Giv socialrådgiverne tillid

i Topnyheder af

Jeg har interesseret mig en hel del for svage børn. Jeg har selv arbejdet rigtig meget med svage børn i praksis. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i Jammerbugt kommune, og jeg har arbejdet som handicaphjælper, også med børn.

Så jeg mener, at jeg ved hvad jeg snakker om, når det kommer til at være der for børn, som har det svært.

Det er helt enkelt, det man skal levere som samfund, hvis man skal hive børnene op af de dårlige kår de ofte sidder i.

Det handler om et stærk menneske, som formår at give af sit overskud.

Problemet er, at der er ikke så mange af de stærke mennesker som har lyst til at give af deres overskud.

At arbejde med udsatte børn er et ekstremt hårdt arbejde. De rammer som er omkring de svage børn er ofte meget komplicerede, og det er en KÆMPE arbejde at trække et barn op af deres dårlige kår.

Men det kan lade sig gøre, hvis bare man finder de rigtige mennesker.

Jeg har selv været vidne til et barn som bare havde det skidt, men idet hun blev en del af en fantastisk familie, så blev hun trukket op af sumpen.

Hun havde det med at lyve, leve i en fantasi verden og meget andet.

Men igennem en stærk indsats af en stærk familie vendte det hele.

Det er altså bottom line; stærke familier i stærke byer i et stærkt land, for at citere Hillary Clinton.

Denne styrke kommer ikke bare ved, at man bruger flere penge. Den kommer af, at man vender sine ideer om, og investerer i stærke, gode institutioner.

Hvilke institutioner taler vi om. For det første handler det om, at vi støtter de gode skoler. En god skole, som løfter børnene er med til at skabe et godt samfund.

Yderligere handler det om, at skabe nogle bedre rammer for socialrådgiverne. Giv dem penge og frihed til at lave deres arbejde.

Det her med at diktere staten får man det modsatte ud af end det man egentlig vil opnå.

Socialrådgiverne er dygtige, de skal have råderum til at gøre deres arbejde.

De ved godt hvad der skal til. Ofte har de bare hverken ressourcer eller ordentlige rammer.

Giv folk tillid.

Så skal det nok komme.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.