft i Danmark
Enhedslisten: Vedvarende energi
SF: Vedvarende energi, biodiversitet, grøn landbrugsteknologi

Forsåvidt et kludetæppe af krav, som vi skal i mål med, men så samtidig med respekt for landbrugets kompetence og landbrugets liv og verden.

Og så et muligt krav fra landbruget:

Hjælp til at sikre arvefølge, generationsskifte.

Ad. 1 CO2 reduktion

Efter at have snakket med Jørgen Evald fra Bæredygtigt Landbrug står det klart for mig, at det handler om optimering. I stedet for at tage lavbundsjorderne ud af landbrugets produktion, er det langt mere fornuftigt og rationelt at satse på optimering af landbruget. Der findes et væld af muligheder; optimeret grøn landbrugsteknologi som automatiserede traktorer, droner og lignende, sikring af dræn af markering vigtigst af alt; satsning på bæredygtigt skov.

I bedste fald vil man sikre en mindre reduktion af CO2 produktionen ved at tage lavbundsjorderne ud af produktion, og reelt vil man have sat landbruget 200 år tilbage. Lavbundsjorderne blev taget i brug som en del af “hvad udad tabes skal indad vindes” processen som skete efter tabet af Sønderjylland. At tage dem ud af produktion er også, historisk set, en meget demotiverende udvikling. Der kan jeg virkelig godt forstå landbruget. Vi skal ikke gøre landbruget svagere, men stærkere. Når man sætter udviklingen tilbage, så bliver landbruget svagere.

Mht. Bæredygtig skovbrug, så er det helt oplagt, at man kan skabe en væsentlig CO2 formindskning, hvis man satser på bæredygtig skov. Altså skov som den i Vesthimmerland, en skov som passes af den grønne skovfoged. En skovfoged som ejer sin egen skov, men satser på biodiversitet. Her mener jeg, at Hans Kjellerup bestemt viser vejen. Han har arbejdet på sin skov i 50 år, så der er lidt erfaring der.

Sagen er mht. lavbundsjorde, at de bare bliver til sump, så det giver lidt til CO2 regnskabet men så skaber det faktisk grimmere og ikke skønnere natur, det er et selvmål af dimensioner.

Ad. 2
Det bringer os så videre til punkt nummer to; bæredygtig skov. Fordelen ved bæredygtig skov er, at det skaber en væsentlig reduktion af CO2 udledning (hvis man bruger træet til at bygge med) samtidig med, at det skaber en ekstremt kompleks biodiversitet sammenlignet med hvad vi ellers har af muligheder. Jørgen Evald snakker også om vildthegn, som måske også er en mulighed. Men bæredygtig skov på skovmændenes præmisser er den biodiversitet som reelt opfylder venstrefløjens ambitioner om en skønnere natur som mennesket og dyrene kan leve i.

Jeg har selv været ude og se Hans skov med indianer svedhytter og et meget, meget rigt dyreliv.

Det er noget med, at være skarp på HVILKEN en biodiversitet vi vil have.

Denne proces understøttes ikke af braklægningen af lavbundsjorde, tværtimod kan vi risikere af MISTE noget skov, hvis de gamle sumpområder skal lægges under vand igen.

Dette kan klares ved at skabe nogle klare, simple regler for bæredygtig skov, lade Hans Kjeldsen være primus motor, og så lave nogle seriøse støtteordninger. Så simpelt er det.

Så kan vi få vores romantiske skov, som vi gerne vil have den, og landbruget vil være tilfredse, da de jo også godt kan lide smuk dansk natur.

Ad. 3

Mht. Bæredygtige energiformer, så er det klart at biogassen er en væsentlig faktor her. Biogassen er noget som går helt tilbage til Preben Veilhjelm, så det er på alle mulige måder en venstrefløjside som sagtens kan støttes od udvides. Der er allerede en masse projekter i gang, det handler om at støtte en udvidelse af biogas produktionen. Det gør man ved at skabe klare rammer, og støtte forskningen. Det er, som med al anden energiforskning Haldor Topsøe. Så hr. Peter Seier, som i forvejen sidder i Folketinget, burde man tage med i diskussionen. Han ved alt om det.

Men igen, biogassen kan både bruges i kraftvarmeværker og omdannes til biobrændstof. Altså methanol og et lignende produkt til diesel.

Tillige skal vi forholde os til vindkraft, som indgår i den matrix som den grønne omstilling er. Her arbejder man med energi øer, som skal skabe grøn brændstof. Det er en god ide, og noget vi skal arbejde videre med.

Ad. 4
Mht. Forbedret dyrevelfærd, så har vi lige haft et godt eksempel på, hvordan man IKKE gør det. Det siger sig selv, at aflivningen af minkerhvervet ikke lige var spitzen. Derfor skal vi i gang med en proces som inkluderer hr. Bengt Holst, tidligere leder af Zoo. Bengt er både venlig, kompetent og har som tidligere leder af dyreetisk råd en del indsigt i de metoder som man bruger i de danske landbrug.

Faktisk er den bedste case minkerhvervet, som er længst fremme med at arbejde med dyrevelfærd. Der er på Faulum (forskning i landbrug) skabt nogle projekter som forsøger at bruge den viden man har indenfor zoologien til at skabe små zoologisk haver for dyrene så de trives. Ok, det er selvfølgelig at stramme den, det bliver aldrig rigtige dyrehabitater vi laver, men vi har en chance for virkelig at vise vejen her internationalt mht. dyrevelfærd. Der er det lidt ærgerligt, at man har taget den mest avancerede form for dyrevelfærd ud af ligningen, men det kan man jo nå at vende igen, hvis man vil.

Men også de andre dyrehold kan vi, stille og roligt, kigge på, for REELT at skabe bedre vilkår for dyrene. Landbruget er med på at tage snakken, hvis det også sker på landbrugets præmisser.

Ad. RV
Det er relativt nemt, at indsætte RVs krav i forhandlingen. Landbruget arbejder i forvejen med proteingræs, men de er også åbne for de nye proteinformer som græshopper, orme og andet. Der har vi i Danmark en fordel, idet vi kan hægte os på Israels innovative miljø, som netop arbejder med disse nye produktionsformer.

Ad. Frie Grønne
Susanne snakker meget om oprindelige afgrøder, som skulle være nogle afgrøder som er udgået af produktion. Det kan jeg ikke se andet, end det kan indgå i forhandlingerne, evt. som en seperat støtte/forskningsordning.

Ad. SF
Ovenstående har inkluderet SFs krav, sådan nogenlunde, bortset fra kravet om grøn teknologi. Det er faktisk et utrolig spændende område med mange muligheder. Der bliver i disse dage udviklet meget på dette område, idet en mere præcis brug af gødning og andre elementer som bruges i landbruget kan bruges mere præcist, hvilket skaber mindre spild og dermed udledning til naturen af fosfor, kvælstof og pesticider. Det er High tech.

Ad. Landbruget
Landbruget lider af en stor overbelåning af jordene. Det vil sige, at jord i Danmark er så dyr, at det næsten er umuligt at komme i gang som ung landmand. Det betyder, at landmændene efterhånden er en aldrende befolkningsgruppe.

Det kommer sig af nogle reformer Fogh lavede engang, liberalisering af bankerne.

For at det ikke kun skal handle om, hvad landbruget skal gøre for samfundet, men også hvad samfundet skal gøre for landbruget. Så kunne vi kigge på nogle favorable lånemuligheder som kunne skabes i samarbejde med bankerne.

Det ville sikre generationsskiftet, og at vi kunne få en masse unge friske landmænd ind i faget, som kunne gå i gang og sikre at vi også har et bæredygtigt landbrug om 30 år.

Det er en meget speciel livsform, hårdt arbejde, tæt på naturen. Men vi skal ikke være blinde for, at det er Danmarks rygrad vi snakker om. Innovationen, alle de penge vi tjener, der hvor vi for alvor har noget vi kan fremvise med stolthed, er dansk landbrug.

Det skal vi bevare for fremtiden, og der er nye, unge, stærke kræfter altså forudsætningen for at det sker.

Så derfor, hjælp landbrug (og fiskeri), med at skabe nye, unge, stærke landmænd M/K og fiskere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Islamfascismen

i Topnyheder af

Der er mange som har MEGET skævt til mig, fordi jeg har bekæmpet islamfascismen. Jeg har og kæmper stadig for at skabe frihed for Danmark. Det imod et af de værste mest usympatiske regimer i verden. Et regime som holder slaver, undertrykker kvinder, smider bøsser ud fra højshuse og for hvem tortur af børn er det mest naturlige i verden.

Her i Danmark har islamfascismen så på det seneste fået en gigantisk opbakning blandt specielt venstrefløjen men også dele af de liberale perspektiv. Og jeg er åbenbart ond fordi jeg står op imod fascismen.

Det er lidt som dengang de kommunistiske forfattere tog til Spanien for at kæmpe for Spaniens frihed, der var det også op imod fascismen. Det var bare en fascisme som var barnemad i forhold til islamfascismen.

Skal man så dukke nakken og følge tiden trend, fordi store dele af venstrefløjen og andre solidariserer med fascismen?

Nej, det kan jeg simpelthen ikke, jeg nægter at dukke mig for fascismen uanset dens forklædning, og bare fordi dele af venstrefløjen har forelsket sig i torturbødlerne, så står jeg stadig og kæmper for Danmarks frihed. Det er mit valg, og det står jeg ved. Uanset alle de fascisterne der måtte være og i hvilken forklædning de måtte have. Friheden er for mig vigtigere end andre folks pres og accept.

De har lov til at støtte fascismen, jeg vil bare ikke være med, om det så koster mig isolation, at folk kigger skævt til mig, og at jeg bliver ugleset. For mig er Danmark og resten af verdens frihed vigtigere end pluspoint nede i NETTO.

Jeg siger det bare, og jeg har ikke tænkt mig at ændre den mening. Fascisme er fascisme er fascisme og den er ond, og hvis man støtter det, så er det ondt, uanset hvad man bilder sig selv ind.

Sådan står jeg gerne helt alene i min kamp imod islamfascismen, for det er det rigtige at gøre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Sæt Danmarks udviklingsmiljø frit

i Topnyheder af

Der er en god diskussion i gang ang. regeringens klimaplan, et af de aspekter som vi ikke har diskuteret er EUs indflydelse på processen.

For store dele af den plan regeringen har lavet har et EU aftryk, uden at vide det helt i detalje, vil jeg faktisk tro, at diskussionen af lavbundsjorde har et EU aftryk. Jeg ved det, fordi jeg arbejder internationalt med bloggeri, og kan se hvilke trends som sker.

Pointen ang. denne proces er, at vi bliver NØDT til at have fuld frihed til at udvikle vores egne unikke processer her i Danmark. Hvis Danmark skal være et foregangsland, SKAL vi have mulighed for at basere de danske klimaprocesser på dansk kompetence.

Det betyder ikke, at vi ikke er en del af EU processen, men da vi har et af de højeste kompetence niveauer mht. landbrug i verden, så giver det ikke mening, ikke at skabe løsninger baseret på denne kompetence.

Ideen er, at disse nyskabelser så kan flyde TILBAGE i EU systemet, og skabe udvikling i resten af EU.

MEN her skal vi være meget forsigtige, for dansk udviklede løsninger kan ikke altid bruges 1:1 i andre lande.

Med andre ord, der er en meget svær balance imellem de processer vi sætter i gang i Danmark og resten af verden.

Men skal Danmark være en vækstmotor for EU, bliver vi nødt til at have HELT frie hænder til at eksperimentere for at skabe nye produkter, metoder og klimaforbedrende ideer.

Vi skal være en form for eksperimentarium for nyudvikling. Baseret på den meget, meget høje kompetence vi har indenfor energiudvikling, landbrugsproduktion og skibsfart burde Danmark kunne komme med nogle nye ideer til brug for resten af EU, ja verden som sådan.

Kan vi komme hen til en verden uden brug af fossile brændstoffer og uden udledning af massive mængder CO2? Jeg og andre mener at det er muligt, men det kræver altså at vi får muligheden for at udvikle de processer og ideer der skal til for at det lykkes.

Sæt Danmarks udviklingsmiljøet frit.

G-d og g-derne bevare Danmark.

1 2 3 90
Go to Top