I går var jeg på besøg i vores fine marinemuseum her i Aalborg. Vi er så heldige, at vi har en flot ubåd; Springeren på land. Jeg var ude at filme båden, og fik så en rundtur på museet.

Der faldt jeg over arveprins knuds admiral uniformer, som er arvet til Marinemuseet.

Jeg kendte egentlig ikke historien bag arveprins Knud, men jeg synes faktisk at hans historie siger noget om også vores verden i dag.

Lad os nu sige det som det er; Knud var en fremragende admiral, en stærk officer og på alle måder en repræsentant for de smukke traditioner vi har i flåden.

Årsagen til, at han ikke blev konge var, at han ikke repræsenterede tiden. Det gjorde vores fantastiske dronning Hendes kongelig højhed dronning Margrethe. Hun afspejlede tiden.

Det var godt set af kongehuset, at sætte Margrethe på tronen, hun har, på alle måder, ført kongehusets traditioner videre og har gjort det fremragende, det er der ingen der kan diskutere.

Pointen med arveprins Knud er, at en kronprins eller kronprinsesse skal afspejle tidens trend, for at føre kongehuset videre.

Det er den udfordring Hans kongelige højhed kronprins Frederik står overfor.

Jeg kan virkelig godt lide kronprins Frederik, og jeg har på ingen måde kritiseret ham. Tværtimod har jeg gået og tænkt meget over, hvordan jeg kunne komme med nogle ideer til hvordan kronprinsen måske kunne overveje sin politiske prioriteringer.

Jeg oplever, at jeg ikke har noget problem med at forholde mig til hverken højre eller venstre, det på trods af, at jeg rent faktisk er meget konservativ i mine holdninger. På ingen måde ekstremt, men jeg går rent faktisk op i et solidt forsvar, at vi bevarer kirken og også vores nordiske mytologi osv. Jeg er selv gammel danser, så jeg kender hele den liberale kunstneriske verden indefra, er selv kunstner. Så jeg har samtidig ingen fordomme overfor bøsser, jeg ved godt hvem de er, og selvom de ofte er nogle forfærdelige krukker, så oplever de samfundets afstandtagen. Det synes jeg er forkert. Så jeg støtter faktisk bøssernes ret til at være dem selv.

På samme måde med kvindesagen. Jeg har faktisk, som en af de få borgerlige, støttet kvinder i deres kamp for at leve et værdigt liv. For mig handler det ikke om glaslofter of Woke. Det handler om den stigende vold som er imod kvinder rundtomkring i nattelivet og på gader og stræder. Tammarush, en horribel afrikansk skik, som handler om at nedværdige kvinder er udtryk for en tendens i samfundet, som er under al kritik.

På samme måde har jeg det faktisk også med meetoo. Weinsteins nedværdigende behandling af kvinder er under al kritik.

Det er forkert.

På den måde er den nuværende tindens trend en blanding af liberale og konservative værdier. Det er denne blanding jeg vil tro, at den snart kommende konge skal finde.

Hvordan udviser man konservatisme uden at det bliver alt for radikalt og mere moderne. Det gør man ved at forsøge at finde balancen imellem de konservative og de liberale positioner.

Det er præcis denne balancegang, som hendes majestæt dronningen har formået så fornemt igennem alle årene.

Det er nu hans majestæt kronprins Frederiks udfordring at forsøge at gøre hende kunststykket efter.

Men hvordan gør han det så?

Problemet men samtidig også løsningen på problemet er, at kongemagten er SYMBOLSK. Det er dette meget væsentlige princip de moderne konger og dronninger skal forsøge at bruge som et offensivt politisk redskab.

På den ene side, har kongeriget Danmark virkelig brug for den symbolske institution kongehuset. Tag for eksempel den rimelig kontante trussel Færøerne lige har været udenfor. Kineserne forsøgte at trampe på dem, og true dem til at lægge sig under Kina.

Her bakkede partiet Venstre og undertegnede Færøerne meget kontant op. Hvorfor? Primært fordi Færøerne er en del af familien, og når en af familien er truet, så bakker man op. Men også for at holde sammen på kongeriget Danmark.

Her kunne kronprisen godt have investeret lidt af sin politiske kapital i at rejse op til Færøerne, og bare være der. Det er klart, at en direkte konfrontation skal vi ikke have, men kronprinsen kunne godt rejse op til Færøerne, som en SYMBOLSK handling.

Det viser Kina, at Færøerne har Danmarks og kongehusets opbakning, og så står Færøerne en del stærkere i den meget usikker tid for dem.

På samme måde kan kongehuset jo vise sit ansigt rundt omkring, hvor der er brug for det. Grønland og jo også et sted, mindretallet i Slesvig er et sted og så videre. Med andre ord, vi har i denne tid, mere end tidligere brug for den bro som kongehuset repræsenterer imellem de forskellige dele af Danmark.

Paradoksalt nok, kan man sige, at jo mere usikker verden bliver, med trusler fra øst og vest, jo vigtigere bliver kongehuset i den symbolske betydning kongehuset har.

Kongehuset kan binde os sammen, allesammen, hvis de er parate til at risikere at ses sammen med ALLE i Danmark. Ikke kun venstre og højrefløj, men også færingene, grønlænderne måske islændingene og så videre.

Vi har brug for den sammenhængskraft som kongehuset repræsenterer i en svær og udfordrede tid.

G-d bevare kongehuset og Danmark.