Socialismen og islam

i Demokrati/Grundtvig/Islam/Retsstat/Socialisme af

Vi ser det igen og igen; æresrelateret vold; vold mod kvinder, vold imod børn, vold imod jøder, vold imod bøsser, vold imod snart sagt alle der ikke lige har det firkantede menneskesyn som imamerne på Vibevej 25 har. Det handler, lad os være ærlige om; sharia.

Sharia er det redskab islam typisk bruger, når det skal implementere sin teologiske ideer, der hvor det har magt, hvorfor? Fordi loven kan bruges til at presse folk ind i de rammer, de gerne vil have. Det er uendeligt effektivt, på under femhundrede år, er det byzantinske rige forvandlet fra et æon gammelt kristent rige til et muslimsk land. Nordafrika, der var civilisationens udgangspunkt; Fønikien, Egypten er nu næsten helt muslimske. Iran som var et fabelagtigt Zoroastrianistisk land med fokus på det gode, er nu i Ayatollaernes magt. Vi ser det igen og igen, og det er shariaen som bruges til at presse folk, stille og roligt ind i armene på dette monster af en politisk ideologi med et religiøst fundament.

Hvornår erkender magthaverne dette? Hvornår ser de, at den næste fjende ikke er den ydmyge borger på værtshuset som ikke vil makke ret? Hvornår forstår de, at islam er hele Vestens antagonist, der er intet kompromis med denne størrelse, ingen mellemvej, der er kun en vej islams vej. For sådan er systemet skruet sammen, det er en statsform som virker ved at islam har magten over et territorie.

Nu er der måske ved at ske noget, SF er langsomt ved at komme til sine fulde fem. Leder af partiet Villy Søvndal raser imod salafisterne. Endelig har man lov at sige, hvorfor skete det ikke da Kamal Quereshi blev truet? Hvorfor skete det ikke da Københavns borgerrepræsentation godkendte gigantmoskeen på Vibevej? Fordi SF var for fokuseret på magten, og for lidt engageret i at tale den ideologiske stemme.

Kigger vi lidt på de forhold, der er gældende for de danske borgere i de muslimsk dominerede områder, er det forhold som er langt værre, end de forhold som socialismen oprindeligt tog sit udgangspunkt i. Marx gjorde op med udbytningen af arbejderne af kapitalisterne. Denne udbytning gav arbejderne uhyggelige arbejdsvilkår, men blev de forfulgt? Blev de drevet ud af deres hjem? Blev de voldtaget hvis de ikke havde slør på? Nej, terroren fra islam er langt værre end udbytningen af arbejderne. Derfor må kampen imod islam også have et tilsvarende stærkt ideologisk fokus. Vi taler om ideologien fra helvede, som plager de demokratiske borgere.

Socialismen er ved at dø, fordi de problemer socialismen kæmpede imod; udbytningen af arbejderne, er af mindre betydning i forhold til lidelsen islam påfører samfundet. Derfor skal socialismen, hvis den skal følge med tiden, og finde et projekt som er reelt etisk og frigørende, forholde sig til den revolution de står i nu. Hvor fjenden før var kapitalismen er den nu islam.

Sharia er det som vi bekæmper, for at genoprette den demokratiske retsorden, for at skabe et oplyst samfund, for at give reel solidaritet imellem de demokratiske borgere, et fællesskab på menneskets præmisser, en erkendelse af folkeoplysningen som det der driver; ægte viden i en kærlig og kreativ sammenhæng.

Længe leve demokratiet!

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.