Vi skal til at skrue ned for cafe latten

i Topnyheder af

Der er en del diskussion af unge akademikere, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, men hænger i de sociale sikkerhedsnet.

Jeg synes, at der er rigelig meget pegefinger og alt for lidt ansvar overfor de unge.

For er der virkelig så mange af de unge, som ikke vil have et arbejde, uanset hvad det er? Det er der ingen der reelt har undersøgt, men bare skudt på de unge.

Nu er det ikke fordi, at jeg ikke anerkender, at der er et problem. For det er der. Vi har alt for længe støttet nogle elendige uddannelser, som reelt ikke giver de unge nogle gode kvalifikationer.

Jeg synes selv, at jeg har det rimelig meget inde på livet selv. Jeg er selv uddannet Cand. Comm. Det vil sige, jeg har en generalist uddannelse som både kan bruges til alt og intet. Det er oven i købet fra RUC.

Her er min analyse af problemet.

Det grundlæggende problem er ikke de unge, det er universiteternes indstilling overfor uddannelser.

En god uddannelse har et klart mål mht. job. Hvis man f.eks. studerer medicin, så er det klart, at man bliver læge. Hvis man studerer til murer bliver man murer.

Men på de nuværende universiteter har man været lige lovlig opfindsom i forhold til at opfinde nye uddannelser. Den stakkels pige som beskrives i medierne, har en uddannelse som ikke rigtig sigter imod et bestemt erhverv, og hun har lært noget, som reelt ikke rigtig kan bruges til noget. Det er sikkert meget vigtigt at have lært om feminisme, men det får du nu engang ikke noget job af.

Primært ligger problemet i forhold til de humanistiske uddannelser. Det vil sige menneskeuddannelserne, som i gamle dage var sprog, historie, og lignende. Oprindelig kunne man få sig et arbejde på gymnasiet, hvis man tog sig en humanistisk uddannelse. Det var et godt og værdigt job, som man kunne være glad for.

Sådan er det reelt ikke længere. Der produceres så mange humanister med et skævt fokus, at mange ansættes på reklamebureauer, interne kommunikationsstillinger, hr, omskoles til folkeskolelærere osv. Altså stillinger som akademikerne reelt er overkvalificerede til.

Det store problem er altså, at man skal skrue på humaniora rundt omkring. Tvinge universiteterne til at argumentere for hvad uddannelsen reelt skal give af jobmuligheder fremfor at lave uddannelser som lyder smarte, men reelt ikke giver mulighed for job.

Cafe latten skal begrænses en hel del.

Det er opgaven, for de unge menneskers skyld.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.