Blå blok

i Topnyheder af

Det er tid til selvransagelse på højrefløjen. De sidste dønninger efter Lars Løkkes regeringsperiode er ved at lægge sig, altså bortset fra, at Løkke lige mangler at træde af, og give plads til næste generation. 

Som en integreret det af hele sidste regeringsperiode, så har jeg jo både ansvaret for sucesserne og fejlene. For det første mener jeg, at vi afleverer et land som IKKE er på vej ned i dyndet ligesom Sverige. Sverige har helt mistet kontrollen over store dele af landet. I Danmark er vi presset, men vi har masser af muligheder for at handle, reorganisere og i det hele taget følge med presset fra bander, islamister og andre trusler.

Det er i en europæisk sammenhæng uden sidestykke. Et arbejde som har tiltrukket opmærksomhed fra store dele af udlandet og anerkendelse fra EU, USA, ja selv FN og Menneskerettighedsrådet har været anerkendende overfor vores kamp for at bevare sikkerheden i top og borgeren i centrum. 

Yderligere har vi skabt en brandgod økonomi, som mange danskere nyder godt af. 

På den negative side, må man sige, at migrationen i starten regeringens periode gik rigtig skidt. Vi fik slet ikke dæmmet op for alle dem som rendte rundt på motorvejene, det blev en kæmpe fejl som gav motivation til mange på yderfløjene og en berettiget kritik. 

Den bør vi tage på os, og handle derefter. 

Så man kan sige meget om vores arbejde. Men målet, at redde Danmark, er reelt nået. Det kan vi godt klappe os selv lidt på skuldrene for. 

Kigger vil lidt på de interne magtkampe og problemer, så er det klart, at vi faktisk lærte en hel del. 

For det første tror jeg, at vi lærte at vi skal holde sammen. Al den fnidder som vi selv skabte, var unødvendig. Der er ingen grund til at slås indbyrdes, kravle op i træer, lege med rød blok, og i det hele taget skændes indbyrdes. Vi skal holde sammen. 

Det teamwork vi skal i gang med nu, skal være uden alle de trakasserier som vi ellers har døjet med. 

For mit eget vedkommende kan jeg godt se, at flirten med S har været for meget. Jeg blev rigtig glad for, at S pludselig anerkendte mit arbejde. Så nu følte jeg, at jeg havde to muligheder for at få mine ting igennem. Det følte Løkke som et svigt. Så blev han sur. 

Omvendt kunne Løkke måske have ladet være med at opføre sig som en fornærmet teenager. 

Jeg er oprindelige Radikal, så jeg troede ikke, at en skiften fra det ene til det andet perspektiv ville være et problem. Men sådan er politik bare ikke i dag på højrefløjen. Vi har brug for en loyalitet overfor hinanden. 

Det bliver vi nødt til at tage med ind i næste regeringsperiode. 

Samtidig er det også min erkendelse, at der er nogle politiske områder, som er for vigtige at holde som en del af det blokpolitiske spil. Jeg kunne sagtens trække mig helt fra støttet til S. Men sikkerhedspolitikken skal ikke være blokpolitik. 

Det er for store problemer vi står overfor som samfund ligenu til at overlade det kun til S. Der er menneskeliv på spil, så derfor bliver vi nødt til at tænke landets bedste fremfor snæver blokpolitik når det kommer til sikkerhed.

Det håber jeg højrefløjen forstår og accepterer. Sidste gang jeg trak mig fra sikkerhedspolitikken endte det med at vi havde migranter rendende rundt på motorvejene og et kæmpe migrations pres på Jylland, voldtægter og hvad ved jeg. 

Anyway. Vi skal holde sammen, finde et nyt projekt og forsøge at finde en ny chef. 

Jeg er her, hundrede procent. Jeg synes jeg har lært meget af sidste regeringsperiode, og vi kan sagtens finde en ny balance igen. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.