Tid til samling

i Topnyheder af

Så skal vi til at have en form for samling på den borgerlige fløj. Det tog noget tid for hr. Lars Løkke Rasmussen at tage sit gode tøj og gå, men nu er det heldigvis overstået.

Det er igen ikke for at pirke til de gamle sår, men for at konstatere, at vi har skullet lide med en splittet borgerlig opposition imens kaoset i Venstre har stået på.

Nu kan vi finde samling og en samlet front op imod venstrefløjen.

Igen, jeg har faktisk en sikkerhedsaktie i venstrefløjen, jeg forsøger at hjælpe dem med det. Men ud over det, mener jeg, at mine kreative, filosofiske evner er bedst tjent med at blive brugt på højrefløjen. Når nogle er afhængige af en, så må man også stille op.

Anyway, lad os kigge på det.

Vi har tre, eller måske fire politiske perspektiver i dansk politik.

1. Det liberale perspektiv
2. Det konservative perspektiv
3. Det socialistiske perspektiv
4. Klima

Hvert perspektiv afføder politiske udvikling afhængig af de udfordringer/muligheder vi har i samfundet.

Hvert politiske perspektiv skal og må fortolkes i tiden.

Så hvor står vi så i denne politiske konstellation?

Lad og kigge på perspektiverne en for en.

1. Det liberale perspektiv.

Dette perspektiv har været domineret af den kulturradikale ide om åbne grænser, frihandel, EU og i det hele taget det man kan kalde for en “Diogenetisk” filosofi. Diogenes var en filosofisk arvtager til Sokrates, idet han var verdens første “verdensborger”. Han foldede Sokrates etiske ideer ud i en ekstremt liberal version, idet han mente, at man ingen behov har for tilknytning til noget, men kunne forsvinde op i ren idelisme.

Således er det nuværende paradigme som Radikale Venstre ren idealisme uden noget forhold til materien, altså til den verden der har med al det praktiske almindelige at gøre. RV er utopister.

For at forstå faren ved dette perspektiv, kan man kigge på, hvor Diogenes endte henne. Diogenes endte som slave, idet han havde oparbejdet en gæld han ikke kunne betale. Dengang kunne man ende som slave, hvis man ikke kunne betale sin gæld.

Med andre ord, hans virkelighedsfjerne idealisme holdt bare ikke.

Man kan ikke forsage al materie, og tro man kan leve på et idealistisk plan. Materien er virkelig, og stiller krav. Krav om mad på bordet, beskyttelse, materiel udvikling.

Idet RV har fortsat, stædigt, med at forfølge deres verdensborger opfattelse, har de ført Danmark ud i en situation hvor materien begynder at hævne sig. Vi er ved at blive slaver i vores eget land, ligesom Diogenes.

Altså med andre ord, ved at ignorere de KULTURELLE og MATERIELLE forhold som ligger imellem mennesker og leve med hovedet oppe i en idealistisk sky af utopier, har de glemt at kigge på hvordan verden nu engang er skruet sammen.

De har skabt en verden, hvor demokratiet og loven er under sammenbrud, og vil stadig ikke erkende det.

På den måde er de altså komplet fanatiske i deres utopisme.

Hvorfor i alverden holder de ikke lidt mere fast i Sokrates, Diogenes læremester, som jo netop havde balancen imellem ide og materie i sin filosofi, det forstår jeg ikke. Men der er jo så meget man ikke kan forstå med fanatiske utopister.

Anyway, RVs fanatiske utopisme har tvunget os til at forholde os til vores system sådan helt praktisk. Altså hvordan skaber vi ro og fred igen? Hvordan sørger vi for, at vi overhovedet har et nation og et land på den anden side at kampen imod de naive idealister?

Her har den største succes været kampen for demokratiet og loven imod den politiske Islam.

Man kan sige, at denne kamp, som jo er både materiel (vi slås i praksis i hele verden) og idealistisk (vi kæmper for vores demokrati og lov), er den sokratiske afløser af den diogenetiske utopisme.

Der er altså reelt ikke noget modsætningsforhold imellem det nye og det gamle paradigme, andet end at det nye paradigme er mere originalt, “oprindeligt”, og dermed har en højere værdi på renneaissance skalaen.

Ydeligere har kampen for den liberale demokrati, kampen imod islamismen, den fordel at den samler hele Danmark.

Med andre ord, den liberale tanke og ide har et smukt højskoleprojekt der går på at optrævle de islamistiske netværk som er i landet, og få dem bekæmpet.

Yderligere skal vi også bekæmpe kriminaliteten, men det er, ret beset, et konservativt projekt.

FRIHANDEL
Diskuterer vi frihandel, så bliver vi også nødt til at forholde os til den udvikling som er sket indenfor dette perspektiv. Frihandel er en Britisk opfindelse, som blev udviklet af filosoffen Adam Smith, og ført ud i livet af det engelske imperium. Man kan sige, at frihandel var den filosofiske underbygning under det britiske imperium. Der er altså tale om en form for imperialisme.

Denne ide er ved at udvikle sig, idet det engelske imperium er truet af et nyt imperium, Kina.

Kineserne forsøger at overtage den imperialistiske rolle som England havde og bruger de samme metoder. Altså bankerne i relation til deres kolonier. Kina er i gang med kolonisere hele verden, inklusive os, hvis vi ikke passer på.

Med andre ord, kan man ikke bare sige frihandel uden at forholde sig til virkeligheden og det som sker rundt omkring.

Jeg har anbefalet, at vi finder en ny balance imellem frihandel og national produktion.

Det kommer sig af, at jeg har læst en del Adam Smith, og det er tydeligt for mig, at Smith selv mente, at friheden skal gå hånd i hånd med ansvaret fra produktionens side.

Vi handler med noget. Det vi handler med, vores produkter, skal udspringe af nationale, loyale, produktionsenheder.

Forretningslivet skal være loyale overfor nationen, hvis Smiths system skal fungere.

Den har de taget op i USA, med stor succes. Yderligere har de i USA erkendt faren fra Kina, og er i gang med at bekæmpe Kinas imperialistiske ambitioner.

Liberalismen i denne version, er altså i udvikling, det skal vi nødvendigvis forholde os til.

Det skal være frihed under ansvar.

2. Det konservative perspektiv.

Konservatismen er i stærk fremgang rundt omkring i verden. Dels fordi den har udviklet mange spændende nye ideer, og dels fordi modsvaret imod Diogenismen er konservatisme.

Det har skabt store brydningen i samfundet, idet den gamle diogenetiske garde har sparket fra sig, ofte med helt urimelige metoder (læs; Tommy Robinson).

Men altså troen på nationen, loyaliteten overfor sit eget folk, og de gamle dyder er noget som er virksomt over en bred palette af organisationer og folkebevægelser.

Det er ikke altid lige kønt, men det syder og bobler i de konservative kredse.

Derfor er udviklingen af en sund konservatisme et mål i sig selv for Danmark, og forsåvidt for resten af verden.

Mit bidrag har beroet på en midtersøgende prosemitisk konservatisme som har søgt imod nationen, men uden at have en aktie i de meget negative racistiske tendenser som er i samfundet.

Det er ok at være sort i huden, og så stadig være dansker.

Samtidig har jeg forsøgt at tale de positive dele af konservatismen op; nation, kongehus, lov, familie, religion, forsvar, politi og så videre.

Denne afbalancerede nye konservatisme har fundet mange udtryk rundt omkring i verden. Smukke udtryk synes jeg, og har været en ekstremt dynamisk del af verdens udvikling.

Disse perspektiver synes jeg bare vi skal arbejde videre med, på en god og human facon. Det har vi behov for.

3. Det socialistiske perspektiv

Vi har i Danmark en del socialistisk arvegods. Arvegods som står for fald, fordi socialismen ikke har udviklet sig positivt i de sidste mange, mange år. Det store fald skete med Marx, som udviklede nogle ideer uden hold i virkeligheden. Marx ødelagde socialismen.

Han pegede på nogle interessante ideer, men han sammensatte ideerne helt skævt. Han pegede på Sparta, han pegede på økonomien, og han pegede på arbejderne.

Dette førte i Danmark til, at Lykketoft, mere eller mindre ene mand, indførte en russisk kommunistisk stat i Danmark.

Spørg ham i dag, og han vil nægte, men alle tegnene er derpå. En traktorfabrik af en offentlig sektor, som ødelægger vores børn og skaber en del lidelse for alle involverede.

Det er efterhånden så slemt, at vi accepterer, at vores børn ødelægges, og vores ældre bliver placeret på institutioner uden familiens opbakning.

Det er blevet en pølsefabrik.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor Lykketoft ikke i det mindste tilpassede velfærdsstaten til danske forhold.

Jeg mener, man burde da have tænkt lidt mere højskole i forhold til velfærdsstaten i stedet for at kopiere alle de sovjetrussiske ideer en til en.

Anyway.

Min pointe er, at vi KAN skabe en positiv fremgang i velfærdsstaten også, uden at afvikle den.

Det her med at bare ødelægge andre folks arbejde, det får vi ikke noget ud af. Til gengæld kan vi få noget ud af, at tilpasse staten, så at den passer til danskernes behov.

Vi har en højskole, som vi allesammen er glade for, og som har skabt en solid og god fremgang for landet.

Lad os da skabe mere højskole i velfærdsstaten og dermed tilpasse den danskernes reelle behov.

Frihed til fælleskab, også indenfor børnepasning, skoleliv og så videre.

På den måde kan vi give danskerne en positiv udvikling, fremfor ødelæggelse af det bestående.

Det er SF i øvrigt med på, så dem kan vi nå med sådant et projekt.

Børnenes tarv skal efter min mening i fokus igen.

4. Klimaperspektivet

Alternativet formåede at lancere et stort fokus på klimaet. Lad mig sige det som det er, det er ikke en ide som er groet i min baghave. Jeg synes helt ærligt at der er langt større problemer end klimaet, og jeg går mere op i at vores børn har et godt samfund end træerne og fuglene.

Men når det så er sagt, så kan jeg ikke se, at det ikke er fint at gøre noget for naturen. Så længe det skaber en fornuftig fremgang.

Vi kan fra højrefløjen også bidrage med noget mere dybde og tro i forhold til diskussionen. Venstrefløjen bruger det bare som en form for afledning og lidt uklar og overfladisk idealisme.

Men der er dybder i diskussionen vi kan forfølge, og hvem vil ikke have en skønnere natur. Jeg bor selv i Aalborg og jeg nyder da at se marsvin i bugten, sæler og naturreservater. Det er da fint.

Der er altså mange dagsordner vi kan forfølge, det handler bare om, at vi finder nogle platforme at stå på.

Vi skal ikke have de samme platforme allesammen, det er fint at have forskellige fokuser, men nu skal vi forsøge stå sammen, fremfor at bekriges allesammen.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.