“Krigen”

i Topnyheder af

Det er ufattelig svær situation den danske stat står i mht. Coronavirussen, primært fordi politikerne og resten af styringen er landet er ude i eksistentielle beslutninger. Det minder meget om krig, og det er vi slet ikke vant til.

Som jøde og med en aktie i Israels fredsarbejde, så mener jeg, at jeg faktisk har stået i nogle af de dilemmaer som vi står i i Danmark, men så bare i Mellemøsten, hvor krig er mere normalen end freden.

Så her er mine erfaringer som intellektuel med erfaring fra krig.

Jeg snakkede engang med mine gode bekendte Daniel Pipes. Daniel leder en af de fremmeste tænketanke mht. mellemøststrategi og er selv jøde.

Daniel er en af USAs stærkeste intellektuelle, strategiske tænkere og han har en stor erfaring med Mellemøsten generelt. Han har en alenlang akademisk karriere bag osv. osv. En ægte top dog indenfor international politik.

Vi snakkede lidt om krigen i og omkring Israel, og hans holdning var helt klar. Krig skal man for alt i verden undgå. Det er noget af det værste man kan udsætte nogen for.

Så fred handler ikke så meget om at hænge regnbueflag op i træerne på pladsen foran Christiansborg, det handler om at undgå det mareridt som krig er.

Når folk er i krig, så dør de, deres hjem ødelægges, voldtægtsraten eksploderer eksponentielt. Folk flygter og de svage dør.

Det er krig, og menneskeliv som ødelægges. Det er derfor vi ikke vil krigen.

Omvendt, så bliver man også nødt til at forsvare sig selv. For hvis man ikke forsvarer sig selv, så INVITERER man krigen. Krigen har det med at finde de svageste, og slå dem ihjel.

Så man skal, for at finde fred, være velforberedt og stærk. Man skal helst undgå at slås, men hvis man skal slås, og det sker ind imellem, så skal man sørge for at gøre det så præcist og nænsomt som muligt.

Nålestik, smartbombs, dronekrige som kun rammer de rigtige bad guys. Det handler om ære, altså at forsøge at undgå at slå civile ihjel, og bokse med sin modstander på en fair måde.

Det kan godt være, at det lyder lidt gammeldags, men selv soldater har faktisk grænser.

Det her med at ære sin modstander er ufattelig vigtigt. Jeg har længe kæmpet imod folk fra Gaza. Jeg synes ikke de kæmper ærefuldt, men jeg kæmper ærefuldt med dem. Det vil sige, at jeg vil freden hvis de vil, og jeg kæmper ikke med dem uden grund, kun for at forsvare Israel, ikke for at undertvinge dem.

Det gør, at jeg ser min fjende klart. Man skal se sin fjende i øjnene, og bekæmpe den.

Det samme gælder Coronavirussen. Man skal forsøge at forstå den, på dens egen præmisser, og så bekæmpe den uden at lyve overfor sig selv.

Det er at ære sin modstander.

Der er en grund til, at der er forskellige værdier og handlemåder i krig, og det er fordi vi har akkumuleret en viden om krig. Vi gør det på den bedst mulige måde.

Det betyder, i krig, og også i kampen imod Coronavirussen, at vi skal have en strategi, som baserer sig på en så dyb forståelse af problemet som muligt, og som bruger vores “våben” så fornuftigt som muligt. Hvor skal vi teste, hvem skal testes, hvordan internerer vi. Skal vi arbejde med masseimmunitet eller vente på en vaccine osv.

Alt sammen strategiske valg, som tager udgangspunkt i viden omkring den “fjende” vi møder.

Det virker, specielt her hvor vi er i en dødskamp imod en dræbervirus.

Der er menneskeliv på spil, og vi skal begrænse tabet af deres lidelse mest mulig. Samtidig skal vi have et produktionsapparat og passe godt på vores forretningsliv.

Det betyder en kalkuleret risiko, men med præcision, gennemtænkte strategier og åben pande, så kan vi relativt uskadet komme igennem denne konflikt.

For sådan er krig, det er ubehageligt og farligt, men det er nu engang en del af vores virkelighed som vi kan klare, hvis vi tænker os godt og grundigt om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.