Humanismen?

i Humanisme af

Der har været skrevet en del om det Kulturradikale “menneskesyn”, altså en let omskrivelse af den kulturradikale omsorg for mennesket, “mennesket først!”, og så videre.

Hvordan går det egentlig med det? Altså menneskesynet. For tiden står jeg i spidsen for en verdensomspændende kalibrering af de tre monotheistiske religioner; jødedommen, kristendommen og islam. Startskuddet sker her i starten af december, hvor jeg er inviteret til Oxford, og alle tre religioner er repræsenteret i et globalt forsøg på at finde fælles fodslag. Jeg har altså grund til at mene, at jeg repræsenterer en eller anden form for median, eller den ultimative politiske korrekthed. Det betyder nok noget, at jeg er kristen, jøde og muslim på en gang. Så jeg kan samle alle de tre religioner.

Der er altså tale om en form for verdensoponion som arbejder imod fred og samhørighed. Det store udstyrsstykke er fredsarbejdet i Mellemøsten, som er ved at kulminere i disse dage, med stor turbulens, og direkte angreb på religiøse folk. Hvilket har afstedkommet en international fordømmelse af PFLP som har stået for angrebet på en jødisk synagoge i Jerusalem.

I Danmark er mine primære støtter, i hvert fald dem som oftest helt åbent bakker mine ting op; sekulariserede muslimer. Det er jo, alt andet lige, utrolig interessant. Hvordan kan det være, at sekulariserede muslimer, altså muslimer som tager afstand fra den hadske og destruktive adfærd som islamister har, er de eneste der helt klart støtter mig i Danmark? Jeg mener, jeg står som en form for international median for fredskabelse, men dansk intellektuelt liv, politiet, venner og så videre forfølger mig?

Årsagen er, at Danmark har allieret sig med de mørkeste kræfter indenfor Islam. De krigere som tager til Irak og slår kristne og Yazidier ihjel. Krigerne vender tilbage til Danmark og bliver støttet; ikke retsforfulgt, bakket op med thevand og sukkerkager. På samme tid forfølges dem som gerne vil freden og sameksistensen imellem de tre verdensreligionerne.

Det svarer lidt til, at at Somalia begyndte at støtte de mest radikale conquistadors fra det fjortenårhundredetals Spanien, som vitterligt myrdede løs i G-ds navn.

Resten af den civiliserede verden ville selvfølgelig tage dyb afstand fra Somalia, da conquistadorsne jo opførte sig som ubeskrivelige uciviliserede barbarer i Amerika. Hvis Somalia så samtidig forfulgte de reelt midtersøgende kræfter i landet, som mente at det måske var lige lovligt langt ude, at støtte kristne udplyndrere og barbarer, ja så må man vel sige, at det somaliske magtapparat var en direkte fjende af i hvert fald Amerika.

Det er det samme med dansk politik og statsapparat. Når man støtter de mørkeste kræfter indenfor islam, og forfølger de midtersøgende (internationalt set) kræfter i landet, som kritiserer at man åbenlyst støtter IS og den slags. Så er man altså, set ud fra et internationalt perspektiv, helt ude i hampen.

Det er sådan resten af verden betragter Danmark, og Danmarks handlinger. Det bekymrer alle, specielt de moderate kræfter i Mellemøsten, som kan se, at deres religion bliver skævvredet af Danmarks støtte til deres egne sort får.

Heldigvis er de moderate kræfter i Mellemøsten ved at organisere sig, og give et humanistisk modsvar til det korrumperede menneskesyn som de danske medier og den danske stat har. Det er, om ikke andet, sundt for Mellemøsten, som nu kan finde fred.

Danmark dyrker den fjende, som vil give hele verden krig, Mellemøsten går den anden vej.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.