Sokrates og medierne

i Topnyheder af

Jeg er kritiker, det er min opgave at forsøge at oplyse de dele af samfundet som jeg oplever som korrumperede; PET, SKAT, massemedierne, EU.

Det gør jeg fordi jeg tror på, at det nu engang er måden at holde samfundet sundt på. Som Sokrates sagde; jeg er den bi som holder den ædle ganger sund, ved hele tiden at stikke den. I ville blive meget kede af at skulle undvære denne bi, for den sikrer at samfundet fornys på en sund måde.

I Athen slog de som bekendt Sokrates ihjel, og det har man, ved G-d, også forsøgt her i Danmark. Jeg har snart ikke tal på de fjender jeg har haft, som har forsøgt at bekæmpe mig, med de mest uetiske metoder.

Det er prisen for at være kritisk, men se nu på det samfund vi har; det eneste samfund i Europa som reelt kan siges at være udenfor borgerkrigens mulighed.

Sådan er det ikke i de andre europæiske lande. Alle disse står på kanten af borgerkrig.

I Danmark tror de fleste danskere stadig på at staten kan løse opgaven med tackling af den stigende terror, islamiseringen af samfundets institutioner, og velfærdsstatens sammenbrud.

Tag min kritik af SKAT, som vel er den største konkrete sejr jeg har haft. Der fik danskernes øjne op for, at samfundsmaskineriet er i udu.

Det har siden ført til en diskussion af SKATs rolle, og hvordan vi løser problemerne med det.

Det er en konkret og god ting ved kritik.

Men der er, efter min mening, mange ting vi skal have kigget på for at skabe et godt samfundet. Specielt massemedierne, som er gået til i selvfedme og tro på egen moralsk overlegenhed.

Hvem vogter vogterne? Spurgte skeptikerne i diskussionen af Platons filosofsamfund. Massemedierne BURDE have været mig, altså sokratisk inspirerede samfundskritikere, som arbejdede på at holde samfundet sundt.

Det har man glemt, og derfor er massemedierne blevet meningsløse, ja de er blevet et problem fordi de jo søger at forhindre den ægte samfundskritik, som jo i disse dage kommer fra bloggerne.

Det er en syg del af samfundets maskineri i samme kaliber som SKAT, og det nytter ikke noget at snakke med dem. De vil jo tydeligvis ikke i samtale. De vil bare forsøge at bevare magten.

En sådan så moralsk korrumperet del af samfundet kan man ikke redde, og hvorfor skulle man også det?

Massemedierne er meningsløse, samfundsnedbrydende og et meget, meget stort problem for vores demokrati.

Så, de skal nedlægges.

G-d bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.