Klimaet

i Topnyheder af

Der er utrolig megen snak om klimaet, naturen og NU skal vi gøre noget, for ellers brænder hele verden sammen.

Jeg har tit undret mig MEGET over hvad al den virak egentlig handlede om, VED folk overhovedet hvad det handler om.

Det virker ikke sådan, for så havde de vel brugt naturen noget mere. Mange af de storbytosser som himler op om klimaet er dem som er længst væk fra naturen, men bor inde i byen uden kontakt til skov og hav.

Hvorimod dem som bor ude på landet, de hader diskussionen, mange af dem, og betrager det som farlige sværmeriske ideer fra storbymennesker som ikke har et kvæk forstand på naturen.

Så hvad HANDLER det så egentlig om, det med naturen?

Jo, lad mig prøve at forklare med en lille historie. Her for nogle år siden gik jeg Caminoen, det var før jeg blev jøde, og altså derfor en kristen pilgrimstur.

Det var en stor oplevelse, som man siger, Caminoen starter først når man kommer hjem.

Men altså, jeg gik der ad støvede veje, og op i høje bjerge, ned i dale og over klukkende bække for at finde ånden.

Caminoen er sådan en hård tur, hvor man forsøger at finde sig selv i et åndeligt perspektiv.

Lige før jeg nåede til den sidste kirke på vejen, Santiago de Compostella, gik jeg igennem en meget smuk spansk skov. Et sted hvor lyset faldt som g-ds søjler ned igennem det grønne løv, og sommerfuglene svirrede imellem bladene.

Det slog mig, at det var min kirke, og ikke så meget den endelige kirke, altså den hvor vi sad der alle os pilgrimme og lugtede bænket op.

Nej skoven var min kirke, eller mit åndelige sted.

Det er det det handler om, det handler ikke om benzin eller dieselbiler eller vindmøller. Jo, de ting som er udenom skoven i sin harmoni og skønhed er bare “means to an end”, værktøjer til at skabe det åndelige naturens tempel.

Men hvorfor? Hvorfor er den lille skovlund vigtig med alle sine mystiske ånder?

Jo, for at forstå det, skal man nødvendigvis forstå hvad ånd er.

Før vi fik videnskaben havde vi religionen, og før vi fik religionen havde vi magien.

Vi kender det stadig herhjemme med opblomstringen af sejder, vølver og sandsiersker. Men alle kulturer har haft deres troldmænd. I England hedder han Merlin, indenfor jødedommen hedder han Moses.

Alle var de troldmænd i en tid før religionen formaliserede trolddommen i en mere distanceret tro. I dag er troen og magien praktisk taget glemt, og er noget vi læser om, ikke noget vi oplever i vores hverdag.

Det er denne trang efter magien klimahysteriet handler om, i bund og grund. Det er ikke erkendt, og vi har svært ved at sætte ord på. Men tag for eksempel filmen “Avatar”, som er sådan en moderne klimahistorie. Her kæmper mekaniseringen og altså den moderne videnskab imod skovens ånd, magien, og det autentiske oprindelige. Giver det mening?

Klimahysteri er trangen imod den verden vi har mistet for tusinder af år siden. Vølverne og sejdernes verden.

Når vi erkender det, så er det også meget nemmere at handle på klimahysteriet. For har vi noget oprindelig natur tilbage i Danmark, som vi kan opdyrke igen?

Ja, det har vi faktisk, men det eksisterer i små afsondrede lommer, som næsten er glemt.

Jeg ved det, for jeg har fundet nogle af de lommer i min bådfærd rundt omkring i Danmark. De er der stadigvæk, de glemte egetræsskove med den ekstremt komplekse biodiversitet, skabt gennem millioner af års udvikling.

Danmarks urskov er egeskov.

Det er derfor vores fyrretræsskove virker så døde, det er fordi den biodiversitet som er en del af en urskov ikke findes i fyrretræsskove i Danmark, for fyrretræerne er ikke den oprindelige skov.

Hvis man vil noget med klima i Danmark, handler det altså om, at tage de få lommer af egetræsskove vi har rundt omkring er genopdyrkes dem, stille og roligt. Give de gamle oprindelige skove mulighed for at brede sig igen.

På den måde genskaber vi lidt af magien i Danmark igen. Den oprindelige ånd i landet.

Det er meget komplekst, og nedenunder denne fortælling gemmer der sig en dyb, dyb videnskabelig metafysisk diskussion, som ikke lige er på plads at forholde sig til her.

Men er du klimatosse med hang til den oprindelige danske ånd, så prøv at genskabe noget af den oprindelige natur vi havde i Danmark, stille og roligt, og med dyb respekt for landet beboere, som jo nu lever af at dyrke ting på landet.

Men, stille og roligt kan man genskabe den tabte ånd, for oprindeligt var vi i kontakt med naturen her i Danmark. Vi var en del af en større åndelig virkelighed som vi i dag har kastet vrag på. Men denne virkelighed er virkelig, i hvert fald hvis man spørger den metafysiske teori, som jo er på et reelt højere niveau end fysikken, spørg selv fysikerne.

G-d og g-derne bevare Danmark og den danske natur.

3 Kommentarer

  1. Hej Asger
    Jeg tror, at du kan hjælpe mig. Jeg har en udsagn i mit hoved, som jeg ikke kan få placeret i rette sammenhæng. Udsagnet går på, at man ser mennesket som et væsen, som har det gode i sig, men at man gør det onde, fordi man ikke kender sandheden. Altså vi gør det forkerte (det frygtelige) i den bedste mening.
    Med venlig hilsen og tak
    Hans

    • Ja altså, problemet er som regel at vi ikke er ærlige omkring verden. Vi er “uoplyste”. Det vil sige det som vi tror er det gode i virkeligheden er det onde.

      “Frelsen” ligger i, at være sand overfor sig selv, at være ærlig.

      Problemet er så bare, at en ægte, sand livsindstilling ofte går på tværs af den “offentlige mening”. Den offentlige menings er bare den laveste fællesnævner.

      Jeg har for eksempel i mange år bekæmpet indvandreres voldtægt af danske kvinder. Det er det rigtige at gøre, men den offentlige mening mener noget andet.

      Så det gode og det sande hænger sammen, og det er kun hvis man formår at leve sandt, at man også lever etisk godt.

      De fleste forfølger en overfladisk moral, og kommer dermed til at gøre det onde.

      Det er de få ægte lysfolk som gør det gode.

      Giver det mening?

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.