Category archive

Grundtvig

Folket

i Grundtvig af

Det danske valg har en enkelt vinder, hvis det altså lykkes os de få, som ikke er korrumperet af magten; borgeren.

Jeg kan huske engang jeg var lærer på et seminarium, der snakkede de andre lærere altid vidt og bredt om pædagogik og filosofi. Det var begavet, inspirerende, udviklende, men vi glemte altid en ting; eleverne.

En gang kom der så en elev ind, lige da vi sad der og filosoferede højlydt over pædagogikkens næste nye horisont. Og alle blev pludselig helt tavse. Vi kiggede på den brave elev, som var trådt ind i elevrådet, og rent faktisk gerne ville noget for eleverne. Hun var faktisk ikke særlig velkommen inde i borgen, vi skulle så høre lidt på hende. Og det mest vidunderlige ved det var, at hun var reflekteret, intelligent og fyldt med praktiske forslag til vores hverdag. Ja, hun var faktisk en stor berigelse.

Det skal man altså huske på i folkestyret. Det ligger i ordet. Det er et styre der er til for folket, og ikke omvendt. Det er ikke en karrierevej eller en måde at få sin magt igennem på. Det er en tjeneste man gør folket.

Mister man først denne indstilling så er det korruptionen og magtsvinene får rum. Man skal insistere på at det er for folket, til folket og med folket.

Man skal møde folket i øjenhøjde, ja med ydmyghed og med oplysning. Kun sådan undgår man politikerleden og afstanden imellem politikere og folket.

Politik er også en brutal omgang, men bliver der først overvægt af magtsvinene, så går folkestyret under, og det vil være en katastrofe.

Sådan ville Grundtvig det, og det må vi respektere, for der er også en verden vi skal give videre, og den skulle helts være bedre end den vi fik.

Folke universitetet

i Danmark/Grundtvig af

Hvis Danmark skal bestå i tusind år til, skal der graves nogle dybe huller vi kan gemme os i, og hvor vi kan holde på vores kultur. Det dur ikke, at der ikke er nogle steder hvor kulturen kan vandes og finde nye veje og udtryk. I dag er det sådan, at de fleste store kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner ikke vil vedkende sig det danske udgangspunkt. Det er meget destruktivt for landet som sådan, for de nye generationer og for alle os som gerne vil værne om den danske kultur.

Der er mange udtryk af dansk kultur nogle mere interessante end andre, men det helt eleverede, det helt avancerede står stærkest i den danske højskole.

Grundtvig var romantiker, han læste alt hvad kan kunne om dansk kultur og skabte et system, som indeholdt alt hvad der var dansk dengang han levede; kristendommen, den nordiske folketro og demokratiet.

Imidlertid nåede han aldrig helt at grundfæste det, for en ægte grundfæstning kræver en helt dyb tænkning, og det kræver uddannelsesinstitutioner. Her er højskolerne gode, men der forskes meget sjældent på højskolerne, og derfor udvikles der ikke så meget på de gamle ideer. Der er selvfølgelig mange forskningsenheder som beskræftiger sig med Grundtvigianisme, men ikke nogle der i Grundtvigs egen ånd driver forskning.

Det mangler altså, den Folke universitære ramme.

Kigger vi lidt på Grundtvigs inspiration til højskolen, så var han meget inspireret af de engelske universiteter. Han besøgte Cambridge idet han var meget interesseret i den engelske Beowulf myte.

Det dannede udgangspunktet for den danske version af en kostskole, som minder meget om de engelske kostskoler, men alligevel har sin egen egenart.

For at lægge rammerne til et Folkeuniversitet bør man altså kigge lidt på hvordan med de engelske universiteter.

Her er der to forhold, som, for mig at se, er alt afgørende hvis man skal danne en dansk pendant til Oxford eller Cambridge.

For det første er begge skoler stærkt inspireret af Sparta som idegrundlag under skolen. For det andet er der et gnostisk lag under skolerne. Der er megen apokryf viden som er gemt rundt omkring i krogene i de gamle universitetshaller. Det lyder måske lidt mystisk, men hvis man betænker, at Newton for eksempel var mystiker mere end han var videnskabsmand og kemi kommer af alkymi, så kan man forstå at det er vigtigt at have en tilknytning til det underlæggende lag af viden som er bevaret i europæisk kultur siden det klassiske Grækenland, og ja med rødder helt tilbage til Egypten og Babylon.

For de uindviede er det sort snak, for eliten er de apokryfe tekster selve udgangspunktet for den moderne videnskab, ja den moderne videnskab er en direkte afkommer af klassiske hermetiske skrifter.

Det vil sige, at man skal forholde sig til de grundlæggende værdier som ligger i humanismen, ikke nødvendigvis åbent, men som er grundlæggende del af biblioteket. Folkeuniversitetet skal være stort, lige så stort som Cambridge, og med de samme bøger. Magien er givet af det hemmelige, det skal implementeres også.

Den første pointe; at Cambridge og Oxford er inspireret af Sparta er helt evident i det forhold der er imellem etik og fællesskab. Grundlaget under de to skoler er messen, eller den fælles spisesal. Denne tradition er formidlet til den moderne tid via Plutarch, som netop beskrev Sparta som et militærsamfund, hvor alle mødes i messen. Traditionen er formidlet videre til Danmark, som netop også har i højskolen et fælles spisehus, hvor alle hjælper med. Det er ikke tilfældigt, det er for at samles om noget, og udviske grænserne imellem høj og lav, at skabe lighed. Samme ideer som går igen i socialismen i øvrigt, men så bare i en anden version.

Det der mangler, efter min mening i den danske version er et stærkere forkus på det etiske, at man hylder værdier som ytringsfrihed, solidaritet, ærlighed og retfærdighed. Det er opbyggelige for ungdommen at have nogle grundværdier at kigge efter.

Hvis man altså gentager rammen som jo allerede er lagt, men bygger videre på det, således at man styrker fællesskabet, også i den universitære del, og yderligere sørger for at skabe en ægte mystisk magi. Så har man en chance for at tangere Oxford og Cambridge.

Det kræver bare en modig indsats og et samarbejde med de dygtigste danske forskningsinstitutioner.

Her er problemet, at de danske forskningsinstitutioner for det meste er af en meget ringe kvalitet. Der er ingen internationale profiler indenfor humaniora for tiden, og kun indenfor naturvidenskab har vi nogen som kan noget på internationalt niveau.

Det vil sige, at jeg bliver nødt til at komme ind over for at skabe noget reelt niveau. Det kan jeg også sagtens, men det kræver at jeg først bliver anerkendt akademisk, hvilket nok bliver lidt svært.

Med andre ord, skal der lægges nogle initerende planer, som senere skal udmønte sig i nogle konkrete idealer og arbejdsanvisninger.

G-d velsigne dem som arbejde for visdom og sandhed.

Danmarks strategiske situation og overvejelse om kærlighed

i Amerika/Demokrati/Grundtvig/Iran/Islam/Israel/Socialisme/Undertrykkelse af

I erkendelsen af den næste storkrig, bør vi, som danskere (ja jeg er også jøde), være bevidste om det simple faktum, at vi skal forberede os ordentligt.

Det har vi, på ingen måde, gjort ved at vælge en regering som viser sig, at være ganske ueffen, og uden noget seriøst internationalt overblik. Det er den reelle baggrund for den store diskrepans imellem den røde og den blå blok.

Det er ganske enkelt gået op for det fleste vælgere, at den røde blok er uerkendt, udygtig, dårligt klædt på ideologisk, klodsede, storladne uden seriøs grund og ganske enkelt ikke egnet til at sidde på magten.

Det betaler de selvfølgelig for.

Vi bør, som danskere, være os bevidste, at vi vil miste det eneste vi reelt har at stå imod med i forhold til de store EU lande; vores suverænitet.

På nuværende tidspunkt vil der ikke være muligt at trække i land længere; Helle Thorning Schmidt er parat til at sælge Danmark, det hele kongerige, fra Dannevirke til nordøstlig Skåne for at sæt Pradabriller og et knald i… nå, låget kan man måske ikke kalde det, det ville være at overdrive den mindre ædle dames manglende intelligente overblik.

Lad os kigge lidt på verden.

P.t. er det store drama for verden den kamp der imellem Putins KGB tro folk og det gryende demokratiske census korps som den behjertede Medvedev står for. Vi har altså en kamp imellem demokrati og en form for røver/efterretningstjenestes styre. Det virker som om, at folket har valgt; de vil have Medvedev. Hans ærlige demokratiske idealer er noget for russerne, de har sagt fra overfor Sovjet og vil have et seriøst retsstatesstyret demokrati.

Det betyder, på den lange bane, at Sovjets sidste rester, som det nu lidende KGB står for, er ved, for alvor at forsvinde.

Hvad betyder det for Danmark?

Det betyder, at de sovjettro kræfter som står stærkt i Mellemøsten; PFLP, PLO usw, er ved at uddø. Ja, der er stadig Abbas, som på magisk vis har haft lidt af et comeback imod Obamas ellers velkomponerede forsøg på at skabe fred i Israel. Han lykkedes kun at stikke en kæp i hjulet, det var godt nok ærgeligt, jeg havde undt Obama den sejr, men Libyen var stadig noget vi kan være stolte af, det satte håbet i gang i Mellemøsten, og vil, for altid, være det startpunkt som vi kan se tilbage på, når de demokratiske kræfter skal se deres genese. Sikke en start 🙂

Nå, men den langsomme døende effekt af Sovjets sidste korrupte systemers svigt har selvfølgelig en indenrigspolitisk effekt.

Hvordan ser det ud? Ja, Hamas står relativt stærkt i Odense og i København/Malmø. I København har de teamet op med det iranske styres direkte frontpost; moskeen Vibevej 25. Bare det at skrive det her, sætter mit liv lidt i fare.

Anyway. Vi har altså at gøre med en iransk frontpost som både inkluderer deres korrupte islamistiske håndlangere og flere Københavnske politikere, som er i direkte kontakt med flere af de ledende islamistiske/palæstinensiske ideologer, også kaldet imamer.

Dette samarbejde kan måske give mening i København, hvor islamisterne efterhånden har fået opbygget et meget stærkt netværk som de Københavnske politikere er meget rædde for. Bedre hjælper det vel ikke, at politiet virker handlingslammede, og ikke vil pille ved de reelle sharialovzoner som er over alt i landet.

Vi har altså at gøre med en kombineret indenrigs og udenrigspolitisk situation at gøre. Det er lykkedes det socialistiske parnas at give rum for en meget stærk islamistisk opbygning af infrastruktur, missionsvirksomhed, og politisk propagandavirksomhed, som de ikke kan styre.

Denne angst gør sig så gældende i det samarbejde politikerne har med islamisterne; de kryber for dem, og formår ikke at beskytte de demokratiske kræfter i landet som bekæmper dem. Jeg taler selv af erfaring.

Den krybende og underdanige strategi er nu ved at sætte Danmarks strategiske position i fare. Der er ingen tvivl om, at de bedste allierede for Danmark lige nu er Israel og USA. Der er sket meget i Mellemøsten siden Libyen krigen, og Israel har reelt et potientiale til at sprede demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten. Samarbejdet med USA er evident, og denne dua har det der skal til, for at vende verden imod et bedre potientiale. Nej befolkningerne i Mellemøsten vil ikke have islamisme i sidste ende, de vil have demokrati.

Når, Hr. Villy Sleepingdale så anerkender menneskerettighedsorganisationer som reelt er frontorganisationer for hedengange kommunistiske systemer, som er udkonkurreret af Hamas, så er det ikke ligefrem udtryk for et reelt overblik over den nationale og internationale trendsetting.

Når man så samtidig spiller kålhøne overfor den israelske ambassadør, altså det land som, potientielt kan vende hele Mellemøsten om, så har man ikke lige fattet hvad verden egentlig handler om.

Med andre ord, vi har en udenrigsminister uden strategisk overblik, med et bagland som er fanget i et verdenssyn som ikke er gældende længere, en gammeldags og outdated ideologi, som ikke kan virke.

Vi taler om en mand med en katastrofal dømmekraft, en mand som ødelægger Danmarks sikkerhed ved sin klodsede tale, og uintelligente handlemåde.

Vi taler om en mand som, potientielt, kan køre Danmark helt ud i en position hvor vi ikke kan bunde. Vi skal ikke stå og hænge på en sympatitilkendegivelse overfor et islamistisk folk, hvis vi kan stå som demokratiforkæmpere i Mellemøsten, eller hvad?

Hjertet bør tale; vil vi islamisme, eller vil vi demokrati og menneskerettigheder. Hele banden; Hamas, Hezbollah, Iran, de fleste og afgørende stemmer i Gaza, har valgt. Hvad vil Danmark vælge? At gå med Napoleon før hans Waterloo?

Ja, hvis vi er dumme nok, så ender det som sidste gang vi engagerede os i en konflikt; vi mister Norge. Problemet er bare at vi ikke har mere at miste end den sidste bid af Danmark. Vil vi så også miste den, fordi vi satte en halvforstående person op som udenrigsminister, en mand der ikke kan andet end at tale efter munden uden at fatte hvad det hele handler om, og så samtidig forsøge at snyde vores tætte allierede bag om ryggen.

Ja, og så skal man måske lige overveje, at deres undertegnede, den ydmyge filosof, Hr. Asger Trier Engberg efterhånden er den eneste der reelt taler med en seriøs stemme overfor vores allierede. Så den manglende anerkendelse og reel heksejagt overfor hans person, er måske heller ikke det mest taktiske at gøre på nuværende tidspunkt. Det er vel også noget man kan overveje, sådan rent strategisk.

Min loyalitet ligger hos Grundtvig, han placerede min jødiske tipoldefader som højskoleforstander for Vallekilde. Den opgave er derfor gået i arv, og kun fordi at Grundtvig gjorde dette er min loyalitet for Danmark indiskutabel. Det skal man måske forstå at værdsætte.

Men never mind, kærlighed er at give, og jeg giver mit intellekt til Danmark og Israel.

G-d bevare os allesammen

Det endelige opgør med kommunismen

i Demokrati/Grundtvig/Islam/Socialisme af

Der diskuteres disse dage omkring PET og de hardcore kommunister som ingen efterhånden vil kendes ved, mindst af alt dem selv. Lad os gøre det klart; vi skal have et opgør med den kolde krig, og de kollaboratører der var dengang. Det er ikke usikkert hvad der er sket. Det er en skam, ja en skændsel for demokratiet, at de kommunistiske medløbere løb så langt, stærkt hjulpet af KGB.

Jeg har tidligere forsøgt at skitsere processen, og det er som om, at det langsomt er ved at gå op for den danske presse, som har været stærkt influeret af KGB´s metoder, at den er helt gal.

Det man har set som et frigørende projekt, var i virkeligheden bare et stærkt manipuleret stykke KGB arbejde. Mange af værdierne var selvfølgelig rigtige. Men den måde KGB kynisk brugte den danske venstrefløj i halvfjerdserne og starten af firserne, var ikke med en god verden for øje, men et sidste desperat forsøg på at vinde på karrusellerne hvad der var tabt på gyngerne. På det tidspunkt stod skriften skrevet med tydelige bogstaver på væggen; kommunismen er død. Men den danske venstrefløj agerede, gladeligt, statister i kommunismens sidste afdansningsbal. Skulle man stoppe festen, skulle det ske med manér. Det gjorde det så, i Danmark.

Problemet for store dele af den kommunistiske og dermed intellektuelle verden var imidlertid, at den blev fanget i spindet, og testet negativ hen af vejen. På nuværende tidspunkt sidder de kommunistiske professorer stadig som afdankede ringvrag rundt omkring, uden at kunne slippe op af hullet.

De er i vildrede, og ved ikke rigtig hvilken vej de skal vende; mod demokratiet, eller mod islam. Der er allerede mange af de ledende kommunister, som har konverteret til islam. Men heldigvis er det lykkedes os, ved at presse det kommunistiske bagland, og også give kommunisterne et reelt alternativ, at få mange af kommunisterne over på den demokratiske fløj.

Lige nu står hele butikken og svinger; skal vi gå den ene vej, skal vi gå den anden vej. Lad mig sige det som det er; demokratiet er løsningen for de desillusionerede kommunister. Her kan man finde den filosofiske tyngde, den stolthed, og de værdier man troede man kunne finde i kommunismen. I den danske version, taler vi jo for fællesskab, ansvar og retfærdighed. Vi har skabt en højskolemodel, som også inkluderer en solidarisk del. Velfærdsstaten er klart et fællesskab vi værner om allesammen, og som kommunisterne har til opgave at værne om.

Men først når man har taget det opgør, når endelig PET formår at overtale sig selv til at åbne arkiverne, vil vi kunne se tingene i øjnene, og komme videre.

Ja, nogle må tage nogle hug, men samtidig bør sandheden og tilgivelsen også være de to motorer, der skal drive maskinen. Vi har ikke tradition i Danmark, for at vi forfølger hinanden, og det bør vi heller ikke gøre denne gang. Men vi skal, formå at se vores fejl i øjnene, og har vi gjort noget som reelt er ulovligt, ja så må vi jo tage den dom der følger med.

Det er ulovligt at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, det var det i halvfjerdserne, det er det i dag.

Derfor mener jeg, at man skal tage den straf man står til, hvis man har gjort det, og så se at komme videre.

Det er et skarpt hjørne vi skal udenom, men hvis vi ikke gør det, så kommer vi aldrig videre, og nu må vi altså se at komme i gang.

Så, min anbefaling; luk op for arkiverne PET, forklar præcis hvad der skete, og giv befolkningen en mulighed for at dømme selv.

Kun på den måde kan vi komme videre som land.

G-d bevare Danmark.

Socialdemokraterne, Hal Koch og islamisterne

i Grundtvig/Humanisme/Socialisme af

Socialdemokratiet træder i disse dage vande, det er ved at være aften for det ellers så stolte, gamle, kongelige parti. Årsagerne er mange; en reel udnyttelse og indfiltrering af partiet i slutningen af den kolde krig, manglende evne til at tiltrække de kloge hoveder, udskillelsen af de kloge hoveder der var som “racister” osv. Det værste tab for socialdemokratiet var vel Mogens Camre, som i dag sidder så langt væk fra Socialdemokratiet som nogen kan.

Det er begrædeligt, og umuligt at rette op på, hvis man ikke ser sig selv lidt i øjnene, og tager fat der hvor det gør mest ondt; i egen selvopfattelse som fuldkommen. Sokrates sagde det enkelt; jeg er det klogeste menneske i verden, fordi jeg ved, at jeg ikke ved noget.

Jeg tror, at Socialdemokratiet skal forholde sig endog meget kritisk overfor sig selv, for at finde ind til de fejl de har, og dermed rette op på den synkende skude som de sidder i.

Lad os være ærlige; Helle Thorning Schmidt er ikke løsningen, hun er problemet. Problemet fordi hun ganske enkelt ikke har den politisk/strategiske indsigt og tæft der skal til, for at styre landet. P.t. skal Danmark balancere imellem en meget svækket international orden, og en højst volatil hjemlig situation. I sin essens skal Danmark balancere imellem de stærke islamistiske miljøer, som er skabt med årtiers negligeren af det stærkt demokratiske underskud, der er blandt nogle muslimer. Det er en opgave som selv den klogeste politiker, vil have svært ved at løse, og det går vist ikke så godt. I opposition til dette skal Danmark navigere i forhold til et stadigt mere destruktivt og uorganiseret EU, som, gang på gang, må redde sig selv ud af katastrofesituationer, som det selv har skabt. Det værste er at Tyskland er ved at blive den reelle tovholder i EU. Det er godt, nu hvor vi har så sympatisk leder af Tyskland, men vi kender tyskerne, det kan svinge over, og da risikerer Danmark at blive en nordlig delstat i det tyske rige.

Farerne er altså mange, og de kræfter Socialdemokratiet har at trække på er fortvivlende små.

Der er, set i Socialdemokratiets historie to hovedstrømninger i det socialdemokratiske; det socialistiske og det demokratiske. Det demokratiske er, efter min mening, flottest formuleret af Hal Koch. Jeg er ikke enig i alle Kochs betragtninger, men de demokratiske, kan jeg ikke andet end bøje mig i støvet for. Det er virkelig flot, og tæt på min egen højskoledemokratiske ideologi.

Lad os lytte lidt til Koch:

“Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der ikke erhverves én gang for alle, men som skal bibringes hvert nyt slægtsled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”

Heri ligger, for mig, essensen af den socialdemokratiske værdikamp. Værdikampen for den demokratiske ide, som Koch definerer, er en folkeoplysningside. Demokrati er, i et dansk perspektiv, en folkelig bevægelse. Det er når oplysningen, viden og vidskab slår ægte rod i danskernes indstilling til livet, at demokratiet er ægte.

Præcis dette ideologiske udgangspunkt har været mit i opgøret med islamismen, for islamismen er netop det modsatte. For dem er det folkelige engagement i den muslimske stat. De tror på, at sharialov, umma og kalifat eller islamisk republik kan give verden lykke.

Yderligere var Koch en ægte humanist, og man skal ikke læse mange sider af koranen, for at kende koranens voldelige overdrev.

Lad os slutte af med at høre lidt til Kochs bandbulle, da han definerer den højskoleopgave som, i hans perspektiv er det vigtige. Den livsopgave højskolen har for demokratiet:

“Det (demokratiet red.) nås ikke på én gang; det nås i det hele taget ikke én gang for alle; det er en stadig levende opgave, lige vigtig for hvert nyt slægtled. Det er dette vækkende, oplysende og opdragende arbejde, der er det ubetinget vigtige i et demokratisk samfund, endnu vigtigere end det, der foregår i folketinget.”

Denne opgave falder nu igen på socialdemokraternes skuldre, og vi må være ærlige; i for lang tid har Socialdemokraterne været tavse hvad udfordringen af islamisterne angår. Det er nu på tide at finde en stemme, og tale højt og livligt med den stemme. Det drejer sig om partiets overlevelse, og hvis man ikke, nu, giver den hundrede procent gas, så er det overstået.

Derfor er mit forslag, ja nærmest bøn, læs “Hvad er demokrati” af Hal Koch igen, og gør den simple erkendelse, at islamismen nu har afløst nazismen i trussel imod demokratiet.

G-d og Hal Koch bevare demokratiet.

Socialismen og islam

i Demokrati/Grundtvig/Islam/Retsstat/Socialisme af

Vi ser det igen og igen; æresrelateret vold; vold mod kvinder, vold imod børn, vold imod jøder, vold imod bøsser, vold imod snart sagt alle der ikke lige har det firkantede menneskesyn som imamerne på Vibevej 25 har. Det handler, lad os være ærlige om; sharia.

Sharia er det redskab islam typisk bruger, når det skal implementere sin teologiske ideer, der hvor det har magt, hvorfor? Fordi loven kan bruges til at presse folk ind i de rammer, de gerne vil have. Det er uendeligt effektivt, på under femhundrede år, er det byzantinske rige forvandlet fra et æon gammelt kristent rige til et muslimsk land. Nordafrika, der var civilisationens udgangspunkt; Fønikien, Egypten er nu næsten helt muslimske. Iran som var et fabelagtigt Zoroastrianistisk land med fokus på det gode, er nu i Ayatollaernes magt. Vi ser det igen og igen, og det er shariaen som bruges til at presse folk, stille og roligt ind i armene på dette monster af en politisk ideologi med et religiøst fundament.

Hvornår erkender magthaverne dette? Hvornår ser de, at den næste fjende ikke er den ydmyge borger på værtshuset som ikke vil makke ret? Hvornår forstår de, at islam er hele Vestens antagonist, der er intet kompromis med denne størrelse, ingen mellemvej, der er kun en vej islams vej. For sådan er systemet skruet sammen, det er en statsform som virker ved at islam har magten over et territorie.

Nu er der måske ved at ske noget, SF er langsomt ved at komme til sine fulde fem. Leder af partiet Villy Søvndal raser imod salafisterne. Endelig har man lov at sige, hvorfor skete det ikke da Kamal Quereshi blev truet? Hvorfor skete det ikke da Københavns borgerrepræsentation godkendte gigantmoskeen på Vibevej? Fordi SF var for fokuseret på magten, og for lidt engageret i at tale den ideologiske stemme.

Kigger vi lidt på de forhold, der er gældende for de danske borgere i de muslimsk dominerede områder, er det forhold som er langt værre, end de forhold som socialismen oprindeligt tog sit udgangspunkt i. Marx gjorde op med udbytningen af arbejderne af kapitalisterne. Denne udbytning gav arbejderne uhyggelige arbejdsvilkår, men blev de forfulgt? Blev de drevet ud af deres hjem? Blev de voldtaget hvis de ikke havde slør på? Nej, terroren fra islam er langt værre end udbytningen af arbejderne. Derfor må kampen imod islam også have et tilsvarende stærkt ideologisk fokus. Vi taler om ideologien fra helvede, som plager de demokratiske borgere.

Socialismen er ved at dø, fordi de problemer socialismen kæmpede imod; udbytningen af arbejderne, er af mindre betydning i forhold til lidelsen islam påfører samfundet. Derfor skal socialismen, hvis den skal følge med tiden, og finde et projekt som er reelt etisk og frigørende, forholde sig til den revolution de står i nu. Hvor fjenden før var kapitalismen er den nu islam.

Sharia er det som vi bekæmper, for at genoprette den demokratiske retsorden, for at skabe et oplyst samfund, for at give reel solidaritet imellem de demokratiske borgere, et fællesskab på menneskets præmisser, en erkendelse af folkeoplysningen som det der driver; ægte viden i en kærlig og kreativ sammenhæng.

Længe leve demokratiet!

Danskerne trænger til fred

i Grundtvig/Mannaheim af

At slås for noget i Danmark, er en tradition vi danskere er født med; Odin, Thor, valkyrierne, hærfaderen. Det er traditioner som går tilbage til dengang Helge hærgede de danskes øer med fynd, klemt og ånd.

I dag er vi blevet nogle svage, ugidelige svæklinge sammenlignet med vores forfædres kæmper. Det er en direkte fornærmelse at kalde danskerne for arvinger til vikingerne, ikke en fornærmelse imod danskerne, men en fornærmelse imod vikingerne. At tro at de duknakkede, idiotiske og svækkelige mennesker som vandrer rundt i Københavns natteliv, mens de sælger sig til højestbydende, og lader som om at alt bare er topdollar, lige i øjet, og ih hvor har vi det bare dejligt, er arvinger til vikingerne, det er en direkte fornærmelse imod de kraftkarle, vi har som forfædre.

Jeg kan huske da jeg læste Tacitus, og hans beskrivelse af de høje germanere som mødte romerne i konflikter for snart totusinde år siden. Romerne var fascinerede af at germanerne, der satte sig på deres skjolde og kørte ned at sneen på bjergskåningerne. Men mest fascineret var jeg af beskrivelsen af germanernes leder; en stor skikkelse, indhyllet i ulveskind, som lo hjerteligt af romernes trusler. Han bekæmpede dem med al sin styrke fra Mannaheim, med al sin fynde, med al den respekt der lå i at le når man går i døden for sit land og sine frænder.

Det er vores forfædre. Det skulle man ikke tro i dag, hvor vores ledere lister sig langs muren, bange for dem, og så bange for dem, og det kunne jo være, hvis nu vi ikke snakker så højt, så kan vi muligvis undgå…. Der er kun en ting at sig; skrællinger, skrællinger alle til hobe, det er det de er.

Danskerne gider det ikke mere, ikke mere skrællingeri, ikke mere skraben langs murene, ikke mere “nu må vi hellere liiiiige passe på”. Nej nu er det simpelthen nok, nu kan det være nok med al den skraben og bukken for det højhellige EU og alle deres sycophanter. Vi gider det ikke mere, og hvis ikke snart politikerne tager sig sammen og siger fra, så ender det med at vi, som folk, selv siger fra, på den ene eller den anden måde, nok er nok.

Vi vil have vores højskoledanmark tilbage, vi vil have lov til at være os selv, stå op for det vi tror på, ranke ryggen, være ærlige og stolte over det som er vores, være noget vi kan være stolte af. Hvis det giver så uendelig meget mening for politikere og andre folk at være en del af Europa, være en del af “den europæiske ide”, hvorfor rejser de så ikke bare ned til Bruxelles, og er det dér? Og så lader danskerne have Danmark i fred? Så kan de supereuropæere, være helt i balance med deres egne ideer, mens at danskerne kan få fred.

Det tabte paradis

i Grundtvig/Renæssance af

Det er ikke til at holde ud med alle de påstande om at vi har indført demokrati og bedre retstilstande efter 68. Jeg mener, man hører det hele tiden; Danmark er fantastisk fordi vi ikke skal betale for uddannelse, helse og så videre. Ja, men det er da også dejligt med al den service vi intetanende og glade velfærdsdanskere får. Men kunne der være andre årsager til vores lykke end alle de gratisydelser vi får? Hvad koster denne frihed i manglende motivation for at få vores liv til at køre? Alle disse gratistiltag giver os egentlig ikke så meget andet end hovedbrud i den sidste ende, fordi vores ladhed og manglende kampkraft betyder, at vi ikke kan stå op for selv når det virkelig gælder. Altså nu, hvor det virkelig gælder, og vi er ved at blive overtaget af fremmede magter, igen, så formår vi ikke at gøre så meget andet end at gå på Roskilde festival og drikke os i hegnet. Hvad er det vi har mistet i denne idelige, dovne, ugidelige søgen efter den næste sofasnorker foran fjernsynet? Hvad er det der er at kæmpe for, nu hvor vi jo har muligheden for at flade ud med to kolde fra kassen, i en dejlig hyggestund foran flimmmeren. Hvad er det vi har mistet i den ugidelige, snorkende tilværelse, hvor naboens datter lader sig glædeligt voldtage, og vi i øvrigt er ligeglade. For vi kan ikke finde ud af andet end at glo mere tv, og vi er så dovne at vores evige stræben efter eftermiddagskaffen, og derefter boller i karry, hvis det går højt, er det eneste vi kan overskue. Vi er dovne, ugidelige, og uden indhold i vores liv, fordi vi er blevet bestjålet det allervigtigste vi mennesker har; vores drømme.

Grundtvig gav os drømme. Jeg kan huske jeg mødte en forfatter på Vallekilde, hendes mormor havde været elev engang for hundrede år siden, og forfatteren fortalte om hendes mormors historier om Vallekilde da mormoren var ung. Hun fortalte, at, at komme til Vallekilde, var som at komme til paradis. Kombinationen af kreativitet, ånd, viden, varme, historie og gejst, gav så megen oplevelse, at det forandrede mennesker. Når man kom derfra, så havde man en bevidsthed om at der var en mulighed for at opnå lykke i livet, for man havde oplevet den lykke på Vallekilde. Det var den reelle magi ved det sted som Ernst Trier havde skabt.

Ernst Trier havde skabt den lykkefølelse, fordi han fulgte Grundtvigs ideer. Grundtvig havde formået at samle alle de bedste principper i alle de traditioner som Danmark er skabt af, og give dem et udtryk vi almindelige, dødelige danskere kunne bruge. Det var vel kombinationen af folkeoplysning, historiefortælling, myter, kristendom, og i min tipoldefars tilfælde; det jødiske touch.

Det er denne drøm vi er blevet berøvet af mange års ugidelighed, af verdenskrige, af svigt, af nederlag på nederlag. Men det er samtidig denne drøm vi har at stræbe efter. Der vil komme ballade i Europa. Iran står på spring, hvis vi er uheldige vil det lykkes Gadaffi at fyre et par dirty bombs af i et par hovedstæder. Der kommer masser af pine og lidelse, i den forbindelse bliver vi nødt til at have noget som holder os oppe, noget som vi kan drømme om og stræbe efter, noget vi er parate til at dø for. Vi kan dø for Grundtvigs drøm, for den er reelt værd at give livet for. For hvis vi ikke selv når hen til drømmen, så vil vi give mulighed for vores børn eller børnebørn til at nå drømmen, og med det vil vores liv ikke være spildte.

Det kræver bare, at vi ser at få lagt kanalbehandleren fra os, at vi træder væk fra det flimmer af en virkelighed vi har nu, og begynder at drømme igen, drømme om den frie tale, om viden, visdom, kærlighed og varme. Den drøm gav Grundtvig os, og den kan bruges nu igen, til at overkomme alle de pinsler vi har foran os.

G-d bevare Danmark.

Go to Top