Category archive

Topnyheder - page 71

Medietyrraniets fald

i Topnyheder af

De farligste dyr er de sårede dyr. Dem som står i et hjørne og ikke kan se nogen vej ud af deres problemer. Sådan har medietyrranniet det lige for tiden. De kan se, at deres tid er ved at rinde ud, først Brexit, så Trump, hvad bliver det næste? Som Bonnichsen siger; PET har ingen samvittighed. Det har mediemaskinen ved G-d heller ikke. Alle tricks bruges, samtidig med at man skyder med skarpt imod alle andre for at snyde. Er hykleriet til at føle på?

Og så imod mig, som sidder og arbejder på at de også kommer tilbage ind i kampen. Er idiotien til at føle på?

Vi skal passe lidt på med dem, de er desperate, og de kan finde på hvad som helst, hvad hærværket imod min båd viser i al tydelighed.

Men min holdning er nu; slå nu den halte krikke ihjel (metaforisk) inden den ødelægger flere ting, smadrer flere både, limer låse til eller værst; skyder dem den ikke kan lide (Pim Fortuyn og Theo van Gogh).

Tyranniers fald er ganske uskønne, det må man sige.

G-d bevare Danmark.

Extaticus

i Topnyheder af

Det er slet ikke sjovt at være filosof i Danmark, det har det aldrig været. Jeg sidder lige og læser en bog som omhandler Søren Kierkegaards sidste dage. “Extaticus” hedder den. Kierkegaard var uden venner, hans familie havde forladt ham, og flere centrale meningsdannere mente at han var “Extatisk”, altså halvvejs gal. Et flegmatisk lyst hoved.

Ligesom Kierkegaard havde sin “Øieblikket” har jeg nu mine blogs Thermopylae og Rubicon. Isolerede skrifter som læses af mange, æres af mange, men ingen vil kendes ved fordi jeg vel er en smule ekstatisk?

Hvor kommer dette modsætningsforhold imellem stat og filosof fra? Grundlæggende mener jeg, at der er flere forhold på spil. For det første den Sokratiske tanke. Ligesom Kierkegaard søger jeg den etiske indstilling på trods af tabuer, “de rigtige meninger” og så videre. Dette giver en fantastisk teoretisk udvikling, men oplysningen, som Brandes jo også har fra Kierkegaard, skræmmer mange fra det gode borgerskab.

Den gemene plebejer, teoretisk set, ender så med at mene at man som filosof er “ekstatisk”, jeg er ikke ekstatisk, jeg er sandhedssøgende, kritiserende, som Sokrates.

Se for eksempel på ligestillingsproblematikken, som nu er ved at finde sig et nyt ståsted teoretisk, ikke Franfurterskole, men menneskerettigheder. Det er nyskabende, men det går på tværs af den etablerede holdning til kønsdebat.

Det næste forhold som gør sig gældende, er filosoffens egen psyke, eller sjæl. At være Sokratisk kritisk kræver en helt abnormt stærk sjælelig styrke, og det kræver en god familie til at bakke en op. Det sidste strå for Kierkegaard, før han endelig gik i døden som et knust menneske, var at hans broder Peter, som var en for tiden ledende tænker tog afstand fra Søren. Det har været et dødeligt slag for Kierkegaard, som han selv siger, al den opofrelse Kierkegaard gjorde for ideerne, ingen penge fik han, ingenting, den gav ham kun betegnelsen “ekstatisk”. Det var Peter som forrådte Søren følte han, fordi han hoppede med på den vogn.

Her mener jeg at have lært af Kierkegaard, for hvor Kierkegaard ikke fik sin Regine, fik jeg min Maria. I dag er jeg jo lykkeligt gift, har et barn og venter et mere.

Det er, uden sammenligning, det som holder mig oppe. Uden Maria havde jeg ikke kunnet klare de udfordringer som jeg har klaret.

Her understreges det, for andre som vil være kritiske, ja i det hele taget, vil have et godt og sundt liv, hvor vigtigt det er at have en sund livsledsagerske. En Maria, uden en Maria, så kan vi mænd ikke leve. Det er så enkelt som det er sagt.

Det sidste forhold er, for mig at se, oplysningens karakter. Man kan oplyse som solen, og man kan oplyse som månen. Danskerne kan ikke følge med, hvis man oplyser FOR meget, det skal ske i et tempo hvor danskerne kan følge med. Det skal ske, stille og roligt. Ikke fordi man skal lægge bånd på sig, men fordi det reelt er rimeligt og ok at give den offentlige mening tid til at fordøje den kritik, man har af samfundet.

Hvis tempoet er for for højt, så vender offentligheden sig imod en, hvis den som Kristus, er lige tilpas, så kan alle følge med.

Det er frelsen, i al sin enkelhed; at oplyse i det tempo som folk kan følge med til. Ikke for hurtigt, og ikke for langsomt. Tilpas.

G-d bevare Danmark.

Aalborg

i Topnyheder af

Jeg hyggede mig forfærdelig meget nytårs aften. Min familie var her, en af mine bedste venner, en masse unger som løb ind og ud imellem mine ben og råbte og skreg på is og fyrværkeri. En sand familienytårsaften. Men udenfor i nattens mørke udfordrede de lokale islamister Aalborg.

Man kalder det “mini Köln” her i Aalborg. Islamister og andet skidtfolk gramsede på pigerne i nattelivet, biler blev brændt af og uhyggen må have sneget sig ind på mine bysbørn. Cimbrerne, de stolte folk som rejser sig som sagamænd på Danskens yderste spids. De sidste og stærkeste danskere. Dem som alle indtil nu har frygtet for deres ildhu og sandfærdighed.

Lad os gøre det helt klart. Det var mere end Cimbrertyren der blev besudlet af islamisternes hærgen nytårs aften. Det var Aalborg. Ålen, den levende, åndende by.

Det sidste værn her i Danmark imod islamisternes uhindrede hærgen.

Og så står man her et par dage efter og tænker; hvad i alverden skal vi gøre ved det.

Politiet var jo uforberedte, Ålborgenserne ligeså.

Men så er det, at jeg siger, husk nu på fortiden. Kan i huske det Ålborgensere? Hvor Ålborg som et af de eneste steder kæmpede imod Gestapo?

Kan i huske hvordan den jødiske synagoge blev brændt af, fordi Ålborgenserne ikke ville bøje sig?

Kan i huske det? Jeres mandsmod og loyalitet overfor Danmark?

Kan i huske det? Hvis det var det stof vores bedstefædre var lavet af, hvorfor skal vi så være lavet af noget andet?

Skipper Clement. Kan i huske ham? Endnu en frihedshelt.

I deres spor går vi. Ikke som barbarer, men som modstandsfolk imod overmagten.

Det handler ikke om at være brutal, det handler om at være beredt. Beredt når man ser en islamist udføre sin ugerning imod en stakkels pige, når man ser dem brænde biler af, eller kaste ting ud over broer.

Beredt og parat, ikke bange. Men stolte over at være Aalborgensere, med årelang tradition for at være stærke og sande.

Det er der brug for nu, ikke at dukke hovederne og rette ind.

Aalborg leve!

Kulturradikalisme

i Nyheder/Topnyheder af

David Trads spørger, med desperation i stemmen; er Kulturradikalismen og humanismen død?

Til det kan jeg med sindsro svare; den lever virkelig i bedste velgående.

Den er bare ikke fanget i en sen Franfurterskole indstilling som mange af de liberale tænkere og ideologer er. Altså, at det vi kæmper for er minoriteter, og det er så den eneste saliggørende kamp.

Nej, den levende kulturradikalisme kæmper for oplysning, for menneskelighed, for demokrati, for næstekærligheden.

Denne næstekærlighed er ikke en tom og distanceret næstekærlighed, men en fordring til den næste, der står ved siden af.

Således at kulturradikalismen mere en Løgstrupiansk kulturradikalisme end end Nietzscheiansk kulturadikalisme.

Altså en mere borgerlig og konservativ humanisme.

Hvorfor?

Fordi tiden kræver det. Den ekstreme liberalisme som 68´erne var bannerførere for, er vendt til en mere konservativ indstilling.

Det er en naturlig konsekvens af den ekstremisme som vitterlig slog igennem i 68.

Kig dog ud på samfundet. Kan i ikke se, at det er ved at dø i ekstreme liberale dogmer?

Ødelagte familier, leflen for ideologier som bestemt intet har med humanisme at gøre, en hel generation som intet forhold har til fædrelandet.

Det går bare ikke, roret skal lægges om, og vi skal til at forholde os til hvem vi er, og hvad vi er.

Men, vi skal gøre det med menneskeligheden intakt.

Det er reelt det som er opgaven for nuværende; at bevare menneskeligheden i de konflikter vi har med migranterne.

For de er ikke menneskelige, det er kun os som er det.

G-d bevare Danmark.

Sokrates og medierne

i Topnyheder af

Jeg er kritiker, det er min opgave at forsøge at oplyse de dele af samfundet som jeg oplever som korrumperede; PET, SKAT, massemedierne, EU.

Det gør jeg fordi jeg tror på, at det nu engang er måden at holde samfundet sundt på. Som Sokrates sagde; jeg er den bi som holder den ædle ganger sund, ved hele tiden at stikke den. I ville blive meget kede af at skulle undvære denne bi, for den sikrer at samfundet fornys på en sund måde.

I Athen slog de som bekendt Sokrates ihjel, og det har man, ved G-d, også forsøgt her i Danmark. Jeg har snart ikke tal på de fjender jeg har haft, som har forsøgt at bekæmpe mig, med de mest uetiske metoder.

Det er prisen for at være kritisk, men se nu på det samfund vi har; det eneste samfund i Europa som reelt kan siges at være udenfor borgerkrigens mulighed.

Sådan er det ikke i de andre europæiske lande. Alle disse står på kanten af borgerkrig.

I Danmark tror de fleste danskere stadig på at staten kan løse opgaven med tackling af den stigende terror, islamiseringen af samfundets institutioner, og velfærdsstatens sammenbrud.

Tag min kritik af SKAT, som vel er den største konkrete sejr jeg har haft. Der fik danskernes øjne op for, at samfundsmaskineriet er i udu.

Det har siden ført til en diskussion af SKATs rolle, og hvordan vi løser problemerne med det.

Det er en konkret og god ting ved kritik.

Men der er, efter min mening, mange ting vi skal have kigget på for at skabe et godt samfundet. Specielt massemedierne, som er gået til i selvfedme og tro på egen moralsk overlegenhed.

Hvem vogter vogterne? Spurgte skeptikerne i diskussionen af Platons filosofsamfund. Massemedierne BURDE have været mig, altså sokratisk inspirerede samfundskritikere, som arbejdede på at holde samfundet sundt.

Det har man glemt, og derfor er massemedierne blevet meningsløse, ja de er blevet et problem fordi de jo søger at forhindre den ægte samfundskritik, som jo i disse dage kommer fra bloggerne.

Det er en syg del af samfundets maskineri i samme kaliber som SKAT, og det nytter ikke noget at snakke med dem. De vil jo tydeligvis ikke i samtale. De vil bare forsøge at bevare magten.

En sådan så moralsk korrumperet del af samfundet kan man ikke redde, og hvorfor skulle man også det?

Massemedierne er meningsløse, samfundsnedbrydende og et meget, meget stort problem for vores demokrati.

Så, de skal nedlægges.

G-d bevare Danmark.

Frihed under ansvar

i Nyheder/Topnyheder af

Vi er nu lidt inde i den nye regeringstid. De første udfordringer har allerede meldt sig, og specielt Liberal Alliance bliver udfordret.

Lad os lige være klare på hvad det handler om; det handler om, at venstrefløjen reelt har mistet magten, og de derfor forsøger at skyde de ministre ned som de opfatter som en trussel.

Der er ikke så meget andet at gøre end at holde fast i det vi tror på, og så udvikle vores politik som vi nu engang mener er det mest fornuftige.

Kigger vi lidt på Thyra Frank, så er da helt hen i vejret at det netop er hende som venstrefløjen flipper mest ud over. Hun er jo netop svaret på mange af de problemer vi sidder med.

Lad os lige huske på, at det sådan set ikke er venstrefløjen der har udviklet det bureaukrati som vi som et snærende bånd om halsen. Det er bureaukratiet selv.

Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke, at venstrefløjen ikke støtter højrefløjens opgør med DJØF´iseringen.

Det er, alt andet lige, venstrefløjens projekt med den kommunistiske stat, så hvorfor i alverden forsøger de at spænde ben, når vi jo bare forsøger at rette op på den, og få den til at fungere?

Det er helt sort for mig. Så kom da ind på midten, måske kunne i rent faktisk lære lidt af vores ideer?

Anyway. Thyra Frank effekten vil vi gerne se mere af. Altså, have det menneskelige behov i fokus fremfor bureaukratiets behov i fokus.

Vi skal se den enkelte borger, det enkelte individ, og væk fra at have en stat som ser sig selv som målet.

Der er to elementer som jeg mener skal i fokus. Lad mig forsøge at forklare.

Nu, var jeg i København her i weekenden, og snakkede lidt med min svoger, søn af vores yndlingskværulant Hasselbalch.

I følge ham er det primære problem i psykiatrien, at der sidder nogle regnedrenge og bestemmer over hvordan han skal prioritere. Han var overlæge i psykiatrien, indtil han ikke længere kunne holde det ud.

Han synes, at det er helt hul i hovedet, at han skal bruge 16 år af sit liv på at blive uddannet til at prioritere, for derefter at se prioriteringen blive redelegeret, til nogle som sidder med et regneark.

Med andre ord, vi skal have fagpersoner til at PRIORITERE de ressourcer vi har i staten. De dygtigste politifolk skal prioritere politiets ressourcer, de dygtigste læger skal prioritere lægernes ressourcer, de dygtigste ældreplejere skal prioritere de ældres ressourcer.

Det gælder om at decentralisere magten, sådan at den igen kommer ud til de fagpersoner som nu engang ved bedst.

Det kræver selvfølgelig tillid, men da vi jo har nogle, til sammenligning, højest kvalificerede ledere i den offentlige forvaltning, på verdensplan. Hvorfor i alverden skal vi så ikke kunne stole på dem?

Yderligere er problemet, at målstyringen som er bygget ind i bureaukratiseringen er for simpelt et redskab at bruge ude i virkeligheden. Ligesom politifolkene har deres “næse”, har lægerne en tusindårig tradition for at mærke hvor problemet er, og en lang tradition for at korrigere hvis der sker en fejl.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal have nogle revisorer for de enkelte fag som kan gribe ind, hvis noget kører skævt. Men, vi skal tilbage til Frihed under Ansvar.

G-d bevare Danmark.

1 69 70 71
Go to Top