Populisme?

i Topnyheder af

Det er et rimelig stort problem, at retsstaten og Folketinget er ude af sync med hinanden hvad angår holdningen til Islamisk Stat.

Senest har hr. Bonnichsen, tidligere chef for PET, som tidligere skrevet, kaldt statsministeren og andre nævnte folketingspolitikere ting som normalt ikke er kutyme når det gælder embedsmænd og folketingspolitikere.

Det i sig selv er problematisk, som tidligere leder af en af Danmarks vigtigste institutioner forventer man ikke så negativt et sprogbrug. Det er væsentligt, at vi formår at holde en hvis form for konduite imellem de forskellige dele af staten.

Det er derfor jeg selv gør meget ud af, at holde en høvisk tone. Det er udtryk for respekt.

Anyway, lad os kigge lidt mere på det etiske og filosofiske bundniveau ved hr. Bonnichsen og folketinget, og se om vi kan rede trådene ud.

Bonnichsens grundlæggende argument for at importere flere krigere fra den ekstreme og ekstremt voldelige terrororganisation Islamisk Stat er, sådan helt skåret til benet. At “had” og afvisning af krigerne skaber flere konflikter.

Med andre ord har Bonnichsen overtaget den argumentation, som 68´erne fremførte under studenteroprøret. Hvis bare vi sætter os i rundkreds og synger Kumbaya og Imagine, så skaber vi en god verden. Eller sat lidt på spidsen, hvis vi er totalt pacifister og aldrig går i konflikt med nogen, så skaber vi fred.

Det er en helt grundlæggende kristen dyd, “at vende den anden kind til”.

Problemet med denne holdning er, at pacifisme skaber ikke fred, det skaber mere rum til banditterne og terroristerne. Det er fordi en total afståenhed fra konflikt giver forbryderen plads til sine forbrydelser. Det tiltrækker så flere forbrydere, og så har man Sverige.

I en ordentlig, seriøs pædagisk tradition blander man frihed med ansvar. Man stiller krav til, at den enkelte kan tage ansvar for sine handlinger, og giver derefter den enkelte frihed.

Det hedder også “Frihed under ansvar”.

Med andre ord, en seriøs og moden forestilling om et samfund stiller både krav, og giver frihed.

Jeg har selv været med til at formulere nogle af de principper folketinget arbejder ud fra. Nemlig at vi bekæmper politisk islam (ansvar), og giver plads til sekulær islam (islam som underlægger sig demokratiet)(frihed).

På denne måde skaber vi en ramme for den enkelte muslim, så at han eller hun SELV vælger om vedkommende vil gå i konflikt eller være i fred.

Det virker. Det kan man se på Danmark, som relationelt i forhold til Sverige som kører pacifisme, har mere ro og fred.

Det er også langt mere menneskeligt, at forære den enkelte borger en mulighed for selv at påvirke sin skæbne og mulighed indenfor statens rammer.

POPULISME
Der bliver snakket meget om “populisme”. Jeg har tænkt lidt over hvad der egentlig ligger i begrebet “populisme”. Forsåvidt ligger der vel i begrebet, at det er simple svar og løsninger man peger hen imod. Når noget er “populært”, så er det som regel også enkelt. Man sætter nogle enkle modsætninger op; racister imod antiracister, muslimer imod jøder, muslimer imod racister osv.

Frihed under ansvar er ikke en simpel konstruktion. Det kræver at staten virkelig tænker sig om, og foreholder sig refleksivt over de enkelte tilfælde af terror, islamisme, sekularisme osv. vi har i samfundet.

Derfor mener jeg ikke, at kampen imellem demokrati og islamisme er populistisk. Det er tværtimod en seriøs og konservativ begrebsramme.

Jeg mener, når noget er udviklet af en platonisk filosof, så er det vel præcist det modsatte af populisme.

At være 100 % pacifist er derimod populistisk i en egentlig forstand, fordi det er så simpel en måde at se tingene på. Det er nemt at forstå, men det virker ikke.

For populisme har yderligere den konsekvens, ud over at det er forsimplet, at det meget sjældent virker.

Så derfor, lad g-derne og G-d bevare Danmark, ikke pacifisterne.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.