Det danske vi

i Topnyheder af

Jeg har forholdt mig fra at forholde mig til Coronavirusen, af den simple årsag, at jeg har meget lidt forstand på det.

Jeg har ikke lyst til at udtale mig om emner, jeg ikke ved noget om.

Men jeg ved noget om kultur og fælleskab. Det jødiske fælleskab er for eksempel meget stærkt af forskellige årsager, men ikke mindst det faktum, at vi altid bliver forfulgt. Vi lever et hårdt og nådesløst liv, altid på vagt overfor den næste pogrom.

Det giver et stærkt fællesskab.

I Danmark har vi levet i fred og ro siden anden verdenskrig, det gør, at man lader barriererne falde og tænker mindre på sikkerhed og fare.

Vi har levet i fred så længe, at vi ikke engang kan HUSKE hvad krig er.

Det er i dette lys, at Coronavirussen kommer ind og virker på og for os. Det minder os om, at der er farer, der er krig, der er en grund til, at vi skal holde sammen som kultur og land.

Sammenhold gør stærk, og sammenhængskraften, som vi har gået og bekymret os så meget om, bliver nu sat på prøve.

Den bliver sat på prøve på flere niveauer, på det familiære niveau. Er vores familier trygge havne, som vi kan søge tilflugt i i en svær tid, eller er de ikke. Hvis de ikke er, så understreger det måske, at vi skal overveje det meget væsentlige i, at vi har stærke familier, som kan samle os op i svære tider.

Hvis vi ikke har det, så var det måske på tide at skabe det, eller klinke skårene rundt omkring.

Der er også et samfundsniveau, har vi et statsberedskab, som kan klare det pres der kommer på statens institutioner herunder læger og hospitaler.

Men har vi et yderligere beredskab der kan stå i reserve, hvis der skal ske noget ekstra. Her har mange måske grinet lidt af hjemmeværnet, men hjemmeværnet stiller altså op i en krise situation og leverer en koordineret og konstruktiv indsats. Hjemmeværnet bliver alfa og omega for landet, hvis krisen trækker ud. Det er den arm staten har, hvis der skal organiseres noget i længere tid, og med flere mennesker. Jeg kan sige, at vi er parat.

Så spørgsmålet er vel, er der stadig et stærkt “vi”. Det er der, og denne situation understreger vigtigheden af, at det vi bevares også efter Coronavirussen, for det er ikke sidste gang Danmark bliver truet af det ene eller det andet. Det kommer igen, så derfor skal vi bevare et vi.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.