Masseimmunitet eller vaccine?

i Topnyheder af

Det er fint nok, at vi begynder at teste mere, men det siger sig selv, at det ikke hjælper at teste, hvis vi ikke har en offensiv strategi for hvad vi gør ved dem som er testede.

For at sige det som det er; det er de gamle, syge mennesker, som er mest i fare. Derfor må sikkerheden nådvendigvis være størst omkring dem.

Det vil sige, plejehjem, familier med mange ældre og så videre skal have forrang når det gælder testing.

Det vil sige, plejehjemspersonale, folk som deler mad ud til ældre, alle dem som på en eller anden måde har noget med ældre at gøre skal stå øverst på testlisten.

Derefter er det også nødvendigt, at forholde sig til, hvad vi så gør med de testede.

Her er diskussionen ang. folkeimmunitet væsentlig. Hvis lægerne satser på folkeimmunitet, så vil de selvfølgelig ikke være optaget af, at sætte folk i karantæne.

Her er det vigtigt, at forholde sig til, hvorvidt vi skal vente på en vaccine eller ej. Jeg stemmer for, at vi skal vente på en vaccine.

Der er sat uendelige ressourcer ind på, at skabe en vaccine. Det er ikke særlig svært at lave en vaccine, hvis jeg forstår de artikler jeg har læst rigtigt, det afgørende er at testtiden kan være endog meget lang. Det vil sige, at vi skal vente i op til 1 1/2 år før en vaccine kan være færdig.

Men når nu samtlige vaccine produktioner er i sving i verden for at forsøge at finde en vaccine, er det så ikke rimelig sandsynligt, at man finder en vaccine forholdsvis hurtigt. Der går allerede rygter om, at man kan bruge malaria medicin og andre cocktails af allerede eksisterende medicin.

Med andre ord, sandsynligheden for, at vi finder en vaccine forholdsvis hurtigt er meget høj.

Nu er alt som vi foretager os i disse tider en kalkuleret risiko. Så, uanset om vi tager det ene eller det andet valg, så vil vi altid have risiko.

Spørgsmålet er grundlæggende; er der størst risiko ved at vente på en vaccine, eller ved at forsøge os med masseimmunitet?

Jeg satser på vaccinen, og det er det mest menneskelige, for med denne strategi sørger man for, at de ældre blive beskyttet, for forudsætningen for at denne strategi virker er, at folk isoleres.

Det kan være, at jeg tager fejl, men indtil videre har vi set, at Sverige, som satser på masse immunitet har en stærkt stigende dødelighed, for gamle mennesker.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.