Quangos

i Topnyheder af

Det er ved at være sidste udkald for det danske demokrati, hvis det skal overleve i den form, vi har det i nu. Jeg er ikke ubetinget tilhænger af vores nuværende model. Jeg synes, at der er for mange paver der sidder rundt omkring, som er uden for demokratisk kontrol. 

I retsvæsnet, medier osv. 

Men jeg mener dog, at en bevarelse af systemet er bedre end kollaps af staten og total anarki. 

Vi så optakten til det med Breivik her for nogle år siden, og vi ser det i disse dage på Nørrebro. Altså handlinger som er uden for den demokratiske kontrol. 

Hvad gør vi så?

Jeg mener, at de metoder jeg har anbefalet og som også, så småt, er ved at komme i gang. Altså en forceret repatriering af mennesker som vil ødelægge samfundet og ikke har et klart krav på ejerskab, virker. 

Det virker endnu ikke i Danmark, da vi stadig kæmper med at få bureaukratiet til at acceptere systemet. 

Men det virker faktisk i USA, hvor Trump har rigtig stor succes med at arbejde med processerne. 

Så, jeg ville nok, hvis jeg var politisk ansvarlig, se at få sat bare lidt mere kul under gryderne. Det er ok hvis vi ikke når helt op på Trump tempo, men vi skal deropaf. 

Det kræver en del politisk arbejde med bureaukratiet, men det er en del af det politiske arbejde at tvinge bureaukratiet derhen hvor man gerne vil have dem. Ellers kører de bare deres egen politiske dagsorden, og så er man ligevidt. 

I England snakker de en del om Quangos, altså bureaukrater som har en politiske dagsorden som løber imod den siddende regering. 

Vi har en hel del af disse “Quangos” her i Danmark. 

Hvis bureaukraterne ikke makker ret i England, så fyrer politikerne bureaukraterne og ansætter nogle nye. 

Det kunne regeringen overveje, det ville skabe rum for regeringens dagsorden. 

Der er selvfølgelig nogle embedsmænd man ikke kan fyre og heller ikke skal fyre, dommerne for eksempel. Men de skal følge loven, og hvis de ikke vil det, så skal man stramme op så at deres fortolkningsrum ikke giver dem mulighed for at bryde reglerne. 

Et godt eksempel er her de danske dommeres overfortolkning af artikel 8 i menneskerettighederne, som har beskyttet forbrydere imod at blive udvist. 

Det er bare venstreorienteret politik ført i retssalene, så det skal de selvfølgelig ikke have lov til. De skal rette ind, i forhold til de love de har at arbejde med. 

Så, kul på fyret. Det er hele retsstaten og den generelle demokratiske orden som er på spil, så det er altså en desperat kamp. Men den skal vindes, ellers falder staten.

G-d bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.