Topnyheder

Myndighedernes håndetering af Coronakrisen afslørere med al tydelighed hvilke dybe problemer staten har med at håndtere sit arbejde; inkompetence, arrogance, manglende evne til at lytte til den offentlige diskussion.

Det helt slemme problem er håndteringen af selve krisen. Jeg mener, danskerne har, med forbilledlig disciplin, håndteret krisen fornuftigt. Alle de ideer og dessiner seruminstituttet er kommet med har været fulgt, med få undtagelser, til punkt og prikke.

Det står så i skærende konstrast til det niveau myndighederne har udvist. Man er endnu ikke nået i hus med at lave en sporingsapp, testningen er nu endelig kommet en smule på banen, men alt, alt for sent.

Med andre ord, folket er effektivt, professionelt og dygtigt, systemet er begyndt at gå til i dumhed og ineffektivitet.

Prøv lige at forestil dig, hvis det havde været omvendt?

Eller at systemet var ligeså pro som folket.

Hvad er galt.

Ja, altså set ud fra en historisk analyse, så er det en tilbagevenden til Erasmus Montanus.

Ligesom i 17’tallet har vi at gøre med et selvfedt, stupidt embedsværk som selv betragter sig som et ophøjet organ, på trods af, at de render rundt og er fortabt i deres eget spind af retorik.

I 17’tallet var den akademiske tradition meget optaget af Aristoteles og de klassiske værker. Retorikken var meget populær, og man opfandt snedige argumenter.

Jeg mener, hvor langt er der fra at Montanus konkluderer at morlil er en sten, til at Seruminstituttet afviser en fuldt færdig sporingsapp, som de får tilbudt gratis?

Det er da præcis lige så idiotisk.

Vi har lavet en fuld omgang fra 17’tallet. Embedsværket er på Erasmus Montanus niveau, og det eneste der er at gøre, at skære ned i alle de her institutioner, indtil de udviser tegn på at vende tilbage til et normalt akademisk niveau, hvor, for eksempel, filosoffer bliver respekteret og brugt i den akademiske tænkning.

Men lad mig gætte, man vil fortsætte med den selvhøjtidelige, selvfede retorik, og fortsætte med at skryde op om, at Morlil er en sten, ergo den akademiske stand er gået ind i en fase af dumhed, som de kun selv kan trække sig op af.

Det første skridt er; ydmyghed overfor egne evner, evnen til at acceptere at andre også har en seriøs mening, erkende sine svagheder og så lytte til folket.
G-d bevare Danmark.

Der raser frem og tilbage i diskussionen af Corona virussen, hvad skal vi gøre, og hvordan skal vi behandle?

En af de væsentlige diskussioner som er på vej frem nu, er forholdet imellem behandling med malaria- og gigtmedicinen Plaquenil (hydroxychlorokin), en medicin som i forvejen bruges af mindst 2000 danskere hver dag mod visse gigtsygdomme, eller lægemidlet Remdisivir. I følge kinesiske undersøgelser har Remdisivir vist en lille effekt ved at forkorte sygdommen fra 15 til 11 dage i et enkelt studie af god kvalitet, mens andre nye studier af lige så god kvalitet ikke viser nogen positiv effekt af Remdesivir.

Der er sået tvivl om hydroxychlorokin virker mod Covid19 (Corona), nogle mener at hydroxychlorokin vil virke for kraftigt og ligefrem er farlig.

Fakta er at i mange artikler af videnskabelig kvalitet gør hydroxyklorokin forskellen på om den syge oplever let eller svær sygdom og i sidste ende overlevelse eller død.

Hvad er op og ned i denne diskussion, som endnu ikke er kommet reelt til Danmark, men har skabt furore ude i Verden…ikke mindst i USA.

For det første, denne diskussion er for vigtig, til at der går politik i den som i USA, men hydroxyklorokin tidligt i forløbet kombineret med notens smitteopsporing kan være metoden der simpelthen kan stoppe krisen og ikke mindst redde mange menneskeliv, i hvert fald hvis man skal lytte til de studier som kineserne, Australierne, Spanierne nogle amerikanske læger og især den franske professor Didier Raoult har lavet på Universitetsklinikken i Marseilles, der er Europas kendteste center for infektionssygdomme.

Hvilke konklusioner kan vi drage af de ikke peerreviewed (undersøgt af kolleger) studier vi kender i dag.

Man kan grundlæggende se en stærk forbedring for de patienter som tager medikamentet TIDLIGT i sygdomsforløbet.
Medikamentet kan muligvis bruges præventivt (ligesom imod malaria) og forøge immunforsvarets evne til at modgå sygdommen, hvilket man gør i Indien.
Det kan kombineres med antibiotika og opnå tilsyneladende ekstra fordele (kilder: IHU, dr Vladimir Zevlenko,

Kan vi så stole på disse præliminære studier?

Ja, men som altid med forbehold. De studier som er lavet so far, er lavet i Wuhan +10 andre hospitaler i Kina,(og i Frankrig, Australien,Spanien, USA.) men kineserne er berygtede for at have et ringe forhold til sandheden.
Yderligere er de undersøgelser som er lavet ikke checket af nogen udefrakommende forskere (peer reviewed).

Er der en mulighed for at skabe en forbedring for ikke mindst ældre og plejehjemspatienters chance for at overleve? Ja, helt klart. Selv medikamenter som ikke er bevist 100% i deres evne til at bekæmpe sygdommen er de værd at bruge. Der er en solid chance for, at det virker.

Problemet er at hydroxyklorokin i Danmark kun må bruges i forsøg og så som en sidste udvej, hvilket betyder at det doseres alt for sent. En amerikansk læge og plejehjemsleder tog sagen i egen hånd da hans plejehjem blev ramt af Covid 19. Han doserede simpelthen hydroxyklorokin, zink, og azithromycin til alle 33 personaler samt de 38 beboere der var smittet. Alle kom sig af sygdommen og ingen kom på hospital endsige i respirator.

Til dette skal lægges, at hydroxyklorokin er et medikament som er testet gennem mange år, og vi derfor kender til bivirkningerne af. (Der er næsten ingen bivirkninger)

Hvad betyder det politisk?

Det betyder, at en process skal sættes i gang, hvor vi laver forsøg med medicinen, og vi allerede nu begynder at distribuere medicinen til alle plejehjem.

Jeg mener, hvis det virker, kan vi så tillade os at lade være?

Vi behøver ikke, som i USA at gøre et stor ståhej ud af det, men bare sætte processen i gang stille og roligt. Hvis der går politik i det, så kan det ødelægge processen.

Men, det er altså et must, at se at komme i gang med at distribuere klorokin til de danske plejehjem.

Hånd i hånd med testprocessen, så burde vi være ude af krisen i løbet af et par måneder, hvis vi bare er på bolden.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvordan ved vi hvem som er problematiske i forhold til Islam i Danmark?

Jeg mener, vi ved at store dele af islam er demokrati fjendtlig, men det er ikke alle dele af samfundet som reelt bekæmper islamismen.

Men hvordan finder vi så ud af, hvor i det danske samfund islamisterne har deres følgere?

Det gør vi ved at se hvem der SMIGRER islamisterne.

Lad mig forklare.

I følge Demokrit, den klassiske filosof som gav os den progressive skat, atomvidenskaben og en materiel forståelse af verden, så giver frygt smiger, men ikke reel varme for den som frygter.

Altså med andre ord, vi kan betragte vores verden, og så se, hvem der smigrer islam uden at elske islam.

Her er DR et præmieeksempel.

Hvor mange tror egentlig på, at DR elsker islam sådan rigtigt? Nej vel, der er ingen i DR som reelt elsker islam, men de smigrer hele tiden islam.

En falsk beundring af islam, som har det formål, at forsøge at undgå at stå for enden af stokken når tæskene uddeles af muslimerne.

Det er virkeligheden.

Skal samfundet betale for frygtsomme pædagoger, som slikker et vist sted på muslimer, fordi de er hundeangst for dem?

Er det værdigt for Danmark og danskerne?

I det mindste kunne man forvente en neutralitet, hvis DR ikke kan lide islam. Men at sætte Isam B. op på scenen, det er for at smigre islam, ikke andet, og det er motiveret af frygt. Eller i hvert fald en eller anden anden mørk motivation.

Derfor; så længe medierne og andre kulturpersonligheden smigrer islam, så længe mener jeg at vi skal fortsætte med nedskæringerne.

Jeg siger det bare, for DR og andre nedkalder skam over os.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nu er endnu en ung dansk kunstner død oven på Mohammedkrisen. Først var det “filosoffen” Holger og nu er det Yahya Hassan, digteren.

Mohammedkrisen æder os op.

Hvad i alverden er det som sker.

Her er en fornuftigt men trist forklaring.

Mohammedkrisen skabte et sæt intellektuelle med verdensomspændende vingefang, undertegnede, Lars Hedegaard og DF generelt.

Disse intellektuelle var og er verdensberømte, men de har været persona non grata i parnasset, fordi parnasset er hundeangst for islam.

For at skabe nogle intellektuelle i parnasset, som “repræsenterede” de positioner som Hedegaard og andre reelt besidder, altså hard core kritikere af islam, på et højt intellektuelt niveau, har parnasset forsøgt at skabe nogle paralleller, nogle “stand ins”. Herunder Yahya Hassan.

Seriøst, Hassan er verdensberømt herhjemme, men han har jo ikke rykket ved islamkritikken sådan overhovedet.

Det betyder, at vi fik et par intellektuelle som havde en position i parnasset som de reelt ikke havde intellektuelt kapacitet til at besidde.

De var fake med andre ord.

Forstå mig ret, det er netop fordi jeg synes, at det er en tragedie at Hassan skulle udsættes for det pres han blev udsat og derefter gik ned med flaget, at jeg siger det.

Parnasset må holde op med at lave de har parallel intellektuelle til os rigtige intellektuelle.

De kan ikke klare presset, fordi forudsætningen for at kunne klare presset er at man er ægte.

Jeg har se det på nogle af mine venner som Lars Vilks og Dan Park. Det uhyggelige pres som vores intellektuelle liv udsætter os for er, ikke for tyveårige digterspirer.

Parnasset bliver altså nødt til at være lidt mere reelle i deres kroning af forskellige intellektuelle, ellers risikerer de at udsætte de unge mennesker for så meget pres, at de ender med at dø af det.

Det er nu det andet unge mennesker som lader livet for den falskhed som er i parnasset.

Jeg siger det bare, Hassans død er blod på parnassets hænder, og de er så kyniske, at de ikke engang er interesseret i at vaske hænderne.

Det er noget svineri.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Der er ved at være faresignaler i den socialistiske blok ang. økonomi. Lad og lige prøve at rekapitulere hvad det vil sige, at have en økonomi.

For at få det ned på jorden (sagde manden som har opfundet en hel ny økonomisk skole), skal man forstå hvad økonomi er. Økonomi betyder “husholdning” på græsk. Det vil sige, det er budgettet som får “huset”, i dette tilfælde polisen, byen, til at løbe rundt.

Ligesom alle mulige andre husholdningsbudgetter, så kan man spare op til dårlige tider, og bruge af sparepengene i dårlige tider.

Lige nu har vi MEGET dårlige tider, så der bliver vi nødt til at tære på opsparingen.

Det er lidt ligesom, hvis vi bliver fyret i, så kan vi tære på opsparingen, indtil vi får et nyt job.

Det er dette sidste vi skal være meget opmærksomme på. For ligesom usikkerheden ved at være arbejdsløs i en husholdning, så er det det mest fornuftige, at spare på pengene nu i nationalbudgettet, så de strækker længst muligt.

Vi ved ikke hvor længe vi står uden job, og dermed uden indtægt, og jo bedre vi er til at passe på pengene, jo længere kan vi klare os uden job.

Ligesom i en husholdningsøkonomi, har vi ingen ide om, hvilket job vi så måske får når vi får et. Så derfor er det meget vigtigt, at vi sætter ned for forbruget når vi ikke har noget job, for, om ikke andet, at stå stærkere når vi så får et nyt job.

Hvis vi bare fortsætter med at have det samme forbrug som vi hele tiden har haft, så bruger vi for meget af opsparingen.

Det værste der kan ske, er hvis vi ikke formår at stramme livremmen ind her under vores arbejdsløshed. Så kan det ende med, at vi bliver nødt til at låne penge for at få mad på bordet.

Det er rigtig farligt, for hvis vi sætter os i gæld, så bliver vi slavebundet af banken.

Så en rigtig god husmor forsøger at stramme op, og skabe de bedst mulige rammer for at fatter kan finde et arbejde igen hurtigst muligt.

Det er vist det Aristoteliske forklaring på økonomi.

Så er dette sat op imod en marxistisk tankegang, som en eller anden wannabe teoretiker ved navn Pikkety har brygget lidt videre på, uden at forstå hvor Marx ville hen.

For hvad ville Marx egentlig?

For igen at forstå det, så bliver man nødt til at forstå Marx inspiration. Marx var inspireret af den græske filosof Democrit. Democrit mente at man kunne opnå social harmoni ved at skabe lighed i økonomien. Det gjorde han, matematiker som han var, ved at lave en højere skat for de rige, og lavere skat for de fattige. En såkaldt progressiv skat.

Det kan man diskutere det fornuftige i, men det er altså vigtigt, at se det grundlæggende princip for marxismen, for at finde ud af, hvad man skal gøre ved økonomien.

I Danmark har vi en af de mest lige økonomier i verden. Det er ikke det der er vores problem.

Det der er vores problem er det kaos den marxistiske ideologi Frankfurterskolen har skabt i landet, læs multikulturalismen.

Denne ideologi har simpelhen trukket tæppet væk under hele samfundets opbygning.

Vi kigger imod en mulig krig, er krig er en del værre end ulighed, specielt når krigen går ud over civilbefolkningen.

Med andre ord, ligesom husmoderen, så er det mest fornuftige lige nu, at spare pengene så meget som muligt. Det betyder, at vi kan leve for de penge vi har sparet op så langt som muligt, og undgå at blive fanger af banken.

Samtidig er det yderligere mest fornuftige, hvis vi vil undgå krigen, at vi ser at komme i gang med repatrieringen af de mennesker som bor i landet som ikke overholder grundreglerne. Det vil sige retsstaten og demokratiet.

Jeg har foreslået, at vi får et lidt mere enkelt blik på erhvervslivet, og samarbejder med erhvervslivet frem for at bekrige dem. De er ikke fjenden.

Det er islamisterne.

Men sådan er der så meget, og de prioriteringer vi foretager os kan have forskellige motiver. Men kan vi i det mindste ikke forholde os til økonomien på et oplyst grundlag?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det er svært for danskerne at finde en ordentlig vej ud af den suppedas, som 68´erne har sendt dem ind i.

Lad os nu være ærlige; landet er ved at falde fra hinanden, kriminaliteten stiger med eksplosiv kraft, og den ro og fred vi har været vant til er reelt forsvundet.

Det er bottom line.

Men hvordan finder vi så et pejlemærke, som kan vende bøtten, og give os håb om, at vi finder fred igen?

Løsningen ligger i en værdi vi ikke har undersøgt så meget, men vi her i Coronakrisen har vist, at vi virkelig holder af, og som også er en fænomenal styrke, hvis vi kan finde ud af, at få den til at være en positiv kraft for os.

Værdien hedder loyalitet.

Det var det vi viste, og stadig viser, her under Coronakrisen. I stedet for bare at tænke på os selv. Så ofrer vi os for de gamle.

Der er ingen forretningsfolk, der vil prioritere deres egen forretning over sin gamle mor vel? Vi vil ikke sælge vores gamle mor for ussel mammon. Vi passer på hende, og vi vil gerne give noget af os selv, for at hun ikke ender i respirator og dør en horribel død.

Det er faktisk en smuk loyalitet overfor vores forældre vi udviser.

Det samme kan siges om den måde vi har behandlet hinanden på, vi viser afstand. Ikke fordi vi kun passer på os selv, men fordi vi vil forhindre hele samfundet går ned.

På den måde har vi udvist borgersind og loyalitet.

Her er selvopofrelsen central for forståelsen af, hvad der har ligget i det med at være loyal. Vi har givet noget af os selv, ja specielt indenfor erhvervslivet er der givet utrolig meget.

Det er uegennytte.

Det skal vi prøve at holde fast på, også når nu Coronakrisen langsomt forsvinder. Altså det her med at stå sammen, men også at hjælpe dem som er svage.

Det er altså et meget smukt karaktertræk ved dansk kultur, det kan vi godt være lidt stolte af.

Det kræver selvfølgelig at vi også respekterer hinanden og samfundet, for at kunne fungere, men det gør vi også.

Vi fortjener allesammen en stor præmie, for at stå sammen i en svær tid. Det har rent faktisk reddet en del menneskeliv.

At tingene er gået så godt handler ikke kun om det resolutte lederskab fr. Mette Frederiksen tog i starten, for det gjorde hun godt. Det handler mere om, at vi allesammen kunne se ideen med det, og var parate til at ofre os for de gamle mennesker.

Det er smukt, fint, og Danmark når Danmark er bedst.

Det skal vi huske på, på den anden side af Coronakrisen. Formår vi at stå sammen, så kan vi sammen flytte bjerge. Vi skal bare formå at være LOYALE overfor hinanden, men også loyale overfor det som er større end os selv, og det er Danmark.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Vi er ved at erkende, at bare fordi man er fra venstrefløjen, så er man ikke nødvendigvis “god”. Man kan også være fra højrefløjen og være “god”.

Hvis man dog tænker lidt dybere over det, så giver definitionen på hvad det vil sige at være “god” eller “ond” ingen mening, med mindre man forholder sig til, hvad det vil sige at være “god” eller “ond” i et nationalt perspektiv.

For det er det vi snakker om, når vi snakker national politik.

Vi kommer fra et “paradigme”, som det hedder, hvor racister var onde og antiracister var gode.

Men dette princip, er det “godt” for samfundet?

Har det overhovedet nogen relevans for samfundet, således, at det kan registreres hvorvidt man er racist eller ej?

Tag for eksempel eksemplet med Isam B. Isam B. er en erklæret fjende af samfundet. Det lægger han ikke skjul på, han er tilhænger af det muslimske broderskab, som er erklæret fjende af samfundet.

Men Danmarks Radio og hvor han ellers huserer, de betragter det at støtte ham som godt, fordi de på den måde signalerer, at de ikke er racister.

I dette tilfælde er antiracismen faktisk ond.

På samme måde mener jeg, at vi skal til at forholde os til, hvorvidt de handlinger og valg vi tager STØTTER samfundet eller svigter samfundet.

Det må være en mere essentiel definition af godt og ondt.

Hvis man ser diskussionen ud fra et loyalitetsprincip, så bliver det pludselig ret klart hvem der i dette perspektiv er de gode og de onde.

Der er højrefløjen de gode, og venstrefløjen de onde.

For venstrefløjen er illoyale overfor samfundet og højrefløjen er loyale overfor samfundet.

Spørgsmålet er, vil venstrefløjen betragte det at ville Danmark som noget godt igen, eller vil de ikke?

Det synes jeg, at vi savner svar på.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvordan kan det være, at vi har så dysfunktionel debat i Danmark?

Tingene er vendt på hovedet, de gode er de onde, og de onde er de gode.

Jeg mener, er der OVERHOVEDET nogen på venstrefløjen eller indenfor de muslimske miljøer som skal rende rundt med PET beskyttelse eller være bange for at der kommer nogen fra højrefløjen for at angribe dem? Altså som en eneste?

Nej, det er der ikke.

På højrefløjen er der til gengæld massiv beskyttelse af snart sagt alle ledende politikkere eller meningsdannere.

På trods af det, bliver den siddende klieraki af meningsdannere på venstrefløjen VED med at betragte højrefløjen som “onde”, som farlige og argumenterer for, at højrefløjen skal under overvågning.

Det er da helt klart det omvendte verden.

Så er der kontrollen af det borgerlige miljø for meningsdannelse.

Hvordan kan det være, at alle, eller i hvert fald de fleste, borgerlige meningsdannere er ulønnede og lever en ussel tilværelse, altimens venstrefløjen vælter sig i penge, anerkendelse og kronprinsens anerkendelse?

Det er fordi vi er “de onde”, vi skal ikke have nogen opmærksomhed, vi skal ikke kunne leve af at have en holdning til landet som ikke er rød i en eller anden afskygning.

Tag bare processen med Slots og Kulturstyrelsen. Ok, jeg fik mit lille ydmyge projekt TV frihed igennem. Samtidig blev vi så begavet med hele to radioer med ræverøde journalister og islamofile meningsdannere. En af dem, Isam B. en muslim med helt åbenlyse kontakter til Det muslimske broderskab. En organisation som vist ikke ligefrem holder skjult, at de gør hvad de kan for at undergrave, ødelægge og bekrige vesten.

Det er millioner og atter millioner op imod mine 600.000 DKK.

Hvorfor, fordi jeg er farlig, har de forkerte holdninger, FORMASTER mig til at holde af Danmark.

Det må man ikke som intellektuel, altså holde af Danmark. Så er man farlig, skal holdes nede, og man gør hvad man kan for at forhindre mit ellers lødige arbejde.

Patriotisme er en farlig ting.

Så er det MEGET bedre, og MEGET vigtigere at servicere fjenden.

Jeg kan godt se ideen, men er det nu helt fornuftigt?

Jeg spørger bare, for i mine øjne er den altså helt gal.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvad vil der ske, hvis børn dør som resultat af den nye Corona virus strategi?

Jeg mener, sandsynligheden er jo mere end overvældende stor. Hvis man IKKE anbefaler familier med sygdommen at holde deres børn hjemme, så vil smitten sprede sig. Det er ren logik.

Der er få børn, som vil dø af det, men endnu flere forældre. Specielt forældre som i forvejen har et ringe immunforsvar.

Hvad med dem?

Jeg vil sige, at jeg har forsøgt at tale konstruktivt og komme med nye ideer.

Men helt ærligt, inden at det her går bananas, så vil jeg sige, at min holdning er, at den strategi vi er på vej ud i, er ALT for risky.

At slå små børn ihjel, fordi man ikke lige har tænkt tingene ordentligt igennem, og derefter ikke har lyst til at ændre på sine strategier. Det er mega kynisk.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det næste tiltag ang. Coronavirussen er faktisk et skridt, jeg ville have taget langt tidligere, men som desværre skal diskuteres ordentligt igennem før vi kan tage det i brug; telefonsporing og registrering af personer inficeret med Coronavirus.

Det fungerer sådan her;

Alle i Danmark registrerer sig med en app på telefonen, eller endnu bedre, alle telefoner registreres af Apple eller Google som driver telefonerne.

Alle telefoner registrerer, som dagen går, hvem de er i nærheden af.

Hvis en person får Coronavirussen, vil han kunne “fortælle” alle han har været i nærheden af de sidste mange dage eller uger, at han har Corona virus.

Det er teknologien som har registreret, hvem han har været i nærheden af.

Herefter kan dem han eller hun har været i nærheden af sætte et program igennem som myndighederne har sat i værk. Det vil sige test, evt. isolering osv.

Det er et spørgsmål om at bryde smittekæden.

Dette værktøj er blevet brugt med succes i Sydkorea.

Der er bare en del diskussioner vi skal igennem inden vi kan sætte programmet i gang.

Her er de. Vi kan ligeså godt starte på et seriøst niveau for diskussion med det samme, så undgår vi, at der også går ged i den diskussion.

Når vi deler data imellem telefoner, eller i det hele taget deler data imellem forskellige computer dimser, så bryder vi i princippet privatlivets fred.

Vi har som borgere RET til at have fred for andre mennesker og myndighedernes overvågning. Det er en sikret ret, som myndighederne desværre har meget svært ved at overholde.

Jeg er selv blevet overvåget og meget andet af PET. Jeg har det endda på papir.

Lad mig sige det som det er, for lige at vi ved hvor vi står.

Myndighederne overholder ikke deres forpligtelse til at tilgå dataen med respekt for persondatasikkerheden.

Tag bare Snowden sagen, her gennemhullede den amerikanske systemadministrator hele det overvågningssystem som Amerikanerne har sat op. Et system ved navn Echelon, Google det, hvis du er i tvivl. Der findes og også Frenchelon og meget andet.

Vi accepterer dette, vel vidende at vi får vores rettigheder overtrådt idet vi HÅBER på, at myndighederne kun går efter bad guysne. Terrorister af forskellig slags.

Men ligesom Facebook kan censurere ret nemt, så er det ret nemt for myndighederne at overvåge alle danskerne.

Det er bottom line.

HELDIGVIS har vi en relativt vågen presse og blogverden, som forsøger at holde politiet og andre myndigheder i ørene, så at de borgerlige rettigheder ikke trampes alt for meget under fode.

Det skete for eksempel da Jacob Scharf, den tidligere chef for PET blev fyret for at lave en del fejl, og gå ALT for langt i forhold til politiets myndighed.

Det er en naturlig balance imellem presse og magt, som fungerer relativt fornuftigt i vores oplyste demokrati.

Pointen er, at pressen skal være på bolden denne gang, og forsøge at kritisere et evt. system som myndighederne sætter op. Det skal ikke trækkes i langdrag, men pressen skal give plads til diskussionen af de konsekvenser et Corona varslingssystem har for den retten til privatliv.

Det inkluderer altså; hvem kan bruge informationerne til noget? Er der tale om vitale informationer (nu ved myndighederne hvor vi er allesammen hele tiden)? Hvornår skal data slettes? Hvem har styr på hvor dataen er henne? Hvordan sikrer vi en seriøs offentlig overvågning af systemet (aktindsigt)?

Min erfaring er, at det handler mindre om selve dataen, og mere om hvad og hvem der har med dataen at gøre.

Hvis det er seriøse, professionelle myndigheder med rent mel i posen som håndterer data, så er det ok, under forudsætning af, at deres brug kan monitoreres af pressen.

Det er min holdning, men det kommer vi til at diskutere.

G-d og g-derne bevare Danmark.