Kunsten at lytte

i Topnyheder af

Fr. Mette Frederiksen er blevet beskyldt for ikke at ville tage samtalen med kunsten, efter hun har afvist hr. Jonas Eikas personangreb imod hende og resten af Socialdemokratiet ved en prisuddeling ved Nordisk Råd.

Jeg har aldrig haft noget problem med at komme i snak med politikerne, faktisk har jeg været lidt i den omvendte rolle, specielt da Vilks komiteen havde sine bedste dage. Der var der mange borgerlige partier som støttede Vilks komiteen.

Så, hvad er min erfaring mht. kunstnernes rolle og politikerne.

Politikerne er ekstremt professionelle og travle mennesker. Halvdelen af politikerne er drevet af idealisme, halvdelen af politikerne er drevet af pragmatisme.

De fleste politikere er drevet af en blanding af pragmatisme og idealisme.

Det er denne virkelighed kunsterne skal forholde sig til. Hvad er det som driver politikerne, hvad er politikernes motiver og ambitioner.

Hvis man rammer helt ved siden af målskiven som Jonas Eika gjorde ved at anklage statsministeren for racisme, så rammer han ganske enkelt ikke statsministerens virkelighed.

Statsministeren overvejer ikke racisme, hun er optaget af at skabe sikkerhed omkring de danske borgere. Det er ikke racisme.

Hvis Eika havde kritiseret statsministeren for at bryde med borgerlige rettigheder som privatlivets fred i etablering af et stærkere sikkerhedsapparat. Så havde det været en kritik som giver mening indenfor statsministerens forståelse.

Det er reelt og konstruktivt.

På den måde er den største barriere imellem politikere og kunstnere ikke så meget manglende lydhørhed fra politikernes side, men simpelthen en stor forskel på virkelighedsopfattelse.

Det kunne jo være, at kunstnerne begyndte at lytte lidt til politikerne også. Det ville bygge bro imellem de to verdner.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.