Børn er ofre på multikulturalismens alter

i Topnyheder af

Vi bruger i Danmark børn som foder i vores multikulturelle eksperiment. Hver gang vi “tvinger” unge mennesker og børn til at gå skole sammen med migranter og omvendt, hver gang vi undgår at forholde os til den vold vores børn udsættes for i multikulturalismens navn, så har vi sat børnene lavere end nogle kulturradikale ideer.

Det er sådan, det er nu engang sandheden. Det runger rimelig hult, når vores ellers udemærkede statsminister mener at hun er “børnenes statsminister”, og så samtidig kværner børnene igennem det multikulturelle helvede. Det giver ikke meget mening i min bog, ja når nu S. har tvunget endnu mere multikultur igennem i gymnasierne, så forværrer de, reelt, børnenes vilkår markant. Sådan er det.

Med det i mente, så kan man måske læse en af klassikerne mht. børns vilkår. Orson Scott Cards; Enders game. Der handler om “for intelligente” børn og det misbrug samfundet gør af dem:

“Children are a perpetual, self-renewing underclass, helpless to escape from the decision of adults until they become adults themselves.”

Børn er altså TVUNGET til at leve med de vilkår og valg vi gør for dem. Når nu det har vist sig, at Frankfurterskolens ideer er ligeså slemme som nazismen, bare med omvendt fortegn, er der så nogen som kan forklare mig, hvorfor vi fortsætter med at følge dem?

Konsekvensen er jo en daglig lidelse for vores unge, en flugt væk fra de værste skoler, og et kollaps af dimensioner for det offentlige system.

Det mest horrible er vel, at det er lærere og pædagoger som ER i skolen som aktivt medvirker til dette ideologiske korstog imod børnene. For det er det det er, det har jeg skrevet fra start af i mine skriverier.

Vi ofrer vores børn på multikulturalismens offeralter.

De har ingen mulighed for at sige fra, men er som stumme slaver tvunget til at leve med vores beslutninger. Som en undertvunget minoritet, som en underklasse, umælende og marionetter i det multikulturelle mummespil. Det er virkeligheden, hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Måske fordi vi er fangede i 68´ernes dogmatik, og ikke kan komme videre?

Men har vi ikke en samvittighed? Hvor mange unge menneskers liv skal ødelægges, før vi formår at gøre op med tidligere generationers dogmatik?

Jeg siger, at NU ER DET NOK!

Børnenes vilkår er vigtigere end ældre generationers formuldede og hensygnende ideer, det gælder både migranterne såvel som danskernes børn. Børn er børn, og vi er kun ansvarlige i vores voksenhed, hvis vi formår at sætte deres behov før vores egne.

G-d og g-derne bevare Danmark, og vores børn.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.