Hvornår bliver en svane til en svane?

i Topnyheder af

Jeg har lige en generel kommentar til dansk politik, og min rolle i dansk politik.

For snart 15 år siden, da jeg startede min karriere som filosof, var reaktionen først fra offentlig hold og parnasset generelt, at jeg skulle bare holde min mund, skulle begraves under tre tons sten, og jeg i øvrigt var en idiot uden forstand på noget som helst. 

Jeg skulle ignoreres, sættes ud på et sidespor, og på den måde bare ødelægges rent intellektuelt. Det sker indimellem for nogen intellektuelle eller politiske spillere, hvis de stikker for meget udenfor. 

Nu er der snart gået over halvandet årti, hvor parnasset har forsøgt at lukke munden på mig. 

Lad mig komme med nogle af metoderne; tortur af mit ene barn (Helle Thorning Schmidt), offentlig æreskrænkelse ved tre retsinstanser (Lars Hedegaard), berufsverbot, Caponemetoden (systemet stjæler mine surt sammensparede penge) og hvad ved jeg. 

Jeg står her stadig, og er i mellemtiden blevet en international blogger rockstar. Imagine that. 

Against all odds. 

Efter sådan en omgang forfølgelse og terror, så bliver man langsomt mere og mere skeptisk overfor det man møder fra systemet. 

Det synes jeg ærlig talt også, at jeg har optjent retten til. Jeg stoler ikke på nogen over en dørtærskel. 

Men, og det er så her vi har problemet. Min FUNKTION i samfundet er nogenlunde uændret fra da jeg startede til nu. Jeg er samfundets filosof, og arbejdet dydigt på at forsøge at løse de problemer som er i samfundet. Hvorfor i alverden samfundet så gør hvad de kan for at lukke munden på mig, det går mig over forstanden. Jeg mener HVORFOR? Hvordan kan det på nogen måde give mening, når jeg forsøger at arbejde med de problemer vi har på et oplyst grundlag?

Yderligere er problemet, at den eneste måde jeg kan få systemet til at holde sig fra at yde overgreb mod min ringe person og mine børn, er ved at true og skabe mig. 

Jeg er et voksent menneske, som forsøger at udleve mine politiske ambitioner, som rent ud sagt, går på at forsøge at fremme oplysning, humanisme, demokrati og retsstat i samfundet. Så interesserer jeg mig for andre ting også; velfærdsstaten, vores unger osv. Men jeg har INGEN interesse i at ødelægge det for nogen i det her samfund. Tværtimod. 

Men fordi forfølgelsen stadig er i gang, så bliver jeg ofte nødt til at slå brutalt i bordet, og skære rundt omkring i samfundet, ved de instanser som er fremmest i forfølgelsen. Der er da ikke noget jeg hellere vil, end at være med til at udvikle DR, politiet, SKAT og så videre i en positiv retning. Men når jeg hele tiden mødes med afstandstagen og forfølgelse, så er det ærlig talt lidt svært. Så opstår konflikterne, og jeg slår ret hårdt. 

Konflikter løses ved dialog, men der er ingen som vil snakke med mig, når vi er i konflikt, så konflikterne fortsætter i en uendelighed. 

Radio 24/7 er et godt eksempel på en offentlig instans som nægtede dialogen, og derefter begik rituelt selvmord som konsekvens af det. 

Det er jo komplet idiotisk. 

Yderligere har jeg en masse projekter og ting og sager jeg gerne vil lave. 

Jeg har for eksempel lige søgt en stilling ved Nordisk Råd. Det har jeg gjort fordi jeg virkelig gerne vil hjælpe svenskerne med deres sikkerhedspolitik. 

Men det vil Venstre ikke tillade. Det giver jo ingen mening. Bare fordi samfundet har bestemt sig for at kule mig ned, så skal det gå ud over svenskerne som står i en af deres værste kriser nogensinde. 

Eller Amerikanerne, som jeg har blogget for i snart ti år. Når de kommer her for at søge inspiration, så kan jeg ikke mødes med dem. Fordi jeg persona non grata. Det er absurd. 

Hvornår stopper det?

Hvad er meningen?

Jeg er så træt af det, træt af alle dem som skal ofre alt muligt på at holde min nede. 

Det koster at holde en international blogger/filosof nede. Det koster i anseeelse, tabte karrierer, ja indimellem koster det liv. Som da Seidenfaden døde efter en lang kamp med mig. Eller Joy Mogensen som nu har mistet sit barn. 

Det er stress, det er stærke åndelige kræfter som er i spil rundt omkring mig. 

Det koster at forfølge jøder, på den ene eller den anden måde. 

Jeg håber hermed, at vi kan OPHÆVE forfølgelsen, og give mig det albuerum jeg har brug for, for at kunne lave mit arbejde. 

Jeg er ikke ude på at ødelægge det danske samfund, tværtimod har jeg faktisk lige reddet det. 

Så, kan svanen nu snart få lov til at blive erkendt og behandlet som en svane? Eller er vi ude i 30 års mere grimme ælling. 

Bare tanken om det gør mig irriteret. 

G-d og g-derne bevare Danmark. 

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.