Topnyheder

Jeg er godt nok helt utrolig overrasket over effekten af det sidste interview jeg lavede med hr. Ole Bjerg. Det er rent faktisk lykkedes at diskutere bankernes etik, på et seriøst og konstruktivt grundlag.

Og bankerne lytter!

Det har, såvidt jeg kan gennemskue på den internationale debat, et nyt fokus for bankerne på det som de egentlig har af kerneopgave, nemlig at beskytte og udvikle vores økonomi. Det er VIRKELIG en game changer. Når bankerne for alvor kommer i gang med at bakke vores økonomi op, så vil det betyde en stærk økonomisk fremgang for de vestlige samfund.

Som Mikael Kastis siger, en af Oles venner, og tidligere deltager i TV Friheds debatprogram. At skabe seriøse, kvalificerede debatprogrammer, som reelt tager de udfordringen op til diskussion som er i samfundet. Det skaber den nødvendige udvikling i samfundet, som forhindrer de her meget destruktive konflikter som vi har set tidligere.

Problemet er her ikke samfundets konflikter, men mediernes evne til at skabe en ramme omkring debatterne, så at de rammer dagsordnen rigtigt.

Så, det lyder helt underligt, men tak Christine Lagarde og andre beskyttere af de europæiske og generelt vestlige penge. For at lytte.

G-d og g-derne bevare Danmark og verden.

Så er der ved at tegnes konturerne af denne regerings næste periode, og de konflikter som vil tegne sig.

Man tror ikke sine egne øjne, men det ser ud til, at kulturmarxismen har fået sig et comeback. Hr. Løkke Rasmussens parti Moderaterne flager rent ind på regnbubanneret, på denne internationale måde, som danskerne bare hader.

Det skal nok blive et problem for både Socialdemokratiet og Venstre. Venstre er allerede kørt helt ned under gulvbrædderne, og det varer ikke længe før, at vælgerne begynder at vandre væk fra Socialdemokratiet.

Hr. Tesfaye hang ellers godt i, og gjorde det godt som integrationsminister, og han kommer helt sikkert til at gøre det fremragende som undervisningsminister, men Frederiksens parti, kommer, sandsynligvis til at tanke.

Sagen er, at der stadig virkelig lurer en rigsretsag imod Frederiksen, og den kan komme med et brag, hvis Socialdemokratiet mister opbakning, og partierne udenom Socialdemokratiet sætter hende for et rigsretsag. Så det er godt nok med livet som indsats at Løkke er kommet med i regeringen. Det kan komme til at koste Frederiksen fængselstid, at have købt sig til en regeringsperiode på Moderaternes kulturmarxistiske politiske platform. Det er altså mega farligt.

Anyway, DF er faktisk kommet rigtig godt fra start, Messerschmidt har formået at skabe en skarp folketingspolitisk gruppe, og det virker som om, at der er meget få eller ingen interne stridigheder. Det skaber en positiv dynamik, hvor DF kommer til at udfordre Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.

Nye borgerlige er godt nok i en trist nedsmeltning, men det har hele tiden været et problem, at partiorganisationen ikke er tilstrækkelig velorganiseret, og det koster så nu.

Danmarksdemokrater virker derimod som at have fundet en solid partiorganisation, og vil, sandsynligvis skabe en del udvikling. Det eneste der mangler lige nu, er noget debat, hvad vil Danmarksdemokraterne?

På den anden side af regeringen, er der også gået tænkepause i det politiske spil. SF savner Socialdemokratiet, hvilket man jo godt kan forstå, og Enhedslisten slikker sårene ovenpå den afvisning det er lykkes dem at skabe selv. Man var nok kravlet lige lovligt højt op i træet, det kan være, at der ligger noget læring i det for Enhedslisten.

Alternativet er også sådan kommet ind, og så ikke rigtig kommet videre. Hele klimadebatten er låst meget fast i sidste regerings prioriteringer. Landbruget kan man ikke røre, skovbruget bevæger sig, men der er stadig nogle debatter vi skal have taget, for at vi kan komme videre. Med andre ord, med mindre Heunicke viser reel interesse for skovsiden, så får han ingen reel rolle at spille i dette spil. Der skal kompromisser og samtale i gang er erkendelsen indenfor området, og hvis man ikke kan stille sig i front for det, så er man måske lidt ligegyldigt. Så Heunicke er kommet skidt fra start. Den gode nyhed er, at vi selv, internt kan skabe udvikling, og måske så sende disse debatter og konklusioner videre op i det politiske spil.

Men der er stadig en åbning i forhold til power to x, som SF jo har været i front med, og som Alternativet jo kan spille med på.

Kulturpolitisk, jeg ved ikke rigtig, så skal vi kunstnere sættes i gang med at skabe fremgang i klimadebatten. Mig bekendt, er jeg den eneste kunstner, som reelt har været en del af hele klimadebatten. Og det er vist ikke mig den nye kulturminister tænker på, når han tænker kunstnere. Hvad skal de andre kunstnere så lave, spille musik for skoven?

Jeg kan godt forsøge at hive nogle flere kunstnere med ind i hele udviklingen, men det er bare utrolig teknisk, og et meget svært politisk område, så det vil nok virke lidt mystisk at der pludselig stod en musiker og spillede “grønne skov”, men ok, jeg skal nok forsøge, hvis kulturministeren er interesseret. Det må han lige selv melde ind på.

Til sidst er der at sige til udviklingen, at jeg er alvorlig bekymret for Venstre. 8 %, det er ren katastrofe. Ellemann skal i gang.

Måske kan han markere sig islamkritisk med forsvaret, eller trutte i trompeten for landbruget. Et eller andet skal strategerne finde ud af i Venstre, ellers er partiet i fare for at forsvinde helt. Det er et kulturtab af de helt, helt store for samfundet.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Der har været nogle massive afsløringer af korruptionen i Danmark her på det sidste.

Nordjylland har været hårdest ramt, fordi TV Frihed har svinget pisken; borgmester Thomas Kastrup Larsen hænger i en tynd tråd, flere kommuner er blevet set efter i sømmene, og der er flere historier på vej.

Problemet er, at kommunerne presser vores svageste medborgere, for at spare penge. Som nogle af de forældre til handicappede fortæller, at få et handicappet barn er hårdt, når man så skal deale med kommunens forfølgelse derefter, så bliver det værre.

Eller en far, som har mistet kontaktet til sin søn, hvor kommunen har brugt metoder som løgn og bagvaskelse.

Store dele af socialsektoren er simpelthen ødelagt.

Jeg har tænkt lidt over, hvor det så ligesom efterlader journalistikken. Jeg oplever, at når jeg kommer ud som tv station, så bliver jeg virkelig respekteret for det arbejde jeg har lavet for samfundets svageste. Andre medier har også gjort et stort stykke arbejde, blandt andet på Langeland, her bliver journalisterne også hyldet som helte, som går op imod en korrumperet kommune.

Når man nu lige vender den tanke lidt i hovedet, og vi jo ved, at journalister ellers bliver betragtet på linje med brugtvognsforhandlere, så er det da ikke så ringe endda.

For at være helt ærlig, var min første ide med TV Frihed, at jeg ville forsøge at skabe en folkeoplysende debat i samfundet, men fordi jeg blev forfulgt af byrådet her i byen, så endte det med at blive afslørende journalistik.

Men når vi så er der, så er det vel også ok. Det er utrolig sundt for samfundet, at journalisterne opfylder rollen som samfundets revision.

Så det er faktisk godt, og måske en bevægelse, som skaber en positiv dynamik indenfor det politiske liv også.

På den måde, vil vi skabe et samfund som reelt er mindre korrupt.

Lige nu er korruptionen desværre langt mere udbredt end vi ved, fordi kommunerne simpelthen ansætter DJØFere til at slette deres spor.

Det er I hvert fald hvad jeg hører.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hr. Jacob Mark har lige skrevet en bog som hedder “Fartblind”, måske har jeg selv været lidt en del af hr. Marks process idet det hele jo startede efter, at jeg var inde og snakke med Jacob.

Her er min erfaring.

Jacob, krig er forfærdelig. Man kæmper, lider nederlag, får sejre og i sidste ende ender man som et ydmygt menneske.

Da jeg startede min process, der var jeg også kongen af bakken. Uanset, om jeg ikke vidste hvordan verden var, så FØLTE jeg, at jeg var den sejeste som var på g-ds grønne jord.

Et eller andet sted var jeg vel også noget af det sejeste, det er da i hvert fald lykkes mig at overleve femten års skarp forfølgelse af PET, islamister og hvad har vi.

Min første krise kom efter, at PET havde myrdet min mor, og københavnerne hujende smed mig på porten. Jeg flygtede til Aalborg, som dengang havde lidt mere balls, end de har i dag.

Der campede jeg med min kone, og fik nogle år, hvor jeg kunne komme mig.

For at overleve gik jeg mainstream, og begyndte at interessere mig for engelsk, fransk og amerikansk politik.

Det gjorde, at jeg typisk sad som pædagomedhjælper på en skole, og skrev på min blog.

Det fik ligesom pillet meget af min egen selvfedme og overvurdring ud af mig. Jeg savnede virkelig København, men jeg var nogenlunde tryg i Nordjylland.

Med andre ord, det gør ikke noget, at man slår hovedet imod muren, og lærer sine egne grænser at kende. Der er en tid efter man har været oppe og slås, hvor man slikker sine sår, og finder sig selv igen.

Nu kæmper jeg internationalt, jeg har lige været stærkt medvirkende til, at de iranske kvinder får en chance for at blive frie. Men jeg lytter til mine egne grænser hele tiden, og lader være med at kæmpe kampe, som får mig ned med nakken.

Den samme strategi udfører jeg i mit sociale arbejde. Jeg har virkelig kæmpet for både de handicappede og dem som mister deres børn, men jeg tager én historie ad gangen.

Samtidig sørger jeg for, at fylde mit liv med en masse smukke ting. Jeg engagerer mig i klimakampen på skovens side, og arbejder med naturen. Tager i skoven og filmer den, det holder mig virkelig til ilden.

Med andre ord, man skal være realistisk med sine kræfter.

En anden ting, som også er gået op for mig, livet er langt. Det var sindsygt surt at SF ikke kom med i regeringen denne gang. Men, seriøst, med dit talent, så ender du helt sikkert som minister en gang, og ligesom Mattias, som en kanon minister. Det bliver stort.

Jeg snakkede engang med Herbert Pundik, den gamle redaktør for Politiken, som havde mistet en søn i en krig i Israel, og jo selv havde været Mossad agent det meste af hans liv.

Han fortalte mig, da jeg blev ansat som redaktør for politiken, så satte han nogle klare rammer, og han var aldrig bange for at blive fyret. Når man har været i krig, bliver en fyring en mindre klemme på en.

Med andre ord, når først man har været i kamp, og overlevet, så kommer man styrket ud af kampen. Man kender sine grænser og kan gå langt klogere ind i den næste kamp.

I sidste ende handler det om, at vinde med de venner og ressourcer man har. Du har mere end de fleste, når du nu kender dine grænser lidt bedre, så vil du kunne slås langt klogere om mere vedholdende næste gang.

Så, som Lyndon B. Johnson engang sagde; if you are at the of your rope, tie a knot and hold on.

Så, du har en strålende karriere foran dig Jacob, som vi allesammen glæder os til at se hvordan folder sig ud.

Det her med kærligheden er noget jeg altid har brændt for. Fra start af mit engagement, har det altid været noget, som jeg har forstået som et emne, som vi bare ikke må miste.

Vi har mistet kærligheden, langt hen af vejen, og årsagen er ret simpel. Det handler om en simpel overfladisk tilgang Karl Marx har til Platon.

At vi skal have lighed imellem kønnene, har Marx fra Platon. Marx var platonist og betragtede Sparta som sit idealsamfund. Af samme årsag betragtede både Platon og Marx lighed som en grundpræmis for kønsroller.

For Sparta havde, som noget unikt for den klassiske hellenske verden, en meget stor lighed imellem kønnene.

Men man skal ikke tage fejl af det spartanske samfund, mændene var krigere. Store, stærke, modige mænd som kæmpede i skyggen af pilene som fløj imod dem.

Som Leonidas ved slaget ved Thermopylae.

Derfor er den verden vi har bygget op i dag, en svag afbildning af den spartanske virkelighed, vi har fat et et hjørne af deres samfund, og så forsøger vi at folde dette hjørne af samfundet ud, med meget primitive resultater. Det er er uelegant, det vi har skabt. For at sige det.

Så, for ligesom at forsøge at rede trådene ud, nu hvor vi vist har været tilstrækkelig med meetoo igennem, og vi mænd har fået læst og påtalt.

Så skal vi være opmærksomme på, at lighed ikke er et mål i sig selv, men et middel. Lighed er et middel til at nå harmonien.

Det er så der vi står i dag, mere eller mindre. Den gode nyhed er, at vi er parate til det næste spring. Springet ind i kærligheden og romantikken.

For når først målet er nået; harmonien imellem mand og kvinde eller par generet. Så er det næste skridt romantikken, kærligheden, og det er jo det, som mange kvinder og mænd egentlig gerne VIL.

Sidde på hustage, og holde hånd, kæmpe igennem umenneskelige forhold, for sammen, at nå i mål med et langt og svært liv.

Holde sin kærestes hånd, til sidst, og sige til sygeplejersken, at hun har altid været en engel.

Det er det som vi gerne vil.

Men det er svært, for som Løgstrup siger, tillid, åbenhed og barmhjertighed kræver etik.

Det kræver at vi holder os tilbage når vi fristes af alle mulige ting, som vi ved ens kæreste vil blive ked af.

Vi er tvunget til at give afkald på nogle umiddelbare behov, for at styrke og skabe gode rammer om den kærlighed vi har sammen. Det er det som ligger i platonisk kærlighed, det er symfonisk og poetisk, det er noget som belønner en på andre måder end de her umiddelbare måder.

Det belønner en når man er nede, og man stadig har en som holder en fast. Eller når man mærker den dybere kærlighed som kun skabes igennem utallige urimelige ofre.

Den gode nyhed er, vi er her stadig, vi mænd. Vi går stadig og drømmer om den eneste ene, vi har ikke, for de flestes vedkommende, været særlig lagt fra den drøm. Vi har nok bare savnet kvinderne lidt, i deres udvikling hen imod mere lighed.

Det er ok, vi kan godt finde kærligheden sammen igen. Vi vil det gerne, og mon ikke at moderne kvinder også, i sidste ende, er mere opfyldte og glade og lykkelide med en nørdet mand, der fortælle dem om skønheden ved matematikkens vidunderlige systemet, som han har udviklet til hende end den kamp vi har i dag?

Ja, vi danske mænd er ikke nogle tarzaner som står og råber krigerisk på hustagene. Vi er søde, poetiske og loyale.

Men tag ikke fejl, styrke er ligeså meget etik og moral, som det er alt råberiet.

Der er vi danske mænd verdensmestre, man kan stole på os, vi er der altid, vi kan noget.

Denne lidt fine og afdæmpede måde at være på har imidlertid den fordel, at den kan skabe en verden fuld af poesi og skønhed, og det er meget mere livsbekræftende på den lange bane end al den porno og lir, som verden ellers fylder en med.

Sådan er platonisme vejen til et lykkeligt liv, reelt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er regeringen kommet ud af starthullerne, og, som sædvanlig, kunne man måske sige, så skal de nye politikere have erfaring med at være i front af samfundet, og finde sig selv i den position.

Der er nogle spændende tiltag, synes jeg. Mattias Tesfayes ideer virker utrolig spændende, og det bliver rigtig, rigtig godt for dansk håndværk med en rigtig håndværker i front for skolerne.

De ting Mattias kan sætte i gang, kommer til at styrke fagene.

Et andet element, som jeg, personligt, også mener er interessant, er den realisering af en beskyttelse af landbruget som Venstre har skabt med den nye regering. Det kan være, at det har kostet, men det gør, at landbruget kommer til at vinde på den lange bane. Vi kommer ikke til at høre særlig meget om landbrug i denne regerings levetid.

Det betyder så også, og det er ret ærgerligt, at vi ikke rigtig kan udvikle produktionen af skov, som vi ellers er godt i gang med. Det kommer helt sikkert også til at ligge stille, men så kan vi jo filosofere en del over hvad vi skal, når tid kommer til det.

Så er der ligestillingsdebatten, som jo kører i et smukt og forsonende gear for tiden, det har jeg jo, i al beskedenhed, været en del af. Så det synes jeg er utrolig vigtigt, at vi kommer i mål med. Kærligheden er i fare, og er der en mere nobel kamp end at kæmpe for kærligheden? Det er noget vi kan blive enige om, både mand og kvinde.

Jeg håber, at det lykkes den nye ligestillingsminister fr. Marie Bjerre, at markere sig positivt her, og så er der jo fr. Solbjørg Jakobsen fra LA, som jo også er meget nytænkende og nyskabende på dette område. Så det tegner, på dette område, til at vi kommer i gang med at forstå hinanden, fremfor hele tiden at slås. Det er vigtigt, synes jeg, men jeg er selvfølgelig også platonisk filosof, og romantik er platonisme. Man kalder det også platonisk kærlighed. Det er det jeg kæmper for, en verden som er smuk fordi kærligheden blomstrer.

Jeg har tænkt en del over, hvordan vi kommer i mål med en reform af forsvaret. Desværre er vi kommet lidt dårlig fra start, da det er komme til at handle om aflysningens af bededagsferien. I et bundkonservativt land som Danmark, der er det bestemt ikke populært af aflyse en kristen fridag. Det er muligt, at det har noget med muslimerne at gøre, at de så også skal have en fridag, men at aflyse en kristen fridag, for at lave en muslimsk fridag, det er meget upopulært. I forvejen er islam ekstremt upopulær, ikke mindst i de muslimske lande selv, så det er noget man skal passe på med at røre ved. Hvis man vil begynde med halalhippie tiltag, så skal man nok forberede sig på, at det giver bagslag.

Så er der den militære udvikling. Jeg er fortaler for, at vi ser så realistisk på sagerne som muligt. Det betyder, at vi ser ufattelig nøgternt på de udfordringer, som er i samfundet.

Rusland er selvfølgelig den største trussel pt. Så vi skal opruste med TUNGT gear. Raketbatterier som kan nå Kaliniengrad. Gerne en form for raketskjold, hvis russerne sender tunge missiler imod os, så skal vi kunne skyde missilerne ned. Eller vi skal i hvert fald have en chance for at skyde missilerne ned.

Marinen skal oparades, gerne med en ubåd. Det tager tid af opruste, så vi skal i gang med det samme.

Så er der organiseringen, det virker som om, at forsvaret ikke er så velorganiseret for tiden. Den store opgradering af flåden og hæren (det kommer vi til), skal ske så vi ikke misbruger skatteborgernes penge. Det er dyrt med et forsvar, men der er ingen grund til at bruge flere penge end nødvendigt. Vi skal have så meget ud af pengene som overhovedet muligt. Forsvaret har nogle af samfundets bedste indkøbere, de skal have frie tøjler, og se hvad vi kan købe ind. Vi skal passe på med, at sætte alt for stramme rammer for indkøberne.

Så er der hæren. Her er det et ufatteligt ømtåleligt område. På den ene side, så er landet jo genneminfiltreret af islamister. Der er et kæmpe netværk af moskeer, som er direkte styret af fjenden. Ikke mindst de iranske moskeer.

Det skal vi jo kunne forsvare os imod. Imidlertid, så er der en meget stærk interessekonflikt imellem politi og hæren her. Politiet har, indtil videre, kørt en appeasement politik overfor moskeerne, noget som jo har kostet os kunstnere i blod. Min kammerat Lars Vilks er lige blevet myrdet, mener jeg, fordi politiet ikke har styr på sikkerheden. Det er virkeligheden.

Hæren er ikke på samme måde, så handlingslammet som politiet. Men hæren er endnu ikke sat ind imod islamisterne. Men det kan komme til at ske i fremtiden, så derfor skal hæren være parat til bykrig, som jo bliver den virkeligheden vi kommer til at befinde os i. Det bliver Afghanistan om igen.

Heldigvis har vi jo en del erfaring, og materiel. Vi skal bare lige passe på med, at materiellet ikke ruster op.

Men det betyder, at hvis og når vi skal have flere soldater, så skal vi BRUGE den erfaring vi har fra Afghanistan, og oplære de nye soldater i bykrig. Det kommer måske til at blive realiseret i Danmark.

Jeg håber det ikke, men det er et realistisk scenarie, specielt i Tyskland og Sverige, som er ved at drukne i problemerne.

Sikkerhed handler om POTENTIALE, hvis vi har en hær som er trænet i bykrig, så er sandsynligheden for, at bykrigen kommer, mindre.

Si vis pacem, para bellum. Hvis man vil have fred, må man FORBEREDE sig på krig.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det er egentlig lidt underligt, alt imens TV Frihed skruer op for seriøsiteten på programfladen. Jeg har lige lavet en laaang samtale med to forfattere om kønsroller, så skruer DR NED for seriøsiteten.

Deadline, som ellers er DRs primære, seriøse debatprogram, er blevet skåret betragtelig. Hr. Niels Krause Kjær, som ellers er en utrolig dygtig interviewer er blevet fyret, og Orientering skulle efter sigende, have mistet niveau.

Så er det jo rart, at Nordjylland disker op med seriøsiteten.

Det skaber bare en større forskydning imellem Nordjylland og København. Hvor Nordjylland før har været ledende i den intellektuelle udvikling, så sættes denne udvikling et tak op.

Det er selvfølgelig godt for Nordjylland, men det er skidt for København.

Men man kan vel sige, at den konservative tid vi er inde i, kalder på mere konservative ideer og inspiration, og her er Nordjylland jo indbegrebet af konservatisme. Den gode slag vel og mærke, hvor kønnene respekterer hinanden og finder forsoning, og Adam er ligeså godt et menneske som Eva.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Vi er på vej ind i et opgør med den socialstat, som alt for lang tid har kørt som en stor sparemaskine.

Det socialpædagogiske har, alt for ofte, været drevet af sparehensyn, og ikke af menneskelighed.

Forstå mig ret, der er også en del som ganske enkelt nasser rundt omkring, ikke mindst i indvandrerkredse, er svindlen udbredt. Men der er også danskere som befinder sig i socialsystemet, fordi de er for udflippede eller kontroversielle.

Spørgsmålet er, hvordan skal vi så udarbejde planen, hvilke pejlemærker skal vi stile efter, og kan det overhovedet lade sig gøre.

Grundlæggende er det vi er inde i, et opgør med konkurrencestaten, og en forankring i en mere etisk embedsførelse.

Mennesket først, sagde Grundtvig, det er jeg enig, men hvad betyder det?

Det betyder, at hvert menneske er noget unikt og smukt, som man enten kan dyrke og sørge for blomstre, eller nedbryde og ødelægge.

Det kræver selvfølgelig at viljen til at skabe et bedre liv er til stede hos den enkelte, hvis man skal have sig et job og et godt liv. Der har vi jo et andet princip, som er; hjælp til selvhjælp.

Lad os tage et eksempel. Der er mange af de arbejdssøgende som leder med lys og lygte efter noget de kan tjene penge på. Ofte kan de ikke tjene penge på noget, fordi de er faldet ud af systemet, eller ikke har nogen ordentlig uddannelse. Der er så mange af de arbejdssøgende, som forsøger sig som iværksættere. De finder på alle mulige projekter, de gerne vil have realiseret. Nogle af dem er dårlige, men indimellem er der faktisk nogle ideer, som måske kan give et job.

I dag er systemet indrettet sådan, at det er en endeløs jobansøngingstrummerum.

Men hvis man i stedet for at se de arbejdssøgende som et problem der skulle sparkes i gang, indrømmet, det er der også nogle som skal. Så se de arbejdssøgende som mennesker. Hvert menneske har problemer og udfordringer, hvert menneske har noget de kan, og noget de vil.

Så er der de handicappede. Her er der faktisk rigeligt med penge. Men regionalreformen var meget dårlig for området. For at området kan fungere, skal man kunne samle specialer i lidt større sammenhænge. Det giver langt mere mening, at have en institution som dækker en region, end en kommunal institution.

Det ville forhøje kvaliteten betragtelig, at genskabe regionernes ansvar for de handicappede.

Men det vigtigste af alt er, at hjerterummet skal udvides. Vi er blevet alt for kyniske.

Jeg taler selv af erfaring, jeg har oplevet nogle skæbner, som er ubeskrivelig ondskabsfulde og modbydelige i socialsystemet.

Det kan vi bare ikke bruge skatteborgernes penge på. Vi skal altså have noget moral og etik ind i det sociale arbejde igen.

Det skal være principper som barmhjertighed, anerkendelse og menneskelighed, som skal bære vores sociale sektor.

Det skal være så billigt som muligt, og indimellem er vi tvunget til at prioritere. Sådan er samfundet også, men de penge vi har, de skal altså bruges til mennesker.

G-d og g-derne bevare danmark, og Danmarks svageste.

Jeg har tænkt en del over, hvad vi gør med vores kønsroller. Nu kommer der nye idealer ind med Andrew Tate og før det, Jordan Peterson.

Jeg har altid svoret til en BALANCE imellem det maskuline og det feminine. Også i en selv. Jeg mener, en mand skal være en kriger, men han skal samtidig have kontakt til sine følelser.

Der er mange mænd, som er meget mystificeret over, hvad det egentlig er kvinder tiltrækkes ved. Det er ikke så mystisk. De tiltrækkes af nogenlunde de samme ting, som vi mænd tiltrækkes ved ved kvinder. En god fysik for eksempel. Ligesom vi mænd tiltrækkes af en veltrænet kvinde, så er det det samme med kvinder. De tænder på en six pack og store muskler.

Men der er nok den forskel imellem mænd og kvinder, at kvinder er mindre udfarende end mænd. De er langt mere forsigtige, og forsøger hele tiden at forføre mænd, fremfor at være helt ærlige i deres intentioner.

Der går det begge veje, ligesom vi mænd skal være ærlige med vores intentioner, så skal kvinder også være ærlige med deres intentioner.

Alt der her med, at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, det synes jeg personligt, er noget ævl. Der er ikke særlig meget forskel imellem os.

Vi har grundlæggende de samme behov, som bliver skygget for, af alle de her falske behov vi konstant bliver bombarderet med fra internettet.

Nej, sex er ikke et primært behov for mennesker. Derimod er kammeratskab, hygge, og venskab faktisk det primære behov, som konstellationen mand/kvinde kan dække for os.

Den bedste kæreste du kan have, er en kæreste som samtidig er din bedste ven. Det er i hvert fald min erfaring.

Vi er på en måde fortabt i de her sexspil i vores moderne verden, fordi pornoen er blevet gratis. Men det dækker over de reelle kvaliteter som ligger i parforholdet.

Hvis vi, i stedet for at gå efter sex i forhold til kvinder, som mænd, går efter en dejlig ven. Så tror jeg, helt ærligt, at vi får et meget bedre parforhold. Det kan selvfølgelig ændre sig hen af vejen, for vi ændrer os, men et godt venskab, med en sund og ægte respekt for den anden, er det bedste udgangspunkt.

Platon siger, at en af de smukke ting ved kærlighed er, at det skaber en bedre verden. Hvis vi virkelig elsker nogen, så vil vi gøre alt hvad vi kan, for at vise den bedste version af os selv, overfor den person.

På den måde, tror jeg, at den platoniske kærlighed, er den vej vi skal. Da Platon jo også ligger ideen om lighed imellem køn for dagen. Så er romantikken, nok den reelle vej, hvis vi vil skabe lighed.

En verden, hvor vi virkelig forsøger at finde det smukke i os selv og den vi elsker.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det danske politiske spil er vist ved at komme ind i en “final home run” situation.

Fr. Mette Frederiksen har undgået en advokat undersøgelse, ved at alliere sig med Venstre og Moderaterne. Men det er en meget ulige og højst eksplosiv cocktail hun har fået rystet sammen. Moderaterne er Lars Løkke, så der er nok ikke det store der kan ryste ham, men Venstre er langt mere sårbar.

Venstre tanker seriøst stemmer, og det handler om, tror jeg, at vælgerne dels er bitre over, at der ikke blev en advokatundersøgelse, og samtidig bitre over, at landbruget er blevet smidt under bussen.

Skattelettelser er borgerlig politik, men Venstre består af mennesker som primært bor i midt, nord og sønderjylland. Her har man meget lidt til overs for smarte fiduser og har en stor veneration for både minkerhverv og landbrug.

Der er masser af hippier herovre, men man kan ikke lige se for sig, at ens ven, den venlige bonde, som bor ved siden af, skal lukke sin forretning.

Der er noget slåen sig for brystet og selvværd, som er bundet op på jydernes vrede over det overgreb det var, at nedlægge minkerhvervet. Man vil gerne have, at jyderne stiller op, og siger fra.

Der er accepten af landbrugets ydmygelse, den modsatte handling, og så bliver jyderne sure, og når de først er blevet sure, så kan det gå helt galt. For eksempel så galt, at de helt forlader Venstre.

Derfor er det altså alfa og omega, at Venstre bliver belønnet med den respekt det nu engang kræves, for at jyderne ikke følger sig ydmyget, igen.

Jeg siger det ikke for at skælde ud, men for at give regeringen en ærlig chance for at overleve. Tit når jeg sådan har sagt tingene ærligt og ligeud, så bliver Socialdemokraterne s… sure. Men helt ærligt, det er langt bedre med seriøse og ærlige råd, end psykofanteri.

Det gør, at man kan nå at ændre på de handlinger som ellers ødelægger ens chancer for genvalg, og i det hele taget ens chancer for at styre landet.

Så, det handler ikke om mig, men om at være seriøs i forhold til de udfordringer som ligger forude.

Jeg kan sådan set være ligeglad. Det ser ud til, at der er ved at danne sig en alliance udenom midterregeringen. Altså en alliance på tværs. Det er spændende, men hold da op, det kan skabe både kaos og udvikling i samfundet.

Alle de svindelnumre som laves rundt omkring, hvis der kommer reelt ærlige ministre til, så er det færdig med svindleriet. Så det skal nok blive festligt for staten og alle dens medarbejdere.

Anyway, good buy DR, store dele af kulturlivet og hvad der ellers lever af at servicere midten.

Det er hårdt, men det er nu engang der vi står.

Så er der min mærkelige stilling. Jeg har tænkt lidt over, hvorfor jeg ligesom stadig er udenfor parnasset. Jeg mener, jeg har vel en hel utrolig indflydelse rundt omkring, fra opgøret med Iran, til RVs nye fokus på revision af velfærdsstaten.

Jeg tror det har noget at gøre med, at parnasset har været så modbydelige overfor mig, så at erkendelsen af, at jeg faktisk ikke er ond, men er god, er så svær, fordi det så udstiller parnassets egen svage dømmekraft, og modbydelighed.

Men denne konstruktion holder bare ikke, i hvert fald ikke, hvis parnasset skal komme nogen som helst vegne.

Løsningen er anerkendelse. Giv mig nogle medaljer.

Ikke for min egen skyld, men for parnassets egen skyld. Så kan vi komme videre.

Jeg er ret ligeglad med medaljer, men der er mange af de bevægelser vi skal i gang med, med eller uden en midterregering, som kræver min tilstedeværelse. Den kan vi ligesom først få, når vi erkender at jeg ikke er en taber, men en vinder.

G-d og g-derne bevare Danmark.