Topnyheder

Der er en del borgerlige, som har en stærk tilknytning til korsridderne. I min Facebook feed er der tit en der har skiftet sit facebook billede ud med en korsridder.

Men vidste i, at der rent faktisk findes en korsridderkirke som er fuldt offentlig i Nordjylland?

Lyder det ikke mærkeligt? Jo, det er det, men alligevel kan man komme ind og se en korsridderkirke, hvor den hellige gral er udstillet og jomfru Maria våger over kirken.

Den findes på Voergaard slot, som TV frihed har været ude og besøge.

Men ikke bare er slottet en korsridderkirke, den er også et fransk slot opg selvfølgelig, som alle myterne vil det; Ingeborg Scheels slot med alle historierne.

TV Frihed har haft den store ære, at forsøge at fortælle bare en smule af den historie sammen med bestyrelsesformand Anker Laden Andersen og den dygtige historieformidler Janne Thornvig Bak.

Du kan måske føle spøgelset snige sig ind på os til slut? Uh, det kunne vi.

Se udsendelsen her:

Der er store udfordringer med minkavl og de restriktioner faget har fået med Corona.

Men er der håb for, at vi kan skabe dialog imellem minkavlerne og resten af samfundet.

Her rækker Kim ud, direktør for fodercentralen Limfjorden.

Hør hans appel dialog her.

Når vi nu snakker ligestilling, som jeg, som bekendt, har ofret min karriere for. Så mener jeg, at vi skal forsøge at sætte diskussionen ind i en mere kompliceret sammenhæng.

Som diskussionen kører lige nu, så hænger den sig op på værdierne lighed og retfærdighed.

Lad og kigge lidt på det.

Ideen med at snakke lighed er, at forsøge at skabe balance.

Hvis den ene part er mere magtfuld end den anden, så skaber det ubalance i forholdet, deraf kampen for lighed.

Problemet for mange unge piger i sammenhænge hvor der er magtfulde mænd er, at de magtfulde mænd udnytter deres magt overfor dem.

Ud over, at det er et ulige forhold, så er det også uretfærdigt.

Kompleksiteten kommer imidlertid i selve relationen mellem mand og kvinde generelt, og ikke bare i forholdet imellem en magtfuld mand og en svag kvinde.

For kan verden reduceres til praktikanter og chefer?

Nej vel, at påstå det er i sig selv absurd.

Der er langt større problemer med migranter som voldtager danske piger og bruger voldtægt som afstraffelsesmiddel, end der er med chefer som misbruger deres magt.

Så, hvis diskussionen skal være reel, så skal man tage fat i voldtægterne fra migranternes side.

Det vil man ikke, fordi man fra venstrefløjens side har en gammel alliance med organisationer som PLO og lignende, altså socialistiske organisationer fra mellemøsten.

Men, en reel diskussion af vold imod kvinder og i det hele taget en diskussion af kvinder ligestilling starter med diskussionen af nogle migranters magtmisbrug overfor svage kvinder. I nogle fængsler i Iran bruges voldtægt helt åbenlyst som en afstraffelsesmetode for eksempel, det er der problemet kommer fra. Nogle migranter bruger voldtægten som et offensivt politisk middel.

Yderligere er der store problemer i de danske akademier med nepotisme overfor mænd. Kvinder har udviklet netværk og ansættelsesprocedurer som favoriserer kvinder. Det siger sig selv, at det er diskriminerede. Det er også noget folk med ægte engagement overfor ligestillingsdebatten bør tage fat i, og se at få vendt om. Det skaber kontant ulighed i de danske akademier, og det svækker forskningskvaliteten markant.

Til sidst er der vel det at sige, at selvfølgelig er det dybt, dybt forkasteligt når mænd bruger deres magt overfor kvinder, ja det er faktisk mega klamt. Jeg har kastet mig ind i forsvaret af kvinder, specielt den vold som kommer fra migranter. Jeg har selv levet med og sammen med mange kvinder som humanist, danser og hvor jeg ellers har færdet.

I min bog er smukke kvinder ikke ting, men venner og ofte dygtige samarbejdspartnere.

Som danser har jeg altid levet i et miljø hvor jeg var den eneste mand i en kvindeverden, så jeg synes selv, at jeg kender kvindeverdnerne indefra, og også kender mange dygtige og etiske kvinder.

Jeg tror bare, at den eneste måde, at man kan løse et problem på, er ved at tage en ærlig snak om problemet, og ikke hidse sig op over et enkelt af problemerne.

Man bliver nødt til at være bundærlig, for at kunne løse de udfordringer som både stilles overfor mænd som kvinder. Magte at tage snakken uden frygt.

Kun sådan kan man skabe reel og positiv forandring.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det er utrolig mærkeligt, at være inde i varmen igen hos Radikale Venstre.

Jeg vil lige sige, at jeg på ingen måde selv har haft nogen ambition om at være noget ved Radikale Venstre.

For tiden kan man vist ikke lige sige, at det er en vinderbillet.

Men, jeg kan se på de reaktioner, som er i partiet, at mine ting bliver læst og bruges som inspiration i udviklingen af partiet.

Her på kanten af afgrunden, så søger partiet ind imod; mig.

Det har, for mig, været både en tårevædet oplevelse, og samtidig også noget jeg har tænkt meget over.

Jeg mener, for at være helt bundærlig, så har jeg jo været partiets sorte får i over femten år, jeg har været deplatformeret, cancelled, og i det hele taget forsøgt holdt nede.

Så, det er ærlig talt lidt underligt, at være den partiet går til, når krisen for alvor kradser.

Men omvendt vil jeg sige, at jeg står hvor jeg står, fordi jeg følger den tradition som kommer fra Brandes, hen over Herbert Pundik, P.H. og så til undertegnede. Den RADIKALE venstremand, som solidariserer med den lille mand, og forsøger at have en kunstnerisk opposition til samfundets manglende humanisme.

For mig er humanismen en tradition som kommer fra de hellige haller i byen On, eller Heliopolis og er en egyptisk tradition og tro.

Så meget betyder det for mig.

Hvis vi looper det tilbage imod den kulturradikale tradition, så kan man sige, at jeg vel, alt i alt repræsenterer Radikale Venstres egentlige rødder.

Jeg er aldrig hoppet med på globaliseringen. Jeg har, ligesom P.H., Brandes og Pundik stået op for Danmark da det gjaldt, og jeg er en radikal kunstner.

Så, ud over at jeg sidder her og tuder over hvor dejligt det er, at blive set for hvad jeg er, så mener og også, at det siger noget om, hvad RV skal i dag.

RV skal tilbage til rødderne.

Alle de her memes og smarte bevægelser i samfundet skal vi væk fra, og så skal vi ud på landet igen. Snakke med visionære skovmænd og behjertede landmænd.

Alt det her med klima og naturbevaring og udvikling skal handle om, at vi vender os væk fra de internationale bonede gulve, og ser at komme ud og få gummistøvlerne på.

Vandre rundt i skovene og mærke vinden i håret.

Det der med de husmænd, det var en alliance, som vi levede godt og stærkt med. Herude hvor der er langt imellem de enkelte huse og hvor medierne ikke kommer så meget ud, der er de ægte lys. De mennesker, som hele livet har arbejdet for en bedre natur.

Det er ikke belæste folk, det er folk som tænker som de handler.

Den jordforbindelse, det er det som jeg repræsenterer, og det det er det som vil redde RV.

For det handler ikke om mig, man kan sagtens tage ud og snakke med husmænd uden at høre hvad jeg siger.

Det handler om, at huske på, at der er mere imellem himmel og jord end international opmærksomhed og smarte karrierer i fine jakkesæt.

Gummistøvlerne er nu engang det mest passende fodtøj lige nu.

Det er min holdning, og det er nok også det sundeste for RV lige nu.

Byg jer selv op igen, stille og roligt, og brug denne krise til at finde ud af, hvem i egentlig er.

For ved rødderne i Radikale Venstre, der residerer vulkanagtigt kunstnere, visionære landmænd og stærke, stærke værdier; humanistiske værdier.

G-d og G-derne bevare Danmark.

Jeg har lige været i Brønderslev, og besøge det man vist kan kalde for en klassisk dansk produktionsvirksomhed. En Socialdemokratisk højborg, der hvor Danmarks rigdom skabes, og hvor arbejderen stadig slider i det.

Det var et besøg på PN beslag, som laver beslag i Brønderslev.

Der havde jeg en god snak med hr. John Andersen om aktivering, det at have et arbejde og hvordan man sætter folk i gang på en ydmyg men seriøs facon.

Når nu det er Socialdemokratiet som er ved magten, og derfor også gerne de Socialdemokratiske værdier som helst skal lede indsatsen imod arbejdsløse, Så er sådan en klassisk S. Højborg vel et interesant besøg værd.

Lad mig sige det med det samme. Der stod stolthed, respekt for traditionerne, og godt håndværk skrevet ud over fabrikkens kontrafej. OK, det var hårdt arbejde, det kunne man se, men de er gode til det de laver, og de kan deres kram.

Den indstilling forsøger de at give videre til de arbejdsløse og ellers svage medborgere som er i samfundet.

De svage mennesker bliver stillet ved siden af nogle andre arbejdere, som rent faktisk skaber værdi, og så bliver der forventet, at de også leverer.

Med andre ord, de bliver stillet til ansvar for det at have et arbejde.

Det virker, arbejdet adler som man siger.

Det er, efter min bedste forståelse, det jeg havde med fra mit besøg i PN beslag. At det som får folk ud på arbejdsmarkedet igen, er RIGTIG arbejde.

Ikke alle mulige fjollede kurser.

Yderligere er der den vinkel på det med rigtig arbejde, at man selvfølgelig skal se indsatsen for at hjælpe den arbejdsløse som en hjælp og ikke bare en mulighed for at få billig arbejdskraft ind i firmaet. Det er svage mennesker vi snakker om. Og til sidst, at det selvfølgelig er et spørgsmål at de arbejdsløse ikke skal tage brødet ud af munden på andre arbejdere.

Jeg fristes til at sige, at den protestantiske etik er kernen i arbejdsfortjåelsen i sådan en klassisk fabrik.

Vores produktionsfabrikker er pressede i Danmark, men de formår stadig at give igen til et samfund, hvor økonomien er ved at blive presset.

Måske skulle vi forsøge at høre deres behov lidt, fremfor bare at tage dem for givet?

I hvert fald, hvis man er en Socialdemokratisk regering. For hjerteblodet det har man ikke uendelige mængder af.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Da Sokrates levede var han berømt for mange holdninger og indsigter. Men for tidens trend er det nok hans grundindstilling, som kan sige denne tid mest.

Han fortalte, igennem Platon, at han havde været ude og snakke med digterne, præsterne og alle mulige andre af tidens kloge mænd. Efter sådan at have hørt alle de guldkorn som Athen havde at byde på, husk på, at Sokrates tid var vores tid langt overlegen når det kommer til viden og videnskab, så konkluderede han, at han var den klogeste af dem alle.

Sådan har jeg det også, jeg er den klogeste af alle os her i Danmark.

Men hvorfor var Sokrates klogere end alle os andre, og hvorfor er jeg klogere end alle andre. Det er fordi, som Sokrates sagde; jeg er klogere en alle andre, fordi jeg ved, at jeg IKKE ved noget.

Lad os tage diskussionen ang. køn. Her fremstår unge kvinder uden megen erfaring med livet som orakler for kvindesagens kamp. De fremstår revolutionære i deres fremtoning, og med simple men effektive midler formår de at kuldkaste magtfulde mænd.

Men har de ret?

Hvor ved vi fra, at disse unge kvinder har ret i deres holdninger, og gør det rigtige?

Måske har de ikke ret? Måske er det rent faktisk sådan, at mænd SKAL have lov til at tage lidt på de unge kvinder ved julefrokosten, fordi det vil de egentlig også selv?

Nu har jeg selv lagt det meste af min akademiske karriere her i Danmark på hylden i forsvaret af kvinder imod overgreb fra migranter, så jeg mener sådan set, og det har jeg bevidst klart og tydeligt, at kvinders ære og integritet skal respekteres.

Men jeg mener samtidig, at hvis det går hen og bliver en destruktiv blodrus, som det virker som om det er lige nu. Så mangler vi en ting, nemlig omtanken.

For det er det Sokrates siger, han siger, at vi skal huske på, at der altid er et argument vi ikke har hørt, og som vi mangler at tage stilling til.

Fordi helt ærligt, hvad er egentlig målet for den feministiske revolution? Er der nogen unge kvinder som egentlig har stoppet op, og overvejet det?

Ved i hvor i vil hen?

Er det hen et sted, hvor kvinderne dominerer mændene, så at man kan tage hævn over årtusinder af undertrykkelse? Hvis det er det, så er det de forkerte mænd man går efter. Så skal man gå efter mange migrantmænd, som lige nu undertrykker kvinder på den mest bestialske vis. Jeg siger det bare.

Eller er det harmoni imellem kønnene man går efter? Det er jo, sådan set, hele pointen med ligestillingen, at man igennem lighed skaber harmoni imellem kønnene og således skaber lykkelige forhold imellem mand og kvinde.

Hvis det er harmoni imellem mand og kvinde man går efter, synes i så, at i er ved at nå dette mål? Hvis ikke det er harmoni man går efter, men bare at skabe revolution, fordi man VED at man har ret. Er man så særlige sokratisk og klog?

Eller er man bare ung og uerfaren?

Det skal ikke være unge der styrer samfundet, i hvert fald ikke, hvis man vil have et samfund som skaber nogle gode rammer for os allesammen.

Det skal være de mennesker i samfundet som erkender, at de ikke ved noget, som skal styre samfundet.

For på den måde kan vi reelt lykkes med at skabe et godt samfund. Det er ekstremt svært at skabe et godt samfund. Det kræver virkelig indsigt og omtanke.

Lige nu har vi hverken indsigt eller omtanke, men hysteri og selvretfærdighed.

Det er ikke særlig klogt eller besindigt.

Vi skal trække følelserne lidt tilbage, og give os selv tid til at tænke os om. Når vi har gjort det, så kan vi begynde at skrue på knapperne hist og her.

For så kan vi måske finde et positivt mål med ligestillingen. For det er det vi skal have, hvis det hele skal give mening.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Med krisen i det akademiske liv, så kunne man, måske, forsøge at hæve det videnskabsteoretiske niveau bare en lille smule.

Ja, jeg ved, at det bliver meget nørdet, og måske uforståelig for mange, men for at sikre et seriøst niveau for vores akademier, så bliver vi nødt til, efter min mening, at stille høje krav til forskningen.

På nuværende tidspunkt er det videnskabsteretiske udgangspunkt det man som marxist kalder for “dialektisk materialisme”.

Nu er jeg jo metafysiker, jeg tror på g-d, men jeg forstår godt marxisternes ideer. De er ikke allesammen dumme, uanset at jeg er uenig.

Men lad os kigge lidt på den dialektiske materialisme, og se hvordan det så går i de danske akademier, hvor feminismen og dermed den moderne ufornuftige version af slagsen hærger.

Der er to elementer i dialektisk materialisme; dialektik, som er en metode til at finde viden, oversat, at man finder viden i samtale om et emne. Og materialismen.

Materialisme er i opposition til ånd, og er Marx forsøg på at gøre op med Hegel, som var meget troende.

Er der megen samtale og dialektik på den feministiske vogn? Er det sådan, at en besindig, fornuftig og grundig afvejning af argumenterne er processen som fører til viden?

Nej, tværtimod er det hysteri, følelser og MEGET ringe argumentationsmetoder som udvises i heksejagten. Så, man bedriver i hvert fald ikke dialektik på de danske akademier.

Så er der materialismen. Her mener jeg, forsåvidt, at man KUNNE finde en vej ud af problemerne. For hvad er materie egentlig.

Her er vi nede i diskussionen af hvad stof er lavet af, og så må vi nødvendigvis kigge imod fysikken.

I følge Niels Bohr og andre atomister, er al materie lavet af atomer.

Hvis vi ser dette perspektiv i det Demokritiske perspektiv, som jeg lige har filosoferet over, så kan vi måske UDVIDE Niels Bohrs definition af fysik med Demokrits, for a loope det tilbage i en videnskabsteoretisk diskussion.

I følge Demokrit består materien af atomer og “void”, altså ingenting.

Det er måske dette som har feedet tilbage i Demokrits teori om viden, idet han siger, at der er virkeligheden og så er der vores normer. Igen ser vi her en smuk dialektik imellem materien og vores opfattelse.

Man skal, i hvert fald i et Demokritisk perspektiv, have den opfattelse, at materien består af atomer og ingenting, og det er vores evne, med de ringe sanser vi har, at OPFATTE virkeligheden sandt.

Det er solid dosis realisme.

Så, forsåvidt, er dialektisk materialisme egentlig et meget brugbart metodeværk. Problemet er bare, at de nuværende akademikere slet ikke bruger deres egne ideer til noget, men er forfaldet til hysteri og normdannelse uden afstandstagen til materien.

Så er det altså ikke længere akademiske udtalelser, men private, politiske holdninger.

Man må gerne have private holdninger, uanset at det falske, men fiskerne, arbejderne og andre arbejdsmænd skal ikke betale for, at nogle bruger deres ellers højagtede offentligt financierede arbejdsplads til at have private holdninger og så maskere dem som videnskab.

Så, skal man være ærlig og gå ind i politik, og så varetage sit videnskabelige hverv efter foreskrifterne, ellers ødelægger man de akademiske institutioner.

Jeg siger det bare, og jeg vil egentlig gerne, at vi har gode akademiske institutioner, det har samfundet det nu engang bedst af.

G-d og g-derne bevarer Danmark.

De danske akademier er generelt overtaget af en politisk kult. Specielt de humanistiske akademier er blevet mere og mere dominerede af feministiske kvinder, som ikke forholder sig til videnskab som noget helligt eller ideelt, men forholder sig til akademierne som et afsæt for politiske ideer.

Sådan er det i hvert fald, hvis man skal følge den diskussion hr. Henrik Dahl har med en kvindelig akademiker, forkvinde for Dansk Magisterforening og feminist Camilla Gregersen.

Altså en person som bedriver forskning for de penge som fiskerne, arbejderne og frisørerne betaler til statskassen hver måned.

Hvad er det egentlige problem her?

Grundlæggende er det et epistemologisk problem. Det lyder lidt langhåret, og det er det også.

Men epistemologi er en gren af filosofien som har med diskussionen af hvordan man som akademiker behandler viden.

Viden; videnskab, er det man behandler i akadmierne.

Demokrit, den klassiske græske filosof har en forståelse af hvordan man behandler viden, som kan sætte den nutidige moralske korruption af akademierne i relief.

I Demokrits forståelse er arbejdet med viden et spørgsmål om at ens holdninger kommer så tæt på virkeligheden som muligt.

Det vil sige, i hans optik er der en reel virkelighed som bevæger sig, og denne virkelighed er svær at være sand overfor.

Epistemologisk set er opgaven altså, at blive bevidst om sine egne holdninger og ideer, og korrigere disse holdninger, så de flugter med virkeligheden.

Det er præcis det de danske akademier ikke formår, som virkeligheden forandrer sig, så forandrer akademierne sig ikke med.

Lad os tage diskussionen ang, klima.

Virkeligheden er, at vi har et sæt arbejdsmænd som, ofte visionært, arbejder med vores natur.

Nogle bedre end andre.

Hr. Hans Kjeldsen er et godt eksempel på det, Per Christensen et andet godt eksempel på det.

Det vil sige, at virkeligheden fordrer, at vi forsøger at forstå, hvordan disse foregangsmænd rundt omkring på landet formår at skabe bedre forhold for naturen.

På nuværende tidspunkt er der, såvidt jeg har forstået, ikke nogle på de danske akademier som lige har fanget den trend.

Det går bare ikke, vi bør skabe et tættere forhold imellem virkelighed og forståelse.

Det samme gælder kønsdebatten. Her er virkeligheden, at vi er to køn om et få tingene til at gå op. Indimellem har vi nogle mænd som er klamme og ofte foretager sig ting, som ikke er etisk ordentligt. Samtidig har vi også set adskillige eksempler, ikke mindst på akademierne, hvor kvinder udnytter deres indflydelse til at skabe magt til kvinder, og ikke er lige i deres fremfærd.

Sådan er virkeligheden ofte så fuld af forandring.

Det er forskernes opgave, herunder selvfølgelig filosoffernes opgave, at forsøge at komme så tæt på virkeligheden som muligt.

Den krise er i fuld skrald lige nu på ikke bare danske akademier, men akademier i hele verden. Måske bortset fra Oxford, som jeg har den store ære at være løst tilknyttet.

Så der er trods alt håb forude, men krisen er kontant, og der er meget få institutioner som forsøger at gøre noget ved problemet. For magt korrumperer som bekendt, og korruption i et akademisk perspektiv er skidt videnskabsteori.

Jeg siger det bare.

G-d og g-derne bevare Danmark, men helst ikke de korrumperede danske akademier.

Klima indsatsen er startet skidt, men jeg mener, at vi kan formå at redde indsatsen, hvis vi lige vender skråen i munden, og tænker os godt om.

For helt generelt; hvad er det egentlig, at vi forsøger at opnå?

Her bliver vi, efter min mening, nødt til at tænke humanismen igennem, og gå til de oprindelige kilder.

Humanisme er, i sit udgangspunkt radikale oplysningsfilosofi. Det er Brandes og hans fascination af de gamle antikke ideer og organisationsformer.

Vi skal altså, hvis vi skal formå at opstille mål som er i flugt med kulturradikalismen, forsøge at forstå hvad natur er, i et klassisk perspektiv.

Her er kampen, for det er vel noget jeg mener at kunne sige noget konstruktivt om, kampen imellem det Newtonske verdensbillede og det Demokritianske verdensbillede, krydret med en solid dosis Darwin.

Lad mig prøve at forklare.

Ude på landet var vi oprindelig i stærk forbindelse med naturen, vi snakkede om vekselbrug, hvor markerne blev lagt om afhængig af hvad der skabte den sundeste mark og gav de bedste afgrøder. Et år kunne man dyrke en sort, som gav noget til jorden, som så gavnede en anden sort, som man så dyrkede næste år, deraf navnet vekselbrug.

Det gav stærke landmænd, som virkelig kendte deres landbrugs og naturens rytme.

Industrialiseringen ændrede på dette forhold. Industrialiseringen er en engelsk videnskabelig/filosofisk tradition skabt, primært af filosoffen Darwin.

Hans betragtning på naturen var, som han selv var, meget kynisk og drevet af hans ambition for egen vinding. Newton var “den sidste videnskabelige alkymist”, traditionelt er videnskab mere magi end rationalitet, og i al den roden rundt med alkymiens stoffer, tror jeg Newton tabte sig selv til noget kynisk og umenneskeligt.

Det er denne umenneskelighed som ligger bag industrialiseringen.

Industri behandler natur og mennesker som ting. Det er, en passant, det grundlag Marxismen er bygget på.

Nu er tiden så kommet til naturen, og et opgør imod de umenneskelige forhold som industrialiseringen har skabt for naturen.

Venstrefløjen sidestiller dyr og natur med arbejdere, hvilket teoretisk set, ikke er helt ved siden af.

Ligesom at arbejderen ikke skulle behandles kynisk, så skal dyr og natur heller ikke behandles kynisk.

Det er bare lige for at ridse grundplanen op for de ideer som ligger bag venstrefløjens engagement i dyrevelfærd.

Spørgsmålet er, hvordan kommer vi ud af det Newtonske paradigme, uden at slagte hele landbruget?

For det er der vi står i dag.

Regeringen er gået i gang med at slagte minkindustrien. Ok, der er argumenter for at slå minkene ned mht. corona osv. Men der er ikke meget forståelse for minkavlernes velfærd, lad mig sige det på den måde.

Hvis regeringen fortsætter på den måde, så har vi ikke noget landbrug tilbage om fire år.

Og er det nu også sådan helt rimeligt?

Her mener jeg, som den forbenede højskolemand jeg er, at samtalen, altså dialogen med de forskellige erhverv er en langt bedre strategi for at udvikle dansk landbrug og fødevareproduktion hen et sted, som reelt skaber bedre natur og dyrevelfærd, og så samtidig sikrer, at vi ikke laver overgreb imod landbrugets parter.

Jeg har snakket med fiskerne, landmændene og skovmændene, og jeg oplever et stort engagement for dialog ved alle parter. Jeg mangler stadig at snakke med griseavlerne.

For det er der, hvor jeg mener vi skal hen. Vi skal formå at lytte til de mennesker vi har med at gøre, og hvis vi kan det, så er der også en mulighed for, at vi kan finde nogle solide kompromisser.

Tag bare hr. Hans Kjeldsen skov i Himmerland, en skov, hvor man kan se syv forskellige arter træer uanset hvor man står i skoven. En skov hvor folk valfarter til, for at sætte indianer svedhytter op, og lave teambuilding.

Det er et eksempel på, at man går i dialog med en part i en erhvervsorganisation, og finder ud af, at der findes gode eksempler til efterfølgelse.

Eller Pers landbrug, hvor man arbejder med forædling af kartoflerne, så man bruger mindre pesticider og kvælstof, eller fiskerne, som vitterlige arbejder konstruktivt med fredning af torsken og bedre net.

Med andre ord, der er masser af dialogvilje rundt omkring, og ville det da ikke være bedre, om vi formåede at UDVIKLE fødevareindustrien, så at den blev bedre, og mere rustet til den internationale konkurrence, med nye organisationsformer end at klippe dem ved haserne?

Jeg mener, vi skal være klare på, at vi skal have en større og stærkere velfærd for naturen, her tænker jeg selvfølgelig på både dyr og planter. Samtidig skal vi formå at SAMARBEJDE med de parter som arbejder med at udvikle planter og dyr på landet.

Det vil, forhåbentlig, give en positiv udvikling, som giver bonden mere tro på fremtiden, og dyrene bedre forhold.

Med andre ord, dialog KAN skabe resultater, hvis bare vi formår at starte den, og videreudvikle nye ideer og metoder med udgangspunkt i solide resultater rundt omkring. Som Hans skov, eller Pers landbrug.

G-d og g-derne bevare Danmark, men vigtigst af alt lige nu, vores allesammens landbrug, fiskeri, skove og dyrehold.

Det er helt forfærdeligt alt det med RV og den komplette nedsmeltning. Igen, jeg har ikke støttet den markante venstredrejning hr. Østergaard stod for, jeg mener, som det er tradition, at vi skal ind imod midten. Det har altid været min holdning, og de her ekstremer som vi udsættes for for tiden, det mener jeg slet ikke er radikal politik.

Vi skal være skarpe men konstruktive, og formå at samarbejde ind over midten.

Det har været opskriften på min succes som tænker, og er det stadigvæk.

Kunsten er at finde midten, uanset sine egne idiosynkrasier.

Hermed mener jeg faktisk også, at den heksejagt der er i gang imod minkfarmerne er forkert. Det er den samme ekstreme tankegang, at vi ikke kan lytte til de mennesker som udsættes for at skulle slå alle deres dyr ned, det forstår jeg simpelthen ikke.

Det er ikke tradition med de her ekstreme udtalelser og udfald.

Så lad mig slutte af med en lille smule inspiration. En af mine ynglingssangerinder, Carole King, og hendes “One”.

G-d og g-derne bevare Danmark.