Opgør med 68

i Topnyheder af

Jeg har tænkt lidt videre over min konflikt med Forn Sidr, men så også med mine konflikter med alle mulige andre dele af danskernes institutioner.

Hvordan kan det være, at jeg ALTID ryger i totterne på bureaukratiet, de åndelige institutioner og så videre?

Grundlæggende handler det selvfølgelig lidt om min egen stil. Jeg er godt klar over, at jeg er sådan en no BS type. Jeg køber ikke hierakierne, den opsparede magt, den arrogance de fleste magthavere udøver deres magt på her i Danmark.

Det er noget forfærdelige arrogant over mange af de danske institutioner. Det er derfor jeg er blevet journalist. For at kritisere og bekæmpe korruptionen i de danske magtinstitutioner.

Det giver så den sædvanlige magtarrogante reaktion, som vi tydeligt så ved Forn Sidr. Vi alene vide, og du skal bare klappe kaje Asger.

Det er selvfølgelig naturlig, når man er det jeg betragter som en seriøs journalist.

Hvis jeg blev inviteret indenfor med åbne arme, så var jeg nok ikke en ordentlig journalist.

Men der er også et dybere lag af svigt, synes jeg.

Det handler om myndighedernes erkendelse og forsvar for de danske børn og kvinder.

Jeg er selv socialpædagog, og jeg går meget op i børns ve og vel. Derfor piner det mig virkelig, at vi har skabt en verden hvor unge mennesker er så meget i fare. Det er børnene der mest lider under det multikulturelle samfund. Det kan godt være, at venstrefløjen bilder sig noget andet ind, og af ideologiske årsager ikke kan se problemet.

Men det siger sig selv, at hvis du “integrerer” kulturer der lige er vandret ned fra den Afghanske højslette,
hvor man rask vel slår hinanden ihjel, og propper dem ind i klasser med danske børn som er vokset op med Pippi Langstrømpe, så udsætter man sine børn for en stor fare.

Det kan alle være enige om.

Venstrefløjen har så bare et politisk projekt kørende, som de er parat til at ofre deres børns barndom for. De knokler for det multikulturelle samfund, og de bliver mere og mere desperate. For det virker tydeligvis ikke.

Her bliver man, efter min mening, nødt til at gøre op med en af de helt store dogmer fra 68. Apartheid.

Lad mig prøve at komme med en forklaring. Jeg har selv arbejdet med fred i Israel og Mellemøsten generelt. Et af de helt store problemer imellem Israel og Gaza er, at de er alt for tætte på hinanden. Det er ret nemt at skyde raketter fra Gaza ind i Israel, og man kan bygge tunneller fra Gaza ind i Israel. Med andre ord, det at man bor lige op og ned af hinanden, det skaber en masse gnidninger og konflikter.

Det er langt smartere, at man ikke har muligheden for at skyde med raketter efter hinanden.

Derfor har min holdning til Israel Gaza konflikten været, at der skal lægges så lang afstand imellem de to uvenner, så at de ikke så let gå i konflikt.

Det betyder ikke, at palæstinenserne skal undertrykkes eller slås ihjel eller lignende. Nej, de skal selvfølgelig have værdige leveforhold. Hamas der styrer Gaza er en del af Det muslimske broderskab, som jo er fjender af Vesten. Så de er, hvad der angår Hamas, stadig fjender. Men en human måde at forhindre krigen er at adskille folk.

Det er det samme man gør i en skolegård, man hiver fat i de to drenge der slås og siger, at den ene skal sidde i den ene ende af skolegården, og den anden dreng skal sidde i den anden ende af skolegården. Så kan de dampe lidt af.

I praksis er det også sådan tingene er ved at udvikle sig i de områder hvor der er mange migranter. Der er “sorte” og “hvide” skoler. Det er selvfølgelig en forfærdelig måde at definere det på med hudfarve. Men forældrene kan jo godt se, at 68 projektet der har det tabu, at man ikke må adskille hvide og sorte ikke er noget de skal engagere deres børn i. Jeg har selv mine unger i en katolsk skole, for at sikre mig, at de ikke er sammen med muslimer. Et lille jødisk barn sammen med muslimer, det går galt.

Så min holdning er, at vi er nødt til, at gøre op med apartheidtankegangen. Men ikke ved at blande racer, men ved at holde konflikterne adskilte.

Det kan godt være, at vi så erkender at 68erne ikke lige havde ret, men altså, jeg synes måske at vores børns ve og vel er lidt vigtigere end en ældgammel generations forfejlede idealer.

Det er hårdt at erkende at man har taget fejl, men det er nu engang nødvendigt for at komme videre.

68´ernes idealer skaber uendelig lidelse, fordi de, ret beset, er en spejling af nazismens idealer.

Vi skal videre til en mere reel, demokratisk og human forståelse af verden, og et af de første skridt vi kan tage, er at adskille dem som så gerne vil slås.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.