Islamisterne og os

i Demokrati/Islam/Renæssance/Retsstat af

Vi har det med at kaste med mudder imod den anden side af ligusterhækken, ofte er det nemmere at se de ting der skiller os ad end de ting vi har til fælles.

Udfordringen mht. islamisterne er ikke så meget de ting vi ikke er enige om, men de ting vi er enige om, og på en underlig måde har vi også fælles fjender; hyklerne og krysterne.

Lad os kigge lidt på hvad vi er uenige om; retsstaten der skal styres af G-d eller den folkelige forsamling. Retfærdigheden som en spirituel ting eller en naturlig ting vi finder i samtale. Målet; retfærdighed eller kærlighed. Kvinderne; slaver eller ligeværdige partnere.

Men så er der faktisk også nogle ting vi er enige om; retfærdighed f.eks.. Vi er enige om, at retfærdighed er et mål i sig selv. Islamisterne har det højere oppe på deres prioriteringstavle, end vi har. Vi går højere op i at være frie og retfærdige end kun retfærdige (ansvarlige), men vi er stadig enige i, at retfærdighed er et mål. Her ligger den grundlæggende fælles kritik at det multikulturelle samfund. Både islamisterne og vi er enige i at det forfald som det reelt er udtryk for er foragteligt. Hverken de eller vi synes at det er rimeligt at forråde sine egne værdier, at tilpasse sig bare for at tilpasse sig, at mene at andres kultur er langt bedre end vores egen. Vi er begge enige i at man skal stå værn om de kulturelle værdier, der er væsentlige i vores samfund.

Hermed er vi faktisk enige i kritikken men selvfølgelig dybt uenige i løsningen. Hvor islamisterne mener at løsningen er et voldsdomineret, konservativt, kvindeundertrykkende, idiotisk system. Mener vi, at det skal være et humanistisk, demokratisk system bygget på en holdning til det gode samfund, sat i system i dialogen.

Det vi så slås om, er hvilken løsning der skal skabes på problemet. Man skal ikke være blind for de problemer der ligger i vores eget system, ja korruptionen er helt ude af kontrol i vores system, og det er, reelt bagsiden af vores demokratiske system.

Men løsningen er ikke islamisme, løsningen er at oplyse samfundet, således at det retter sig op, og med sine egne magtmidler fortrænger korruptionen.

Ja, det er svært, specielt når det politiske niveau ikke helt lever op til sine egne idealer, og forsøger, med meget svigtende held, at være ærlige og reelle. Men det er, ikke desto mindre den vej vi må gå. Ellers vinder islamisterne og den stærke mand, og det vil være det samme som at indføre en form for nazisme, for det er reelt det islamismen er, en form for nazisme; det lette valg, det simple, konforme, traditionelle system, hvor alle har deres prædestinerede plads uden diskussion. Det er ikke en menneskelig organisationsform. Det bedste system, viser alle erfaringer er et åbent, transparent, demokratisk styre, hvor dialogen og kritikken er drivende, og hvor politiet og retsstaten tager sig af konflikthåndtering, og har voldsmonopolet.

Det er det vi kæmper for, et åbent og trygt samfund hvor der er plads til alle dem som accepterer grundreglerne.

G-d bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.