Category archive

Topnyheder - page 3

Folkeskolereform; islam eller demokrati?

i Topnyheder af

Det er ærlig talt lidt underligt både at være helt ude i kulden generelt i samfundet, og så sidde og operer ved selve hjertet i samfundet.

Men, sådan er det åbenbart at være nytænkende, så skal man åbenbart sættes ud på et sidespor.

Anyway, det vi arbejder med lige for tiden, er folkeskolen.

Her mener jeg at have en del indsigt, dels som intellektuel, dels som tidligere ansat på en skole i Jammerbugt kommune. Dels som tidligere underviser på pædagogseminariet og dels som filosof.

Lad os kigge på fronterne lige nu.

På den ene side har vi den generelle venstreorienterede udvikling som, reelt, har kørt landet i sænk.

Igennem de sidste fyrre år har parolerne stået på multikultur og masseimport af folk fra det mellemste østen. Ok, selv venstrefløjen har ligesom lugtet lunten, og er begyndt at slå bak. Selv Sverige som vel er det mest insisterende land mht. multikultur er vist blevet klogere.

Men, lad os kigge lidt på venstrefløjens reaktion i relation til folkeskolen. Har det så medført anger, hændervriden og selverkendelse?

Jeg mener, Sverige er ved at gå under på grund af venstrefløjens multikulturelle utopier, har det medført at man i skolen forholder sig selvkritisk?

På INGEN måde, tværtimod er man stadig persona non grata, hvis man formaster sig til at kritisere galskaben.

Så er man ond, racist og hvad der er værre.

Problemet er imidlertid bare, at resten af samfundet ikke kan tillade at venstrefløjen hiver landet direkte ind i helvede, på grund af venstrefløjens uduelige dogmer.

Resten af samfundet har ikke råd til at skabe et samfund som det svenske hvor antisemitismen og bøssehadet råder. Hvor kvinder undertrykkes, og demokratiet er en saga blot.

Det kan godt være, at det giver god mening for venstrefløjen med den nuværende kurs, men vi andre vil helst være fri for utopierne.

Anyway, for at komme tilbage til den multikulturelle skole.

Hvad i alverden skal vi gøre. Vi har at gøre med en af de mest forstokkede og selvoptagede samfundsgrupperingen i Danmark.

Hvordan flytter vi dem fra multikulturelle utopier til en seriøs dannelse?

Det gør vi ved, at stå fast. Stå fast på demokratiet og dannelsens stærke grund. Ikke vige et my fra demokratiets smukke idealer, når multikulturalisterne kommer og udskammer os, fordi vi ikke vil se at vi allesammen skal være som dem i det mellemste østen.

Vi skal TVINGE lærerne til at stå vagt om ytringsfriheden og demokratiet.

De vil ikke, de vil hellere tilpasse sig, og mene vi allesammen skal være som dem nede i moskeen.

Det er det de vil, men det vil resten af Danmark ikke. Vi vil tvinge dem på tinge, hvis de ikke vil demokratiet.

Det er den eneste løsning.

Det er det samme med medierne, de vil heller ikke åbne op for demokratiet. Eller det ville de ikke, nu er de blevet tvunget til det.

Det desværre den eneste mulighed. Vi skal ikke være naive.

Folkeskolen vil hellere islam end demokrati. Det er bottom line, spørgsmålet er, om resten af samfundet vil tillade dem at have den holdning.

Det er det folkeskolereformen handler om, ikke særlig meget andet.

G-d og g-derne bevare Danmark, for det er vist ikke lige lærernes prioritet.

Send danske unge på tinge!

i Topnyheder af

Der er vist en hel del ballade ang. islamkritik i Danmark for tiden. Nu er det ikke undertegnede som har inviteret hr. T.R. (man må ikke nævne hans navn). Men jeg må da sige, at det er skammeligt, at man ikke kan give plads til en liberal patriot som hr. T.R.

Hvis man kæmper for at beskytte unge børn fra grooming og hvad der ellers sker på det multikulturelle overdrev i UK, så bør man altså blive lyttet til.

Jeg forstår, hvis man advokerer for antisemitisme og andre forfærdelige ting, så kan samfundet godt tillade sig at have et vågent øje med hvad der sker i disse samfundsgrupper. Men manden er liberal og har aldrig været racist.

Så, hermed min støtte til hr. T.R. godt gået, mate.

Anyway, denne posting skulle faktisk ikke handle om T.R., den skulle handle om sikkerhedspolitik, som i i disse dage er på dagsordnen i Folketinget.

Hvad handler det egentlig om?

I bund og grund handler det om, at vi bekæmper en antidemokratisk bevægelse i Danmark.

Det er meget vigtigt at skelne imellem antidemokratiske muslimer og prodemokratiske muslimer.

Jeg ved godt, at mange danskere er utrolig trætte af mange migranters provokationer, afbrænding af biler, skyden med raketter og køren i store biler.

Men, for mig at se, så er det altså utrolig vigtigt, at handle på et oplyst demokratisk grundlag, når man konfronterer migrationsvold.

Prøv at høre her, migranterne opfører sig som de gør, fordi de føler sig som ofre. De mener, at danskerne behandler dem skidt og derfor skal betale.

Det blandes så op med en arkaisk forståelse for islam, som prædiker mandens overherredømme i hjemmet og afstandstagen fra vantro.

Det er der vi er.

Der findes en del migranter som ikke køber ind på martyriet, og mener det er deres ansvar at finde en plads i samfundet.

Med andre ord, vi skal selv passe på med at se OS SELV som martyrer.

Det er venstrefløjen som i deres naivitet inviterede det halve af Mellemøsten til Danmark.

Hvis der er nogen der er skyld i tingenes tilstand, så er det rent faktisk globalisterne og venstrefløjen, som har skabt en forfærdelig situation med så megen politisk og religiøs ubalance.

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal holde ro og orden.

Det skal vi, når migranter, specielt muslimske migranter brænder det halve af landet af, så skal vi sætte hårdt imod hårdt. Laissez faire som de har i Sverige, har den modsatte effekt end det vi vil.

Det er lidt ligesom i en klasse med en socialt udsat dreng. Det kan godt være, at han kommer fra et svagt hjem, og det derfor er synd for ham. Men man skal altså stadig stoppe hans ballade.

Det man kan gøre, er at gå efter de kræfter i de muslimske miljøer som opildner til konfrontation. Her tænker jeg selvfølgelig på islamister af forskellig farvning.

Gå målrettet efter dem, smid dem ud af landet, så vil man tage noget af al balladen ud af migrantmiljøerne.

Brug samtidig krudt på at stille positive demokratiske idealer op for ikke bare migranter men også danske unge.

Det kan man gøre med skolevæsnet.

Da jeg arbejdede på en DUS her for nogle år siden, der lavede jeg et oplæg til styrkelse af dansk demokrati i institutionen.

Det er der absolut intet galt i, det er rent faktisk det der er hele ideen med folkeskolen; at styrke det danske demokrati.

Hvis man alligevel er i gang med at lave om på folkeskolereformen, så vend da det multikulturelle fokus om til et inkluderende demokratisk fokus.

I stedet for at gå op i, at danske elever skal i moske, så gå op i, at de lærer at række fingeren op, og giv dem medindflydelse.

Send dem på tinge.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Giv socialrådgiverne tillid

i Topnyheder af

Jeg har interesseret mig en hel del for svage børn. Jeg har selv arbejdet rigtig meget med svage børn i praksis. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i Jammerbugt kommune, og jeg har arbejdet som handicaphjælper, også med børn.

Så jeg mener, at jeg ved hvad jeg snakker om, når det kommer til at være der for børn, som har det svært.

Det er helt enkelt, det man skal levere som samfund, hvis man skal hive børnene op af de dårlige kår de ofte sidder i.

Det handler om et stærk menneske, som formår at give af sit overskud.

Problemet er, at der er ikke så mange af de stærke mennesker som har lyst til at give af deres overskud.

At arbejde med udsatte børn er et ekstremt hårdt arbejde. De rammer som er omkring de svage børn er ofte meget komplicerede, og det er en KÆMPE arbejde at trække et barn op af deres dårlige kår.

Men det kan lade sig gøre, hvis bare man finder de rigtige mennesker.

Jeg har selv været vidne til et barn som bare havde det skidt, men idet hun blev en del af en fantastisk familie, så blev hun trukket op af sumpen.

Hun havde det med at lyve, leve i en fantasi verden og meget andet.

Men igennem en stærk indsats af en stærk familie vendte det hele.

Det er altså bottom line; stærke familier i stærke byer i et stærkt land, for at citere Hillary Clinton.

Denne styrke kommer ikke bare ved, at man bruger flere penge. Den kommer af, at man vender sine ideer om, og investerer i stærke, gode institutioner.

Hvilke institutioner taler vi om. For det første handler det om, at vi støtter de gode skoler. En god skole, som løfter børnene er med til at skabe et godt samfund.

Yderligere handler det om, at skabe nogle bedre rammer for socialrådgiverne. Giv dem penge og frihed til at lave deres arbejde.

Det her med at diktere staten får man det modsatte ud af end det man egentlig vil opnå.

Socialrådgiverne er dygtige, de skal have råderum til at gøre deres arbejde.

De ved godt hvad der skal til. Ofte har de bare hverken ressourcer eller ordentlige rammer.

Giv folk tillid.

Så skal det nok komme.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Ære være Herbert Pundik

i Topnyheder af

Jeg er nu kommet i gang med min Tv station Tv Frihed, og har allerede høstet nogle interessante erfaringer.

Man siger, at journaliststanden er i dyb krise mht. troværdighed. Politikerne gider ikke at stille op til interview, og danskerne generelt tror ganske enkelt på journalistikken. Ja på højrefløjen mener man faktisk at journalisterne lyver. Det gamle slagord “Lugenpresse” slynges imod journalistikken. Et slagord der vel at mærke kommer fra de borgere i Østeuropa der gjorde op med Sovjetkommunismens kvælertag på det frie ord. Den manipulation pressen var skyldig i under Sovjet.

Jeg er selv uddannet journalist, og er faktisk rimelig enig. Jeg kan selv se, hvordan andre medier mæsker sig i skatteborgernes penge, og sviner med dem.

At lederen af DR har en løn som er tre gange så høj som statsministeren, det siger vist alt om andre medieres lemfældige omgang med skatteborgernes penge.

Det er bare ikke i orden.

Derfor har jeg forsøgt at starte med en “clean sheet”, det vil sige, jeg har sat moralen i højsædet. Forsøgt at sætte nogle rammer op omkring min tv station som er ægte moralske. Og ved i hvad; det virker.

Jeg gør for eksempel det, at jeg altid giver dem som kommer ind til interview en mulighed for at fjerne udtalelser, hvis de mener de fortryder en udtalelse. Jeg sørger altid for, at vi har en dagsorden, som jeg holder mig til osv.

Altså, jeg forsøger at skabe nogle trygge rammer omkring dem jeg har i studiet. Det er ikke fordi jeg ikke spørger kritisk til dem, det gør jeg. Men jeg sætter nogle rammer som gør at de kan forberede sig.

Yderligere gør jeg det, at jeg tager folk ind fra højre til venstre.

Jeg kunne sagtens udelukke venstrefløjen. Men der gør jeg det altså til en dyd, at inviterer venstrefløjen også, og give dem en fair chance for at komme ud med deres budskab også.

Det er de faktisk også rigtig glade for.

Med andre ord, jeg tager Public service alvorligt, forsøger at tjene den offentlige samtale.

Jeg er helt bevidst omkring mine egne politiske prioriteringer, og forsøger at komme ud over dem, ved at være åben overfor politiske mennesker med noget på hjertet.

Nej, jeg er måske ikke lige til alle de ting som sker på venstrefløjen, men de skal have en mulighed for at komme til orde. Så må jeg strække mig, og give dem plads.

Og ved i hvad? Alle er glade.

Jeg hører ingen kritik overhovedet.

Jeg havde ellers forestillet mig, at venstrefløjen var kommet væltende og havde forsøgt at banke mig ned. Men nej, tværtimod anerkender de, at jeg giver dem space.

Jeg havde forestillet mig, at den yderste højrefløj havde kritiseret mig helt vildt, men nej, også de anerkender den åbenhed og vilje til dialog som jeg insisterer på.

Det er Public service i min bog. Tjenesten består i, at sætte sine egne fordomme til side, og give alle politiske perspektiver plads.

Det er ægte, demokratisk indstilling.

Sådan så Herbert Pundik på det, sådan forsøger jeg, at videreføre hans ambition om, at give alle plads.

Så sådan forsøger jeg at ære Pundiks minde.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Blomsterbørnenes børn

i Topnyheder af

Det her med at se tingene ud fra barnets perspektiv, det har jeg altid støttet. Jeg har fået en del hug for at gøre det, men jeg har altid gjort det.

Lad os prøve at se tingene ud fra barnets perspektiv, sådan ud fra en Trier familie vinkel. Det kan være det kan give os en dybere erkendelse af, hvad der er godt for børn her i Danmark.

Min bedstemor Sigrid Engberg, født Sigrid Trier Hansen var født og opvokset på Vallekilde Højskole.

På samme måde som Dea Trier Mørchs bedstemor faktisk.

Når man hører historierne fra Vallekilde, så er det tydeligt, at den tid som min bedstemor voksede op i, var så tæt på himmerige som vi nogensinde har været her i Danmark.

Grundtvigs tanker om visdom, folkeoplysning, kreativitet. Hans blanding af asetro med kristendom med et liberalt grundlag gav Danmark et så smukt trosfundament, at det var virkelig godt for børnene.

Min bedstemor og Deas bedstemor voksede op i paradis. Det siger alle, der kan huske Vallekilde fra dengang. Ja, min fornemmelse er, at der stadig er meget af den magi som min familie er vokset op med på Vallekilde i dag. Så er det faktisk bevaret, stadigvæk.

Så kom 68´erne. Jeg er selv vokset op med en 68 mor, som fandt en mand fra Bangladesh og rendte til Land og Folk festival. Min mor var først glødende socilialist og derefter kulturradikal.

Nu ikke for at sige noget ondt om min mor, hun mindede faktisk meget om Dea, jeg holdt virkelig meget af hende. Men den opvækst jeg fik, med en far som forsvandt og søskende fra tre andre kvinder her i Danmark, det var ikke nogen lykkelig barndom. Det var et stort kaos. Blomsterbørnenes børn var ikke specielt glade for 68.

Hvis man udelukkende skal vurdere 68 ud fra børnenes perspektiv, så var det et helvede. Jeg taler selv af erfaring.

D-A-D, min generations rockband beskrev det meget godt; som at være en kugle i et flipperspil.

Det er aldrig for alvor lykkes at gøre op med 68, selvom min generation har gjort alt hvad den har kunnet for at gøre det. Strukturerne fra 68 i systemet er mere eller mindre det samme. Det er stadig umuligt at være børnefamilie, systemet nægter at overgive sig. De kæmper stadig imod Apartheid og ser alle som ikke er enige med dem som racister.

Med andre ord, det helvede jeg voksede op i som barn af et blomsterbarn. Det vil de bare ikke give slip på. Så hellere begå selvmord som Radio 24/7 eller DR.

De vil bare ikke børnene det bedste er vel den triste konklusion.

Hvad er løsningen så? Ja, det burde da være helt evident. Det er Vallekilde. Altså højskole.

At vi tager fat i de værdier som højskolen bygger på, og forsøger at skabe en ramme omkring vores børn som er tryg, genkendelig og fri.

Men det vil systemet ikke, de vil ikke give slip på Sorte Panter og Malcolm X. De vil ikke, de nægter, de vil hellere gå i døden end at passe på deres børn.

Se på Sverige, er det særlig sjovt at være barn der?

Nej vel? Så måske var det på tide at skifte spor, for børnenes skyld.

Ikke ud fra et racistisk perspektiv, og de migranter som kan og vil er velkommen. Men derfor skal vi altså fokusere på, at skabe trygge rammer for vores børn først. Så kan de andre problemer komme i anden række. Det er min holdning, og jeg mener at have betalt det halve af mit liv, og min barndom for at tillade mig at have den holdning.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Opgør med 68

i Topnyheder af

Jeg har tænkt lidt videre over min konflikt med Forn Sidr, men så også med mine konflikter med alle mulige andre dele af danskernes institutioner.

Hvordan kan det være, at jeg ALTID ryger i totterne på bureaukratiet, de åndelige institutioner og så videre?

Grundlæggende handler det selvfølgelig lidt om min egen stil. Jeg er godt klar over, at jeg er sådan en no BS type. Jeg køber ikke hierakierne, den opsparede magt, den arrogance de fleste magthavere udøver deres magt på her i Danmark.

Det er noget forfærdelige arrogant over mange af de danske institutioner. Det er derfor jeg er blevet journalist. For at kritisere og bekæmpe korruptionen i de danske magtinstitutioner.

Det giver så den sædvanlige magtarrogante reaktion, som vi tydeligt så ved Forn Sidr. Vi alene vide, og du skal bare klappe kaje Asger.

Det er selvfølgelig naturlig, når man er det jeg betragter som en seriøs journalist.

Hvis jeg blev inviteret indenfor med åbne arme, så var jeg nok ikke en ordentlig journalist.

Men der er også et dybere lag af svigt, synes jeg.

Det handler om myndighedernes erkendelse og forsvar for de danske børn og kvinder.

Jeg er selv socialpædagog, og jeg går meget op i børns ve og vel. Derfor piner det mig virkelig, at vi har skabt en verden hvor unge mennesker er så meget i fare. Det er børnene der mest lider under det multikulturelle samfund. Det kan godt være, at venstrefløjen bilder sig noget andet ind, og af ideologiske årsager ikke kan se problemet.

Men det siger sig selv, at hvis du “integrerer” kulturer der lige er vandret ned fra den Afghanske højslette,
hvor man rask vel slår hinanden ihjel, og propper dem ind i klasser med danske børn som er vokset op med Pippi Langstrømpe, så udsætter man sine børn for en stor fare.

Det kan alle være enige om.

Venstrefløjen har så bare et politisk projekt kørende, som de er parat til at ofre deres børns barndom for. De knokler for det multikulturelle samfund, og de bliver mere og mere desperate. For det virker tydeligvis ikke.

Her bliver man, efter min mening, nødt til at gøre op med en af de helt store dogmer fra 68. Apartheid.

Lad mig prøve at komme med en forklaring. Jeg har selv arbejdet med fred i Israel og Mellemøsten generelt. Et af de helt store problemer imellem Israel og Gaza er, at de er alt for tætte på hinanden. Det er ret nemt at skyde raketter fra Gaza ind i Israel, og man kan bygge tunneller fra Gaza ind i Israel. Med andre ord, det at man bor lige op og ned af hinanden, det skaber en masse gnidninger og konflikter.

Det er langt smartere, at man ikke har muligheden for at skyde med raketter efter hinanden.

Derfor har min holdning til Israel Gaza konflikten været, at der skal lægges så lang afstand imellem de to uvenner, så at de ikke så let gå i konflikt.

Det betyder ikke, at palæstinenserne skal undertrykkes eller slås ihjel eller lignende. Nej, de skal selvfølgelig have værdige leveforhold. Hamas der styrer Gaza er en del af Det muslimske broderskab, som jo er fjender af Vesten. Så de er, hvad der angår Hamas, stadig fjender. Men en human måde at forhindre krigen er at adskille folk.

Det er det samme man gør i en skolegård, man hiver fat i de to drenge der slås og siger, at den ene skal sidde i den ene ende af skolegården, og den anden dreng skal sidde i den anden ende af skolegården. Så kan de dampe lidt af.

I praksis er det også sådan tingene er ved at udvikle sig i de områder hvor der er mange migranter. Der er “sorte” og “hvide” skoler. Det er selvfølgelig en forfærdelig måde at definere det på med hudfarve. Men forældrene kan jo godt se, at 68 projektet der har det tabu, at man ikke må adskille hvide og sorte ikke er noget de skal engagere deres børn i. Jeg har selv mine unger i en katolsk skole, for at sikre mig, at de ikke er sammen med muslimer. Et lille jødisk barn sammen med muslimer, det går galt.

Så min holdning er, at vi er nødt til, at gøre op med apartheidtankegangen. Men ikke ved at blande racer, men ved at holde konflikterne adskilte.

Det kan godt være, at vi så erkender at 68erne ikke lige havde ret, men altså, jeg synes måske at vores børns ve og vel er lidt vigtigere end en ældgammel generations forfejlede idealer.

Det er hårdt at erkende at man har taget fejl, men det er nu engang nødvendigt for at komme videre.

68´ernes idealer skaber uendelig lidelse, fordi de, ret beset, er en spejling af nazismens idealer.

Vi skal videre til en mere reel, demokratisk og human forståelse af verden, og et af de første skridt vi kan tage, er at adskille dem som så gerne vil slås.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Antisemitismen er på vej

i Topnyheder af

Der er en ekstremt farlig bølge af antisemitisme på vej i Vesteuropa og USA. Senest har Frankrig været vidne til horrible angreb og myrderier på jøder. Her i Danmark har vi lige været vidne til et chokerende udslag af antisemitisme. Det er godt nok kun symbolsk, men man skal ikke kigge langt i den jødiske historie, for at vide hvad det næste skridt er. Det er når mainstream accepterer de antisemitiske strømninger og laver politik på basis af dem.

Heldigvis har vi i Danmark en stærk og seriøs højrefløj der, helt ud til Stram Kurs, ikke accepterer jødehadet.

Problemet ligger reelt ved venstrefløjen og ved nogle muslimske kredse.

Det skal selvfølgelig lige siges, at det, heldigvis, stadig er et mindretal ved venstrefløjen som er udtalt antisemitiske, men det bobler på venstrefløjen.

Yderligere er der en stærk antisemitisme på vej i de kulturradikale miljøer.

Også her er det heldigvis et mindretal, og de er da til at tale med, hvis man bare går i dialog. Men trenden er helt evident.

Hvad gør vi ved det?

Det første skridt, efter min mening, er oplysning. Vi skal, som jøder, formå at italesætte problemerne, også på de sociale medier. Det er faktisk en af de væsentligste årsager til, at jeg er gået ind i YouTube, for at kunne give jøder en stemme der.

Igen, det handler om dialog, men hvis staten ikke formår at skabe ordentlige rammer for dialogen, så mister staten et væsentligt redskab i kampen for et åbent demokratisk samfund.

Jeg mener, at staten har sovet i timen mht. sociale medier, og intet modsvar har imod den radikalisering som sker så nemt på Youtube og Facebook.

Derfor er jeg også meget spændt på, hvilken reaktion offentligheden vil have til det interview jeg lige nu sidder og klipper med tidligere formand for Dansk Zionistforbund hr. Jonatan Møller Sousa. Her diskuterer vi tingene fordomsfrit.

Hvis du vil modgå antisemitisme i Danmark, så del dette interview. Hvis du selvfølgelig synes, at det opfylder formålet.

Vi oplever i stigende grad, at antisemitismen er på vej tilbage, og det er, efter min mening, vigtigt, at vi bekæmper den med oplysning.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Børnene først

i Topnyheder af

Jeg har lige lyst til, at knytte en enkelt kommentar mere til det med børnene, som fr. Mette Frederiksen går højt op i.

Hillary Clinton havde faktisk en smuk vinkel på det, som jeg rigtig godt kunne lide.

Hun mente, at et sundt hjem, med sunde familier, skaber sund byer, som skaber sunde samfund.

Med andre ord, hendes vision handlede om mere end børn, den handlede om hele samfundet set fra børnenes perspektiv.

Det børnene har brug for, er sunde familier i sunde communities, for at bruge Clintons ord.

Hvordan man så skaber de sunde familier, det er lidt af en prøvelse. Faktisk kom vi rimeligt langt med det, da Konservative var ved roret sidste gang. Men vi er meget langt fra, at det reelt er vendt.

Problemet for familier, og børnefamilier generelt er, at vi er alt for presset på vores ambition og karriere.

Vi vil så mange ting, og børnene ender derfor på institution. Der har min holdning været, at ud over flere pædagoger, så skal der også en holdningsændring til. Det skal være ok for mor eller far at rende rundt sammen med ungerne, hvis de har lyst. Jeg har selv prioriteret mine unger meget højt. Også over min karriere.

Men det utrolig svært at gøre det, for man får ofte mange negative kommentarer med på vejen, og skattesystemet er slet ikke indrettet, så at man kan gøre det.

Det er de to elementer jeg mener vi skal arbejde med. Altså dels folks holdning. Ja, det er ok at gå hjemme sammen med sine unger. Jeg holder selv meget af at bruge tid sammen med mine unger. Det giver virkelig et dejligt familieliv. Nej, ungerne skal ikke NØDVENDIGVIS så mange timer i institution. Det kan godt være en fin ide, hvis de rendte rundt sammen med deres mor og far. Og skattesystemet skal gøres mere fleksibelt.

Så, jeg mener, sammen med Hillary Clinton, at problematikken er dybere og mere kompleks end bare tvunget barsel.

Det handler om folks holdning til tingene og rammer.

Børnene først, det burde være et fint motto, men så skal man også TÆNKE over det fra barnets perspektiv.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Paradigmeskiftet

i Topnyheder af

Hvis sikkerhedssituation skal forbedres, og det skal den, så bliver S. nødt til at samarbejde ind over midten.

Personligt, så mener jeg, at det er det eneste rigtige at gøre. De problemer vi har i dag er alt for farlige til at der skal gå “politik” i den.

Hvad kan man gøre? Helt centralt er her paradigmeskiftet.

Paradigmeskiftet er den ledesnor, som DF og S. har skabt sammen, og derfor også en ledesnor, som man måske kan komme videre med.

Hvad ligger der i det?

Helt centralt ligger der i det, at der skal et samarbejde op og køre. DF har en del gode ideer til hvordan problemerne skal løses, og dem skal vi så have på bordet.

Helt centralt ligger forslaget om lejre andre steder end i hjertelandet af Jylland.

Afviste asylansøgere behøver jo ikke at bo i de lejre der er oprettet, men kan enten sendes til lejre i udlandet eller på Grønland. Det behøver ikke at være en inhuman løsning, men en løsning, hvor de ikke er til fare for nærområderne.

Problemet er at finde et egnet sted.

Her skal S. og DF så finde en mulig løsning. Kan DF spille konstruktivt ind?

Samtidig er det også meget væsentligt, at denne proces bliver menneskelig og ikke inhuman.

Men altså, vi skal videre med paradigmeskiftet. Det er et væsentligt succeskriterie at opfylde.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Flere indianere og færre høvdinge

i Topnyheder af

Det var en fin tale, som fr. Mette Frederiksen holdt i går til nytår. Jeg er selv pædagog medhjælper, og handicaphjælper, og har i mange år været meget optaget af børns ve og vel.

Mange børn i dag har det utrolig hårdt i en verden, hvor mor og far måske ikke har så meget overskud. Det skaber utryghed, og skaber en opvækst, som er meget hård.

Kun de allerstærkeste klarer at leve et ordentligt liv efter sådan en omgang som systemet udsætter børnehjemsbørn og børn fra socialt udsatte familier for.

Men det kan vendes, hvis der følger ressourcer med.

Her bliver man bare nødt til, at være knivskarp på prioriteringen. Er det flere kolde eller varme hænder man vil have i gang?

Hvis man smider en milliard efter området, og det så bare går til psykologer og sagsbehandlere, så er det altså ligegyldigt. Det fedtlag af administratorer som er bygget op omkring de familier som har det skidt er ofte mere skade end gavn. Her taler jeg af egen erfaring. Det er ikke godt for en enlig mor med to svage børn, at skulle sidde foran et team fra kommunen som anklager hende for dit og dat.

Det hun har brug for, er hjælp og ro. En varm hånd, ikke en kold hånd.

I det hele taget skal vi forsøge, at skære i bureaukratiet. Der ligger en fare i, at lave flere regler. For reglerne kræver folk til at administrere reglerne.

Der ville en meget bedre strategi være, når nu man fokuserer på området, at man satte nogle kompetente embedsmænd til at designe et system hvor børnenes tarv sættes først. Ikke flere regler, men et bedre og mere professionelt system der tænker børnenes tarv fra a-z.

Man skal altså huske på, at det er meget svage mennesker og børn det handler om.

I sidste ende handler det om den intention som ligger bag. Vil man tingene med hjertet eller ej. Jeg kan huske, at jeg arbejdede med en meget svag familie engang. Moderen kunne vitterlig ingenting, og ungerne havde det rigtig skidt. Det var hjerteskærende at se, hvordan moderne virkelig kæmpede imod systemet. De eneste hun følte hun kunne stole på, som stod “på hendes side”, var os pædagoger. Det kommunale system var sådan en ondskabsfuld, nedværdigende mekanisme som hun skulle slås med, samtidig med, at hun skulle skulle forsørge sin lille familie.

Hun havde ikke brug for at systemet påtalte dit og dat, hun havde brug for et system som virkelig hjalp hende.

Så der er virkelig brug for, at vi kigger på de mekanismer som er indenfor socialforvaltningen. Jeg kan faktisk anbefale at man måske lige kigger mit interview med Solbjørg Jakobsen igennem, hvis man interesserer sig for den problematik. Solbjørg arbejder på et jobcenter i Brønderslev kommune, og kommer med dels en valid kritik af systemet indefra, men også med nogle konkrete løsninger.

Det handler om at mennesket kommer i fokus, og at systemet bliver langt mindre regelstyret.

Vi har skabt et monster af et socialsystem, hvor mennesket ganske enkelt forsvinder. Tilliden til systemet genskabes kun, hvis vi formår at skabe et system hvor den enkelte medarbejder har rum og plads til at gøre godt.

Alle socialrådgivere vil gerne gøre godt, men de er for ofte bundet op på et bureaukratisk system som forhindrer dem i at gøre det.

Der skal flere indianere og færre høvdinge til, for at sige det som det er. Og så skal indianerne have mulighed for at arbejde frit med de enkelte familier og børn.

Det er det det i bund og grund handler om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Go to Top