Firoozehs retssag

i Danmark/Retsstat af

I Platons berømte værk “Retfærdighed” begynder bogen ganske dramatisk. De græske herrer sidder og diskuterer, og pludselig, med et mægtigt rabalder, afbrydes diskussionen af den truende og ubehagelige type, ved navn Trasymachos.

Trasymachos himler op, og truer sig, eller forsøger at true sig, til retten. Han er stor og stærk, og har derfor en hvis evne til at sætte sig i respekt. Heldigvis, for Platons dialoger søger altid imod den ægte skønhed og retfærdighed, lykkedes det ikke Trasymachos at true sig til retten. I det oplyste samfund Platon forestillede sig, var det ikke den stærke, som med sine muskler eller andre former for magtmidler, der havde retten på sin side.

Sådan grundlægges retsstaten. Den grundlægges idet, den forsøger at beskytte de svage imod de stærke. For at bekæmpe den stærkes ret. For at skabe civilisation. I første omgang, hellensk civilisation, og i moderne tider, dansk civilisation.

Nu er en af mine bekendte, ja jeg kan måske tillade mig at kalde hende en ven, blevet stævnet for retten.

Anklagen går på, at hun har forhånet den muslimske mand i en generel forstand, idet hun har sagt, at han voldtager og undertrykker kvinder.

Denne sag ligger altså i tråd med Trasymachos dialogen, idet meningen med retsstaten jo er, at beskytte den svage imod den stærke.

Er der i Firoozehs tilfælde tale om en stærk person, som undertrykker en svag person? I første omgang må man forsøge at kigge på hvem de to parter er. I virkeligheden er der ikke tale om en kvinde som kritiserer eller muligvis håner alle muslimer. Anklageren er dansk og retssystemet er dansk. Så der er tale om at den danske stat, på vejne af den muslimske mand, forsøger at stoppe angrebet imod ham.

Allerede her, kan man se, at sagen er tynd. Der er altså tale om en part der, pr. stedfortræder, skal beskyttes. Hvis parten; den muslimske mand, virkelig følte sig truet af en kvinde på 1.60, så havde han nok kunne finde ud af at rejse sagen selv.

Eller, der har været en tidligere sag imod den anklagede kvinde. Her blev Firoozeh truet på det groveste, idet hun af en konkret muslimsk mand, blev truet med at han ville slå hende ihjel, voldtage hende og skære hende i stykker.

Denne sag blev imidlertid ikke ført til retten, idet den danske retsinstitution tydeligvis ikke mente, at det var en sag den kunne involverer sig i.

Her ser vi altså hvordan styrkeforholdet, og hvem der i virkeligheden er parter sagen. Det handler ikke om at der står muslimske mænd overfor en enlig muslimsk kvinde. Det er sket tidligere, og der reagerede en konkret muslimsk mand med gruve trusler.

Nej de reelle parter i sagen er, på eget initativ, den danske retsstat. Her gælder det ikke, at sagen blev anmeldt, idet anmelderen tydeligvis ikke var interesseret i at følge sagen til ret, og retssystemet har i en lignende sag rettet imod Firoozeh, ikke ville føre til retten.

Det er det danske retssystem imod Firoozeh. Det er useriøst.

Kigger vi på et andet gældende retsfilosofisk princip. Så taler Alf Ross om den danske retsfølelse. Den danske retsfølelse er, i min fortolkning, lidt at sammenligne med det grundtvigianske begreb; folkesjæl. Altså, hvis der i folkesjælen generelt er en opfattelse af, at denne eller en anden kriminel handling er uretfærdig, så er den uretfærdig.

I Firoozehs tilfælde er der tale om en ung muslimsk kvinde, som, med meget kraftigt sprogbrug kritiserer en Mellemøstlig religion. Det er klart, at den Mellemøstlige religion ikke er dansk. Den er just kommet til landet, og tidligere har det været danske præsters pligt at bekæmpe denne religion. Så der er tale om en ny religion af en udefrakommende kilde. Yderligere kan man ikke forestille sig, at danskerne generelt er særlig positivt indstillet for religionen, specielt set i lyset af afbrændingerne af det danske flag, statsministeren og dronningen i det meste af Mellemøsten. Det er muligt, at Kurt Westergaard, kunne have malet en lidt mere positiv genfortolkning af Mohammed, men man må sige, at reaktionen var ude af proportioner.

Det er derfor ikke sandsynligt, at nogle danskere har en positiv opfattelse af Islam. Tværtimod har de en meget negativ opfattelse af Islam, med god grund.

Når Firoozeh så yderligere er blevet truet af en muslimsk mand, uden at det har haft konsekvenser for manden. Så er jeg sikker på, at retsfølelsen står helt på Firoozehs side. Alle er enige om, at Islam er dårligt, og de støtter hende selvfølgelig i hendes kamp imod Islam.

Det skriver jeg ikke for at hverken at forhåne eller på anden måde at sige noget dårligt om Islam, men udelukkende for at fortolke retsfølelsen omkring dommen.

Det mest væsentlige diskussionsemne er imidlertid hverken retsfølelsen eller den stærkes ret. Det mest væsentlige emne er diskussionen af Firoozehs ytringsfrihed. Det er klart, at sagen, på det principielle plan, primært handler om, hvorvidt Firoozeh kan påberåbe sig ytringsfrihed i sagen. Firoozeh er af overbevisning liberal demokrat med en tidligere bestyrelsespost i Trykkefrihedsselskabet.

Vi har altså en sag, hvor vi på den ene side har statens påstand om at Firoozeh har forhånet muslimer, og på den anden side Firoozehs ret til at ytre sig frit.

Der er ingen tvivl om, at udtalelserne er forhånende, så i en normal retssag, hvor en anklaget stod under anklage for at forhåne, var det rimeligt at hun var blevet dømt, under forudsætning af, at der rent faktisk var en seriøs part.

Diskussionen handler derfor om, hvorvidt hun kan påberåbe sig at bruge sin ytringsfrihed, på trods af, at det krænker en andens ære.

Her er det væsentligt at diskutere hvorfor vi har ytringsfriheden. Historisk går det tilbage til dannelse af grundloven, helt præcist indskrivelsen af paragraf 77. Paragraf 77 er ikke bare en lidt tilfældig paragraf, den er ganske stærk i sin ordlyd. Der står at der aldrig må indføres censur i Danmark igen. Årsagen til den stærke ordlyd er selvfølgelig, at ytringsfriheden er ufattelig central i et demokrati. Demokratiet fungerer ved at borgerne samtaler om et emne, for derigennem at skabe lov. Hvis en part har mulighed for at censurere debatten, så virker demokratiet ikke.

Det klassiske eksempel er Sokrates, der, som bekendt, gik i døden for at forsvare sin ret til at ytre sig frit. Vi har altså med en kerneværdi i det demokratiske samfund at gøre.

Hvorfor var det, at Sokrates gik i døden for sin ret til at ytre sig? Ja, som filosof var han bekendt med den tendens der er i et samfund til at offentligheden bekæmper ny viden, hvis den ikke lige passer den. Et rigtig godt eksempel er Anaxagoras der blev smidt i fængsel fordi han havde den formastelighed at påstå at solen ikke var en gud, men en sten.

Med andre ord, så er der en indgroet tendens til at samfundet holder sig på status quo. Ytringsfriheden bruges derfor til at udfordre status quo. Hvis en intellektuel, politiker, kunstner eller videnskabsmand finder at han eller hun, har en ubehagelig sandhed, eller behagelig sandhed de gerne vil have frem, så skal vedkommende have mulighed for det.

Det var derfor Voltaire udtalte; det er muligt, at jeg ikke er enig i det du siger, men jeg vil gå i døden for din mulighed til at sige det. Yderligere er det derfor jeg hjælper Firoozeh. For det er sandt det hun siger.

Der er en udpræget mangel på respekt for kvinder i den muslimske kultur. Det er så grelt, at det er formuleret ved lov, som Firoozeh selv så korrekt påpegede i retten.

Det er sandt det hun siger. Det er muligt at det er en meget ubehagelig sandhed for den danske offentlighed og for retssystemet generelt, men derfor er det ikke desto mindre sandt. Derfor er Firoozeh dækket af paragraf 77.

Hvis ikke de kunstnere, intellektuelle, politikere eller videnskabsmænd vi har i Danmark har mulighed for at søge sandheden i samtale, så opfylder vi ikke de krav der kan stilles til et moderne oplyst demokrati. Så ender vi i bås med, ja paradoksalt nok, Mellemøstlige stater som ikke giver deres borgere retten til at udtale sig frit.

Der er tale om en grunddemokratisk værdi, som alle i Danmark bør støtte op omkring.

Ellers er vi ikke mere værd end de diktaturer som mulismerne er flygtet fra.

Med kærlighed

Asger

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.