Hva´mæ kærligheden?

i Topnyheder af

Kærligheden er en af de mysterier, som vi altid forsøger at finde ind til. Hvad er kærligheden egentlig, og hvordan får vi kærligheden til at virke?

I vores samfund, som er meget domineret af feministiske dogmer, der har kærligheden det virkelig skidt.

Da jeg studerede på RUC, der lavede jeg et projekt på historie fakultetet om feminismens gennembrud i Danmark. Det var et meget omstændeligt arbejde, hvor jeg sammen med mine kompagnoner gennemtrawlede avisedebatterne fra 70 – 78.

Vi kiggede tre aviser igennem, og printede alle artikler som havde med kønsdebat at gøre ud fra mikrofilm.

Min tese var, at der var noget galt med kønsrollerne, så det var et meget tidligt forsøg på at gennemskue hvad der var gået galt i forhold til kønsdebatten. Det var engang i 90 erne.

Efter at have læst det meste af feminismens gennembrud i aviserdebatterne igennem, synes jeg selv, at jeg fik et ret godt overblik over, hvad der var sket da feminismen slog igennem i 70´erne.

Klimakset i forhold til rødstrømpernes kamp for en “lige” verden, var en kamp imod en psykolog ved navn Vanggaard.

Vanggaard påstod, at det måske ikke var så sundt med et radikalt feministisk forhold. Det kunne, ud fra et psykologisk perspektiv, være enddog usundt. Han talte ud fra lidt det samme perspektiv som den Canadiske psykolog Jordan Peterson, som har fået en form for YouTube gennembrud i disse dage.

Den købte de radikale feminister imidlertid ikke, men forsøgte at få ham fyret.

I dette hav af artikler om menstruationsblodets skønhed, og det helt forfærdelige menneskesyn som feministerne lagde for døren. Havde vi haft regler imod hadtale dengang, så var 90 % af feministerne blev lagt i lås os slå. Men altså midt i dette hav af debatindlæg, var der et enkelt indlæg, som slog mig.

Der var en enkelt kvinde der stilfærdigt spurgte, nærmest kættersk; hvad med kærligheden?

Altså, det var som om kvinderne dengang godt vidste, at det de havde gang i, ville ødelægge kærligheden imellem mand og kvinde.

Det var egentlig grundlæggende det som jeg lærte med dette afsindigt dybe studie, jeg lavede sammen med mine kompagnoner dengang på RUC.

Feministerne havde ofret kærligheden på feminismens alter. De vidste det godt.

Siden dengang, har jeg altid snakket for kærligheden imellem mand og kvinde. Jeg har forsøgt at overtale kvinderne til lægge våbnene lidt, være lidt mere rimelige, og tænke også kærligheden. For bottom line, hvad er egentlig mest værd; kærlighed eller en kamp imod en undertrykkelse, som reelt ikke er der i 90 % af tilfældene.

Men kvinderne lytter ikke. For dem er feminismen blevet et magttrip og de har selv udviklet sig til det de kæmpede imod. De er blevet vor tids undertrykkere.

Nu er jeg et godt menneske, synes jeg selv. Jeg forsøger at gøre verden bedre, ofte på en underlig måde og imod strømmen. Men motivet er altid positivt.

Så derfor er min opfordring, endnu engang, som det altid har været mht. kønsdebat.

For at citere den eneste fornuftige kvinde fra 70; hva´mæ kærligheden?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.