Vi skal i dialog for at løse krisen i kølvandet på den norske tragedie

i Forsvaret/Humanisme/Kritik/Politik/Renæssance/Socialisme af

Det er virkelig med stor sorg at man nu kan se at nordmænd slår nordmænd ihjel. Ja, der er tale om landsforrædere, ja de norske socialdemokrater propaganderer en menneskefjendsk, stupid og overfladisk ideologi. Men hvis man ikke kan se, at det at slå børn ihjel ikke kan give mening på nogen måde, så burde man tage sin filosofiske uddannelse om igen. Lad mig sige det, så stærkt som man kan; det er utilgiveligt at slå børn ihjel, uanset hvilket motiv man kan have. Hvis man tager sine fjenders menneskefjendske metoder til sig, så har man forandret sig så meget, at kampen ikke er værd at kæmpe mere. Vi må, på alle mulige måder, forsøge at føre lysets krig med de metoder lyskrigerne har; oplysning, sandhed, og kun hvis man ikke har andre alternativer så fysisk krig. Men det må aldrig være idiotisk, meningsløs skyden hinanden ned. Hvis vi gør det, så er vi blevet til det vi kæmper imod.

Når chokket er overstået, så vil mange tænke; hvordan forhindrer vi at samme situation opstår en gang til. Til det er at sige; det kan vi ikke forhindre, stigmatiseringen, foragten fra det etablerede samfund imod sådan nogle som mig, og andre i min situation, er for stærk. Det er ikke muligt at forandre eller forhindre den udvikling som er sat i gang for snart fire til fem år siden, da internettet og blogs startede. Jeg har tigget, jeg har skældt ud, jeg har truet for at skabe dialog imellem blogs og mainstream, men i mainstreammediernes hovne selvopfattelse mente man, at man havde så meget magt, at kontakten imellem det politiske blog miljø og de etablerede medier var ligegyldigt. Det var, må man nok erkende, en stor fejl. Blogmiljøet har formået at vokse sig stærkt, erkendelsen af samfundets indretning er blevet for klar, nye ideologier og filosofier er vokset frem i skyggen af det etablerede samfund .

Hvis jeg nu skal kigge lidt indad, har jeg så, som filosof og idemand bag mange af de principper som har vandret rundt i blogosfæren, skyld?

Ja, det har jeg selvfølgelig. Ikke som praktisk mand på øen, men som idemand bag de principper som de nye internetkrigere kæmper for. Det er klart at bagmændene i sidste ende er de skyldige. Så jeg har lige fået 91 mord på samvittigheden. Det tynger, men det er ikke min fejl alene. Det er også det omkringliggende samfunds afstandstagen og putten mig ned i sækken, som har skyld for at det er kommet så vidt.

Man siger at det undertrykte vender tilbage i tredobbelt form. Det er præcis det der er sket med denne aktion. Blogmiljøer har været reelt undertrykte, og i den tid hvor de er holdt ude af den offentlige debat, har de ikke bare vokset sig stærke, men også, med drabene i Norge, vokset ind i en form som er umenneskelig.

Krig graver grøfter. Det sår Socialdemokratiet har fået nu, vil tage dem evigheder at læge, hvis det nogensinde sker. Det vil betyde en stærk aggression imod mig og folk som mig, men det vil ikke betyde et endeligt krigsangreb imod blogverdnen, for hvis først grøfterne bliver gravet for dybe, vil kun mordet og døden kunne løse problemet. Det er set før, og det sker igen, hvis vi ikke passer på.

Måske vil blodet komme til at flyde, igen, og igen, og igen og igen. Det bliver andre fraktioner som vil slå til; socialister imod demokrater som i mordet på Pim Fortuyn, muslimer imod demokrater som i mordet på Theo van Gogh, og demokrater imod socialister som i Norge nu.

Krigen kan fortsætte, ny skud skydes, flere dør, alt imens dette sker, vil fanden grine, fordi han er den eneste der vinder i det kaos som krigen skaber. Jo mere vi slås, jo flere der dør, jo gladere bliver det onde og destruktive aspekt af det spirituelle. Ondskaben er over os, i en sindssyg hærgen af verden.

Men der findes et lægemiddel, og det er det eneste vi skal gøre for at blive gode venner igen; dialog. Vi skal snakke sammen, respektere hinanden. For kun igennem samtalens oplysning vil vi kunne mødes. Det bliver en lang proces, og vi må nok erkende at dialogen vil have svære kår i den eskalering af krigen, vi går i møde. Men det er det eneste reelle medikament vi har.

Vi kommer til at dø, og der er selvfølgelig også retfærdig kamp, men angrebet på den norske socialdemokratiske ungdom var ikke en af dem. Man kunne have gjort meget mere, fundet langt mere fair mål, have tænkt sig om, før man begyndte at skyde på børn.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.