PET og islamisterne

i Humanisme/Politik/Retsstat/Socialisme af

Der er vid diskussion af PETs rolle og den øgede åbenhed som offentligheden kræver. Det er rimeligt al den stund at etaten er en væsentlig magtfaktor i det danske samfund. Det må den nødvendigvis være, når den aftager over en milliard kroner af statbudgettet pr. år.

Ingen ved i praksis hvilken indflydelse PET har og hvilke prioriteringer det hemmelige politi gør sig. Jo statsministeren, men det er meget begrænset hvad hun reelt kan diskutere med på, når hun ingen erfaring har med efterretningsarbejde.

For mig at se, er det derfor vigtigt at PET giver offentligheden en mulighed for at diskutere med på deres prioriteter, og det kan man kun, hvis man får at vide hvad man tænker, og hvorfor man tænker som man gør.

Hvis ikke ender det i situationer hvor samfundets krav og prioriteringer ikke er synkroniseret med PETs.

Et godt eksempel er opståelsen af sharia dominerede områder i Danmark. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det stod så slemt til. Man kan ikke sige så meget andet end at det burde ikke være muligt, at vi et et moderne oplyst demokrati, pludselig har store dele af landet som reelt har i indført et alternativt retssystem.

Havde offentligheden været erkendt med problemet, hvilket de havde været hvis PET havde været mere åbne omkring udviklingen, så havde man kunne råbt vagt i gevær og formået af engagere både PET, men også andre offentlige institutioner i at genoprette dansk ret i de berørte områder.

Videre fremad er det meget væsentligt diskutere hvad vi gør og hvordan vi gør. Det er ganske enkelt en skandale at den danske retsstat er sat ud af kraft i dele af Danmark, og det skal, hvis det skal give mening af have en stat, selvfølgelig stoppes.

Kigger vi lidt på det politiske landskab og politikernes prioriteringer, så er der ingen tvivl om at hele det politiske institutionelle liv bakker op om en relativt proaktiv handleindstilling fra PETs side.

Det er et problem som skal løses, og jeg kan vel uden at være helt ved siden af, sige at det er et politisk problem regeringen vil have løst før næste folketingsvalg. Lad os være realistiske, hvis det problem ikke er løst, så er den socialistiske regerings muligheder for at blive genvalgt væsentligt forringet.

Det sætter reelt PET i en meget penibel situation; de skal, hvis de skal løse deres opgave, og gøre deres arbejdsgiver interesseret i at blive ved med at sponsere deres aktivitet, vise resultater, men hvordan gør de det?

En del af regeringen er meget fremme med multikulturelle tiltag og mener at indvandrere herunder muslimer skal stryges med hårene, en anden del af regeringen, herunder justitsministeren og andre ministre mener det modsatte.

Hermed står PET i en meget svær situation; de skal formå at nedbryde de statslige institutioner som muslimerne har bygget op i Danmark, samtidig med at det ikke skaber for store ofre i indvandrermiljøerne. Hvordan gør de det?

Der er ikke så meget andet at gøre end at fortsætte den strategi som jeg har udstukket tidligere, og som har virket efter hensigten; repatriering af islamister.

Denne strategi har på den ene side en meget præventiv effekt på potientielle islamister; de har ikke lyst til at blive repatrieret, og har samtidig en meget effektiv effekt på de lokale miljøer; det kan virkelig rive de islamistiske miljøer op med rode, og effektivt forhindre islamisterne i at lægge fjendtlige planer for landet.

Alternativet er isolering af forskellige slags; herunder fængselsstraffe og lignende.

Meget afhænger af det internationale miljøs indstilling til repatrieringsproceduren. Jeg kunne forestille mig at den kørende sag imod den palæstinensiske forbryder ved navn Fis Fis, vil give en form for præcedens.

Man skal imidlertid huske på, at menneskerettighederne er et lovkompleks, så det er klart at den direkte ulovlige praksis som sharia udøverne har, burde være i strid med det flotte lovkompleks som menneskerettighederne er.

Det gælder om konsekvens og kærlighed.

Kærlighed overfor dem som reelt vil bygge vores land op og forsvare det, og konsekvens overfor dem som vil nedbryde det.

G-d bevare Danmark

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.