For mange år siden, dengang jeg studerede på historiefaget på RUC, der læste og interesserede jeg mig meget for den nazistiske besættelse af Danmark. Jeg læste om den ydmygende behandling nazisterne udsatte danskerne for; hippoerne, udnyttelsen af de unge piger, og om modstandsbevægelsens heroiske kamp imod overmagten. Ja, jeg var faktisk så heldig, at jeg mødte hvad der var tilbage af BOPA fra Vesterbro; aktive modstandsfolk hed de. Der blev jeg også venner med en gammel kæmpe fra Vesterbro som lærte mig lidt om hvad det vil sige, at stå op for noget, at kæmpe for noget.

Jeg glemmer aldrig en tur jeg havde med Per, min ideologiske mentor rundt på Vesterbro; han fortalte mig, hvor en af hans venner var faldet i sabotagen af en fabrik der lavede dimser til V2 bomber på Vesterbro. Det var han stadig trist over alle de mange år efter kampen.

Det samme ser vi her i dag med kampen imod islamismen.

Vi skal ikke være naive. Prøv at se hvordan islamisterne behandler Yazidierne i Syrien og Irak. Er det menneskeligt værdigt?

De samme kræfter er på spil i Danmark. Det er bare lige det vi skal forholde os til.

Dengang da tyskerne besatte Danmark, der tog det lidt tid for os at vågne op. I starten fortsatte livet jo bare som det plejede. Vi gik på job, gik tilbage igen, togene kørte jo stadigvæk, og posten blev leveret.

Men langsomt forandrede Danmark sig. Politiet røg i Frøstruplejren, det på trods af, at de i starten havde hjulpet tyskerne med at fange modstandsfolkene. Politiet blev afløst af “Hilfzpolizei”, hjælpepolitiet, hippoerne. Og så blev det for alvor koldt i Danmark.

Her i Aalborg blev “hilfzpolizei” aka SS stormtropperne ekstra aktive, idet de “hjalp” politiet en hel del.

Det samme ser vi med islamisterne. I starten har politiet “hjulpet” dem og forsøgt at lukke munden på modstandsbevægelsen. Men nu er det efterhånden så tydeligt, at islamisterne har onde hensigter.

Jeg mener, hvilken verden tror i Islamisk stat krigere har tænkt sig Danmark skal udvikle sig til. Og er parallelen imellem politiets hjælpen af nazisterne ikke ret klar i politiets hjælp til islamisterne?

Heldigvis er tingene vendt nu også for politiet.

Men er der ikke stadig værnemagere rundt omkring? Jeg mener indenfor det kulturradikale segment er Scaveniusserne da in legio. Jeg kan godt komme på et par segmenter som formanden for RV, Folkeskolen og DR som alle mener at vi skal tale “den store broder” mod syd med og ikke imod (ja det kaldte RV faktisk nazisterne i starten).

Det er denne skamfuldhed og læggen sig på halen for fjenden vi skal forholde os til.

Vil vi, som samfund og nation være vidne til at Scaveniusserne rundt omkring tvinger modstanden imod islamisk stat ned? Eller vil vi gå i modstand?

G-d og g-derne bevare Danmark.