Journalistik

i Danmark af

Nu er det snart femogtyve år siden jeg startede som praktikant i det der den gang hed Månedsbladet PRESS. Et flagskib indenfor journalistik. Mit bidrag var at lukke avisen, fordi jeg syntes den var for korrupt. Hvordan er det så gået siden?

Det er gået, på den ene side forfærdeligt, i dag er jeg vel sådan en ”enfant terrible”, altså en form for blanding af Clement Kjærsgaard og Carsten Jensen, men bare værre, fordi jeg aldrig, i bund og grund, aldrig er gået på kompromis, og i en dybt korrumperet stand, er det det værste man kan gøre, for det udstiller alle omkring en.

Men lad os kigge lidt på det gode der er sket. Da jeg begyndte mit journalistiske liv for alvor, der skrev jeg på en modstandsavis, ikke Information, men den moderne borgerlige avis ”Fem i tolv”, den mest radikale borgerlige avis der findes. Halvdelen af avisens stof er skinhead agtigt stof, hvor store hunde og råb og skrig er mere interessant end at finde sandheden. Men, som sagt, korruptionen kan jo ikke bekæmpes indefra, den skal bekæmpes udefra.

Da jeg skrev på Fem i tolv, blev jeg sat i bås, og folk mente at jeg var både racist og umenneske generelt. Sådan er det jo, når man sætter et troldspejl op foran journalisters øjne, de kommer jo til at se sig selv, og hader synet, og i stedet for at vende den indad, så vender de det udad.

Efter at have forlagt min nøgle til indgangen i de mindre hellige journalistiske haller, blev jeg nødt til at forsøge at opfinde mig selv igen. Det skete med en smuk lille internetavis ved navn Lykeon. Ideen var, at sammensætte internationale nyheder og kulturstof. Denne avis lykkedes heller ikke, primært fordi jeg ingen opbakning fik. Det er begrænset hvor lang tid man kan fortsætte for udelukkende egen kraft, og så to ellers dygtige journalister som jo så desværre ikke kunne leve af det. Men det satte sig sine spor, og hvis man kigger lidt på den nye avis ”Den korte avis”, så minder den meget om Lykeon, bare lidt bedre på nogle punkter og lidt dårlige på andre. Det var forkert at skrive på engelsk, men jeg savner virkelig de opløftende musikalske ting på Den korte avis. Men ideen med at skrive kort, præcist og klart, den lever videre med Den korte Avis. Det siger sig selv, at man skal satse på kvalitet og ikke kvantitet på nettet, idet der er så mange andre om budet, så man skal have lidt men godt. Den danske avisbranche burde specialisere sig langt mere på netaviserne, komme med få men gennemresearchede artikler, som er unikke for dem, og så droppe alle de ligegyldige PR artikler, som folk alligevel ikke gider at læse, vende tilbage til rødderne, så at sige. Det var ideen med Lykeon, som Den korte avis har succes med, selvom Pittelkow måske ikke lige ser ideen ligesom jeg, så har han arbejdet videre, endda flot videre, med formatet.

Så er jeg så, i mangel af bedre, men også heldigvis, blevet blogger. Dels har jeg min internationale blog Rubicon.dk, som er en videreførelse af Lykeon, men så kun oponionsdelen. Den har ført til stor opmærksomhed i hele verden, ligesom Lykeon, som jo også blev læst fra Tel Aviv til Madrid og Rom. Den gik hen og blev Danmarks internationale avis, og er det stadig med Rubicon.dk.

Til sidst vil jeg lige tillade mig at fremhæve mit forsvar for journalisternes frihedsrettigheder, og retten til beskyttelse af politiet. Senest er det Uwe Max Jensen, som jo bliver forfulgt konsekvent af politiet, godt nok primært som billedkunster. Men Jensen gør jo det han gør, fordi han står op for ytringsfriheden, journalisternes livsblod. Yderligere betyder en manglende beskyttelse af journalister generelt, jo at i allesammen er i fare. Der har i, reelt kun undertegnede der forsøger at rejse debatten på et seriøst oplyst grundlag. Alle andre er ligeglade, eller meler deres egen kage. Sådan er det.

Hvorfor gør jeg det? Fordi jeg ikke er journalist. Jeg er filosof. For mig handler det ikke om den sidste og bedste historie, jeg er ligeglad. For mig handler det om oplysning, og retten til at sige åbent og frit det man mener, sparker samfundet hen i en mere oplyst, og mindre korrupt verden. Det er derfor jeg gør det. For jeg forstår godt det her med at man skal tage hensyn og så videre, men jeg er bare uenig, ikke ud fra et journalistisk perspektiv, men ud fra et etisk og moralsk perspektiv.

Det er derfor i har brug for mig, fordi vi allesammen, er rundet af Voltaires forståelse af den sokratiske kritik.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.