EU og Europa
Der er, i disse dage, stor diskussion af EU, og de grundlæggende krav man kan tillade sige at stille til en demokratisk enhed. Vi går her ud fra at EU vil forsøge at blive demokratisk, eller i det mindste har et demokratisk ideal.
Grundlæggende kan man skelne imellem et demokrati og et tyranni. Tyranniet er kongedømmets negative modpol, demokratiet er folkets styres positive pol. Hver styreform; enmandsstyre, fåmandsstyre og folkestyre har hver deres negative og positive pol. Den positive pol for kongedømmet er det retfærdige kongehus, det negative er tyranniet. Det positive for folkestyret er demokratiet, det negative er pøbelvælde.
Det afgørende for en styreform er, at dem der styrer styrer for folkets eller deres egen skyld. En konge er altså karakteriseret ved at han styrer for folkets skyld. Et ægte demokratis styrere er karakteriseret ved at de ansvarlige politikere styrer for folkets skyld.
Kigger vi på EU, er det grundlæggende problem, at der er en meget uigennemsigtig og relativ lang distance imellem de enkelte folkeslag og magthaverne. Som jeg har oplevet Bruxelles, så virker det som et hemmeligt elfenbenstårn, uden den store fornemmelse for konsekvenserne, af de handlinger de foretager sig. Et meget oplagt eksempel er den konflikt EU kontorerne har haft med de folkeslag, idet EU mente at det gav mening at importere store mængder arbejdskraft fra de muslimske lande, uden at have konsulteret de eksisterende befolkninger. Det har givet en gevaldigt bagslag for de enkelte landes parlamenter, idet de har skullet samle op på EUs forfejlede politik og har haft gevaldige problemer med det.
Havde der været en mere direkte kommunikation imellem de enkelte folkeslag og EU, så var det aldrig kommet så langt ud, og EU havde haft langt større chance for reelt at blive et system med en seriøs overlevelseschance.
I nuværende situation er EU fastlåst i en direkte konfrontation med de enkelte folkeslag, som ikke har det reelle overblik over det politiske spil, så at de kan gennemskue at det, primært er EU der har stået bag den gigantiske indvandring ind i EU.
Det er altså, reelt, et demokratisk vakuum vi oplever i disse dage hvor EU er i problemer. EU vil ikke rette sig ind efter den store opposition den selv har skabt i de enkelte medlemslande, men mener, at mere kontrol og mere topstyring er vejen frem. Med andre ord, EU regerer ikke for folkets skyld, men for sin egen skyld. Så er der, reelt, tale om et tyranni.
Det er det grundlæggende problem for EU, der er ikke kommunikation med de enkelte befolkninger, og aggressionen og afstanden imellem EU og den enkelte borger er i dag uoverkommelig.
At skabe et demokrati kan ikke lade sig gøre hvis man forsøger at pådutte befolkningen det oppefra, det skal komme nedefra. Jeg håber derfor at mit projekt; at samle de demokratiske kræfter i en liga i opposition til islamismen vil være det som, i sidste ende, vil vinde i Europa.
Det er egentlig et sjovt tilfælde, at både jeg og EU har det samme mål; et samlet Europa. Jeg arbejder nedefra, EU arbejder oppefra. Men målet er det samme; et fredeligt, arbejdsomt, lykkeligt Europa.
Jeg ved bare, at et sådant Europa kun kan opstå i en ramme hvor de enkelte folkeslag selv bestemmer over deres parlamenter. Nationernes Europa er vejen frem. De enkelte parlamenter skal bestå i en ægte social kontrakt imellem parlamentet og befolkningen. Men vigtigst af alt; parlamenterne skal tjene befolkningen og ikke omvendt.