Danmark står overfor nogle seriøse sikkerhedspolitiske beslutninger.

Vi er presset fra mange vinkler på en gang.

For det første er der kommet en meget stor interesse for Danmarks og rigsfællesskabets territorie ved arktis, for det andet er der altid en latent sikkerhedstrussel fra øst og vi står i dag med massive terrorrelaterede problemer internt i de enkelte lande.

Her på det sidste er tingene ved at gå helt galt i Sverige, som virkelig er udsat på denne post.

For det ikke skal være løgn, så er central europæerne også ved at konsolidere deres sikkerhedsstyrker, vel at mærke uden Danmarks reelle deltagelse.

De EU lande som ikke lige er i “kernen” er reelt sat ud på et sidespor sikkerhedsmæssigt.

Det betyder, at vi i højere grad bliver nødt til at tage ansvar for vores egen sikkerhed.

Jeg har tidligere været inde på, at Norden ville være en logisk enhed at konsolidere sig omkring.

Vi har alle de samme udfordringer, kulturer som minder meget om hinanden og dermed vil have let ved at organisere os.

Det vil give os allesammen den sikkerhed som virkelig er nødvendig i dette meget usikre sikkerhedsbillede.

Det næste store stræk sikkerhedsmæssigt er efter min mening opgøret med islamismen i de nordiske lande.

Den sikkerhedsrisiko de udgør skal tackles med det samme.

Hvis ikke det sker sker, kan vi risikere et sikkerhedsmæssigt sammenbrug.

Men for at det kan ske, skal vi se at komme i gang og skabe de policies der skal til for at gøre det.

Det kunne være et fornuftigt reelt stykke arbejde at gå i gang med.

G-d og g-derne bevare Danmark og Norden.