Topnyheder

Man lærer utrolig meget om livet, ved at sejle. Nu har jeg lavet to meget hårde togter. Først fra Aalborg til Livø og derefter fra Rønbjerg til Aalborg. Det lyder måske ikke af så meget. Men det første togt var i 8 sekundmeter med kun en fok for masten (det lille sejl foran masten) og det andet togt var et titimers togt hvor jeg afprøvede den nye elmotor. Det endte med, at jeg brækkede mig ud over rælingen en time før jeg var i min egen havn. Fordi jeg havde spist noget mad som var blevet fordærvet.

Da jeg kom ind i Livø havn, var det også efter så lang en tur, at jeg ikke gik ind for motor i havnen, men gik for sejl. Det viste sig, at havnen er mikroskopisk, så at gå ind i sådan havn, helt omtåget i hovedet med en ny motor, det var hårdt.

Men man lærer af det, og man tænker meget over livet, når man sidder der alene med sin båd og skal holde det hele kørende.

Først og fremmest, vi er blevet en nation af svæklinge. Jeg ved godt, at det ikke gælder allesammen. Men alt det her med, at vi bliver krænket og mener vi skal passe på alle mulige. Det er noget idioti. Undskyld jeg siger det så ligeud. Velfærdsstaten har lullet os ind i vat, at vi næsten aldrig møder grænserne for livet.

Der er altid, (tror vi) en varm arm som lige fanger os, før vi falder ned i afgrunden.

Problemet er, at velfærdsstaten efterhånden er så udhulet, at det ikke passer mere, og at det er en sovepude. Det er sundt, at møde sine grænser engang imellem, og så opleve, at hvis man bider tænderne sammen, så kan man godt komme i havn alligevel.

Da jeg sejlede ned af Hasserisbugten, fuldstændig omtumlet, fordi jeg havde spist det fordærvede mad (jeg havde ikke lagt det på køl et par dage, og så var det fordærvet), der var der ingen kære mor. Jeg kunne ikke regne med, at der kom nogen og reddede mig, jeg skulle selv klare det.

Så jeg brækkede mig ud over rælingen, og så sejlede jeg i havn.

El motoren var kørt helt i bund, så jeg sejlede ind med 1,5 knob. Det var ikke et stolt syn, lad mig sige det som det er. Men jeg kom i havn, fik drukket et par kopper kakao, og så var jeg frisk igen (næsten, jeg trængte også lige til en god nats søvn).

I Rønbjerg havn faldt jeg i snak med en gammel frømand. Han fortalte, at da han var blevet uddannet i starten af halvfjerdserne der var der ingen kære mor (frømænd er forsvarets elitenhed). Han lærte at dykke med lærredsdragt, en der stod og pumpede oppe på broen, og så ellers vandre rundt ned på havbunden. Ned til 70 meter.

Men det var ikke sejt synes han, han snakkede om de gamle stenfiskere som spyttede cigaren ud, tog hjelmen på, og så vandrede rundt på havbunden med langt mindre sikkerhed end han havde.

De var seje de gamle fiskere og sømænd.

I dag er det sådan, at hvis en eller anden har hørt at en anden har hvisket noget på et eller anden universitet, så går alle alarmklokker i gang, og så skal de pakkes ind i vat.

Tænk hvis man kom til at ytre et racistisk ord!!

Uha!

Prøv at sammenligne det med stenfiskeren, som vandrer rundt på havets bund og sætter sit liv på spil, hver dag.

Vi er blevet en nation af svæklinge.

Nu er det ikke fordi, at jeg mener, at vi skal fjerne velfærdsstaten, men vi skal passe på med, at tage alt ansvar fra folk.

Det er nok meget godt, hvis de unge mennesker kommer lidt ud og sejle, og oplever elementernes rasen, sammenholdet, kammeratskabet og gror lidt hår på brystet.

Så kan det være, at vi slipper for al det tuderi. Jeg er træt af det, og jeg er ret sikker på, at resten af danskerne har det på samme måde.

Tag jer nu sammen, og se hvad livet egentlig er. En evig kamp imod elementerne omkring os. Kun hvis vi finder solidaritet med kammeraten ved siden af, så kommer skibet i land.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Danmark er smukkest fra søsiden siger man, det er fuldstændig korrekt, efter at have været på togt i Limfjorden, kan jeg skive under på den sandhed.

Men hvad men UNDER havet. Har vi tænkt over det. I dag er det sådan, at Limfjorden virkelig lider. Limfjorden har alle forudsætninger for at miste sin havbiodiversitet, så store plamager af døde områder findes derude i fjorden.

Omvendt så har vi kæmpe succes med genopretning af Øresund, men måske mest interessant af alt, er det lykkes at skabe kunstige rev på Storebæltsbroen og broen mellem Malmø og København.

Jeg har lige været til foredrag med en af de erhvervsdykkere som var med til planlægge byggeriet af de to broer. Han har været med til at dykke på at planlægge broerne og derefter monitoreret broerne i mange år efter.

Han fortæller at pylonerne, altså de stykker bro som er under vandet, har udviklet sig til hele rev med masser sundt dyreliv. Jeg kan slet ikke huske alle de smukke navne de dyr havde.

Det er rent faktisk et eksempel på, hvordan ministerierne og myndighederne med STOR respekt for naturen har bygget noget som naturen TRIVES med.

Et smukt eksempel på balancen imellem natur og kultur.

Tænk at vi har de smukkeste rev neden under de broer vi kører over.

Det er altså et program værd for sig selv at lave, var det en ide DR? Jeg har ikke ressourcerne til det, og laver lokal tv, så jeg har ikke tilladelsen til at lave ting udenfor Nordjylland.

Men altså, her har vi et spændende område indenfor miljø som virkelig er en succes, og hvor vi har SKABT havmiljø. Årsagen til, at det er lykkes med at lave rev ved broerne er, at der har været lavet et utrolig stort analysearbejde før broerne er lavet.

Det er da noget at være stolte af, vi har de smukkeste broer, og de er ikke bare smukke over havoverfladen, de er også smukke under havoverfladen.

Så, det var måske et emne at diskutere? Vores havbiologi, specielt hvis vi har så store succeser med det?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Der er mange der mener at Asger Trier er ond. De ser en person, som de så spejler deres virkelighed i, og så bliver konklusionen, at denne person, Asger Trier er ond.

Hvordan kan det være, at man, vitterlig, kan mene, at en reneassance humanist som undertegnede kan være ond?

Jeg mener, mente man at Leonardo da Vinci var ond, eller Machiavelli var ond, eller Sokrates var ond?

Nej disse personer mente man ikke var onde, man mente, at de sagde sandheden.

Det er når det at sige sandheden bliver belagt med moralske fordomme og domme, at et samfund for alvor kan siges at være korrumperet.

For jeg mener, jeg har været holdt udenfor, været deplatformeret i mange, mange år af RESTEN af medieverdenen, og den eneste brøde jeg har gjort er at være ærlig.

Hvis man lever i en verden af løgne, så bliver sandheden dermed ond.

Lad mig give et ret oplagt eksempel.

Venstrefløjen bliver ved med at mene at den massive migration som kommer fra det mellemste østen til Danmark er udtryk for en flygtningestrøm. Venstrefløjen bliver ved med at kalde migranterne for flygtninge. De synges om det, som Jesper Binzer fra D-A-D eller skriver om det i Politiken. De er allesammen flygtninge.

Men er alle disse mennesker som nu bor i Danmark som kommer fra nogle af de mest dysfunktionelle samfund i verden allesammen flygtninge?

Sådan altså forfulgt af onde regimer som forsøger at undertrykke dem? Hvis man skal være helt ærlig. Ja, helt ærlig, så er der faktisk lidt af de mennesker som i Danmark fra Mellemøsten, som flygter fra krig. Min egen far flygtede fra den bengalske borgerkrig. Han var med i modstandsbevægelsen i Bangladesh og kunne ikke komme tilbage til Bangladesh efter han var taget til Europa for at skaffe våben til guerrillakrigen (min far var pilot og officer i det bengalske/pakistanske forsvar). Så han var rent faktisk flygtning. Men siden den bengalske borgerkrig har der ikke været krig i Bangladesh, men fred. Der kom meget få bengalere til Danmark under borgerkrigen, de fleste kom efter borgerkrigen. Så de er ikke flygtninge, de er migranter.

Jeg kender mange af dem, søde og venlige mennesker. Der er en del platugler indimellem, men ellers er de for det meste uskadelige. Men de er overhovedet ikke flygtninge.

Eller hele løgnen omkring Gaza. Jeg har personligt været med til at skabe fred i det mellemste østen. Under Obama var jeg arkitekt for den fredsløsning som skabte fred imellem Israel, de arabiske lande og Iran. Den fred har holdt indtil nu, hvor Iranerne endelig har fået nok af Israels angreb, og har valgt en hardliner. Det er ikke for at begynde at diskutere det, men for at sige, at jeg rent faktisk har skabt fred i Mellemøsten.

Men jeg er gået i en meget, meget, meget lang bue udenom Gaza palæstinenserne, hvorfor? Fordi de er fulde af løgn.

Der er ingen frihedsbevægelse i Gaza. Der er sunniislamister som kæmper imod shia islamister. Hamas er sunniislamister og forbundet til Egypten og nogle af de arabiske lande. Islamisk Jihad er shia islamister og forbundet til Iran. Det er de to primære magthavere i Gaza.

Free, free Palestine er en løgn. Palæstinenserne drømmer ikke om et frit Palestina, de drømmer om et islamisk Israel.

Det er sandheden.

På den måde kan man ikke skabe politiske løsninger baseret på løgne, man kan kun skabe politiske løsninger baseret på sandhed.

Da jeg gik i gang med at se det positive i Persien; deres lange tradition for zoroastrianisme (den oprindelige persiske tro) så smeltede deres hjerter, og mullaerne begyndte at snakke om romantik. Jeg lyver ikke.

Og da jeg snakkede om beduinernes komprimerede forståelse for moral, brændt til en glasklar forståelse af ørkenen, så begyndte araberne at græde. Hvorfor, fordi jeg viste dem, at jeg forstod dem, var sand og så dem som de ser sig selv.

Det var en simpel anerkendelse af det gode i dem selv.

Det var humanistisk sandhed.

Det holder stadig, og jeg ved at det vil fortsætte. Sådan skaber man fred og fremgang, ved sandhed.

Derfor er jeg upopulær i den offentlige mening, for den offentlige mening lever på og med løgne.

Løgnen om Gaza og løgnen om flygtningene.

Det er først når vi er ærlige omkring problemerne, at de kan løses.

Jeg er ikke ude på at smide migranter ind i kreaturvogne og sende dem til KZ lejre. Jeg vil have, at de opfører sig indenfor den demokratiske retsstats rammer. Et simpelt og ærligt krav.

Det er denne sandhed venstrefløjen ikke vil have frem, hvorfor? Fordi så mister de magten og evnen til at manipulere og lyve for offentligheden.

Det var derfor jeg blev så skuffet over præsterne, for præster skal, hvis de følger Jesus, være sande.

G-d og g-derne bevare Danmark.

To helt, helt, helt store danskere er gået bort indenfor kort tid. Hr. Kurt Westergaard og hans excellence overrabbiner hr. Bent Melchior.

Begge var de rundet af den den samme tid; opgøret med nazismen og troede begge to på, at kritik og diskussion skulle til, for at samfundet kunne udvikle sig.

De gjorde det på hver deres måde. Hr. Westergaard var den klassiske, sokratiske humanist af den franske skole. Han stillede de farlige spørgsmål og var ikke sen til at stå op for både ytringsfrihed og oplysningkraft. Hr. Westergaard var en sol for sin generation, en støtte for dem som mente at sandheden skal findes ved at magten skal pirkes til.

På den anden side var hr. Melchior en langt mere dialogsøgende og stille mand. I hans perspektiv skulle sandheden søges i dialogen og ikke i provokationen.

Hvem havde ret, den oplysende sol som var hr. Westergaard, eller den stille samtale som var hr. Melchiors metier.

De var begge humanister de to, den ene fulgte solen, og den anden fulgte måske månen. I humanismen mener man, at solg-den Ra er stamfader for vores tro. Han stod i Heliopolis haller, og skinnede ud over verden. Sådan opstod humanismen.

Hans lys var sandheden.

Men han havde også en søster der hed Isis, hun skinnede med månens lys, blidt og venligt.

Begge var de oplysende, den ene kompromisløst og konfliktskabende, den anden mildt og venligt.

Men begge tjente de sandheden.

Sådan er nu både vores sol og vores måne gået til hvile, og de står nok op igen, begge to, men i andre former og med andre mennesker som deres oplysere.

For sådan var de to gamle, og det havde de til fælles, at de oplyste verden, på hver deres egen smukke facon.

G-d bevare dem, hvor de er, og må de hvile i fred efter mange år. I vil blive husket.

Jeg mener, at den bedste måde at bekæmpe racismen på, er ved at vise, at den ikke eksisterer. Racisme er et opfundet koncept, opfundet af nogle engelske forskere for knap hundrede år siden, ført videre af først Hitler og nu af venstrefløjen.

Om man mener at hvide mennesker er herreracen eller at de er ondsindede kolonisatorer, det er bare to sider af den samme mønt.

Når man mener, at dyr skal lide, fordi “sådan er naturen”, så er det samme syge menneskesyn.

Menneskeheden er én race, længere er den ikke, og det er ikke i naturen, at kæmpe til døden. Det er i naturen at udvise kærlighed og omsorg overfor dem man holder af. Man kan også holde af natur omkring sig, som sine kæledyr, ens have, ens dyr på gården eller dyr i naturen.

Det kan man godt, uden at skulle kaste sig ud i en frustreret racekrig med andre dele af livet.

Sådan er den Goethianske/Steinerskolen vejen, og det tror jeg på.

Vi vælger selv, om vi vil se alting i raceperspektiv, eller vi vil se os selv som en del af den varme og det lys som er i livet.

Hvis man ser hele verden som en stor racerig, ja så SKABER man den racekrig der hvor man er. Hvis man ser verden som et dejligt sted, så SKABER man den virkelighed.

Det er derfor jeg bekæmper racismeideologien hvor jeg finder den rundt omkring. Og jeg er ligeglad med, om det er nazi eller det er BIPOC.

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg har ikke noget imod jøder og bøsser, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det jeg har noget imod, er ideen om menneskehedens opdeling i racer.

Så det er en af de ting man vælger, når man vælger den røde pille eller den blå pille, tror man på raceteori eller ej.

Det frigørende ligger i, at ikke tro på raceteorien, men tro på et demokratisk humanistisk samfund, som baserer sig på nogle sunde principper og har menneskelig lykke som formål og mål.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nu er det endelig gået op for mig, hvad disse unge “woke” folk er for nogen.

Lad mig give dig en sammenligning, som giver mening for mig, måske giver den også mening for dig.

I filmen “Matrix”, som var et gigahit for tyve års tid siden, beder kaptajnen fra skibet Nebuchanezzar (navnet på den konge som skabte de første skridt af den vestlige civilisation) Neo om at vælge den blå eller den røde pille.

Filmen var en fantastisk kommentar til min generations vilkår. Pludselig kom internettet og rev magtens greb om ens egen forståelse væk.

Jeg kan selv huske første gang jeg læste Jyllands Posten, mit hovede eksploderede.

De første mange år af internettets udvikling var præget af en fantastisk udvikling. Som menneskehed udviklede vi os med stormskridt. Jeg kan sige det, idet jeg selv havde en central rolle som en af de ideologer som forsøgte af formulere et nyt projekt post internettet.

Vi blev oplyste.

Woke folkene er resterne af dem, som ikke tog den røde pille men den blå pille. Dem som gerne ville blive inde i Matrixen og slå pæren fra. De ville gerne bare fortsætte med, at se verden ud fra en falsk bevidsthed og så vide, at så behøvede de ikke at tænke mere.

Som tiden er gået, og matrixen er skrumpet ind, er matrixen blevet mere og mere desperat.

Hvis man skulle lave en film om matrixen i dag, ville man skulle lave en film om en magt som er gået i opløsning, kæmper med at bevare den skrumpende indflydelse, og store stærke forkæmpere for en menneskehed som kæmper for bevidstgørelse, selvom bevidstgørelsen er smertefuldt.

De vrider sig i smerte, resterne af matrixen, og resultatet er Woke.

Altså en korrumperet, dysfunktionel, desperat samling mennesker, som ønsker sig tilbage til før internettets opståen, hvor man kunne manipulere mere med mennesker end man kan i dag.

Nemo er blevet en etableret spiller i sin egen ret, som stadig bekæmper matrixen, men nu med sin egen hær af frihedskæmpere.

Han søger stadig efter Zion med Nebuchanezzar.

Så selvom wokeisterne, hvis man altså kan tillade sig at kalde de unge mennesker reelt politiske, for er de det, når de bare lever på og med en løgn? Ja selvom de er unge, er de i virkeligheden gamle af sind. De forsøger at begrænse andre mennesker, proppe andre mennesker ind i kasser og knægte deres ånd og menneskelighed.

De er ærkekonservative i en ekstremt negativ forstand.

De er matrixens sidste, onde og korrumperede bastion.

De skyder om sig til højre og venstre, uden etik og moral. De er ligeglade, så længe de bare vinder og har magten.

For det er deres egentlige mål; magt.

Derfor er de en fare for det frie, liberale og menneskelige samfund. Ligesom alle mulige andre begrænsende og betvingende filosofier.

De lever på en lag af løgne, og det er resten af samfundets opgave, at pille løgnene fra hinanden bid for bid. For deres mål er bare undertrykkelse og magt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nu skal det hele ikke handle om dyr og migration, det skal også handle lidt om livet.

Nu hvor jeg har gået og forberedt min sejlads ind i Limfjorden, så snakker man jo med andre sømænd nede i havnen. Stærke, kloge mennesker, som har levet lange liv.

Man samler lidt visdom op i sådan en havn. Så her er nogle af de småting jeg har lært.

I gamle dage, dengang vi var vikinger, der kunne man ikke sejle op imod vinden. Når man havde modvind, så lagde man for anker, og ventede til at vinden vendte, og så sejlede man videre.

Så kunne man ligge der under stjernerne og filosofere lidt over hvad det betød. Hvad betyder det her med at sejle op imod vinden?

Vi mennesker sejler næsten altid med vinden. Vi forsøger at finde en vindstrøm, en karriere, en sød pige, og så sejler vi den vej. Det er næsten umuligt for os, at vende skibet og sejle en anden vej, når først vi har fundet en vind vi sejler med.

Ofte er det ikke den rette vind vi sejler med, og det er fordi vi ikke har set godt nok på kortet. Vi har ingen anelse om hvor vi reelt sejler hen. Vi har bare fundet en vind, og så sejler vi med den.

En af de sværeste ting i livet, er at stå af den ene vind, og så finde en anden vind. Men er det ikke det livet handler om? At finde den vind som passer til os, der hvor vi er?

Jeg har sejlet utrolig meget op imod vinden. Det har jeg gjort, fordi det er det humanismen handler om. Oplysningstanken, den Sokratiske ånd.

Det gør, at man skal være ekstra påpasselig med navigation og kortlægning. Man skal lytte til hvert et lille vindpust og sætte alle instrumenter ind på at finde revene. Tit får man ikke set alle de farer der lurer, og man går på grund. Så er det meget vigtigt, at man trækker sig selv flot, så hurtigt som muligt. Ikke noget med at have selvmedlidenhed, men ned med motoren, og fuld skrald på, så man kommer af grunden igen.

I lang tid troede jeg, at det handlede om at komme i havn. Kender i det, man duver op og ned på bølgen blå, mens man forsøger at holde sig i live og båden sejlende?

Det har mit liv i hvert fald været fuldt med, bare det at holde skivet sejlende.

Det er gået op for mig, at det er livet. Livet er selve turen. Man skal ikke være bange for alle de udfordringer man møder undervejs, de er selve livet. Man skal tage fat i problemerne, nyde de få fornøjelser der er ind imellem, og så bare sejle det bedste man har lært.

Sådan lever man et liv, fyldt med problemer, udfordringer og glæder.

Mht. Det med at finde vinden, så er det BEVIDSTHEDEN om vindens retning, styrke og varighed som er afgørende for livet.

Indimellem står man på en vind, sejler med den et stykke tid. Der vil være vindstød, tider hvor man ligger stille.

I sidste ende, er det sådan. Man forsøger at finde de bedste vinde, det er det livet i bund og grund handler om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Ok, nu forstår jeg at hr. Dybvad har begået en form for ideologisk pamflet, manifest eller hvad man skal forstå det er.

Jeg vil gerne prøve, at kommentere på pamfletten, ikke i opposition til pamfletten, dels fordi jeg faktisk er enig langt hen af vejen, dels fordi jeg ikke er “ren” højrefløj, men er i midten af det politiske spektrum.

Men for at pamfletten skal kunne bruges, skal den ses i et historisk perspektiv, et internationalt perspektiv og pamfletten skal altså forankres rent teoretisk, ellers ender vi med at gøre mere skade end gavn

Først den historiske kontekst.

Pamfletten er et opgør med 89´erne, altså den bølge af reagnisme som skyllede ind over Danmark i slut 80 erne. Jeg var selv en del af den bølge, men godt nok på den radikalt modsatte fløj dengang. Jeg gik på Danmarks rødeste gymnasie, festede med DGS og dansede samba. Så man kan ikke ligefrem sige, at jeg var en del af den ny liberale strømning.

Men jeg forstår den strømning, og der er og var dele af den, som jeg senere kom til at støtte og holde af.

Under Fogh fik denne ny liberale strømning fuld skrald, og på nogle punkter gik man for langt. For eksempel var det helt ude i hampen at give bankerne så meget frihed. Det lider landmændene stadig under den dag i dag.

Men den del af frihedsideologien som havde med opgøret med Islam at gøre, kampen for ytringsfriheden, kampen for demokratiet, ja den borgerlige kamp for de franske frihedsidealer, det købte jeg markant ind på. Den synes jeg stadig er god.

Der hvor man yderligere kan kritisere frihedsideologien er i kampen for de åbne grænser, for EU for at være mere præcis. Hvis Uffe Ellemann var kommet til magten i sin batallie med Nyrup Rasmussen, så havde vi fået mere EU end vi fik.

Det er præcis her, at Dybvads opgør har sin egentlige essens og også potentiale. For lige nu sejler vi stødt op imod et massivt pres fra EU, og vi har kun en eneste allieret i kampen for at styre migrationen selv, og det er det andet EU skeptiske land i Europa og vores tidligere stærke allierede England.

Hvis hele de projekt som Socialdemokratiet har gang i skal lykkes, så skal vi se kampen som en modstand imod at EU bestemmer over Danmark, ellers har vi tabt på forhånd.

Det er i direkte modsætning imod Fogh og Lykke Rasmussen som ikke ville følge Englænderne.

Vil Socialdemokratiet stå fast her?

Det bliver den ondehyleme ikke nemt, og der vil være et gigantisk pres på Danmark, for at vi stopper med remigration osv.

Men det bliver kampen.

Det har den indbyggede risiko, at vi simpelthen ryger ud af EU, og risikerer at trække hele projektet nedenom og hjem. Det mener jeg ikke er en særlig god ide trods alt, men det er vilkårene og faren ved at gå så kontant op imod EU.

Vi kommer til at stå ligeså alene i verden som England, så kan vi jo så til gengæld holde sammen med dem, så bliver det nok ikke så svært.

At være paria er som det er, jeg er selv paria i mange kredse, og det er lidt ubehageligt, men når man vænner sig til det, så er det bare også en virkelighed. Det er trods alt bedre at bestemme over sit eget liv, end at være populær nede i mælkebaren sammen med de andre klasser på skolen, sådan har jeg det.

Det bliver fr. Mette Frederiksens svendestykke, og når man sender hr. Dybvad i byen med sådan en bandbulle, så fanger pladen.

Omvendt så er jeg faktisk uenig i en anden del af planen, det her med at bestemme over Danskerne. Presse dem til at gå i skole med folk de ikke bryder sig om osv. Det er en negativ måde at styre et land på.

Loven og sammenhængskraften skulle gerne sikres af, at befolkningen SELV synes det giver mening at være en del af en sammenhæng.

Unity eller enhed kommer af en fælles horisont og et fælles tankegods.

Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv, men kun, hvis man er knivskarp på sine egne idealer.

Vi kan sagtens leve i fred og fordragelighed med hinanden, hvis vi bestemmer os for at give hinanden plads. På det punkt er jeg ikke Socialdemokrat men mega liberal. Frihed til fællesskab er i min bog, at man giver hinanden plads.

Forudsætningen for at vi kan have den frihed til fællesskab som Grundtvig mente var godt, er at vi er et folk.

Det er der problemet er, der er en del af migrantbefolkningen som ikke vil være danskere. Det er sandheden.

Det giver sig udslag i alle mulige spænden ben på resten af befolkningen og ofte en massiv voldelighed.

Det truer sammenhængskraften.

Derfor er det politiet, dommerne og retsstatens opgave at sørge for, at det ikke lykkes terrorister og andre sabotører af sammenhængskraften at lykkes med deres projekt.

Vi skal være tolerante, mega tolerante i min bog, men vi skal ikke være tolerante overfor voldelig intolerance. Der må vi være realistiske.

Sådan ser jeg målet som et utrolig liberalt og frit samfund, hvor vi respekterer hinandens ret og mulighed for at gøre hvad vi har lyst til, hvis vi kan betale for det selv, og det ikke skader nogen, men et samfund som så bygger på en streng opretholdelse af præcis den frihed.

Frihed under ansvar, frihed indtil man giver andre smerte.

Altså en balance imellem moral på den ene side, og frihed på den anden side.

Det er summen af et godt samfund.

Kunsten er, at vide og være klar på, hvornår man skal give frihed, og hvornår man kræver pligt og etik.

For mig handler det om, at vi skal bevare det demokratiske humanistiske samfund som en smuk ramme omkring os alle sammen.

Når bare den ramme bevares, vil vi kunne realisere os selv hver især.

Jeg mener også, at vi skal være klare på at skabe nogle gode og sunde familier en sund og smuk natur og skabe en tro på et godt og gavmildt samfund.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg vil gerne lige understrege, at når det kommer til retspolitik, så mener jeg, at jeg er den egentlige humanist. De fleste andre humanister betragter mig som “det sorte får”, det vil sige, at de klart anerkender at jeg er humanist, men jeg falder klart udenfor flokken.

Når det kommer til retspolitik, så mener jeg imidlertid, at det er muligt, at jeg er uenig med resten af det humanistiske parnas, men det er stadig undertegnede, som er mest klar på de humanistiske principper.

Grundlæggende er humanisme at beskytte liv.

Når migranter foretager sig horrible handlinger som massevoldtægt, terrorhandlinger, fordrivelse af folkeslag i de områder de bor i (de har fordrevet både grønlændere og de fleste danskere fra Gellerup for eksempel), så er det inhumane handlinger.

At skulle understrege det er i sig selv absurd, efter min mening. Den verden af lidelse som mange migranter har medført ved danskerne er helt forfærdelig. Sammenligner man den med alle mulige andre inhumane handlinger som Holocaust og massemordet på Armenierne, eller fordrivelsen af indianerne i Amerika. Så er det på linje med disse handlinger.

Uanset om man er hvid eller brun, så ligger det desværre i menneskets natur at kæmpe om kvinder, territorie og magt.

Kigger vi på Sverige, så er denne migrantkamp ved at nå til et punkt, hvor den svenske stat er ved at gå under. Der er ikke mandskab nok, systemet er blevet for infiltreret osv. Til at de svenskerne reelt har særlig meget magt tilbage.

Hvis vi nu vender periskopet og tænker på hvordan indianerne i USA blev behandlet da de blev fordrevet, så var det den samme mekanisme, det er, på alle mulige måder et klart overgreb imod international ret, og de menneskerettigheder danskerne har.

Det betyder ikke, at danskerne så omvendt skal begå overgreb imod migranterne, for så er det vi når til krig. Der skal ske en klar, retfærdig og gennemsigtig proces til at forhindre migranter i at begå overgreb imod danskerne.

Hvorfor kan venstrefløjen ikke se denne helt åbenlyse problematik?

Det er angsten, terroren, frygten. De institutioner mange migranter har opbygget, primært de religiøse institutioner bruger frygt som middel; intimidering, voldtægt, afstraffelse af danskerne når de vil opnå et politisk mål.

Det er, som altid når mennesker er i konflikt blodigt, grusomt og menneskeligt nedværdigende.

Jeg fatter simpelthen ikke, at venstrefløjen kan gå så hårdt til regeringen i diskussionen af Islamisk Stat, når Islamisk Stat er så grusomme.

Hvor er humanismen henne?

Men det er frygten, angsten. Det er meget nemmere at sidde på sin flade, og lade andre tage balladen. Problemet er bare, at de institutioner som BURDE tage ansvar for situationen ikke tør, de er også bange, og så lader de deres frustration gå ud over de få humane kritikere der rent faktisk tør, sådan nogen som mig.

Jeg er farlig, fordi jeg udstiller deres egen manglende mod og handlekraft.

Jeg har ikke noget imod alle migranter, men jeg har noget imod de migranter som fører en grusom krig imod danskerne. Vi så det tydeligt under Mohammekrisen, der kom det frem hvad der blev lavet af planer rundt omkring, Abu Laban og hvad de hed alle sammen.

Den eneste måde at tackle det her på er med mod, styrke og retfærdighed.

Så føler migranterne at man ikke er ude efter dem alle sammen, og at det sker fair.

De fleste har ikke noget imod de migranter som opfører sig med respekt for danskerne, men alle har noget imod de kriminelle.

Så den humane løsning er, at passe på de svage danskere som er rundt omkring. Jeg ved godt, at det er kontroversielt, men det er den åbenbare sandhed også ud fra et humant perspektiv.

Om man passer på svage dyr eller svage danskere, det er det samme ud fra et humant perspektiv.

Det er det som venstrefløjen skal forholde sig til, vil de være humane eller vil de være drevet af frygt og terror.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nu skal vi måske forsøge, at forholde os lidt til de grænser som er i forhold til migration, hvornår kan vi REELT tillade os at sige fra, og hvornår SKAL vi sige til.

For at forsøge at FORSTÅ det, så bør vi, efter min mening, gå til demokratiets egentlige grundlov, som er formuleret af Aristoteles.

I hans bog “Politics” den bog, hvor han forholder sig til hvordan et demokrati virker (det er så tæt vi kan komme på en egentlige grundlov for et demokrati, Aristoteles levede i et demokrati, Athen, og var stærkt liberal), der beskriver han mekanismen for at optage nye borgere i samfundet.

Det han siger er, at forudsætningen for at nye borgere kan optages i polisen er, at de overholder loven og de demokratiske ideer som ytringsfrihed og respekten for at forsamle sig, og løse problemer i samtale.

Det er en reel forholden sig til nye borgere i samfundet.

Kigger vi derfor på de migranter som er i samfundet, så må vi være ærlige og sige, at mange af dem er fint kørende under disse regler, og så er der mange af dem, som ikke er fint kørende under disse regler.

Her mener jeg, at vi skal være knivskarpe på, hvem vi lukker ind, og hvem vi lukker ud.

Kigger vi på Islam, som jo har et konkurrende politisk system indbygget, en stat ved navn kalifat og et lovsystem ved navn sharia, så er muslimer som er tilhængere af den POLITISKE del af islam i sig selv en fare for den demokratiske stat.

Derfor skal muslimer, som fravælger demokratiet ved at blive islamister (politiske muslimer) forvises med det samme.

Yderligere er det også klart, at kriminelle migranter med det samme skal udvises.

Det giver migranterne et reelt valg. Hvis de vil følge de regler som kommer med et demokrati, ok, så kan de blive, hvis de ikke følger dem, så er det altså ud.

Problemet med denne strategi har for så vidt været, at dommerne ikke har respekteret ideen.

Dommerne mener ikke, at de Aristoteliske ideer gælder for dem åbenbart. Derfor skal der sættes ind med en supervision af dommerne, og en embedsmands overvågning. Hvis ikke dommerne kan finde ud af, at overholde de dessiner som kommer fra Folketinget, så er vi ligevidt.

Igen, det har intet med racisme at gøre, men med at FORSVARE vores demokrati imod migranter som åbenbart ikke har respekten for vores demokrati, og der er masser af dem.

Vi skal have lavet et system som slår hårdt ned på kriminel adfærd af forskellig slags, uanset hvad det er.

Det er statens opgave at sørge for, at grænserne for dens virke er klare og virker. Vi kan ikke tillade parallelle retssystemer, eller kulturer hvor sharia og lignende for lov til at virke.

Myndighederne svigter groft her, og det skal folketinget, efter min og andre tænkeres mening slå hårdt ned på, så at rets og politisystemet kommer til at virke efter hensigten. Det er noget sjask, og det er der rimelig meget af rundt omkring, jeg siger det bare.

Der skal strammes hårdt op på dommer, politi og andre dele af retsvæsnet, så at de kommer offentlighedens krav om retssikkerhed i møde.

Vores system skal ikke erodere på grund af uduelige og inkompetente dommere og politifolk som NÆGTER at forvare den demokratiske retsstat.

Men det skal ske, så alle forhold under loven overholdes, alternativet er, at gaden overtager magten, fordi politiet og dommerne ikke kan finde ud af det.

Nu laver vi så oven i købet lejre i Afrika, som man kan bruge som placeringsmulighed for kriminelle migranter, så der er altså ingen undskyldning længere. Dommerne skal lade være med at lege politikere, men overholde de love som Folketinget nu engang laver.

G-d og g-derne bevare Danmark.