Naturen

i Topnyheder af

Klimaet er, som tidligere beskrevet, i bund og grund en drift imod det åndelige. En glemt og ubevidst trang imod G-d, forstået på den måde, at vi jo anerkender, at vi er en del af naturen, men ikke kan finde ud af at have med naturen at gøre.

Måske er det fordi vi ikke forstår naturen?

Hvad er naturen?

Jeg har filosoferet meget over hvad naturen er. Indimellem støder jeg på visdom, som jeg mener kan bringe os tættere på at forstå hvad naturen er.

Det paradigme (for at bruge en populært ord), altså den forståelse vi har af naturen er rundet af Darwin. Darwin, den engelske videnskabsmand beviste ved sine studier på øen Galapagos, at der er en konstant kamp imellem arterne. Det kaldte han “survival of the fittest”.

Denne ide blev politiseret af Hitler og Nietzsche og skabte en af de mest dystre kapitler i menneskets eller i hvert fald Tysklands historie. Tyskland gik fra Göethe til Nietzsche, ned af den civilisatoriske trappe….

Anyway, jeg har forsket en del i Darwin, og heldigvis har vi, til dels, misforstået Darwin. Darwin mente, at der er TO drivkrafter i naturen. Både engagementet i at overleve, men også engagementet i at få afkom. Den seksuelle drift.

Denne ide er glemt, og har efter mine kilder noget at gøre med den tid som Darwin levede i, som var meget sexforskrækket.

Anyway, når nu vi har det på plads. Altså, at Nietzsche og Hitler faktisk misforstod Darwin og det man kalder for Socialdarwinismen, så kan vi måske komme videre i vores fælles liv, og glemme denne nazifobi som store dele af venstrefløjen lider af.

KÆRLIGHEDEN
Jeg har imidlertid ikke været tilfreds med Darwins forståelse af naturen, jeg nægter simpelthen at tro, at vi er så forfladigede og primitive os mennesker. Skal alt bare handle om overlevelse og sex?

Det mener jeg ikke, og har derfor udvidet Darwins forståelse af naturen med en naturforståelse som jeg mener er mere komplet og udvidet, nemlig Democrits naturforståelse.

I Democrits naturforståelse er naturen at sammenligne med en sfære, hvor centret af sfæren er kærlighed og sfærens omkreds er strid.

Altså, her ser vi Darwins sex og survival of the fittest reflekteret i kærlighed og strid.

Samme begreber men med en større dybde.

Yderligere mener Democrit, at naturen svinger imellem kærlighed og strid i en form for pendulbevægelse.

Hermed har Democrit også et udviklingsperspektiv på debatten og forståelsen som Darwin ikke har.

Med dette kan vi sige, at vi har etableret en dybere forståelse af naturen og kan hermed også politisk søge en dybere forståelse af hvordan verden udvikler sig.

FØNIKERNE
Her på det sidste har jeg imidlertid interesseret mig for en kilde, som jeg mener måske kan tage os skridtet videre i forståelsen af menneskets forhold til naturen.

I følge den mystiske jødedom lever mennesket i en bevægelse i det man kalder det Kabbalistiske træ.

Det er meget ukendt for de fleste videnskabsfolk og religiøse folk, men jeg har efterhånden sporet dette centrale etiske pejlemærke for jødedommen tilbage til dets rødder.

Det kommer sandsynligvis fra en arv vi har fra Fønikerne. Den ekstremt avancerede kultur som gav os vores alfabet (jeg skriver lige nu med fønikiske bogstaver), Hannibal med hans krigselefanter, handel som princip og store dele af vores forståelse af etik.

Men altså da Salomon byggede sit tempel i Jerusalem gjorde han det med hjælpe fra fønikerne, og dette temple mindede utrolig meget om templet i Tyre (den vigtigste fønikiske by på den tid).

TO søjler foran, som i det kabbalistiske træ.

Anyway, lang historie kort.

Fønikerne var naturelskere og tilbad moder jord.

Det kabbalistiske træ, er en tilbedelse af naturen som princip.

Her er det fornuftigt at FORSTÅ den stemning og ide som fønikerne havde af naturen, for de var virkelig tæt på, og havde en ekstremt udviklet civilisation.

Det tætteste vi kommer på fønikernes forståelse af moder jord er Aphrodite, den græske/fønikiske gudinde.

Altså en poetisk, lysende skønhed.

Man kunne måske sige at man når hende af den poetiske livsoplysning?

Jeg er ikke helt sikker, men store dele af den blidhed og menneskelighed som ligger i jødedommen og dermed også i kristendommen og dele af islam, det er arv fra fønikerne.

Det er, i sidste ende, vores tilbedelse af naturen i naturens egentlige format. Skønheden, blidheden, roen.

Det er det vi savner i dag, hvor vi har bildt os ind, at alt er krig.

Det er det ikke, det er OGSÅ blidhed og kærlighed.

Det er en blanding.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.