Venstrefløjens strategiske spor

i Demokrati/Humanisme/Islam/Israel af

Det er, som sagt, ikke nemt at være socialist disse dage, tingene ramler ned over ørerne på det ellers så driftsikre politiske lebensstykke.

Hvorfor?

På den korte bane handler det om elendig strategisk projektering, på den lange bane handler det om en manglende erkendelse af den politiske situation socialisterne står i, idet de står som i en klemme imellem islamisterne og liberalisterne.

Lad os kigge på den korte bane først. Hvem står egentlig reelt med magten i den nuværende regering, Socialdemokratiet, Radikale eller SF?

For at forstå det, bliver man nødt til at kigge lidt på hvad partierne egentlig har af agenda. Det er, reelt, en fejl at se Folketinget som splittet imellem den røde og blå blok, det passer ikke. Kigger man på den reelle politik, er folketinget splittet imellem de lokale og de globale kræfter. “Centrum” af folketinget er global, “de yderliggående” er lokalt orienteret. Eller sagt med lidt andre ord; SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bekymrer sig om Danmark, resten af partierne bekymrer sig om det globale niveau, eller rettere sagt EU.

Det er tydeligt i Socialdemokraternes prioritering, hvorfor var det lige Helle Thorning Schmidt og ikke Frank Jensen som blev boss for Socialdemokraterne? Fordi Helle Thorning Schmidt er EUs valg. De Radikale og Venstre taler for sig selv.

Tricket er egentlig meget enkelt, magthaverne har kørt en “del og hersk” politik, der ganske enkelt har samlet magten på deres egne hænder. En af årsagerne til at medierne og resten af parnasset har så travlt med at splitte DF og SF, Enhedslisten er, at de reelt så ville miste deres magt hvis de stod sammen.

Med dette i baghovedet, er SF og Enhedslistens forhandlingsposition faktisk udtrolig god. For hvad er det der er sket lige nu? Danmark har overtaget EU formandsposten, og det største politiske kup; Europagten er på danske hænder i forhold til forhandling.

Der er virkelig stor nervøsitet i EUs haller og deres allierede for at det hele falder til jorden, for hvis det gør det, så er de færdige. Hvis jeg forstår protokollen rigtigt, så giver den Europas Centralbank fuld råderet over de europæiske økonomier. Det vil betyde en uhyggelig samling af magt i Bruxelles og, i øvrigt, ødelægge Europa.

Derfor er der alle mulige argumenter for det danske, lokalt orienterede folketing, for at forhindre det monster i at opstå.

Da, Socialdemokraterne og De Radikale jo godt ved, at de står i en situation hvor de har brug for Enhedslisten og SF, så er de, reelt, fuldstændig i lommen på Enhedslisten og SF.

De vil gøre alt for at undgå uro på bagsmækken.

Indtil videre har de nøjes med at slå Villy Søvndahl oven i hovedet, hvis han ikke makkede ret. Så længe det virker, bliver de ved med det, hvis det ikke virker, vil de sælge deres gamle bedstemor for at få deres støtte.

Socialdemokraterne og Radikale, er i en ufattelig svag forhandlingsposition.

Det kan udnyttes til at få SF og Enhedslistens mærkesager frem, men her bliver det svært, for de vil sælge Mærsk, alle familieforetagender osv. hvorfor? Fordi det jo, i bund og grund, er meget upopulære tiltag, som sværter SF og Enhedslisten til.

Kunsten er altså at finde nogle mærkesager, som reelt er gode, og som er vindersager.

Den mest oplagte vindersag er optrævlingen af PET. PET er gået alt for langt i deres overvågning af danskerne, dels er der den elektroniske overvågning. Men hvad er det egentlig de bruger alle de milliarder af kroner på? Er det på at fjerne shariazoner? Næ, de består i bedste velgående, de bruger dem på at holde de danske politiske spillere under fode, både dem på den ene som dem på den anden side. Og så spionerer de lidt på nogle wannabe islamister. Hele optrævlingen af miljøet omkring moskeen Vibevej 25 sker ikke, Hamas og Hezbollah får allernådigst lov til at leve som de vil, på statens regning vel at mærke. Det er selvfølgelig det man kan kalde en fejlprioritering. Man skal se at komme i gang PET med sit arbejde, og SF og Enhedslisten har her en mærkesag som er nem at følge til dørs, og vil give noget fremgang.

Den næste oplagte vindersag, er selvfølgelig selve EU. Her er der ingen diskussion, hvis man ser det både ud fra et strategisk som et etisk perspektiv. Det skidt skal stoppes. Offentlige udmeldinger om EU kritik, spænden ben osv, vil hurtig gøre madammerne sure, og reelt give en masse opbakning i befolkningen.

Det gælder om at se en positiv og bedre verden, og det er helt sikkert at EU ikke er svaret på det.

Til sidst er der udviklingen på den lange bane. Et af de værste problemer for socialisterne er, at de ikke har skabt en politik som ligger imellem de liberale og islamisterne. Denne klemte position er virkelig svær, jeg har forsøgt at skitsere det tidligere. Men altså, det giver lidt sig selv, globalisterne vil ikke noget opgør med islamismen, da islamismen ikke er nogen reel trussel for dem, den er tværtimod en støtte, da den jo ødelægger de lokale kulturer, og de lokale kulturer er en trussel imod den globale ide.

Derfor kan man trygt basere sig på demokratiet og menneskerettighederne i opgøret med islamismen. Der er selvfølgelig en lang filosofisk diskussion af forholdene, som man skal tage. Den skal jeg være behjælpelig med, hvis jeg får noget igen. Ikke noget stort, men bare noget, ellers er der tale om udnyttelse, og det er ikke noget jeg kan lide.

Så, man kan starte med at invitere den israelske ambassadør til kaffe, give ham en ordentlig behandling, og den respekt han fortjener, og så give mig et klap på skulderen, så finder vi ud af det.

Så, se at komme ud af starthullerne, se globalisterne i øjnene, og kæmp for Danmark.

G-d bevare kærligheden

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.