At være helt

i Topnyheder af

Endnu engang tillykke til hr. Ellemann-Jensen. Jeg har tænkt lidt videre over, hvad der venter hr. Jensen.

Vi har i vores danske kultur en funktion som på en gang er ekstremt effektiv i forhold til at beskytte kulturen, og samtidig ekstremt krævende for den det går ud over.

Vi har en kultur hvor vi hylder eneren, helten, Messias, Holger Danske.

Dette dybe kulturtræk træder i kraft når vi er truet.

Lige nu er vi truet. Det er ikke alle som siger det åbent, men det er ret åbenlyst, at med EU, migration, et trusselsbillede som er så dystert som lige før Nazisterne angreb os, så skaber det uro og angst.

Det kalder trangen efter at finde helten frem i os.

Jeg har haft den tvivlsomme rolle i mange forskellige kulturen at blive udråbt som helten.

Den samme mekaniske er i gang med hr. Jensen, så hermed mine erfaringer.

For det første, jo mere man udskriges til helt, jo større krav stilles det til ens egen karakterstyrke.

For det er karakterstyrken som er det indre immunforsvar imod al den opmærksomhed og beundring der følger med helte rollen.

De FLESTE bukker under for presset og korrumperes af magten, bliver selvfede og glemmer at magt er ikke noget man har, men noget man tjener.

Indimellem er der få som HAR karakterstyrken når det gælder. For at nævne en enkelt, så kan man pege på hr. Kristian Jensen, som jo ofrede alt for at tjene Venstre. (det siger jeg ikke for at diskutere konflikten, men for at vise et solidt eksempel på uegennytte og selvopofrelse).

Her har vi med en mand at gøre, som kaster sin magt til side, for at forsøge at redde sit parti.

Som man sagde i den mytiske tid, træet skal vandes med heltenes blod for at vokse.

Men altså, sirenens korrumperende sang, magtens tiltrækning skal modsvares ved den etiske opførsel.

Man siger at magten og æren er G-ds, det er rigtigt i den forstand, at hvis vi forsager æren og magten, og fokuserer på det at gøre det gode og ofre os for vores nation, så slipper vi for at skulle forholde os til vores EGEN gevinst.

Vi lægger, så at sige, gevinsten op til G-d, og kan på den måde bevare vores fødder på jorden.

Det kræver erfaring, modenhed og stor portion ydmyghed.

Det er svært at være helt, men formår man at opfylde forventningerne, så skaber man en positiv udvikling i samfundet.

Man bliver sjældent belønnet specielt meget for det, men arbejdet bærer lønnen i sig selv.

Det er fantastisk at se samfundet blomstre op, og blive bedre.

Det er den egentlige belønning, den skal man forstå at værdsætte.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.