Socialdemokraterne, Hal Koch og islamisterne

i Grundtvig/Humanisme/Socialisme af

Socialdemokratiet træder i disse dage vande, det er ved at være aften for det ellers så stolte, gamle, kongelige parti. Årsagerne er mange; en reel udnyttelse og indfiltrering af partiet i slutningen af den kolde krig, manglende evne til at tiltrække de kloge hoveder, udskillelsen af de kloge hoveder der var som “racister” osv. Det værste tab for socialdemokratiet var vel Mogens Camre, som i dag sidder så langt væk fra Socialdemokratiet som nogen kan.

Det er begrædeligt, og umuligt at rette op på, hvis man ikke ser sig selv lidt i øjnene, og tager fat der hvor det gør mest ondt; i egen selvopfattelse som fuldkommen. Sokrates sagde det enkelt; jeg er det klogeste menneske i verden, fordi jeg ved, at jeg ikke ved noget.

Jeg tror, at Socialdemokratiet skal forholde sig endog meget kritisk overfor sig selv, for at finde ind til de fejl de har, og dermed rette op på den synkende skude som de sidder i.

Lad os være ærlige; Helle Thorning Schmidt er ikke løsningen, hun er problemet. Problemet fordi hun ganske enkelt ikke har den politisk/strategiske indsigt og tæft der skal til, for at styre landet. P.t. skal Danmark balancere imellem en meget svækket international orden, og en højst volatil hjemlig situation. I sin essens skal Danmark balancere imellem de stærke islamistiske miljøer, som er skabt med årtiers negligeren af det stærkt demokratiske underskud, der er blandt nogle muslimer. Det er en opgave som selv den klogeste politiker, vil have svært ved at løse, og det går vist ikke så godt. I opposition til dette skal Danmark navigere i forhold til et stadigt mere destruktivt og uorganiseret EU, som, gang på gang, må redde sig selv ud af katastrofesituationer, som det selv har skabt. Det værste er at Tyskland er ved at blive den reelle tovholder i EU. Det er godt, nu hvor vi har så sympatisk leder af Tyskland, men vi kender tyskerne, det kan svinge over, og da risikerer Danmark at blive en nordlig delstat i det tyske rige.

Farerne er altså mange, og de kræfter Socialdemokratiet har at trække på er fortvivlende små.

Der er, set i Socialdemokratiets historie to hovedstrømninger i det socialdemokratiske; det socialistiske og det demokratiske. Det demokratiske er, efter min mening, flottest formuleret af Hal Koch. Jeg er ikke enig i alle Kochs betragtninger, men de demokratiske, kan jeg ikke andet end bøje mig i støvet for. Det er virkelig flot, og tæt på min egen højskoledemokratiske ideologi.

Lad os lytte lidt til Koch:

“Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der ikke erhverves én gang for alle, men som skal bibringes hvert nyt slægtsled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”

Heri ligger, for mig, essensen af den socialdemokratiske værdikamp. Værdikampen for den demokratiske ide, som Koch definerer, er en folkeoplysningside. Demokrati er, i et dansk perspektiv, en folkelig bevægelse. Det er når oplysningen, viden og vidskab slår ægte rod i danskernes indstilling til livet, at demokratiet er ægte.

Præcis dette ideologiske udgangspunkt har været mit i opgøret med islamismen, for islamismen er netop det modsatte. For dem er det folkelige engagement i den muslimske stat. De tror på, at sharialov, umma og kalifat eller islamisk republik kan give verden lykke.

Yderligere var Koch en ægte humanist, og man skal ikke læse mange sider af koranen, for at kende koranens voldelige overdrev.

Lad os slutte af med at høre lidt til Kochs bandbulle, da han definerer den højskoleopgave som, i hans perspektiv er det vigtige. Den livsopgave højskolen har for demokratiet:

“Det (demokratiet red.) nås ikke på én gang; det nås i det hele taget ikke én gang for alle; det er en stadig levende opgave, lige vigtig for hvert nyt slægtled. Det er dette vækkende, oplysende og opdragende arbejde, der er det ubetinget vigtige i et demokratisk samfund, endnu vigtigere end det, der foregår i folketinget.”

Denne opgave falder nu igen på socialdemokraternes skuldre, og vi må være ærlige; i for lang tid har Socialdemokraterne været tavse hvad udfordringen af islamisterne angår. Det er nu på tide at finde en stemme, og tale højt og livligt med den stemme. Det drejer sig om partiets overlevelse, og hvis man ikke, nu, giver den hundrede procent gas, så er det overstået.

Derfor er mit forslag, ja nærmest bøn, læs “Hvad er demokrati” af Hal Koch igen, og gør den simple erkendelse, at islamismen nu har afløst nazismen i trussel imod demokratiet.

G-d og Hal Koch bevare demokratiet.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.