Eroderingen af det danske samfund

i Topnyheder af

Det her med at islamismen er fjenden iblandt os er rigtig. Jeg kender islam og muslimske lande indenfra, fordi min egen far var muslim og jeg har en god kontakt til de muslimske lande. Jeg er ikke fordomsfuld, racistisk eller noget i den dur. 

Jeg ser tingene oplyst. 

Det er sådan her. Når en stor flok udlændinge kommer til landet, så klumper de sig sammen med folk som ligner sig selv. Det gør vi danskere også når vi kommer til udlandet. Det betyder, at migranter fra muslimske lande typisk slår sig ned i sociale boligområder. 

Her lever de ofte fint med dem som boede der i forvejen, men på et tidspunkt vil de gerne have området for sig selv. 

Så gør de det, at de opkøber alle butikkerne og forsøger at sætte sig på gaden. Det vil sige fylde på gaden, hænge ud foran deres butikker og lignende. 

Formålet er at skræmme danskerne væk, så at de selv kan få området for sig selv. 

Noget af det er organiseret fra moskeerne, det kan man se ved, at det typisk er der hvor der er en stor moske i nærheden hvor chikanen er stærkest. 

Når det går hårdt for sig står menuen også på voldtægter af piger uden tørklæde. 

Formålet at at erobre et omgrænset territorie som så kan styres med sharia patruljer og religiøst politi. Det er derfor politiet og brandvæsnet bliver stenet ud af ghettoerne, de bliver betragtet som muslimske områder hvor de danske myndigheder ikke er velkomne. 

Det skal lige siges, at det faktisk, sammenlignet med for eksempel konflikten med Israel er forholdsvis fredeligt. Det kan være meget værre. I mange lande, for eksempel Nigeria, hærger Boko Haram med plyndring, nedslagtning og meget andet. 

Det handler bare om, at muslimerne vil have de områder de har udset sig selv for dem selv. De vil ikke have nogen forstyrrelser som studentervogne eller forsumpede værtshuse. 

På den anden side, er danskerne ikke vant til denne opførsel, og kommunen har slet ikke fattet hvad der sker. Her står menuen på “integration” og socialpædagogiske tiltag. 

Kommunen mener, at de stakkels migranter er sølle stakler som flygter fra krig, og derfor skal have i pose og sæk. Migranterne for derfor lettere førtidspension og der stilles ikke de samme krav. 

Opfattelsen af virkeligheden er så markant forskellig, at de slet ikke mødes, og heri opstår så problemerne. 

For havde vi bare set migranternes opførsel for hvad den er; en kriminel og terroriserende adfærd som ikke hører hjemme i et civiliseret samfund, så kunne vi have sat ind med politi og hjemmeværn fra start. 

Vi kunne have forbudt migranter at købe alle butikkerne op, og have straffet familier som lader deres børn lave chikanen imod danskerne hårdt fra start. 

Det er ikke en selvfølge, at migranter oprører sig så uciviliseret. I Bangladesh hvor min far kommer fra, der er der selvfølgelig strejker hele tiden, men man erobrer ikke områder fra hinanden.

Der er selvfølgelig religiøse konflikter, men der er ikke territoriale konflikter. 

Som en del af konflikterne på gadeplan, som ingen tør skrive om, andre end indiemedier, er Islam blevet en del af konflikten. 

Ofte organiseres meget af chikanen fra de muslimske moskeer, derfor er det reelt en fjendtlig handling at acceptere mange af moskeerne, uden at forholde sig kritisk til hvad de laver. 

Jeg mener, Erdogan er helt åbenlyst en del af Det muslimske Broderskab, den Sunnimuslimske organisation som har organiseret Hamas og har kontakter til Al Queda. Alligevel lyser der ingen røde lamper hos politikerne når Erdogan opretter moske på moske?

Man siger, der findes ikke et gratis måltid. Når Erdogan financierer en moske, så vil han have noget ud af det. Det er magt og kontrol. 

Magt og kontrol over dansk territorie. Det er derfor vi lukker moskeerne. 

Denne konflikt eskalerer og deeskalerer med tiden. 

Men ikke at tage den seriøst, det er ikke en mulighed for danske politikere længere, heldigvis. 

Her mener jeg, at den nuancerede håndtering af konflikten er vigtig. 

Altså, at vi bekæmper de reelle fjender som organiserer imod os i landet. Primært med indrejse forbud, repatriering osv. 

Det er så det vi gør, men lad os dog gøre det med åben pande. 

Hvorfor ikke bare sige det som det er, oplyse borgerne om de områder som er i fare for hverdagsterrorisme, hjælpe der hvor der kan hjælpes. 

Vi går rundt i en evig fortielse, fordi vi er så bange for at være racister osv. 

Hvorfor ikke bare snakke om det som det er; en muslimsk langsom erodering af det danske retssamfund. 

Nej, man må ikke indføre Sharia i Danmark, heller ikke af bagdøren. 

Det er et dansk land, men danske love. Hvis man vil have magt, så må man gå den samme vej som alle mulige andre.

Hvis man ikke vil det, så kan man let finde tilbage til det land man kommer fra, for der måske at få sine ambitioner om Sharia opfyldt. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.