De etiske valg

i Topnyheder af

Venstre er på vej ind i en ny fase af partiets liv. De balancer som skal være på plads, ser ud til at finde deres naturlige leje som Danmark ser ud lige nu, og det er ok.

Det skal lige siges, at vi ved jo ikke hvordan verden ser ud om ti år, så derfor er de valg vi foretager os nu jo kun gætteværk, vi gør det så godt vi kan.

Men en ting er sikker, verden bliver nok ikke fredeligere med den nuværende regerings lidt tøvende tilgang til sikkerhed.

Jeg forsøger at hjælpe, men det er ligesom om, at de balls der skal til for for alvor at trække det røde kort ikke rigtig er der, eller er de der?

Anyway, en ting er de politiske valg som vi foretager os i forhold til at dække den politiske virkelighed, en anden ting er de erkendelser som vi bygger disse valg på.

Lad mig prøve at forklare.

I går var jeg ude sammen med min lille datter på en rideskole. Hun elsker at ride, som de fleste piger på syv år gør, så jeg var taget ud til en rideskole sammen med en af mine israelske venner.

Min ven er sådan en af de personer som ser verden mere etisk end andre. Han er selv vokset op på en gård i Israel, så han har masser af erfaring med dyr.

Vi gik der og hyggede os, og jeg spurgte ham, hvordan han har det med sådan en rideskole. Han kom med sådan en sjov forklaring, som siger mere om os end om ham. Han sagde; dyrene har ikke valgt at blive lukket inde i bure, de har intet valg. Vi har taget deres frihed fra dem, for at vi kan rende rundt og hygge os.

Det mest paradoksale er, at de mennesker som elsker dyrene allermest, er dem som holder dem allermest fanget.

Med andre ord, han så det ud fra dyrenes perspektiv, og ikke det menneskelige.

Hvorfor er der ingen der har tænkt den tanke? Altså det reelt etiske i en situation hvor vi har magten?

Sådan er verden så fyldt med etiske sandheder, som vi TROR vi har styr på. Men ofte er den etiske sandhed og ægte vinkel måske en anden end vi tror.

Det minder mig lidt om Jesus, da han helede de syge om søndagen, selvom farisæerne sagde at det måtte man ikke.

På samme måde er politik jo svær at forholde sig til, hvis man bare gøre som alle andre.

Under og før besættelsen sagde humanisten Poul Henningsen klart fra overfor nazismen, idet han kunne se de dystre og inhumane tendenser i den ideologi. Det var der ikke andre humanister der gjorde. De hyldede tværtimod tyskerne, og mente at vi ikke skulle gøre dem vrede.

Det er denne skillelinje Venstre står på.

På den ene side var Fogh klar i mælet mht. både nazisme og islam. Han bøjede sig ikke for presset, men stod fast på frihedens faste grund. På trods af, at alle de andre humanister rendte den anden vej.

Desværre valgte Løkke at rende med de følgagtige humanister, som nu har allieret sig med mørkemændende, de muslimer som kører i høj fart ned i igennem gaderne i København. Islamisterne.

Det er et skæbnevalg man som minister og som leder skal gøre sig. Problemet er, at det koster uanset om man går den ene eller den anden vej.

Men æren beholder og får man kun, hvis man tager de rigtige valg.

De rigtige valg er ikke nødvendigvis de valg som mainstream mener. Ofte er det faktisk sådan, at mainstream tager fejl, fordi mainstream er den laveste fællesnævner.

De rigtige valg kræver nuancer og indsigt, det er nu engang der hvor barren er sat for Danmark i dag.

Udfordringerne og problemerne er der til overflod, spørgsmålet er; går vi i Fogh eller Løkkes fodspor?

Jeg stemmer på Fogh.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.