Category archive

Topnyheder - page 2

Planlægning

i Topnyheder af

Det er meget vigtigt for den videre fremfærd i coronakrisen, at vi er knivskarpe, knivskarpe på vores ideer.

Den ide som er genial, men svær at gennemføre, er at KOMBINERE scenarie 1 og 2 i de mulige åbningsscenarier.

Altså at åbne BÅDE de liberale erhverv såvel som børnehaverne.

Hvordan gør man det. Det siger sig selv, at hvis man åbner hele ballet på en gang, er det ikke en hverken sikker eller fornuftig kurs.

Derfor er min ide, at man åbner UDVALGTE liberale erhverv ud fra nogle ØKONOMISKE argumenter. Det skal altså diskuteres grundigt igennem hvilke erhverv det giver mening at åbne ud fra et økonomisk perspektiv.

DISSE erhverv skal så have mulighed for at få deres børn passet.

Det vil sige, at det er ikke ALLE erhverv som får lov til at gå på arbejde, kun udvalgte erhverv.

Resten af danskerne skal have lov til at blive hjemme.

På den måde vil presset på daginstitutionerne være mindre, og det vil derfor være en langt mere blid åbning.

Yderligere er ordningen skalerbar. Det vil sige, at man kan lukke op for flere erhverv eller lukke erhverv ned afhængig af smitteudviklingen.

Det kan styres igennem erhvervenes organisationer.

Yderligere skal der med den nye strategi tænkes test og værnemidler. Det skal være tænkt ordentligt igennem.

G-d og g-d’erne bevare Danmark.

Frederiksens problemer

i Topnyheder af

Det går ikke så godt for Mette Frederiksen, her er forklaringen.

1. Man kan ikke lyve overfor befolkningen i disse internetider. Hvis man tilbageholder information og planlægger bag lukkede døre, så opstår der rygtespredning og folk har det med at finde ens motiver uanset om man lukker døre eller ej. Helle Thorning fik ødelagt sit eget spil fra start med hendes “sorte tårn”.
2. Befolkningen har bestemt sig for, at de ikke vil have masseimmunitets strategien. Dels fordi den er for farlig, og dels fordi de er dem selv nærmest. Den massesolidaritet det kræver, altså at nogen skal gå i døden for resten af samfundet, den findes ikke. Alle er sig selv nærmest, og det er ikke hr. Pedersens børn der skal udsættes for fare.
3. Strategien er for firkantet og dårligt gennemtænkt. I stedet for at sætte udviklingen op i individuelle kasser og så vælge imellem dem. Så burde man KOMBINERE kasserne. Det vil sige tage fra de forskellige kasser i et super intelligent mix. På den måde opnår man en langt bedre synergi. Jeg ville gøre det, at jeg ville åbne de liberale erhvervs meget forsigtigt, og så SAMTIDIG åbne daginstitutionerne for dem som har brug for det. På den måde får man hjulene i gang, og begrænser brugen af daginstitutionerne til et niveau som er logistisk indenfor rækkevidde.

Så, som jeg sagde; man skal ikke lyve, man skal have en seriøs gennemtænkt strategi, og så skal man lade være med at arbejde ud fra masseimmunitet, befolkningen køber den ikke.

Så nu har jeg lige gentaget mig selv, det gider jeg ikke at gøre en gang til. Jeg har andre lande rundt omkring som lytter LIDT bedre.

Men alligevel, G-d og G-derne bevare Danmark, for vi har kun det ene land, og vi SKAL passe på det.

Den stærke leder og konstruktiv kritik af regeringens strategi

i Topnyheder af

For at forstå, hvad der giver en stærk leder, bliver man nødt til at finde nogle eksempler på ledere i verdenshistorien, som både har været stærke og succesfulde. Der alt for mange eksempler på det modsatte, altså ledere som er stærke men ikke succesfulde, det man også kalder for tyranner.

Men der er eksempler på stærke, succesfulde ledere.

Brasidas, en spartansk officer, som var så stærk og fair, at selv hans modstandere ville kæmpe sammen med ham.

Alexander den store, som var så intelligent, stærk og fair, at alle bare elskede ham, og vi stadig, den dag i dag, sætter ham op på en piedestal og opkalder vores børn efter ham.

Karl den store i det tysk/romerske rige, men måske vigtigst af alt; de egyptiske faraoner.

De egyptiske faraoner, altså egyptiske konger var vidt berømte for at styre Egypten i over tre tusinde år i en forholdsvis stabil politisk konstruktion. Tretusinde år, prøv lige at smage på den bedrift. Sparta er ellers beundret for sin stabilitet; syvhundrede år. Det engelske imperium stod hundredehalvteds år. Det amerikanske verdenslederskab har indtil videre stået halvfjerds år.

Tretusinde år.

Anyway, hvad er hemmeligheden?

Hemmeligheden er, at de egyptiske faraoner var MERE moralske end deres medborgere. De så sig selv som G-ds repræsentant på jorden, og da G-d i en egyptisk forstand er orden, retfærdighed og harmoni, så var det deres opgave at udføre denne harmoni.

Kan i se? Faraonerne stræbte og var ofte BEDRE mennesker end gennemsnittet.

Det er hemmeligheden ved stærk ledelse som virker. Den etiske ledelse.

Problemet er ofte det, at etik fordrer visdom.

Årsagen til at filosofkongerne som Alexander den store, Marcus Aurelius og Karl den store var så succesfulde var, at de var MERE vise end gennemsnittet. De var BÅDE filosoffer og konger.

Et meget godt eksempel på, hvordan det har virket i praksis, er Karl den stores måde at styre sine hære på. Dengang var en europæiske hær en ufattelig dyr ting, som man helst ikke ville bruge, det var for dyrt. Så man cirklede omkring hinanden, for at passe på sine hære.

Karl den stores løsning på det var, at når man så endelig skulle slås, så skulle man ikke holde sig tilbage, men give den fuld skrald. For de andre var så bekymrede for at miste deres hære, at de passede for godt på den, og dermed gjorde den ubrugelig.

Eller Alexander den store, som havde en hær på ca. 50.000 mand imod persernes millioner. Alexander brugte sin visdom, det vil sige opsatte nogle fælder for de angribende hestevogne og andet intelligent.

Visdom.

Styrke uden visdom er tyranni. Styrke OG visdom er så tæt å g-ddommeligt som muligt, som David, Jeanne D´arc, Absalon, Cæsar, osv. Kan i se?

Det er derfor meget svært af være chef, for det er meget unikt at have en filosofkonge. Alexander den store var opdraget af Aristoteles, David var unikt intelligent, Karl den store var en del af den tyske intelligentsia før han blevet tysk/romersk kejser.

Unikke mennesker.

Mht. den nuværende coronakrise, hvordan kan man så bruge denne erkendelse?

Man kan i hvert fald bruge det til at spørge sig selv; er den nuværende strategi vis?

Jeg mener, vi planlægger at lukke op for samfundet uden at have en seriøs strategi for hvad vi gør ved dem som bliver syge. Ja, der er medicin på vej, men Klorokinen som skulle virke har medicinalstyrelsen, på et tidligt tidspunkt i Coronaudviklingen ikke villet satse på. Der er ikke tilstrækkelig med værnemidler. Den teststrategi som andre lande havde succes med, har vi heller ikke fulgt.

Det er muligt jeg har overset noget, jeg er ikke læge, og jeg vil i øvrigt lige sige, at jeg faktisk har en meget stor respekt for læger. Nej, men jeg spørger bare mig selv, er det udtryk for en forblændede visdom, eller er det det modsatte?

Fr. Mette Frederiksens initierende succes handlede om, at hun virkede MERE vis end lægerne. Det gav hende en masse opbakning.

Nu virker det som om, at de ting hun sætter i gang er mindre vise.

Men ok, det er svært at sige, måske ligger der nogle overvejelser i planerne som jeg ikke har fanget.

Ny strategi

Men jeg ville starte med de små og mellemstore erhvervsdrivende, og så opsætte nogle seriøse og stærke støtteapparater omkring dem.
Sørge for gode og nemme testmuligheder, at de kan sende deres børn i institution (nødpasning).

Det sikrer, at de institutioner som ellers kan fungere som smittespredere kommer mere under kontrol, og at erhvervslivet kan komme stille og roligt i gang.

Yderligere sikrer det, at der er tale om et frivillighedsprincip. Hvis man som mindre eller mellemstor erhvervsdrivende ikke vil tage chancen, så fint nok. Det styrer man selv.

Det er dog her utrolig vigtigt, at støtte apparatet er tænkt godt igennem. Der skal seriøs oplysning til de erhvervsdrivende og testapparatet skal være top notch.

Så er tingene kontrollerede, erhvervslivet kan langsomt komme i gang, og vi undgår at bruge BØRNENE som de første testpersoner.

De har her intet valg, og det er ikke i orden.

Hermed, mine overvejelser. Der er intet sikkert, men meget at tabe, så vi skal skabe løsninger i et seriøst samvirke af diskussion. Det gælder både højre såvel som venstrefløjen. Alle skal høres politisk, ellers misser vi måske nogle rigtig gode ideer. Det vil være skidt.

Vi skal allesammen være med.

Hermed kan vi måske komme igennem på en så nænsom måde som muligt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

“Krigen”

i Topnyheder af

Det er ufattelig svær situation den danske stat står i mht. Coronavirussen, primært fordi politikerne og resten af styringen er landet er ude i eksistentielle beslutninger. Det minder meget om krig, og det er vi slet ikke vant til.

Som jøde og med en aktie i Israels fredsarbejde, så mener jeg, at jeg faktisk har stået i nogle af de dilemmaer som vi står i i Danmark, men så bare i Mellemøsten, hvor krig er mere normalen end freden.

Så her er mine erfaringer som intellektuel med erfaring fra krig.

Jeg snakkede engang med mine gode bekendte Daniel Pipes. Daniel leder en af de fremmeste tænketanke mht. mellemøststrategi og er selv jøde.

Daniel er en af USAs stærkeste intellektuelle, strategiske tænkere og han har en stor erfaring med Mellemøsten generelt. Han har en alenlang akademisk karriere bag osv. osv. En ægte top dog indenfor international politik.

Vi snakkede lidt om krigen i og omkring Israel, og hans holdning var helt klar. Krig skal man for alt i verden undgå. Det er noget af det værste man kan udsætte nogen for.

Så fred handler ikke så meget om at hænge regnbueflag op i træerne på pladsen foran Christiansborg, det handler om at undgå det mareridt som krig er.

Når folk er i krig, så dør de, deres hjem ødelægges, voldtægtsraten eksploderer eksponentielt. Folk flygter og de svage dør.

Det er krig, og menneskeliv som ødelægges. Det er derfor vi ikke vil krigen.

Omvendt, så bliver man også nødt til at forsvare sig selv. For hvis man ikke forsvarer sig selv, så INVITERER man krigen. Krigen har det med at finde de svageste, og slå dem ihjel.

Så man skal, for at finde fred, være velforberedt og stærk. Man skal helst undgå at slås, men hvis man skal slås, og det sker ind imellem, så skal man sørge for at gøre det så præcist og nænsomt som muligt.

Nålestik, smartbombs, dronekrige som kun rammer de rigtige bad guys. Det handler om ære, altså at forsøge at undgå at slå civile ihjel, og bokse med sin modstander på en fair måde.

Det kan godt være, at det lyder lidt gammeldags, men selv soldater har faktisk grænser.

Det her med at ære sin modstander er ufattelig vigtigt. Jeg har længe kæmpet imod folk fra Gaza. Jeg synes ikke de kæmper ærefuldt, men jeg kæmper ærefuldt med dem. Det vil sige, at jeg vil freden hvis de vil, og jeg kæmper ikke med dem uden grund, kun for at forsvare Israel, ikke for at undertvinge dem.

Det gør, at jeg ser min fjende klart. Man skal se sin fjende i øjnene, og bekæmpe den.

Det samme gælder Coronavirussen. Man skal forsøge at forstå den, på dens egen præmisser, og så bekæmpe den uden at lyve overfor sig selv.

Det er at ære sin modstander.

Der er en grund til, at der er forskellige værdier og handlemåder i krig, og det er fordi vi har akkumuleret en viden om krig. Vi gør det på den bedst mulige måde.

Det betyder, i krig, og også i kampen imod Coronavirussen, at vi skal have en strategi, som baserer sig på en så dyb forståelse af problemet som muligt, og som bruger vores “våben” så fornuftigt som muligt. Hvor skal vi teste, hvem skal testes, hvordan internerer vi. Skal vi arbejde med masseimmunitet eller vente på en vaccine osv.

Alt sammen strategiske valg, som tager udgangspunkt i viden omkring den “fjende” vi møder.

Det virker, specielt her hvor vi er i en dødskamp imod en dræbervirus.

Der er menneskeliv på spil, og vi skal begrænse tabet af deres lidelse mest mulig. Samtidig skal vi have et produktionsapparat og passe godt på vores forretningsliv.

Det betyder en kalkuleret risiko, men med præcision, gennemtænkte strategier og åben pande, så kan vi relativt uskadet komme igennem denne konflikt.

For sådan er krig, det er ubehageligt og farligt, men det er nu engang en del af vores virkelighed som vi kan klare, hvis vi tænker os godt og grundigt om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Den ægte humanisme

i Topnyheder af

Nu har jeg brugt størstedelen af min taletid på at forsøge at hjælpe og redde min største intellektuelle fjende, nemlig 68´erne.

De står i første række, når der skal uddeles Coronadømsdomme.

Set i lyset af, at de samme mennesker, som jeg nu kæmper med næb og klør for at holde i live, har brugt det meste af deres liv, på at forsøge at slå mig ihjel, eller hvis de ikke har det, så i det mindste gøre mig livet surt, hvad giver det så af mening?

Er jeg sindssyg, hvis jeg holder min mund nu, så er problemet løst. Ok, det kan godt være med rimelig skrappe midler, men så skal jeg ikke høre mere på deres ævl og kævl, og være vidne til deres evige forsøgen på at ødelægge det for mig.

Jo, men der er lige noget, som er i vejen, humanismen.

For humanismen foreskriver, at vi allesammen er liv og mennesker.

På den måde, er der rent faktisk en reel forskel. Dem som PÅSTÅR at de er humanister er det mindst, når det kommer til stykket, og dem som aldrig har forsøgt at hæve sig selv op på en moralsk piedestal, men tværtimod har gjort alt for ikke at se moralsk ud, er de ægte humanister.

Husk lige det 68´ere, på den anden side af Coronakrisen. Da krisen rigtig kradsede, der fik i hælp af jeres værste fjende. For det er ÆGTE humanisme.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Masseimmunitet eller vaccine?

i Topnyheder af

Det er fint nok, at vi begynder at teste mere, men det siger sig selv, at det ikke hjælper at teste, hvis vi ikke har en offensiv strategi for hvad vi gør ved dem som er testede.

For at sige det som det er; det er de gamle, syge mennesker, som er mest i fare. Derfor må sikkerheden nådvendigvis være størst omkring dem.

Det vil sige, plejehjem, familier med mange ældre og så videre skal have forrang når det gælder testing.

Det vil sige, plejehjemspersonale, folk som deler mad ud til ældre, alle dem som på en eller anden måde har noget med ældre at gøre skal stå øverst på testlisten.

Derefter er det også nødvendigt, at forholde sig til, hvad vi så gør med de testede.

Her er diskussionen ang. folkeimmunitet væsentlig. Hvis lægerne satser på folkeimmunitet, så vil de selvfølgelig ikke være optaget af, at sætte folk i karantæne.

Her er det vigtigt, at forholde sig til, hvorvidt vi skal vente på en vaccine eller ej. Jeg stemmer for, at vi skal vente på en vaccine.

Der er sat uendelige ressourcer ind på, at skabe en vaccine. Det er ikke særlig svært at lave en vaccine, hvis jeg forstår de artikler jeg har læst rigtigt, det afgørende er at testtiden kan være endog meget lang. Det vil sige, at vi skal vente i op til 1 1/2 år før en vaccine kan være færdig.

Men når nu samtlige vaccine produktioner er i sving i verden for at forsøge at finde en vaccine, er det så ikke rimelig sandsynligt, at man finder en vaccine forholdsvis hurtigt. Der går allerede rygter om, at man kan bruge malaria medicin og andre cocktails af allerede eksisterende medicin.

Med andre ord, sandsynligheden for, at vi finder en vaccine forholdsvis hurtigt er meget høj.

Nu er alt som vi foretager os i disse tider en kalkuleret risiko. Så, uanset om vi tager det ene eller det andet valg, så vil vi altid have risiko.

Spørgsmålet er grundlæggende; er der størst risiko ved at vente på en vaccine, eller ved at forsøge os med masseimmunitet?

Jeg satser på vaccinen, og det er det mest menneskelige, for med denne strategi sørger man for, at de ældre blive beskyttet, for forudsætningen for at denne strategi virker er, at folk isoleres.

Det kan være, at jeg tager fejl, men indtil videre har vi set, at Sverige, som satser på masse immunitet har en stærkt stigende dødelighed, for gamle mennesker.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Den stærke demokratiske leder

i Topnyheder af

Jeg er humanist med stort H, men samtidig støtter jeg de nye stærke mænd og kvinder i vesten; Boris Johnson, Barack Obama, Trump og Mette Frederiksen.

Hvorfor gør jeg det? Normalt er humanisme noget med at se mennesker, være beskyttende omkring liv og søge sandheden.

Det er fordi, målet er ikke altid det samme som midlet. Forstå mig ret, jeg ville ønske, at vi var rene allesammen, at vi allesammen var demokratiske, passede på nationen og viste ansvarlighed omkring folket.

Problemet er imidlertid, at i en tid, hvor, specielt venstrefløjen, er meget uansvarlige omkring fællesskabet med manglende ansvar overfor demokratiet, så er vi andre nødt til at stramme op.

Jeg mener, når DR rask væk sætter islamister op på scenen, altså når islamisten Isam B. får lov til at synge for eksempel. Så er faren for samfundet, at denne uansvarlige opførsel trækker hele samfundet i synder.

Folk bliver så trætte af denne idioti, at de kommer til at mene, at det er selve samfundskonstruktionen som er gal.

De mener, at demokratiet er så dårligt, når det foretager sig så stupide prioriteringer, at de vælger en anden, en som kan rydde op, de vælger tyrannen.

Den største fare, politisk set, er lige nu det moralsk korrupte overdrev som bedrives af den del af samfundet som elsker islamisten, ingen ansvar har overfor vores folkelige demokrati og hader alle dem som forsvarer det nationale fællesskab.

Med andre ord, i en situation hvor demokratiet står og vakler i sit fundament, der skal demokratiet vende 180 grader, og forsøge selv at få styr på de banditter og korrupte dele af samfundet som ikke vil det ærligt.

Det er min pointe, og derfor støtter jeg den stærke mand/kvinde INDENFOR det demokratiske system.

Der vil selvfølgelig være en fare for, at de stærke mænd/kvinder usurperer den demokratiske samfundsorden indenfra. Men det er ikke min fornemmelse, at det står på fr. Mette Frederiksens menu, tværtimod er hendes agenda at forsvare den liberale orden.

Det er den mest indlysende strategi, set fra et neoplatonisk perspektiv.

Ellers mister vi vores demokrati, og så skal vi igennem en lang voldelig fase med revolution og andet spændende.

Jeg stemmer for, at den liberale orden fortsætter, men det kræver altså en stærk DEMOKRATISK leder.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Humanismen

i Topnyheder af

Jeg kan ikke lægge ophævelsen af karantænen fra mig. Det kører rundt i hovedet på mig. Igen, jeg er ikke læge, og kender ikke konsekvenserne af de valg vi foretager os.

Omvendt virker det som om, at heller ikke lægerne er helt klare over hvad der kommer til at ske, hvis vi ophæver karantænen.

Men, jeg har forstand på de etiske valg vi foretager os, når vi handler politisk.

Lad mig komme med et etisk, historisk eksempel, som har lært mig meget.

P.H., lysmageren, redaktør på Politiken i mange år under og efter besættelsen talte, som en af de få, Nazityskland lige imod.

Han skrev revysange, da tyskerne havde besat landet, vi kender stadig en af dem; de binder os på hånd og mund.

Med andre ord, han tog en stærk etisk stilling imod uretfærdigheden fra start af.

Til sidst måtte han, sammen med min oldemoder Sigrid Trier, flygte til Sverige, for at undgå Gestapos klamme hånd.

Han havde altså al mulig grund til at hade tyskerne og deres forsøg på at tage friheden fra os.

Efter besættelsen kom han hjem igen, og begyndte, nu frisk tilgivet af de andre kulturradikale, at skrive i Politiken igen.

På det tidspunkt var russerne rykket ind i Tyskland, og de kæmpede desperat for at overleve, hele deres land lå i ruiner, og mange af deres svageste medborgere flygtede til Danmark.

Da de havde tabt, havde vi med at gøre en større hoben tyskere, som om nogle var upopulære. Så de blev behandlet som skidt, nu hvor vi var ovenpå.

Det talte P.H. imod. Altså en af de eneste personer, som rent faktisk havde en moralsk basis at tale om tyskerne ud fra. Fordi han havde galpet op, da tyskerne var i overmagt, han støttede nu de samme tyskere, som havde forfulgt ham.

Hvad kan man lære af det?

Man kan lære af det, at den ene sandhed er ikke nødvendigvis den samme sandhed i forskellige scenarier.

Ja, 68´erne er nogle korrupte, gamle, selvfede dogmatikere. Men de er dog også mennesker.

Og det var det som drev P.H. tror jeg. Det var det han skrev ud fra, nemlig menneskeligheden.

Når menneskeligheden blev trådt under fode, så kæmpede han imod det. Han kæmpede imod tyskernes umenneskelighed, ligesåvel som han kæmpede imod danskernes umenneskelighed.

Pointen er, at ens menneskelighed er noget man skal passe på.

Den kan let forsvinde, husk lige det Mette Frederiksen. Hvis først alle de gamle, rødvinsdrikkende foræddere begynder at falde som fluer, så er det din menneskelighed som kommer til at betale.

Man kan ikke få sin menneskelighed tilbage uden omkostninger. Jeg har bevaret min menneskelighed igennem alle disse år, på trods af alverdens kynikere som har været rundt omkring mig.

Den er jeg glad for, at jeg har endnu. Det er det som gør, at jeg kan se tilbage på min politiske karriere, eller hvad man skal kalde det, og mene, at jeg rent faktisk har gjort lidt forskel med alle de valg og anbefalinger jeg har gjort.

I øvrigt, at det da helt absurd, at undertegnede, som 68´erne har gjort hvad de kunne for at lukke munden på, ja stadig ville gøre hvad som helst for at lukke munden på, er den eneste der kommer dem til undsætning nu hvor de står med pistolen for panden.

Men, sådan er humanismen, reelt.

G-g og g-derne bevare Danmark.

68´erne

i Topnyheder af

Vi står nu overfor et helt sindssygt valg; skal vi prioritere “boomerne”, det vil sige 68´erne som er i farezonen for at dø at af Coronavirussen, eller skal vi prioritere resten af samfundet.

Jo mere vi åbner op, jo mere vi satser på “flokimmunitet”, jo flere boomer vil dø. Der er endda nogen som snakker om “boomer remover”. Altså en helt udrensning af alle 68´erne, imagine that.

Hvad kan vi forholde os til mht. dette valg.

Jo altså det er sådan, at hver generation giver noget til samfundet, eller tager noget fra samfundet.

Min generation har for eksempel stået for hele diskussionen og kampen for ytringsfriheden.

Vi har kæmpet, lidt og ofret os, for at skabe et samfund som vi kunne give videre til vores børn.

Det er min generations claim to fame.

Vi har givet noget af os selv, ofret os.

Hvad har 68´erne egentlig givet?

Har de taget noget fra dem selv, og ofret det?

Nej, vel, de har aldrig givet noget som helst. De har taget, og taget, og taget og taget.

Samtidig har de været sindsygt uansvarlige med samfundet. Der er nu gigantiske gnidninger i samfundet som et resultat af multikulturalismen, et 68 projekt.

Der er rundt regnet 900.000 migranter fra det mellemste østen i Danmark og 4.500.000 danskere. Disse to samfundsgrupper slås om ressourcer. Den ene slås med beskidte våben som voldtægt og anden form for kriminalitet.

Den anden slås med økonomiske sanktioner og repatriering.

Det er frugten af 68´ernes politiske indsats.

Nu vil de så gerne reddes, på bekostning af de næste generationer.

For det at vi smadrer økonomien, og det gør vi, hvis vi holder samfundet lukket, det vil jo koste arbejdspladser, og dermed det økonomiske grundlag under mange, mange, mange familier.

Hvorfor skal de ofre det for 68´erne?

Hvad har 68´erne givet, som retfærdiggører det store offer fra samfundets side?

Jeg spørger ikke for at være hævngerrig, men for at 68´erne kan komme med argumenter, argumenter for deres egen overlevelse.

Det er der vi er.

Jeg ridser sådan set bare problematikken op.

Jeg dømmer ikke, men giver 68´erne en mulighed for at argumentere for det offer de håber på at samfundet vil give.

Må g-d og g-derne bevare Danmark.

Laboremus Pro Patria

i Topnyheder af

Denne tid er en af de værste for dansk erhvervsliv, og vi skal hjælpe de firmaer, som er i problemer.

Samtidig, så er det også en del af den naturlige cyklus som erhverslivet har.

Jeg kan huske dengang vi havde dot com krisen. Det mindede lidt om den samme krise som i dag. Da først dot com firmaerne brast sammen, så var der et veritabelt blodbad på 90% af de firmaer som var indenfor IT.

Jeg var selv med i et firma som bare gik konkurs, og jeg blev selv fyret tre gange i løbet af meget kort tid.

Det var virkelig benhårdt, jeg endte med at blive meget syg af det.

Det er de vilkår som dansk erhverv står overfor i dag.

Et rent blodbad for de forretninger som er mindre velkonsoliderede eller nystartede.

Omvendt så er det jo os som samfund som har valgt at sætte nogle rammer op, så det går allermest ud over dansk erhverv.

Hvad gør vi så?

Her mener jeg, at vi skal se lidt til USA, og følge deres lead. De konkurrerer med Kina for at blive den ledende industrimagt.

Derfor har de arbejdet hårdt for at trække produktionen af varer tilbage til USA.

Denne trend kan vi følge, således at patriotiske firmaer har en speciel bevågenhed i de her svære tider.

Altså for eksempel Carlsberg, som har Pro Patria som deres motto, de hjælper danskerne, det er der mange andre firmaer der gør, store som små.

Når et firma går aktivt ind i bekæmpelsen af Corona virussen, så ser vi her et samfundssind, som er til efterfølgelse, både ideelt, men også økonomisk.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig også firmaer, som ikke kan hjælpe til, da de ikke har mulighed for at hjælpe samfundet. De skal selvfølgelig også hjælpes.

Men det skal være hjælp til selvhjælp. Således, at hjælpen skal kunne investeres i produktudvikling.

Hvis man kommer med et fedt projekt, som vi kan se, som Danmark kan bruge til noget, så skal det selvfølgelig belønnes mere, end hvis man bare tænker på sig selv.

På den måde kan vi forhåbentlig bruge krisen til at opbygge en stærkere produktions kapacitet efter krisen.

Der vil være firmaer som konkurs, men vi kan bruge krisen til at tænke fremad og konstruktivt, hvis bare vi hjælpes ad; Pro Patria.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Go to Top