Flere indianere og færre høvdinge

i Topnyheder af

Det var en fin tale, som fr. Mette Frederiksen holdt i går til nytår. Jeg er selv pædagog medhjælper, og handicaphjælper, og har i mange år været meget optaget af børns ve og vel.

Mange børn i dag har det utrolig hårdt i en verden, hvor mor og far måske ikke har så meget overskud. Det skaber utryghed, og skaber en opvækst, som er meget hård.

Kun de allerstærkeste klarer at leve et ordentligt liv efter sådan en omgang som systemet udsætter børnehjemsbørn og børn fra socialt udsatte familier for.

Men det kan vendes, hvis der følger ressourcer med.

Her bliver man bare nødt til, at være knivskarp på prioriteringen. Er det flere kolde eller varme hænder man vil have i gang?

Hvis man smider en milliard efter området, og det så bare går til psykologer og sagsbehandlere, så er det altså ligegyldigt. Det fedtlag af administratorer som er bygget op omkring de familier som har det skidt er ofte mere skade end gavn. Her taler jeg af egen erfaring. Det er ikke godt for en enlig mor med to svage børn, at skulle sidde foran et team fra kommunen som anklager hende for dit og dat.

Det hun har brug for, er hjælp og ro. En varm hånd, ikke en kold hånd.

I det hele taget skal vi forsøge, at skære i bureaukratiet. Der ligger en fare i, at lave flere regler. For reglerne kræver folk til at administrere reglerne.

Der ville en meget bedre strategi være, når nu man fokuserer på området, at man satte nogle kompetente embedsmænd til at designe et system hvor børnenes tarv sættes først. Ikke flere regler, men et bedre og mere professionelt system der tænker børnenes tarv fra a-z.

Man skal altså huske på, at det er meget svage mennesker og børn det handler om.

I sidste ende handler det om den intention som ligger bag. Vil man tingene med hjertet eller ej. Jeg kan huske, at jeg arbejdede med en meget svag familie engang. Moderen kunne vitterlig ingenting, og ungerne havde det rigtig skidt. Det var hjerteskærende at se, hvordan moderne virkelig kæmpede imod systemet. De eneste hun følte hun kunne stole på, som stod “på hendes side”, var os pædagoger. Det kommunale system var sådan en ondskabsfuld, nedværdigende mekanisme som hun skulle slås med, samtidig med, at hun skulle skulle forsørge sin lille familie.

Hun havde ikke brug for at systemet påtalte dit og dat, hun havde brug for et system som virkelig hjalp hende.

Så der er virkelig brug for, at vi kigger på de mekanismer som er indenfor socialforvaltningen. Jeg kan faktisk anbefale at man måske lige kigger mit interview med Solbjørg Jakobsen igennem, hvis man interesserer sig for den problematik. Solbjørg arbejder på et jobcenter i Brønderslev kommune, og kommer med dels en valid kritik af systemet indefra, men også med nogle konkrete løsninger.

Det handler om at mennesket kommer i fokus, og at systemet bliver langt mindre regelstyret.

Vi har skabt et monster af et socialsystem, hvor mennesket ganske enkelt forsvinder. Tilliden til systemet genskabes kun, hvis vi formår at skabe et system hvor den enkelte medarbejder har rum og plads til at gøre godt.

Alle socialrådgivere vil gerne gøre godt, men de er for ofte bundet op på et bureaukratisk system som forhindrer dem i at gøre det.

Der skal flere indianere og færre høvdinge til, for at sige det som det er. Og så skal indianerne have mulighed for at arbejde frit med de enkelte familier og børn.

Det er det det i bund og grund handler om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.