Multikulturalismens sammenbrud

i Topnyheder af

Efter jeg lavede interviewet med hr. Jonatan Møller Sousa, som lancerede en mere moderne og realistisk opfattelse af antisemitisme. Altså at det ikke kun er højrefløjen som er antisemitiske, men også venstrefløjen og store dele af de muslimske migranter, så er hele grundlaget under det multikulturelle samfund blevet sat under pres.

Lad mig prøve at forklare. Kulturmarxismen, altså det ideologiske udgangspunkt for multikulturalismen er, forsåvidt, en spejling af nazismen. I stedet for at være racerene, så kæmper man for en “mangfoldig” verden, altså en verden med mange racer.

Ideologisk set kæmper man for at beskytte minoriteter, hvilket altså er det modsatte af nazisterne, som kæmpede for at udrydde minoriteterne.

Den “vigtigste” minoritet er i dette perspektiv jøderne (jeg er selv jøde) idet vi jo var den minoritet som var hårdest ramt under Nazityskland, sammen med sigøjnere og handicappede af forskellig slags.

Al snakken om, at muslimer er vor tids jøder, er et forsøg på at give muslimer den status som jøder har indenfor det multikulturelle paradigme.

Altså med det give muslimer den offerrolle som giver dem speciel beskyttelse, at resten af samfundet skal tage ekstra hensyn, og at vi skal skamme os over den måde vi behandler dem på.

I praksis har det også været den politik som har været ført siden de første migranters indtog i Danmark.

Det er argumentet for at give muslimer en speciel blid behandling.

Sagen er, at dette argumentationskompleks bryder sammen, idet det bevises, at migranter af forskellig slags, herunder specielt muslimer er vor tids værste jødehadere.

Det er statistisk bevist.

Man kan ikke på en og samme gang være vor tids jøder og så samtidig være vor tids værste jøderhadere. Det siger sig selv, at de to indbyrdes positioner i samfundsdebatten og ideologiske positioner udelukker hinanden.

Muslimer er altså ikke vor tids jøder, det er vor tids nazister, hvis man altså skal følge logikken.

Nu er det ikke alle muslimer som er jødehadere, det er nogen af dem, men ikke alle. Så selvfølgelig skal man skelne.

Det er også det jeg har forsøgt, ved at skelne imellem sekulære og antidemokratiske muslimer.

Problemet er imidlertid, at der godt kan findes antisemitiske, demokratiske jøder, og projødiske islamister.

Man kan reelt ikke bruge denne skelnen i dette spørgsmål.

Men hvad gør vi så? Ja, det helt naturlige konsekvens af argumentet er, at alle privilegierne skal tages fra antisemitiske muslimer. De skal ikke længere stryges med håret, og modtage flere offentlige ydelser end andre danske borgere.

Det er reelt det som er konsekvensen.

Om det sker, det skal jeg ikke kunne sige. Men der plejer at ske drastiske ting, når ideologier bryder sammen. Og det er reelt det vi er vidne til, multikulturalismens ideologiske sammenbrud.

Den er simpelthen ikke reelt virksom længere. Den er for usammenhængende og ufokuseret i sin ideologiske opbygning. Den er ganske enkelt usand.

Det kommer til at have meget, meget store konsekvenser for samfundets struktur. Så må vi bare håbe, at dem som sidder med magten bibeholder deres humanistiske indstilling.

G-d og g-derne bevare Danmark, for multikulturalismens sammenbrud kan blive meget, meget ubehagelig.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.