Kompromis

i Topnyheder af

Så er der problemer i Venstre igen. Som sædvanlig er det den humanistiske fløj imod den konservative fløj.

Min holdning er; find et godt kompromis, og se så at få vendt kanonerne imod de politiske modstandere.

Her er en analyse af problemet i en mere udvidet facon.

At være liberal er, i bund og grund, at være tilhænger af de grundprincipper som blev indført i vestlig kultur under den franske revolution. Det vil sige; demokrati, menneskerettigheder, loven bundet op på folkeforsamlingen og frihed som grundlæggende værdi.

Ja, så har Grundtvig blandet det lidt op med Asetro og kristendom, og der er kommet frie markeder til. Men bottom line, handler det om oplysning, frihed og demokrati.

I opposition til dette meget smukke system har vi islam.

Islam er, til forskel fra de andre monotheistiske religioner en religion inklusive en stat.

Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke frihed til, med vold, at ville indføre alternative statssystemer.

Derfor er islam ikke en normal religion i en kristen eller jødisk forstand. Man kan ligesågodt kalde det en politisk filosofi som en religion.

Det liberale perspektiv, altså demokrati og oplysning er altså ofte i modsætning til islam.

Man kan se det på Saudi arabien og Tyrkiet som ikke er et demokrati eller bevæger sig væk fra demokratiet.

Så i praksis, sådan rent teoretisk, er der en åbenlys konflikt imellem islam og demokrati.

Tillige er der ofte en konflikt imellem humanismen og islam, når islam går i ideologisk renhedsmode.

Det er ikke fordi islam er ond, tværtimod stræber islam meget idealistisk efter renhed. Men som Sokrates sagde, jeg er det klogeste menneske i verden fordi jeg ved, jeg ikke ved noget. Den absolutte vished om hvad der er rigtig og forkert bringer ofte ondskab med sig. Tvivlen og reflektionen er en forudsætning for etisk udvikling. Bare se på Sverige, som ikke ligefrem har været i tvivl om multikulturalismens lyksaligheder. Se hvad det har givet dem.

Anyway. Betegnelsen “alle muslimer er” giver ingen mening. Der er så stor forskel på de forskellige muslimers ståsted at det er urimeligt, at skære alle over en kam. Kurderne for eksempel er muslimer, men kæmper samtidig en brav kamp for demokrati. I Iran er der lige nu en kamp for frihed, der er de som bekendt også muslimer.

Det nemmeste er, at trække grænserne skarpt op, og sige, alle muslimer er, eller alle muslimer er ikke.

Det er bare ikke et oplyst perspektiv. Det er dumhed, som Poul Henningsen nok ville have kaldt det. Verden er kompleks.

Derfor er mit bedste råd til Venstre, prøv at se tingene ud fra muslimernes eget perspektiv. Der er nogen som står på Christiansborgs slotsplads og råber at de vil erobre vores land. Så er der nogen som kommer til Danmark med stor beundring (kurderne).

Med andre ord, er den nuancerede forståelse af problematikken nødvendigvis der hvor diskussionen bør starte.

Det nemmeste er, forsåvidt, at fortsætte med at skelne imellem muslimer og islamister. Lade være med at sige “alle muslimer”, men sige islamister og muslimer.

Så er alle glade, og vi har et kompromis.

Det ville jeg nok insistere på.

Det er formanden der bestemmer, så nu må vi høre hvad han synes. Det må vist være det mest rimelige.

Hvad siger hr. Ellemann Jensen, kan han skære igennem og skabe et solidt kompromis?

Det tror jeg, i hvert fald vil jeg gerne sige, kom så Jacob, så er det nu.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.