Vilkskomiteen

i Topnyheder af

Det er som om, at vi bliver ved med at fejre, eller mindes attentatet ved Krudttønden. Nu er det efterhånden fem år siden, at Dan Park sad der med sin øl, og lige tog den sidste tår, inden han rejste sig op, stille og roligt, for at gå ud af caféen, altimens kuglerne fløj om ørene på ham, og alle andre lå i fosterstilling og skreg.

Det er den ægte historie, Dans mod, Finns mod, alle de andre der kom til arrangementets mod, ingen glemt, alle husket.

Det er efterhånden som om, at attentatet er en prisme vi ser samfundet igennem. Det viste os, at der er kræfter i vores samfund som hader det frie ord og jøder.

Langsomt er denne erkendelse sevet ud i samfundet og i dag er alle sejl sat, for at forsøge at dæmme op for denne meget umoralske og uhyggelige udvikling.

Men hvad var det egentlig disse helte gav deres liv for.

Idet jeg er den egentlige årsag til, at Vilks komiteen opstod, den opstod som en effekt af, at Lars Hedegaard forsøgte at stikke mig i ryggen i en retssag, så kan jeg vel give mit besyv med, her hvor vi skal til at se film om det, og dermed kanonisere Vilks komiteens ide til hellig statside.

Jeg er ikke perfekt, jeg er fyldt med fejl. Dagligt tænker jeg over, hvilke fejl jeg laver, og ofte lykkes det mig ikke engang at rette mine fejl.

Jeg fortsætter med dem, selvom jeg virkelig gerne ville blive et bedre menneske.

Men jeg er, som jeg er.

Jeg er en person, som gerne vil det gode for samfundet. Ikke for at tækkes nogen, eller spille smart nede på værtshuset. Men fordi jeg tror på, at det er ethvert menneskes pligt og ansvar at forsøge at virke for det gode i samfundet.

Så jeg går op i frivillighed, foreningslivet, generalforsamlinger, nærdemokrati.

Denne kultur er efter min analyse, noget som går langt tilbage i Danmarks historie, det er selve grundideen med Danmark. Demokratiet.

Men et demokrati lever ikke, hvis det ikke kan oplyses af sandheden. Oplysningstanken, som vi har fra Voltaire og som de kristne ser som frelsen, er vigtig. Vi skal se verden som den er.

Hvis ikke vi formår at være ærlige omkring vores verden, så sander den til, og løgnen og fortielsen er det som kommer til at styre vores verden.

Det ser vi med al denne “politiske korrekthed”, altså salonsocialisternes forsøg på at dukke andre som ikke lige mener, at Woke og kulturmarxisme måske er svaret på verdens udfordringer.

Men tilbage til demokratiet. Demokratiet står overfor islam i disse dage. Det er islamisterne forsåvidt ganske ærlige omkring. De vil hellere have sharia og kalifat.

Det er denne udfordring som Vilks komiteen forsøgte at belyse. Truslen imod demokratiet, den humanistisk/demokratiske retsstat.

Men så dybere truslen imod dansk væremåde og identitet. For foreningsliv og frivillighed er dansk identitet og kultur.

Det er altså et forsøg på at forstå hvad Danmark egentlig er, hvad dansk kultur egentlig er, og sætte det op imod noget som tydeligvis ikke er dansk.

Det gav Dan Uzan og Finn Nørgaard deres liv for. Jeg, som ansvarlig for at de gav deres liv for noget, har endnu ikke forstået det. Jeg ved ikke, om mine ideer og tanker er værd at dø for. Det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at jeg selv har sat mit eget liv på spil, uden at få en døjt for det.

Så det kan måske, måske opveje deres offer.

Det sætter vores liv i perspektiv. 68 erne har levet et liv i overflod og et let liv, min generation lever et liv i stærk modvind. Vi dør rent faktisk for vores idealer.

Er foreningsliv, demokrati, retsstat, humanisme og Danmark værd at dø for?

Ja, det er det, og derfor synes jeg, at vi skal ære det ideer i vores samfund, og det gør vi bedst, ved at KÆMPE for dem.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.